2022

31. december: Årets sidste tur

Så var der sørme igen 3 timer til rådighed, endnu engang blev en sandet mark prioriteret. Både ved forrige søgning og ved denne var der tilbagevendende regnbyger og så er er sandede marker skønne, da de ikke sviner så meget som mere klæge marker.

Igen lykkedes det at finde 2 borgere, selv om den ene er en tvivler. Samt et formodet bogbeslag og et bly-beslag af en slags.

Dermed blev det i 2022 til 31 borgere fra 9 forskellige lokationer. Sidste år fandt jeg 12 af disse og min personlige rekord ligger helt tilbage i 2016 hvor jeg fandt 21 på 3 forskellige lokationer. Altså en klar, personlig rekord. Jeg tænker at Deus II skal have en del af æren for det fine resultat. Mere statistik tilgår i starten af januar!

29. december: På banen igen

Har lånt en kontrolenhed i 14 dage, så nu gik turen på marken igen. Hele 3 timer. Systematisk afsøgning af middelalder-mark i håb om at finde et par borgerkrigsmønter – og meget gerne en kontrolenhed til en Deus II!

Første mål lykkedes, godt og vel endda. Det blev til 2 borgere, en knivkrone og en skilling fra 1719. For en sikkerheds skyld genafsøgte jeg en del af det markstykke der blev afsøgt kun med headsettet og det var nok en god ide, for der var stadig spredte signaler og her lå den fineste af de 2 borgere.

Jeg har tydeligvis ikke fået samme smæk for skillingen med mine begynderindstillinger via headsettet! Men ingen kontrolenhed fundet i dag.

26. december: Markvandring

I dag var jeg igen på marken, for første gang nogensinde i selskab med selveste Fruen. En lille systematisk vandring for en sikkerheds skyld, måske den savnede kontrolenhed var tabt på vej tilbage til bilen.

Det var den ikke!

25. december: Uheld følger den sløsede

Første søgning siden frosten kom d. 9/12. Efter 16 dage uden søgning er første problem, at min kontrolenhed ikke lader sig finde. Efter grundig ransagning af udstyrskassen, bilen, tøj og et par kropsvisitering af Fruen, er den ikke dukket op. Ak!

Jeg måtte derfor søge uden kontrolenhed og dermed i gang med lyn-øvelser i at indstille detektoren via headsettet. Det lille vel at mærke, det store har ingen menuer. Et par timers søgning gik med en rimelig mængde fund af affald, men ingen fundposer blev taget i brug. Skal lige øve lidt i at sortere i signalerne, uden kontrolenheden.

Da jeg kom hjem og fik kigget i manualen fik jeg indstillet detektoren lidt bedre via headsettet. Man skal lige vide, hvordan man tilføjer en pinpointer, vælger 5 toner og sætter jordbalancen, det kunne jeg ikke umiddelbart gætte på marken, i den kolde vind.

Fik sat et eftersøgningsskilt op på det sted, hvor kontrolenheden sidst er set, mellem Ry og Gl. Ry.

9. december: Heldet følger den velforberedte

Én sølle time efter arbejde, det var alt hvad, der var til rådighed til min fredagssøgning. Og jorden var endda ved at fryse til is i rekordtempo.

Til gengæld havde jeg købt flotte, nye markeringsflag, som skulle afprøves, GPS´en var tungt læsset med spor og pandelampen ladet op. Kom an Moder Natur, din tapre søn er på vej!

God start, et bogbeslag, let ornamenteret! Dermed var akkorden sådan set opnået. Et DIME-fund i timen er fuldt ud acceptabelt på denne lokation.

Men der skulle komme mere.

Næste fund var en pænt stor sølvmønt, en 12-skilling fra 1719, slået i Rendsborg, vægt: 3,53 gram. Så var dagen pludselig langt over forventet.

Men der skulle komme endnu mere!

Næste fund var en 1-skilling af de ældre, slået i København i 1548. Faktisk også en pænt stor sølvmønt, den vejer den cirka det halve af den 171 år yngre 12-skilling, så også dengang var der mærkbar inflation!

Og der skulle komme endnu mere!

For da jeg i skumringen, i pandelampens skær, lagde sidste hånd på mit søgefelt og dermed skabte forbindelse til et andet søgefelt (jeg afsøger den store mark fra hhv. syd og nord) dukkede der en fin borgerkrigsmønt frem af den sandede muld – for første gang i rigtig lang tid. Endda faktisk i et område der allerede er afsøgt systematisk hele 2 gange!

Jeg siger tak til pandelampen for at hjælpe mig i den sidste halve time. Nu varer det nok nogle dage, før jeg igen kan komme på marken. Dels lokker julen og dels er jorden ved at fryse til stenhård is. I dag gik det nogenlunde, men i sporene på marken var det svært at trænge igennem, så nu må jeg vente på tøvejr.

PS – Købte 100 af de fine, røde markeringsflag på Amazon, lidt mange måske, da jeg normalt kun har 4 med på marken. De er som udgangspunkt for lange til min lomme i detektorvesten, men jeg har klippet 6 af dem lidt kortere, så de kan være der.

Og de er en succes, meget nemme at se på afstand end mine røde og gule børnestrikkepinde, især nu hvor kornet er vokset med raketfart.

4. december: Operation “Tøm Hotspottet”

Vi mødtes ved gylletanken ved solopgang, på slaget 8.34. Ja, det kan jo sagtens lyde som et romantisk stævnemøde, men der var tale om en langt mere alvorlig sag. Vi var 6 mand høj, der havde som mål at plyndre et hotspot ved Skanderborg – altså se om der skulle være flere fund at gøre – i et 200 x 200 meter stort område med mange fine fund fra primært jernalder og vikingetid.

Som vanligt startede vi med morgenbrød, et par drinks, varm chokoladedrik og lidt kaffe. Der bliver ikke sparet på noget ved disse søgninger.

Der er mange bakker på disse marker, så det var rigtig god motion for de svulmende detektor-benmuskler. Der skulle ikke gå længe, før Lars Thygesen gjorde dagens første fund i form af et fragment af en ligearmet bøjlefibel. Meget lovende.

Herefter skulle der til gengæld gå et pænt stykke tid, før der pludselig kom yderligere tre fund i rap. Først en ”engel”, nappet af Deres Udsendte, formodet middelalder, fundet nær søbredden. En anden mulighed kunne være noget valkyrieagtigt. På en god dag.

Jeg nåede knap at prale med dette fund, før det næste var i hus, denne gang i form af et fragment af en større ravnefibel i gennembrudt arbejde. Samme finder. Begge genstande fundet lidt uden for hotspottet, så her er måske en opgave med at få dette feltet udvidet?

Da den gode Peter Dybdahl nåede frem, for at beundre mine fund, kunne han selv diske op med 2 fibelfragmenter fra dels en næbfibel og dels fra en ligearmet bøjlefibel. Dermed kunne der med ok samvittighed blæses til frokost.

Frokosten var noget af en udfordring. Man kunne nemt få den tanke, at en dag med utallige højdemeter og 18.000+ skridt ville resultere i et mindre vægttab, men det blev effektivt forebygget af dagens menu.

Først diskede Mikkel op med en ret bestående af oliven og ansjoser, rullet på økologiske træpinde fra Andalusien på en jomfrus inderlår.

Herefter var der hjemmelavede trøfler, lavet af Niels. To slags naturligvis. Med et stænk af Underberg.

Herefter forskellige slags grillede pølser med smørbagte pølsebrød fra Kvickly.

Som dessert var der kiksekage lavet af M. Rønde. To slags naturligvis. Igen med et stænk af Underberg. Ca. 400% af den mængde der stod i opskriften.

Og så nævner jeg ikke de Underberg-flasker der rutinemæssigt dukkede frem af gevandterne på marken efter hvert eneste væsentlige fund.

Mirakuløst var vi efter denne frokost alligevel i stand til at slæbe os ud på et nærliggende plateau på 300 x 300 meter med lækker muld, hvor der tidligere er fundet metal fra 1600-tallet og fremefter. Her burde være rimelige chancer for yderligere fund.

Og ganske rigtigt. Først slog Mikkel til med en fin, ornamenteret tenvægt. Herefter tog Niels over og leverede intet mindre end en intakt ligearmet bøjlefibel.

Denne fibel var mere end velkommen, da den giver håb om flere spændende fund på denne del af lokationen, som kun er let afsøgt.

Hvad mere er der (hik) at sige (bøvs)?

2. december: Tungt

Vintertid. Én time på marken i blæst og kulde, før mørkefald. Ingen fund.

Dagens læring må være, konstant at regulere på søgehovedets vægt. Der er forskel på marker. I dag gik jeg på en mark med meget lave vækster og fed, leret muld, hvilket betød at søgehovedet konstant sugede tung jord til sig.

Det gav derfor markante resultater for tennisalbuen jævnligt at skrabe søgehovedet rent med spaden.

På andre marker står kornet allerede meget højere og her oplever jeg ikke samme problem. Min læring af dette er som følger:

• Fed muld med lave vækster i vådt vejr: Brug det lille søgehoved, skrab rent jævnligt. Gem evt. disse marker til perioder med tørvejr.
• Især på hældende terræn er tunge søgehoveder et problem.
• Marker med højere vækster: Her kan det store søgehoved bruges uden problemer, da kornet / græsset konstant rengør søgehovedet.
• Sandet jord: Nemmere at rengøre, evt. med en lille håndskovl i plastic. Godt terræn til søgning i vådt vejr.
• Stubmark: Fungerer fint i vådt vejr og alle slags muld, da stubbene konstant rengør søgehovedet.
• Bortset fra dette er stubbe altid i en eller anden grad en pestilens.

27. november: De 3 x K i bly

I dag var det tid til et lille eksperiment. Jeg forsøger jo hele tiden at optimere min søgning og har i den forbindelse lavet mit eget, lidt tunede program til Deus II, hvor jeg har skruet lidt op for sensitivity og faktisk valgt at diskriminere en hel del signaler i den lave ende fra. Jeg er ikke meget for at lave for mange ændringer, da jeg finder det vigtigt at være i ét med min Deus, men i dag lod jeg mig friste af Lars Thygesen, som påstår at hans ”Lama”-program, ”får Deus II til at spytte mønter op af jorden”, angiveligt særligt 10-ører i sølv. Mit håb var derfor at finde en enkelt middelalder-mønt på en god, sandet men gennemtæsket middelalderlokation. En mission der desværre ikke lykkedes, hvilket dog næppe er programmets skyld. Dels skal jeg jo lære det at kende, dels gjorde jeg trods alt 3 andre fund.

Første fund var en majestætisk klædeplombe med et stort skib og det hele. Tænker at det stammer fra Holland eller noget i den retning.

Næste fund var en beskeden klinkeprop i bly. Blev pligtskyldigt noteret.

Det sidste fund var et lille kors, også i bly. Et ok fund, skulle jeg mene.

Testen må fortsætte en anden dag!

20. november: Tid til forandring?

Det er et pænt stort areal, man kan nå at afsøge på 2½ time, især når man ingenting finder. Altså ud over affald.

I dag var der ingen slinger, al søgetid blev fokuseret på at ”prøve grænser af” på mit seneste lille hotspot. Dermed står det mere og mere klart, at jeg har nået grænserne for fund på denne plet, i hvert fald hvad angår tre af de fire verdenshjørner. Der er da håb endnu, men det er vist snart tid at finde et nyt sted at ”malke”.

Men hvor?

11. november: Fibel på ny mark

Endnu 2 timer på marken en fredag eftermiddag med hede drømme om vellykkede ukrainske offensiver og permanent sommertid. Endnu engang indledt med systematisk afsøgning af en krog af marken. Endnu engang uden succes.

Herefter prioriterede jeg at drage en tur ud over en lang, lang mark, som jeg kun en enkelt gang tidligere har betrådt. Jeg har bildt mig ind, at der bør ligge fibler i den fjerne ende af marken, desværre er der langt derud og desværre kører vi på den håbløse vintertid. Nå, men en time er en time og det lykkedes dog at finde 5 patronhylstre i det lovende område. Og på vej tilbage kom belønningen!

Ikke langt fra bilen i mørket var der et usselt signal på 47 eller noget i den retning. Og sørme om ikke det føltes som et fibelfragment (jeg kunne ikke se hvad det var, på grund af mørket). Frem med den medbragte lommelygte og hurtigt var gevinsten konstateret. Ganske rigtigt et pænt fibelfragment.

Nu tænker jeg så kun på at komme tilbage hertil! Måske ligger der mere?

6. november: 5 fibelfragmenter, en skivefibel og en 1/3 tempeldenar

I dag var vi hele 6 mand i sving, som man siger.

Så kan det jo dårligt gå galt og det gjorde det da bestemt heller ikke. De morgenfriske startede allerede kl. 8.00, og da jeg selv ankom kl. 9.00 var det allerede godt i gang med at gå galt. På det tidspunkt havde Morten fundet et fragment af en tempeldenar – Ludvig den Fromme – og Lars havde nappet sit første fibelfragment – en slangefibel.

Typisk.

Nå, men det var jeg jo selv ude om, så det var bare at komme i sving!

Sådan en tempeldenar er for øvrigt ganske sjælden, men Mortens ORX var åbenbart for snedig en modstander for den.

Vi drønede fra den ene mark til den næste, og ved dagens slutning kunne vi optælle yderligere et fibelfragment til Lars – denne gang en korsformet fibel, en fragment af en ligearmet bøjlefibel til Kim og et yderst, yderst minimalt fragment af en ligearmet bøjlefibel til Deres udsendte. Og nå ja, så havde Peter jo også lige nappet en formodet karolingisk skivefibel.

Og Kim tog da også lige en borgerkrigsmønt. Det samme gjorde jeg måske, men den var rullet, så det er svært at sige. Men der er tidligere fundet en del borgerkrigsmønter i området, så måske.

Summa summarum: 5 fibelfragmenter, en skivefibel, et fragment af en tempeldenar plus 1-2 borgerkrigsmønter. En hurtig optælling ved dagens slutning viste desuden 32 tomme Underberg-flasker (Michael mistænker endda at nogle bevidst er skjult, da der var en konkurrence omkring dette tal) 🙂

PS – Alle de grillede pølser blev igen spist!

4. november: 2 timer uden fund

To timers systematisk søgning på min mest lovende mark i stiv kuling gav intet resultat, ud over nogle fine spor på min GPS. Sådan kan det også være, når en stakkels ensom detektormand tilbringer en alt for kort, sen fredag eftermiddag med at tigge marken om bare den mindste almisse.

Og dog – nær bilen skænkede marken mig en 10-øre i sølv fra 1874. Engang ville jeg være dånet af fryd over en sådan nådegave, men grådigheden har med tiden åbenbart taget bolig i min spinkle krop.

28. oktober: Søgning med forstærkning

Fredag på marken, 3 timer, med forstærkning af M. Rønde. En mark der tidligere har givet gode fund, fremstod nysået efter tidligere at have stået med majs. Ergo var marken rodet godt igennem af plov, majsstubbe og så videre, så måske der var fund at gøre overalt på marken?

Det var der ikke i særlig høj grad. Og dog – Michael fandt et seletøjsbeslag, muligvis vikingetid, samt en formodet spillebrik i bly. Selv måtte jeg nøjes med 2 mønter, 1-øre og 2-øre, begge fra 1930´erne. Ikke overvældende.

26. oktober: “Kalkunen”

Vi er nået dertil, hvor der ikke er meget søgetid, når arbejdsdagen er slut. I dag blev jeg reddet af at have arbejde hjemme, hvilket gav mulighed for en times søgning efter arbejdstid på en mark ved siden af mit hus.

Det var min tredje søgning på stedet og for anden gang fandt jeg en fibel. Denne gang endda et kæmpestort stykke af en næbfibel, faktisk så stort at det mere minder om en kalkun, der lige er kommet ud af ovnen. Måske på nær farven.

23. oktober: Lidt af en “bøjle”

Så var der mulighed for at følge op på ”urnes-lokationen” som jeg med stort held besøgte dagen før englandsturen. Faktisk havde jeg 2½ time til rådighed, hvilket i min optimistiske logik burde udmønte sig i 2-3 fine danefæ-fund.

Sådan skulle det naturligvis ikke gå, men der var dog gevinst. Allerede efter få minutter fandt jeg et fragment af en ligearmet bøjlefibel, hvilket naturligvis lovede godt, men det skulle senere vise sig at være dagens eneste fund af betydning.

Men jeg fik malet nogle fine spor i sporloggen. Det er jo også vigtigt!

21. oktober: Sol, blæst, sand og vand

I dag havde jeg lige et par timer til rådighed. Der var regn i luften, så jeg valgte at prioritere en sandet middelalderlokation, med spredt søgning. Det lille 9” søgehoved fik chancen, da jeg håbede at finde et par middelaldermønter.

Sådan skulle det kun delvist gå. Dagens fund blev ½ formodet borgerkrigsmønt, en fin, ornamenteret knivende og en lille, norsk sølvskilling slået en kold regnvejrsdag i Kongsberg i maj 1764 (mit bedste gæt). Regnen kostede lidt søgeeffektivitet, men det var skønt at få svinget lidt.

9-14. oktober: På tur til England

Fem friske fyre på tur i England i en lille uges tid. Det lyder da ikke dårligt, vel?

Det var det bestemt heller ikke. Via heldige omstændigheder havde vi fået adgang til at søge på nogle marker flere steder i England og det var en chance, der måtte udnyttes. Med lidt forstand, lidt initiativ og lidt held lykkedes det at slippe ret godt fra det hele.

Klik her for at læse den fulde beretning om op- og nedture i skønne England.

8. Oktober: Nyt hotspot?

Tilbage på Puma-marken, denne gang i fuldt dagslys. Først en lang march, så en times afsøgning af potentielt hotspot. Eller rettere, udvidelse af afsøgningen af en område, hvor jeg for et par år siden fandt et par fibelfragmenter. Stadig uden nye fund. Herefter gik turen hen til stedet, hvor jeg for en uge siden fandt en “blikfibel” – se nedenfor. På vejen dertil ramte jeg et område med lækker, sandet muld og satte rutinemæssigt farten ned. Virkelig dejlig skråning, fugtig sandmuld, relativt nysået og ikke det mindste puma-spor.

Og sørme om ikke der var bingo! Første gode signal var intet ringere end en stort set intakt urnesfibel.

Vupti – fire rød-gule børnestrikkepinde i jorden og i gang med systematisk afsøgning af området. Halvanden time havde jeg, før mørkets frembrud, så det var bare med at få noget sandjord under søgehovedet.

Et enkelt fund mere, blev det til. En borgerkrigsmønt af hæderlig kvalitet.

Alt i alt en rigtig god fredag-efter-arbejde i frisk vind.

 

30. september: Middelalder-pumaen

Hvad gør man, når systematisk søgning giver resultater? Jo, man søger videre, men åbenbart ikke med samme held hver dag. I dag gik der 2-3 timer med systematisk afsøgning, heldigvis ikke helt uden fund.

Dagens fund blev en kvadratisk ”blikfibel”, formentlig middelalder.

Sluttede dagen med at gå en laaaang march ud over en ”ny” mark. Jeg nåede ikke tilbage til bilen før mørkefald og da jeg var en kilometer fra bilen ringede Fruen og sagde, at der angiveligt var set en puma, der hvor jeg gik. Hmm, jeg tvivler meget på den historie, men med raske fjed det gik mod bilen i buldermørke, med et fast greb om spaden.

29. september: Vikingemanden

Nogle dage går alt bare op i en højere enhed. En uventet torsdagstur startede med lidt løsgængeri på marken, som ikke gav nogen resultater, efterfulgt af 2 timers målrettet afsøgning af ”hotspot”, som gav fantastisk afkast.

Første fund i ”hotspottet” var den anden halvdel af den ”Vikingemand” jeg fandt for et par uger siden. Fantastisk at opleve at finde den manglende del – rent faktisk at få nogle af sine hedeste fantasier vakt til live. Det var jo umuligt at vide, hvordan den manglende del så ud, før jeg stod med den i hånden. Helt fantastisk! Og sikke en figur, den bliver svær at overgå!

Dermed var dagen reddet, det lå allerede fast. Men som ofte før, når man er allermest tilfreds, kommer heldet i stimer. Ikke længe efter dukkede også anden halvdel af den forgyldte urnesfibel, som jeg fandt samme dag som Vikingemanden, op. Det kørte bare for mig, som en spade i fugtigt sand!

Jeg stressede af med at finde en 8-skillings mønt fra 1694 og en tenvægt, før solen forsvandt i horisonten. Ja, det var en hård dag på marken med regn, blæst og sandjord klæbende til søgehovedet på en stejl skråning, men hvad gør det egentlig?

24. september: Midgårsrally 2022

I år havde jeg kun tid til at deltage i en halv dag i det årlige Midgårdstræf, så dagen blev udnyttet fuldt ud. Blandt andet efterlod jeg for en gangs skyld mit kamera i bilen, nu var der fuldt fokus på at finde ”et eller andet”, så alle fotos i denne artikel er taget med diverse mobiltelefoner.

Af de godt 100 deltagere på træffet var vi ca. 7 der startede på en stor mark med udsigt over havet. Efter en halv time gik det op for mig, at jeg på et tidligere Midgårdsrally har søgt på netop denne mark, dengang uden det store held, men pyt med det, for marken var nysået og 7 mand burde kunne finde noget på enhver sådan mark. Der skulle tidligere være fundet borgerkrigsmønter ”et eller andet sted” på marken.

Der gik da heller ikke længe, før Rasmus B. stod med en fin romer i hånden. Den slags giver blod på tanden, så efter yderligere ½ time stod jeg selv med en romer i hånden. Bingo! Så var turen ikke helt forgæves. Det lå endda så heldigt, at jeg netop stod og trængte til at finde en romer.

Herefter gik det slag i slag. Amund ”Den Levende Mejetærsker” og Den Unge Ketley gik amok i fund, herunder dirhemklip, urnesfibel, borgerkrigsmønter, oval pladefibel, ligearmet fibel og så videre. Og der kom løbende flere og flere folk til marken fra andre, knapt så givende lokationer.

Kort før min personlige deadline fandt jeg et fint remendebeslag, eller noget i den retning, med et flot vikingetids-fjæs og fin vikingetids ornamentik. Fin og grøn var den! Mere herom senere!

Og så sluttede jeg af med den centrale del af en formodet borgerkrigsmønt, hvorefter det var tid til næste punkt på dagsordenen – min fars 87-års fødselsdag, lidt syd for Hobro.

Jernalder, vikingetid, middelader. Tjek, tjek, tjek!

Epilog

Efter hjemkomsten til Nørre Vissing, sent på aftenen, tikkede en hel stribe beskeder ind på Messenger, SMS og Facebook. Samt en enkelt brevdue. Åbenbart var mit ”remendebeslag” i virkeligheden et noget mere sjældent hjelmbeslag og endda kåret som ”bedste fund” på årets træf.

Det føltes godt! Mage til kompetente dommere skal man lede længe efter!

Dagen derpå fik jeg derfor besøg af Den Særlige Præmieudsending, Kasper Pedersen, som var så venlig at overrække mig Christian Helts vidunderlige kunstværk / vandrepokal i træ og forgyldt plastic, som ses herunder. Samt et skønt gavekort til et 2 dages ophold på Hotel Marina i Grenaa. Begge dele gjorde stort indtryk på Fruen min!

Et kig på DIME fortæller, at der i Viborg Museums område er registreret hele 418 fund denne weekend imod 63 weekenden før. Der bliver travlt på museet hos Mikkel og Co. i et stykke tid, men på den fede måde, skulle jeg mene. Det er i hvert fald en fantastisk samling af fibler, mønter og alverdens andre gode sager, der er dukket op i weekendens løb. Det må vist være et af de absolut mest fundrige træf på dansk jord nogensinde.

Kæmpe tak til dem, der har arrangeret det hele, ikke mindst de lokale ildsjæle i Låstrup og Midtdetekts utrættelige bestyrelse. Det er vildt, hvad der er at finde på disse kanter!

23. september: Fjæset fra oldtiden

Da jeg efter arbejdstid ankom til den udvalgte mark, blev jeg mødt af synet af en ret stor ukrudtssprøjte på 4 hjul. Derfor valgte jeg at starte med en times søgning i ”den sorte plet” 5 kilometer derfra.

Dagens trick var så at bruge 9”-søgehovedet i et forsøg på at vride endnu et par sølvmønter ud af den centrale del af hotspottet, dér hvor det knitrer med jernsignaler i store mængder. Det viste sig at give resultat i form af en meget fin 2-skilling i sølv fra 1712.

Efter en fundtom periode (når man da ser bort fra masser af knapper og blyruller) skruede jeg reaktion op fra 2,5 til 3 og sørme om ikke der kort efter lå endnu en fin 2-skilling fra 16XX i hånden min.

Efter 1½ time vendte jeg tilbage til Plan A og gik i gang med en systematisk afsøgning af et sandet område på marken. To timer investerede jeg i dette projekt og med meget, meget fine resultater.

Første fund er vist dagens bedste, nemlig et lækkert jernalderfjæs, måske fra en rygknapfibel eller en anden form for jernalderfibel.

Herefter gik der kun få minutter, så havde Deus II støvet en fin og intakt ravnefibel op af det tørre sand.

Næste fund blev et seglstampe med 2 spejlvendte, fint snørklede bogstaver, et fund der faktisk kun gav et yderst minimalt signal, men som alligevel viste sig at være en solid bronzegenstand.

Søgningen blev lukket med endnu en 2-skilling, denne gang årgang 1663, sjovt nok næsten magen til den jeg fandt på ”den sorte plet” tidligere på eftermiddagen. Det var så den 13. skillingsmønt fra 16-1700-tallet jeg har fundet i denne måned. Fra 5 forskellige lokationer. Det må vist være ny, personlig rekord.

21. september: 1 øre

En pladefibel på en ny mark (se i går) giver mod på mere. Besluttede derfor at følge op på sagen og indledte en storoffensiv med 2 timers systematisk afsøgning af marken.

Slutresultatet blev en enkelt delfin 1-øre. Ja, ja, træerne gror jo ikke ind i himlen. Men jeg har nu stadig meget fidus til den mark!

20. september: Når Allan har fri

Havde i dag besøg af hele 2 journaliststuderende og vi startede med en time på en helt nysået mark. En del af marken har jeg aldrig gået på før, men nu har den skiftet ejer til min fordel og det skulle vise sig at give resultater. For rullende kamera (iPhone) lykkedes det nemlig at finde en stort fragment af en oval pladefibel med rester af fortinning. Du kan selv se den fine video, der kom ud af interviewet via nedenstående link. Tak til journalistspirerne Lukas og Marie for at give mig lov til at dele denne video!

https://photos.app.goo.gl/TahZphDnyJu2QmQP8

17. september: Tjek, tjek, tjek!

Endnu en god dag på marken! Fik uventet lejlighed til at nå en eftermiddag på 3 forskellige lokationer. Jeg lagde ud med et par timer på en lovende mark, på en sandet plet, hvor det faktisk gik ganske godt.

Først endnu en 2-skilling, denne gang fra 1677. En god start. Derefter en kobbersterling, og dermed kunne jeg krydse middelalder af på to-do listen for i dag.

Næste fund blev et fragment af en fin ligearmet fibel. Så kunne jernalder også krydses af.

Og så til slut et fragment af en urnesfibel – og det var så vikingetid!

Jeg valgte herefter at rykke videre, da landmanden gik i gang med nogle aktiviteter i nærheden og jeg ikke ville risikere at gå i vejen. Jeg fik dermed mulighed for en smuttur til ”den sorte plet” (se i går), hvor der gemte sig endnu et fint fund til mig, nemlig en smuk 1-krone i sølv fra 1898.

Det er kun min 5. sølv-enkrone på 14 år, så den er jeg utroligt glad for. Og så er den endda i meget fin stand. Faktisk er 2 af disse 1-kroner fundet på denne mark, den anden var svensk og blev fundet på samme del af marken, så måske er de endt på marken ved samme lejlighed.

Et smut til en sidste lille ”middelalder mark” resulterede i fundet af et beslag af en slags, muligvis et bogspænde, med ”gran-ornamentering”. Et fint punktum på en lidt omtumlet dag med masser af fine fund.

16. september: Sølvrus

Fredagstur. Var lidt på rekognoscering efter nysåede marker og løb da ind i en god, gammel, lille ”sort plet”, som jeg tidligere har afsøgt med en vis succes. Fuldstændig nysået!

Over de seneste 9 år har jeg fundet 6 sølvmønter fra perioden 1605-1722, samt utallige blyruller i pletten. Der har vist boet en fisker, som har brugt bly til at holde nettet på plads i den nærliggende sø.

I dag blev min elskede Deus II så sluppet løs i den sorte plet. Med succes, må jeg sige. Med 11” søgehovedet fandt jeg i løbet af 2 timer hele 6 sølvmønter fra ca. samme periode, samt en kæmpestor mønt, som muligvis er en forfalskning af en tysk Thaler fra ca. 1620. Altså godt og vel en fordobling af det hidtidige antal fund! En sand sølvrus!

Er der tale om held? Erfaring? Tiltagende genialitet? Deus II? En kombination af det hele?

Man ved det ikke!

Tak til Brian Hansen m. fl. for hjælp på detektormønten!

14. september: Kornsneglen der blev væk

På sådan en onsdag fandt jeg pludselig mig selv på ”fri fod”. Først var der en bestillingsopgave – at forsøge at finde en flere meter lang kornsnegl, der havde gemt sig i en silo med 35 tons korn. En silo lavet af stål.

Det viste sig at man faktisk godt kan søge i en sådan silo, blot man holder sig ½-1 meter fra væggen, samt at det var meget hårdt at bevæge sig rundt i tørt korn i gummistøvler, der blev mere og mere fyldt med korn.

Fandt ikke sneglen, men aftalte at vi kunne gøre næste forsøg, når kornet er sunket en meter. Der bliver jo hele tiden brugt korn, til foder antager jeg.

Herefter forsøgte jeg mig på et par marker, først en nysået middelalder sandmark, hvor jeg ikke fandt nogen borgerkrigsmønter eller andet godt, derefter på en ”ny” mark, hvor jeg nok burde have ventet til stubbene var væk. Dagens gevinst var nok at få rekognosceret et ret stort antal marker, samt at det viste sig, at nogle af disse faktisk er klar til søgning.

Så er det bare at finde tiden i kalenderen!

9-11. september: Thy Rally 2022

Så blev det tid til det årlige Thy Rally. Vi startede i det bedste regntøj der kunne opdrives og sluttede i shorts og T-shirts. Undervejs blev der afsøgt våde, tørre, sandede, stubbede og bakkede marker i stride strømme. Nogle gjorde fine fund, andre ikke. Nogle fik søgt mere end andre. Og alt var trygt og godt forankret i evigheden.

Klik her for at læse den fulde, gribende beretning

7. september: Den nye mark

Efter det mislykkede brønd-eventyr var der tid til en times tid på en ny mark, endda nysået. Håbede at den kunne være god, da den ligger fornuftigt, men en times søgning er langt fra nok, til at afgøre dette, i hvert fald når nu jeg ikke fandt noget. Hvis jeg blot havde fundet ét godt fund ville den jo have været erklæret “god”.

Dagens fund blev 2 enkroner, 1942 og 1967, samt en 10-øre i sølv med ulæseligt årstal. Det er vel OK på en time.

7. september: Den forsvundne brønd

Var i dag på en mission hos en nabo, målet var at finde en brønd under fliserne i en meget stor indkørsel. Vi afsøgte det område, hvor brønden skulle være, men uden held. Dvs. at der da var flere signaler, men efter lidt gravearbejde viste det sig i alle tilfælde ikke at være den eftersøgte brønd. Måske vi skulle have udvidet søgeområdet?

Det nærmeste vi kom, var randen af en stor malmgryde eller lignende, som vi lod ligge. Så kan en anden god detektormand grave den op om føje år og glæde sig over de mange hundrede guldmønter, som vi overså i dag.

2-4. september: Træf på Samsø

Endnu en tur til Samsø, denne gang under ørkenlignende forhold. Der faldt mange tørre vittigheder om markernes tilstand i løbet af weekenden, men med vanlig entusiasme og disciplin blev mark efter mark afsøgt, spor efter spor logget og fund efter fund registreret. Og hvad markerne leverede af tørhed om dagen blev så rigeligt udlignet af Sørens indkøb af “proviant” om aftenen.

Klik her for at læse den fulde historie!

27. august: Hans Christensen

Tilbage i 2009 skrev jeg mit første opslag på Nordisk Detektor Forum. Herefter blev jeg kontaktet pr. e-mail af Hans Christensen, som var formand for Detektorklubben Tellus. Jeg meldte mig ind og blev herefter ringet op af Hans, vi fik en god snak og Hans gav mig en introduktion til hobbyen og overtalte mig i øvrigt til at købe en GPS, hvilket dengang var ret nyt. Ikke mindst derfor har jeg i dag sporlog på alle mine detektorture og koordinater på alle mine fund.

I dag erfarede jeg, at Hans er sovet ind, efter en periode med sygdom. Det var jeg rigtig ked af at læse. Jeg har i årenes løb været på mange detektortræf med Hans, både da han selv var aktiv formand i Tellus og senere, hvor Hans deltog som ”pensionist” og har altid nydt hans selskab, viden og store entusiasme for detektorhobbyen.

Æret være Hans´ minde!

26. august: Lyn og torden

Fredag. Fire timer på markerne. Først i noget der mindede om ørkenklima, herefter i et heftigt skybrud med lyn og torden (i bilen) og til sidst 1 time på sandjord. Utroligt at den vilde mængde af regn kun havde vædet de øverste centimeter af jorden. Ingen fund, ud over et par nyere mønter.

24. august: Til skræk og advarsel

1,5 timer efter arbejde i knastør sandjord med harvede stubbe og efterafgrøder. Al tiden blev disciplineret brugt på systematisk afsøgning af et besværligt hjørne af marken og med en bemærkelsesværdig succes.

I sidste bane væltede der nemlig den fineste lille fibel ud af støvet. En af de lidt ældre bøjlefibler, skulle jeg mene, lidt tynd og forpjusket i det, men de facto intakt.

Det skal her nævnes, til skræk og advarsel, at den lå så lavt på Deus II skalaen, at jeg nemt kunne have fundet på ikke at grave på signalet. Et dobbelttjek viste, at den gav et signal på usle 37, liggende oven på det støv man nu om dage tillader sig at kalde en mark.

Det er et meget lavt signal!

23. august: Aldrig mere!

Jeg proklamerer hermed (igen, formentlig for sidste gang), højt og helligt, at jeg aldrig, aldrig mere vil søge i rapsstubbe eller majsstubbe. Det er ineffektivt, det skrammer mine sarte, små ben og livet er generelt for kort til den slags i det hele taget.

Den sidste (seneste) gang blev så i dag. Først en mark med rapsstubbe, som godt nok var maltrakteret af en eller anden landbrugsmaskine, men efter 1 times pinsler rykkede jeg videre til en almindelig, støvet mark med almindelige harvede kornstubbe.

Ingen af markerne kunne levere andet end nyere mønter og støvede sko, men jeg foretrækker trods alt at grave nyere mønter op af lave stubbe og beholde en smule hud på benene og nogle dråber blod i årerne.

21. august: Våde drømme

Så har manden været der med en harve af en slags og har banket de fleste rapsstubbe på plads. Så efter 2 dages stenhårdt havearbejde gik turen på marken i shorts og T-shirt. Efter 30 minutter på marken kom der pludselig en kæmpestor, sort sky og læssede 6 mm. regn ud over marken og mig i løbet af 20 minutter. Meget store dråber. Mere regn end den seneste uge tilsammen.

Jeg søgte ly under et lillebitte træ på en gravhøj imens vandet strømmede fra stråhatten og ned ad nakken. Føj da for en kølig regnstorm! Men pludselig var bygen slut og tørringsprocessen kunne begynde. Da jeg kom hjem en time senere, med en knap mere i lommen end da jeg startede og meget tunge sko, var jeg igen knastør.

Opfyldelsen af drømmene om fund på den nye mark måtte vente endnu en omgang.

19. august: Sommerfund

Fredag på relativt ny mark. Nåede at finde en borgerkrigsmønt på marken før kornet blev for højt og nu er den så harvet og frit tilgængelig. Først en rundtur på marken med den brede pensel, som var relativt givtig. Efter 10 minutter stod jeg med en 25-øre fra 1874 i sølv samt en borgerkrigsmønt. Det her kunne blive ret godt. Efter at have malet med bred pensel tog jeg udgangspunkt i borgerkrigsmønten og gik i gang med at male tætte spor på marken.

I den forbindelse dalede fundtempoet pudsigt nok markant, men til gengæld steg temperaturen og vinden forduftede helt. ”Heldigvis” havde jeg lovet at være tidligt hjemme, så da klokken blev lidt i 19.00 kunne jeg – badet i sved – gøre status:

• Borgerkrigsmønt
• Remendebeslag – formodet middelalder
• Muligt fibelfragment (dragtsmykke, ældre jernalder)
• 50 quint vægtlod, 1878 (248 gram)
• Mystisk dupskolignende genstand af nyere dato med påskriften ”Hamilton”
• 25 øre 1874 – sølv
• 2 øre 1915 – bronze
• 10 øre 1948-60
• Musketkugle
• Lille tenvægt

14. august: Hedetur

Nye marker er blevet tilgængelige i min hjemby, men endnu står de med stub. Ergo måtte jeg i dag tjekke en af de nye stubmarker af i noget nær 87 graders varme, hvilket ikke var godt for koncentrationen, men når naturen kalder, så er det bare om at komme afsted!

Helt tåbeligt gik det ikke, da jeg kom hjem med 2 fine knapper og et muligt fibelfragment. Altså et af de dér helt små stykker krummet metal som på en god dag kunne stamme fra en jernalder bøjlefibel.

12. august: Varmt sand

Så blev det tid til den årlige strandtur med Christian Hougaard. Dagen var meget dårligt valgt, idet temperaturen trak fulde huse på den udvalgte strand, men det er åbenbart prisen for optimistisk langstidsplanlægning. Vi havde jo nok håbet på overskyet vejr med lidt byger, men sådan skulle det ikke gå.

Vi måtte derfor vende om på programmet og starte med den årlige cheeseburger. Herefter gik vi en kort tur og gik direkte videre til den årlige softice.

Godt mætte kunne vi ved 19-tiden starte afsøgningen på en øde del af stranden og efterhånden som solen gik ned kunne vi endda bevæge os ind på de mere centrale dele af stranden.

Årets høst blev på 5 mønter, i alt 20 kroner samt en lille ørering i bronze. Der er plads til forbedring, men hyggen kan man ikke tage fra os!

Deus II fungerer i øvrigt glimrende på stranden! Jeg benyttede det 3. af de indbyggede strandprogrammer, det der giver en “hyletone”, når der er bid, det fungerede fantastisk out-of-the-box, som man siger.

10. august: Åh, disse stubbe!

Den skrabende lyd af raps-stubbe mod muskuløse lægge er blevet mit nye liv. I dag blot en enkelt time på en lokation som jeg har mistænkt for være del af en jernalder- eller vikingetids gravplads. Jeg må dog sande, at dette er den rette tid at huske på det med tålmodigheden.

Også rapsstubbe bliver jo en dag pløjet ned!

9. august: Føj da

Føj da for en varm dag at være på marken. Endda kun 2 timer, sidst på dagen. Det bliver vist ikke i middagsstunden at jeg kommer til at søge i den kommende weekend. Dagens høst på nyharvet mark bestod i endnu en 1-øre fra 30´erne og et par musketkugler. Ikke mange signaler til Deus II, men pyt. Tålmodighed er detektormandens ven.

I mellemtiden har jeg investeret i et ekstra søgehoved til Deus II – og et sæt af de varme Deus II ørebøffer. En dag bliver det måske koldt igen?

Heldet følger som bekendt den velforberedte!

3. august: Det kribler i detektorarmen

Når man kører gennem landet, står den ene mark efter den anden nu i stub. Høstmaskinerne ligger ikke på den lade side, mange marker er endda harvet og i dag passerede jeg en mark, hvor der blev pløjet. Mener også at have hørt om en nysået mark.

Det går den rigtige vej, set med detektormandens briller. I dag tog jeg den rituelle tur ud på en jomfruelig, nyhøstet raps-mark. Fortrød som sædvanligt en lille smule bagefter, med ridser op ad benene, men i gerningsøjeblikket føltes det skønt.

Og jeg kan jo i en stille stund glædes over den 1-øre fra 1930´erne som nu er i sikkerhed i min fundkasse!

27. juli: På græs

Juli er ikke en stor detektormåned. Naturligvis kan man søge på strande og finde et par nyere mønter, men da jeg primært søger efter oldsager, giver det udfordringer at finde marker at søge på. Jeg har dog mulighed for at søge på græsmarker eller på nyhøstede stubmarker, i det omfang de er tilgængelige, så den slags er jeg på udkig efter.

I dag var jeg en tur på græs på en mark med potentielle middelalder fund. Marken er meget sandet, så selv om det regnede for nogle dage siden var den ganske tør, hvilket ikke var fantastisk for signalerne. Desuden har jeg allerede afsøgt marken systematisk 1 gang og den har ikke været vendt siden, så det var i forvejen lidt op ad bakke.

Jeg fik dog signaler, så der var håb. Desværre var der ikke nogen fund til fundposerne i dag. Men forsøget skulle da gøres.

26. juni: Rønde Højskole

I dag fik jeg æren af at underholde ca. 30 højskoleelever omkring god detektorskik mm. Det var en dejlig dag, hvor tiden fløj afsted og hvor spørgelysten var stor. Efter mit slide- og foto-tunge 2-timers indlæg blev jeg inviteret en tur med på en ”jomfrumark” – en græsmark som var nyslået, nær en kirke og et gammelt voldsted. Det skal siges, at det var en skoldhed dag med høj sol og det viste sig da også at jorden var ganske hård at grave i.

Nå, men vi gik til den med krum hals og der var stor entusiasme og spørgelyst fra de mange elever, primært rettet mod ”Detektorkompagniet” v. M. Hedelund og T. Bülow, som var hyret ind som praktiske undervisere.

13. juni: Den kurvede pløjemark

Surprise! Lars havde i dag fundet frem til en gangbar mark, midt i sommerpausen og så var det jo bare med at få lettet anker.

Marken var pløjet for nogen tid siden, så dagens pensum var det helt tunge stof. Vi var 4 veltrænede mandfolk på opgaven, hvilket bestemt ikke var for mange på den kurvede mark.

Dagens fund blev en tenvægt af donut-typen, fundet af værten. Mit bedste fund blev en fin 16-skilling i sølv fra 1856. Sådan en finder jeg ikke hver dag, så den var meget velkommen i fundposen. I alt var der 3 mønter til mig i dag, hvilket vel er OK en mandag efter arbejdstid i juni!

1. juni: Bornholmsk sommerinspiration

Jeg er altid bagud i forhold til at komme igennem alt det herlige læsestof jeg har investeret i. Derfor har jeg en særlig hylde til ulæste bøger og blade, hvor jeg jævnligt henter – og henstiller – nyt læsestof.

For nogen tid siden vandt jeg et gavekort til Detektorshop i en quiz hos Midtdetekt. Pengene brugte jeg på en spændende bog: ”De første og de største fund” – en bog om De Bornholmske Amatørarkæologers historie. Denne fine bog er jeg nu gået i krig med (efter at den har stået et års tid på hylden) og den er fremragende læsning.

Jeg regner med at få bogen læst i løbet af de kommende sommeruger og dermed holde kog i den detektormæssige gryde, men kan allerede nu afsløre, at den indeholder masser af inspiration i forhold til amatørarkæologisk samarbejde, metodikker og skønne fundhistorier. Man skal bare sørge for at nyde den i passende bidder og sørge for selv at samle guldkornene op i de mange forskelligartede fortællinger.

Bogen indeholder historier fra alle slags amatører, professionelle og sågar en lun tandlæge. Den afkræfter til dels myten om, at Bornholm er en ø baseret på klippegrund, med et muldlag der består af 25% oldtidsmetal. Også på Bornholm skal der arbejdes for fundene og dette sker med mange forskellige tilgange, lige fra detektorafsøgning til overfladerekognoscering, dronefoto og organiseret jagt efter helleristninger.

Måske er denne solide sag også kandidat til at blive din foretrukne sommerferielitteratur?

20. maj: Metal i tør jord

I dag gik jeg løs på 2 små jordlodder. – den ene står nysået med solsikker, den anden med majs. Den første mark var en ”våd” drøm for enhver støvsuger da jorden var tør som mel, men placeringen nær et byskilt fik mig til at give marken en chance. I øvrigt har en driftig detektormand ikke mange nysåede marker at vælge imellem, sidst i maj.

Indsatsen var heldigvis ikke forgæves. I første bane lå der et fint korsformet beslag med en del år på dagen, forsynet med en fin, grøn patina.

I den sidste bane, små 3 timer senere, lå der en borgerkrigsmønt. Faktisk min 22. borgerkrigsmønt i år, hvilket er langt over normalen – mit gennemsnit ligger på 9 om året, målt over 14 år, og da vi kun er i maj, må jeg konstatere, at jeg er i rigtig fornuftig gænge i år, i hvert fald hvad borgerkrigsmønter angår. Min tidligere personlige rekord i fund af borgerkrigsmønter stammer fra 2016, hvor jeg fandt 20. Uden de 11 fra Samsøtræffet ville jeg endda stadig ligge på 11 i første halvår.

De 22 borgere er fundet på 9 forskellige marker, så måske har jeg i Deus II fået mig en lækker dirk, der for alvor kan låse den borgerkrigsmæssige lås op, hvem ved?

17. maj: Emils pil

En af sønnens kammerater skyder med bue og pil. Sådan en pil bliver nemt væk i græsset, men spidsen er af metal, så måske kunne en detektor finde den?

Jo, det kunne den. Jeg fik den lokale Robin Hood til at medbringe en pil, hvilket var klogt, for en test viste at spidsen er af jern, så det var nødvendigt at skrue ned for diskriminationen. Robin havde heldigvis været tæt på målet, så pilen blev hurtigt fundet. Den lå så godt skjult i græsset, som ellers var nyslået, at jeg rent faktisk stod oven på pilen, da jeg fik signalet.

15. maj: Viggas sølvring

Da jeg var ved at pakke bilen ud efter hjemkomst fra Samsø blev jeg hidkaldt af min nabo, som havde en lille specialopgave. Hendes lille barnebarn havde tabt sin sølvring et eller andet sted i haven og den var meget savnet.

Jeg greb straks fat i detektoren, startede søgningen under gyngen i æbletræet og efter få sekunder var sølvringen fundet. Så er det bare at heppe på, at tøsens finger må vokse hurtigt i omfang, så ringen kan sidde bedre fast!

13-15. maj: Samsø forår 2022

Så blev det tid til et sidste træf inden sommerpausen. Denne gang gik turen 3 dage til Samsø, hvor det blev tid til en lille fund-rus for mange af de deltagende detektorfolk.

Klik her for at læse en lille beretning om turen til Samsø

8. maj: Ørkenvandring

I dag var vi 6 assorterede detektorfolk på marken. Solen fossede ned i lårkorte stråler imens de nysåede, sandede marker – og detektorteamet – gispede efter vand.

Dagen startede med en 2-skilling fra 1677 til Lars Thygesen, efterfulgt af et fibelfragment til Peter Dybdahl. Herefter var der en 2 skilling 1780 til mig, og 10 patronhylstre pr. mand, hvorefter det var tid til frokost og lidt væske.

Vi startede dagen med at gå side om side på nogle små marker, men det opgav vi, da vi ramte et par større marker. Nu var det bare med at komme ud over sletterne. Der var lange stræk helt uden fund, men til sidst ramte jeg sørme en borger, hvorefter Niels Sejersen gjorde det samme. Det var da ikke så dårligt.

I alt fik jeg ram på 7 mønter denne søndag: 1 borgerkrigsmønt, 2 skilling norsk, 1780, 2 x gule enkroner 1952+ 1956, 2 øre og 1 øre.

Hertil en lille hammer som har fungeret som piberenser, et hundetegn fra 50´erne og et par musketkugler. Alt i alt en fin dag med passende mængder metal under søgehovedet. Lars Thygesen fandt også 7 mønter i ørkensandet, så Deus II virker tilsyneladende også på månen.

7. maj: Børnestrikkepinde

Var i dag i Jem & Fix efter rød spraymaling til mine markeringspinde. De kan godt være lidt svære at få øje på, på en mark hvor der også er stubbe og sådan, så nu har de fået en rød top, så de er til at finde igen, når et felt er søgt til ende.

På vej til Jem & Fix var jeg i Brugsen efter mine foretrukne energibarer med kokossmag (til flamingokassen med detektorproviant som altid står klar i bilen) og da køen i Brugsen var lang endte jeg i afdelingen, hvor der sælges strikkepinde. Her fik jeg øje på nogle fine børnestrikkepinde i plastic, som i hvert fald burde være til at få øje på, på en mark. De er nu indkøbt, så nu har jeg flere bolde at spille med, på den søgeområdeafmærkningsmæssige front.

6. maj: Deus II rydder op i bronzealderen

I dag var der lagt op til en amatørarkæologisk forestilling i 3 akter. Tre forskellige marker á 2 timer, for at være mere præcis.

Første mark er en ”fibelmark”, hvor afsøgningsområdet blev udvidet markant med masser af spor. Ingen fibler, men en enkelt borgerkrigsmønt, som har fået en på hatten. Måske af min spade. Utroligt mange sten på marken! Fik mig til at tænke på den største af alle skiløbere gennem tiderne.

Herefter gik turen til en potentiel fibelmark – en spot hvor jeg tidligere har fundet en enkelt næbfibel og et fibelfragment. Håbet var, at der kunne være flere. Det var der ikke. To timers anstrengelser på bakkerne gav desværre absolut 0 fibler og andre fund tilsammen.

Slutteligt gik turen videre til mark 3, en mark hvor jeg i 2018 har fundet 5 dele af en bronzealderkniv på kanten af en overpløjet høj og 2 år senere en enkelt fibel på den nærliggende mark. Håbet var at der kunne være flere bronze-dele, måske endda flere fibler. Med hjælp fra Dime udstak jeg et overkommeligt søgeområde som blev markeret med 4 sushi-pinde.

Da jeg var cirka halvvejs i søgningen var der signal og sørme om ikke der var tale om et lille bitte, undseeligt stykke af bronzealderkniven. Ikke længe efter var der et svagt, svagt, kælent signal fra stor dybde, som krævede en del gravearbejde, før der var gevinst. Denne gang var gevinsten et fint, stort stykke af kniven.

Jeg har været over den gravhøj flere gange siden 2018, men i dag var altså dagen, hvor kniven blev længere. Jeg takker Deus II for en stor praktisk og psykologisk håndsretning!

I solnedgangens skær løb jeg endda over en lille sølvskilling fra 1722 på vej tilbage til bilen. Men nu var der heller ikke mere juice i benene efter 6 timer på kuperede marker!

4. maj: Næbfibel no. 17

Det er tydeligvis sæson for næbfibler. Endnu et eksemplar sprællede i min fundpose efter 3 timers søgning på tør, stenet mark. Endda et fint eksemplar. Hertil kom 7 mønter, hvilket ikke er dårligt på 3 timer på en mark der minder om månens overflade.

Et opslag i statistikkerne viser, at der er tale om min 17. næbfibel (inkl. fragmenter) fundet på 14 år. I de seneste 3 år har jeg oppet mig og ligger nu på en runrate på 3 næbfibler pr. år. Og med gode chancer for at sætte ny rekord i år, blot mangler jeg én – eller bare et fragment, for at kunne hakke løs i sengestolpen igen!

På vej til månebasen fandt jeg tid til at køre forbi posthuset (Brugsen i Stjær) for at hente en ny, lækker værktøjsvest til sommerbrug. Denne minder meget om min dejlige Helly Hansen vest, men den er lettere og mere luftig – masser af dejlige huller, som jeg forventer mig meget af, når sommerens hede forhåbentlig søger min vej.

2. maj: Næbfibel

Efter 3 ret fundfattige besøg på den mark jeg nu engang har prioriteret højest i foråret var der endelig gevinst. Oven i købet var jeg i selskab med min gode ex-kollega Henrik, som var aktiv med sit førsteklasses videoudstyr. Således opmuntret gik der kun få minutter, før jeg stod med en næbfibel i hånden.

Klik her for at se Henrik Dreyers video

Lidt senere var der gevinst igen, i form af en større tenvægt af donut-typen.

Dagen sluttede med fundet af et lille tabletformet vægtlod i bly. Skønt at få et par hak i sengestolpen igen efter mange ugers tørke, heraf 3 ugers fundtørke.

26. april: Musketkuglen

Jeg har søgeretten på en mark, hvor jeg er i gang med en systematisk afsøgning. Det har udviklet sig til et flerårsprojekt, da den pågældende mark giver fund med større interval end andre gode marker og dermed ofte bliver nedprioriteret. Ved mit seneste besøg var der dog gevinst i form af en smuk bøjlefibel, så jeg har i nogen tid glædet mig til et gensyn med de stenede, nysåede agre.

I dag tog jeg så et felt mere på marken, faktisk et pænt stort felt, men fundene udeblev. Og dog, jeg fandt da en enkelt musketkugle.

24. april – II: Morgenstund har guld i mund

Så blev det Michael Røndes store dag. Helt vanvittigt havde han inviteret til søgning fra kl. 06.00, hvilket kun Lars Thygesen kunne leve op til. Sejersen dukkede op ved 7-tiden, men da var det allerede for sent. Allerede 6.19 tikkede en besked ind i vores messenger-gruppe med et foto af et jernalder guldsmykke, som Michael havde fundet. Det så jeg så 11 minutter senere, da vækkeuret ringede….

Inden jeg ankom til gerningsstedet kl. 8.30 (og havde glemt mit headset, briller og højre sko i skyndingen) havde Michael fundet yderligere en sølvbarre, mulig vikingetid og en nål, mulig bronzealder. Men så var det da heldigvis også slut.

Lars og Niels høvlede mønter op, men ellers var der ikke flere fund i dag. Vi sluttede tidligt, da Michael var under tøflen, men pyt med det, der var jo også Formel 1 i dag.

24. april: Spisepinde

Har lidt fundtørke i disse dage, men der tikker da jævnligt nogle mønter ind, så helt elendigt er det jo ikke.

Til gengæld optimerer jeg til stadighed på udstyret. Seneste påhit er at bruge sushi-spisepinde som markeringspinde. Fordelen er dels at de kan være i en lomme, uden at være i vejen. Dermed kan jeg have dem med overalt. Og dels at de i nødsfald kan efterlades på marken, uden at gøre skade.

Så næste gang vi bestiller sushi take-away og ekspedienten spørger, hvor mange personer vi er, så er svaret ”8” 🙂

22. april: Sejersens lækre skede

Havde i dag besøg af Niels, som var på ”fri fod” i 4 dage og som har benyttet lejligheden til at slide sin arm op på forskellige marker.

I dag hjalp han mig med at afsøge en ”kirkemark” og gjorde et par spændende fund. Dels en ornamenteret tenvægt, dels en pænt stor knivskede i bronze og med forgyldning. Næppe et oldtidsfund, men mon ikke den har en vis alder, det er jo ved at være nogle år siden, man sådan gik med knive og den slags. Og forresten fandt han også en dubsko – i jern.

Jeg selv holder åbenbart fundpause og fandt ikke andet end nyere mønter og knapper.

18. april: Højt at flyve

Så kom der varme på, derude. Afsted med mig, den sidste dag i påsken. Fire timer på marken, først et par felter på kendte marker, så et par timer på nye marker. En enkelt skillingsmønt fra 1842 var dagens fund, ellers intet. Man er ved at komme lidt ned på jorden igen efter forårets hidtidige overflod af fund, er man!

15. april: Besøg fra sydhavsøerne

I dag var der fornemt besøg fra Fyn og Ærø, som oven i købet havde medbragt lækkert, lækkert, friskt bagværk til morgenkaffen. Jeg havde i dagens anledning fundet en mark, som virkede ret lovende. Pløjet, harvet, sået, tromlet og endda vandet af moder natur. En mark udvalgt med omhu. Den er på 15 hektar, hvoraf jeg systematisk har afsøgt de 3,5 og herfra indleveret 47 fund fra jernalder til middelalder. Det har ved stikprøver på marken vist sig at resten af matriklen også er meget lovende og det var udgangspunktet.

Vejret var koldt, overskyet, endda tåget. Det var dagen før foråret startede.

Hvis vi starter med mig selv, så var dagens fund et lille quint-lod og en 10-øre i sølv fra 1874. Fornuftige fund, bevares, men ikke i superligaen, som sådan.

Vi fortsatte i fællesskab den systematiske afsøgning af marken, forsøgte endda at flytte lidt rundt, men lige lidt hjalp det. Dagens fund bestod primært af hønseringe i fin kvalitet.

Og dog. Glenn fandt nemlig ret hurtigt et formodet bly-vægtlod i den tunge ende – hele 102 gram.

Og undervejs fandt han desuden et fornuftigt remendebeslag. Sådan et skal man ikke kimse af.

Og til allersidst fandt Jan en del af et seletøjsbeslag fra vikingetiden, som vist var dagens fund.

Heldigvis var det en fantastisk hyggelig dag som desværre gik alt for hurtigt.

13. april: Spændende fibelfragment

På denne tid af året er der fine muligheder for at drage nytte af vinterens erfaringer. Hotspots der er dukket op i årets løb kan nu afsøges systematisk på fast, flad grund, og dermed kan det på optimal vis afsløres om der er tale om enlige svaler eller sort sol.

I dag gik det løs i fire stive klokketimer. Vejret var fantastisk, jeg endte med at søge i t-shirt og stråhat på samme mark, som for 5 dage siden var plaget af stormvind og sne. Fundene var ikke mange, men omtrent halvvejs var der alligevel bonus i form af et fibelfragment. I første omgang tænkte jeg blot “pladefibel, fragment” – se selv her:

Da jeg kom hjem og kiggede lidt nærmere på det blev jeg hurtigt klar over, at der måtte være tale om et fragment af en trefliget fibel. Et opslag i Harjas Fibeltabel viste, at en næsten tilsvarende er fundet på Fyn i forbindelse med træffet “Bifrost 2013”. Her deltog jeg selv og sørme om ikke jeg havde et foto af den pågældende fibel i eget arkiv – se blot her og bemærk lighederne:

Efter fire timers systematik slog jeg et anarkistisk, ja nærmest fornuftsstridigt slag ud over en nærliggende mark, og sørme om ikke der uventet dukkede en borgerkrigsmønt op i kanten af marken. Fem timers søgning, to stykker formodet danefæ – det er da godkendt!

8. april: Solidt arbejde giver resultater

Fire timer i stiv kuling, systematisk afsøgning, tålmodighed, heftige snebyger. Håb om flere fibler på “ny” fibelmark.

Ingen fibler, men 2 trøstepræmier af fin karat. Den første var en 2 skilling klipping, Christian II, 1518-22. Mit 6. eksemplar af slagsen. Tænk engang, at man stoppede produktionen af disse for præcis 500 år siden!

Det andet fund var en regnepenning, nr. 7 på 14 år. To af disse har i øvrigt udløst danefædusør, 3 har ikke og 2 er stadig udestående.

3. april: Da tungerne blev luftet

En hård dag på marken. Vi var 5 på togt og havde 100 hektar at boltre os på, herunder en del stejle bakker og store skråninger nær en stor sø i Skanderborg Kommune.

Efter de indledende manøvrer med morgenbrød og fejring af fund gjort siden sidst, var det tid til at vakle ud på markerne. Der skulle kun gå 5 minutter, før dagens første fibel var i hus, en lækker tungeformet pladefibel, formentlig vikingetid. Sådanne fibler er ikke helt almindelige og det var da også min første af sin slags.

Herefter trak vi rundt på marken så godt vi kunne, med henblik på at afsløre yderligere hotspots. Det lykkedes Lars T. at vride et tabletformet vægtlod i bronze ud af den nysåede mark, før vi holdt frokost med lækre pølser, brød og Mikkels medbragte klosterbryg.

Herefter fokuserede vi på at se, om der skulle være flere fibler i området, hvor vikingetidsfiblen blev fundet og det skulle der vise sig at være.

Først var det Mikkel, der slog til med en super velbevaret pladefibel med lækker ornamentik.

Herefter var jeg selv heldig igen, denne gang var der tale om et fragment af en større næbfibel.

Dagens sidste fibel fik jeg også lov at finde, denne gang et fragment af en kort, ligearmet bøjlefibel.

Dagen sluttede med et hyggeligt besøg af ejeren af nabomarkerne, som fremviste fine flintefund mm. og sågar gav tilladelse til at vi også afsøger hans marker. Hvad mere kan man ønske sig?

Efter en lang dag på kurvede marker, flere gange med tungerne hængende ud af halsene, gik turen hjemad. For mit vedkommende til en hurtig udpakning af bilen, efterfulgt af 11 timers søvn. Det kræver god form at være detektormand!

1. april: Sangen fra dybet

Efter succesen med siliquaen og de øvrige fund gav jeg den i dag hele armen i en hel stribe af sammenhængende søgefelter. Uanset mine anstrengelser blev det ikke til fund af skæbneforandrende betydning – dagens bedste blev en klinkeprop i bly af pæn størrelse, som dukkede op i det allerførste søgefelt på ca. 25×30 meter.

Herefter blev det blot til et fragment af en norsk 2-skilling fra starten af 1700-tallet. Og nå ja, i enden af et søgefelt sang Deus II pludselig en smuk, klar melodi fra selve dybet af den tromlede mark. Det viste sig at være en sky 1771´er, der med sin oxiderede krop af det pureste kobber lod sig lokke af mit multifrekvente vidunder.

29. marts: Tromlet mark med stor overraskelse

Forårsvarmen er endnu ikke dukket op, til gengæld er der sket det, at en af de marker jeg har tænkt mig at afsøge systematisk i den kommende tid nu er nysået og tromlet. Det vil sige, at den er flad som en pandekage og kompakt som en kiksekage. Vi taler her om en mark, hvor der reelt er mulighed for vikingetidsgenstande, hvilket ikke er så udbredt på ”mine” marker.

I dag havde jeg mulighed for 3 timers søgning – tak til Sommertiden – og det gav fine resultater, heriblandt endda faktisk et exceptionelt fint fund. Dagens første fund var dog mere genkendeligt, nemlig et tabletformet vægtlod i bly. Slet ikke nogen dårlig start.

Herefter gik turen tilbage til bilen for at hente en ekstra jakke, tykkere handsker, en varmere hue og tætsiddende sportsbriller der kunne reducerer den tårestrøm den kolde vind ellers fremkaldte. Jeg skiftede dog ikke til varmere bukser, da der var reel fare for at fryse røven af under en sådan manøvre.

Næste fund var unikt – en lillebitte sølvmønt, senere identificeret som en siliqua, dvs. en lille romersk/byzantinsk sølvmønt fra jernalderen, muligvis kommet til Danmark via England engang i vikingetiden. Lidt af et scoop, den slags ser man ikke så mange af som detektorfund, her i landet.

Dagens sidste fine fund var en noget omskåret cirkulær pladefibel. En fin afslutning på et fint hattrick!

27. marts: Vægtloddet

Så blev det tid til en lille hyggetur, hvor jeg var underviser for en bekendt, som gerne ville prøve at gå med detektor. Dog blev turen reduceret til et par timers søgning, da den stakkels mand var blevet ramt af corona, netop på den dag, som vi så længe havde haft i kalenderen.

Dagens fund blev et lille vægtlod, så lidt fik vi da ud af anstrengelserne!

Manden var heldigvis ikke mere syg, end at han selvsamme eftermiddag købte en brugt Deus med pinpointer og det hele.

25. marts: 14 år måtte jeg vente

Skæbnen tog mig i dag i hånden, førte mig ud til Niels Sejersen og skænkede mig det fineste fund i mands minde. Jeg har flere gange oplevet at min sidemand har fundet en komplet, trefliget fibel, også på egne marker, og selv har jeg fundet flere fragmenter, men i dag kom forløsningen i form af et fint ornamenteret, intakt eksemplar i fineste stand.

Stor tak til Niels for at udholde mit selvtilfredse smil hele resten af denne fredag og tak til Niels og Mikkel for at lukke mig ind på denne prægtige mark. Jeg ser frem til at betale tilbage!

22. marts: Deus II slår til igen

Jeg har en mark, hvor fiblerne gror langsomt. Den er stor, rektangulær og lækker, sine steder lidt stenet. Gennem årene har jeg fundet 3 jernalderfibler på marken, en longcross plus det løse. Hvert forår får den af samme grund en ny chance og kvadrat efter kvadrat bliver dækket af på Google Earth.

I dag var det igen forår på den store, dejlige mark, hvor der er så langt mellem fundene. Vejret var perfekt forår, marken nysået og Deus II proppet med strøm. Jeg begyndt straks at tælle knapper, nåede i dagens løb til 5, men der var også andre fund i dag.

Først en utroligt velbevaret ligearmet bøjlefibel som gav dagen mening.

Derefter en lille skilling fra1763.

Begge dele fundet i knastør, stenet jord i et lille 2-timers slot efter arbejdstid.

22. marts: Amatørnissen og tenvægten

Deus II beviste igen i dag sin evne til at finde små tenvægte. En lille sølvmønt lod sig også finde, så langt, så godt. Men efter en times søgning, halvdelen af den planlagte session, sagde Deus II godnat og lukkede ned.

Det viste sig, at amatørnisse A. Faurskov har glemt at holde øje med søgehovedets batteristatus. Ak ja. Dermed var der ikke meget andet at gøre, end at køre hjem. Ingen oplader medbragt, ingen reservedetektor medbragt.

Må se om jeg kan få råd til et supplerende søgehoved, er altid godt med lidt redundans!

20. marts: Gudslammet fra Hammel

I ugens løb havde jeg en rask lille messenger-snak med Martin fra nær Hammel og det udmøntede sig i, at vi i dag mødtes for at lege lidt med droner. Efterfølgende tog vi en tur på marken for at se om der skulle være noget godt at finde på sådan en fin, lidt kølig søndag.

Det var der da. Selv løb jeg ind i en lille, fin donut-formet tenvægt og en 1771´er. Dagens bedste fund blev dog et gudslam, som fandt Martin.

18. marts: Dronning Christinas Öre

Endnu en fyraftenstur på marken, denne gang på jagt efter middelaldermetal. Det lykkedes ikke helt, men det var tæt på. Og nærheden til middelalder bestod i en for mig ny mønttype, nemlig en 1-øre fra 1633, slået i Sverige af Dronning Christina.

Mønten er i fin stand og endda udstyret med en gennemboring, så måske har den været båret som smykke – eller måske er den på denne måde blevet markeret som en falsk mønt. Man ved det ikke!

16. marts: Stormandsgården der blev væk

De er sgu´ dejlige på Skanderborg Museum. I går meldte de ud, at de gerne ville bede om hjælp til at afsøge et par marker, i jagten på en gammel stormandsgård. Først i dag havde jeg tid til at reagere – 1½ time havde jeg til rådighed før mørkefald.

Det var sådan set en ganske fin mark. Altså slet ikke en fundtom mark, man følte sig underholdt. Relativt få stykker affald i forhold til fundmængden. Hvilket bringer mig videre til dagens fund:

• 2 mønter (1 skilling 1863, 1 skilling 1771)
• 6 knapper
• 2 musketkugler
• 2 formodede sakse
• 1 fingerbøl
• 1 lommeursnøgle
• 2 firkantede små stykker bly fra Aarhus
• 1 patineret metalstykke
• + lidt affald.

Det er kun når der ikke er nogen ”fede” fund, at jeg tæller knapper. I dag talte jeg så knapper! Stormandsgården fandt jeg ikke. Ikke i dag.

14. marts: Dørhammer som danefæ

Så fik man prøvet det med! Fik i dag et danefæbrev med en fin dusør for en del af en formodet dørhammer. Et uventet hak i den gamle sengestolpe, må jeg nok sige.

Selv havde jeg troet, at der var tale om en bundprop fra en gammel lysekrone, men man har jo lov at lære.

Jeg siger tak for både brevet og dusøren!

 

13. marts: Stalingrad, Skalk og jomfrumarker

I dag havde Michel Rønde inviteret på ”jomfrumarker” med videre. Første mark, kodenavn ”Stalingrad”, lå med udsigt til en kendt fibellokation, men viste sig desværre ikke at rumme alverdens fund.

Vi rykkede snart videre til en anden lovende jomfrumark, kodenavn ”Skalk”. På denne mark, som lå med dejligt, blødt græs, var der desværre heller ikke den store gevinst, når man da ser bort fra en ”sidegevinst”, som såede tvivl om, hvorvidt der rent faktisk var tale om en jomfrumark i ordets bogstaveligste forstand.

Let distraherede rykkede vi videre til ”kendte” marker. På den første er der tidligere fundet en korsfibel og her lykkedes det Deres udsendte at udvide fundmængden med et smukt stykke metal med ukendt funktion og alder. Gammelt ser det ud og det kunne godt ligne et beslag af en slags, i fragmenteret tilstand.

Efter en af Mikkel, fra bunden lavet, lækker, svampebaseret forret, rykkede vi videre til dagens sidste marker, hvor der tidligere er gjort fund af en håndfuld fibler på et par træf. Her startede vi med den rutinemæssige omgang ristede pølser med brød, hvorefter jagten gik ind.

Det blev Michael Rønde selv der snuppede dagens bedste fund i form af en flot korsfibel. Virkelig et klassefund. Selv måtte jeg nøjes med en moderne 5-krone, 25 øre 1874 i sølv samt 11 defekte knapper, men sådan kan det jo gå.

11. marts: Læhegn og vindmøller

Nogle bygger læhegn, andre bygger vindmøller, siger man. I dag lå min sympati så afgjort hos de der bygger læhegn, det er helt sikkert! Efter en time i iskold kuling, uden fund, var det en fornøjelse da jeg kunne søge (!) i sikkerhed nær et læhegn, hvor også mønterne skulle vise sig at have fundet ro.

I disse kølige, men dæmpede vindstrømme fandt jeg omgående en lækker lille 2-skilling fra 1716, slået i Glückstadt. Så begyndte det jo at ligne noget, så jeg målte endnu et mindre felt ud og i dette kunne jeg hurtigt føje en lille borgerkrigsmønt til samlingen.

Der er nu ikke noget så skønt, som en veludført, systematisk afsøgning. Følelsen af ikke at spilde tiden, følelsen af taktisk overlegenhed, følelsen af den totale tilfredsstillelse. Livet er skønt!

8. marts: Der er så fuld af sjov, inde i en skov

I dag var vi en halv snes stykker, der var lokket en tur i skoven af Museum Skanderborg i jagten på en forsvunden lokation. Det er altid udfordrende at søge i en skov og det var det da også i dag med forcering af fugtige lavninger, markante bakker osv., men hvad gør det, når der er chance for spændende fund.

Mine bedste fund i dag blev 2 musketkugler, 1 hestesko og 2 blåbær-muffins. Det kunne have været bedre, men det kunne så sandelig også have været værre! Motionen skal man jo heller ikke kimse af, vel?

6. marts: Den tyske vikingetidsmønt

Havde en håndfuld hjælpere med på marken for et par måneder siden og det var en god ide, for det har nu inspireret mig til at udvide min afsøgning af en jernalderlokalitet.

Jeg kastede 4 timer i at afsøge et antal kvadrater på hver 25 x 35 meter, indtil jeg var ved at segne af træthed – og var ret sulten. Dagens hit var så ubetinget en fin, let bøjet, sølvmønt, en denar slået i Køln i år 1027-36 af Kejser Konrad II, i samarbejde med en biskop Pilgrim, så vidt jeg kan læse mig til. Læs mere her: https://www.kuenker.de/en/archiv/stueck/244330 (Dannenberg 381)

Mønten har tilsyneladende haft et lille hul, så måske den har været båret som smykke af en vikingekriger eller hans yndige frue tilbage i sin tid. Hvad ved man?

Ud over mønten fandt jeg også et lille stykke af en ornamenteret fibel samt en lille 1-skilling fra 1779, slået i Norge og en svensk 5-øre.

4. marts: 30 x 100 meter jernalderjagt

Jeg fandt i oktober sidste år en romer og en korsfibel på en mark i Nørre Vissing. Siden har jeg afsøgt et pænt område rundt om fundstedet, helt uden yderligere fund. I dag tog jeg så en ordentlig bid mere, i form af et område på 30 x 100 meter, som blev afsøgt nidkært, tungt bevæbnet med masser af optimisme og den mytiske Deus II.

Desværre fandt jeg ikke en skrue, selv om jeg kastede 3 kornfede timer i projektet, men sådan er detektormandens lod. Nogle gange i hvert fald.

25. februar: Den lille borger

Endnu engang havde jeg fået sparet helbred nok sammen til et par timers frisk luft på marken. Sådan en corona-hoste hænger godt ved, skulle jeg hilse og sige! Igen på sandet jord, med håb om middelalder-fund.

Og ja, efter 30 centimeters søgning var der gevinst i form af en borgerkrigsmønt, endda i det seneste spor jeg mente at have afsøgt for 5 dage siden, i nedkølet, feberforvildet tilstand.

Herefter ikke flere mønter, men til gengæld en lille malmgrydefod og en større bronzenitte. Tre fundposer er da ikke så ringe en høst, for et midaldrende corona-vrag!

20. februar: Søgning i silende regn

Første tur på parken post-corona foregik (host, host) på en råkold, sandet mark i tiltagende regnvejr. En glimrende anledning til at teste det spitzen-klasse regntøj jeg fik i julegave, udvalgt efter rådslagning med regnvante normænd af fineste karat.

Regntøjet holdt fint vandet ude, ligeså handskerne. Til gengæld tog min Helly Hansen arbejdsvest vand ind i stride strømme, så det kommer til at tage et par dage at få den tør igen. Godt at Deus II kan holde til masser af vand!

To timers søgning i februar-regnen gav begrænset med fund, men dog blev det til et par fine remspænder fra nyere tid. Det mest positive er, at når der kan ligge remspænder af denne størrelse på marken, så kan der også sagtens gemme sig flere middelaldermønter, på trods af at jeg faktisk har afsøgt marken systematisk 2 gange!

13. februar: Så gik den ikke længere

Puha, efter fredagens kolde tyrker gik der mere end et døgn før jeg fik varmen igen. Det havde sin årsag – en PCR-test viser nemlig at jeg har fået corona og dermed må indstille mig på at holde mig lidt i ro.

En stor skam, havde ellers regnet med en god dag på marken denne søndag, men må nu nøjes med lidt FailArmy på YouTube og vidunderlige Seinfeld på Netflix, imens jeg får en kop kaffe, spiser fastelavnsboller og på en kontrolleret måde svæver mellem liv og død.

11. februar: 3 kolde marker og 1 borger

Var i dag tilbage på marken med den lækre muld, som skulle have en chance mere. Det lykkedes ikke at gøre nævneværdige fund på denne mark, eller dens nabomark, så jeg besluttede at ræse ud til en middelalder mark, som jeg er i gang med at afsøge systematisk, for anden gang.

Det er et kæmpe projekt, som strækker sig over flere sæsoner. I dag fik jeg gjort en fin lille etape færdig og da solen var gået godt og grundigt ned over den med isnende kulde forblæste mark, stod jeg med min første Deus II-borger i hånden. Lidt af en milepæl for mig.

Faktisk var jeg i tvivl om jeg havde afsøgt det pågældende spor ved mit seneste besøg, så jeg tog det bagfra, for en sikkerheds skyld. Klogt, skulle det vise sig, da den fine borger gav et skønt signal og på alle måder reddede en iskold, blæsende dag for mig.

Herefter var det blot at hente sushi og køre hjem i varmen.

8. februar : Den lange march

Fik pludselig trang til en tur efter arbejde, nu hvor dagene bliver længere. Men sjovt som en mark kan se lille og overskuelig ud på et kort og så være utroligt lang i virkeligheden.

Det endte i hvert fald med at jeg kl. 18.00 stod på en mark i buldermørke, 1,5 kilometer fra min bil. Til gengæld var den sidste mark “in the middle of nowhere” af udsøgt kvalitet, med lækker, lækker muld. En skam at jeg ikke fik tid til at søge dér i mere end 10 minutter. Nu bliver jeg jo nødt til at besøge den igen!

7. februar: Fundaflevering

Så var jeg på metal-date på Museum Skanderborg og fik afleveret 90 fund fra før-corona og frem til nu. Det har jeg godt nok glædet mig til længe.

Jeg fik ikke taget nogen fotos, selv om motiverne bestemt var der, så her er i stedet et par arkiv-fotos:

6. februar: De Dryppende Næsers Dirhemmark

I dag gik turen til Hjortshøj, hvor Mikkel havde inviteret os ud på en mark, hvor han og Niels for få år siden har fundet en lille dirhem-skat. Håbet var at finde flere og det kom rent faktisk til at ske!

Det var en kold dag, med hagl, sne og regn i bygevis, så det var bestemt ikke en dag for tøse-detektor-drenge. Jorden var ret leret, så vi var enige om, at de muldvarpe der alligevel huserede på markerne måtte være de sejeste af de seje. Lissom os!

Inden vi kunne gå i gang var det dog tid til en lille forret, kreeret af Niels. Der skal ikke mangle noget, når vi er på tur, det er helt sikkert!

Herefter kunne søgningen begynde og det korte af det lange var, at Lars Thygesen slog til med en ½ dirhem.

Herefter kom en haglbyge så kraftig, at muldvarpene trak dybt ned i mulden lerjorden og vi andre trak i læ i laden, som vi generøst havde fået stillet til rådighed. Her blev Michael Røndes lille grill sat i gang (Michael havde meldt afbud pga. noget emhætte-montering) med at varme pølser og brød. Først var det dog tid til en lækker forret, lavet af Mikkel – en hjemmelavet rejecocktail med ægte hjemmelavet Thousand Island dressing!

Så var det tid til mere metaljagt, denne gang med en runde på marken, efterfulgt af udvidet dirhem-jagt. Her måtte jeg selv træde til og snuppe et lille klip med fine arabiske skrifttegn.

Endnu en god dag på marken – god mad, godt selskab, fine fund!

5. februar: 2021 – statistisk set

Jeg blev ved indgangen til 2021 af Midtjysk Detektorforening bedt om at holde styr på, hvor mange km jeg gik i årets løb, så de kunne bruge det i en quiz. Skønt for klubben, et stort arbejde for mig!

Nå, hvad gør man ikke for sin klub. Jeg har trofast holdt styr på sagerne i årets løb og her er så resultatet, til glæde for de tapre og udholdende læsere på dette site:

• I 2021 har jeg været på marken i 54 forskellige dage. Dvs. godt en dag om ugen (1,04 ture pr. uge).
• Korteste dagstur var på 500 meter, længste var på 9,41 km. Gennemsnitligt går jeg 3,96 km på en detektortur og i alt i årets løb er det blevet til 214,04 km på marken.
• Hvis vi regner med at jeg går ca. 1,5 km i timen i gennemsnit har jeg dermed tilbragt 321,07 timer på marken, ekskl. pauser og kørsel til og fra markerne. Dvs. 6,16 timer pr. uge.

I øvrigt fandt jeg 30 genstande som jeg regner med er danefæ i årets løb, hvilket faktisk er det laveste antal siden 2014, men til gengæld ligger ret præcist på gennemsnittet siden 2009, hvor jeg indleverede min første 2 danefæ-genstande. De 30 genstande er dog ekskl. de tilfælde, hvor jeg har hjulpet med at udgrave skattefund og i 2021 fandt jeg en del borgerkrigsmønter på den konto 🙂

Fordelingen over sæsonens detektorvandring kan ses i grafikken herunder (1 er januar osv.):

31. januar: Intet at rapportere

Det er ikke hver gang man er på marken, at der er fund. Dagens tur var godt nok en ret spontan tur, men derfor kunne man jo godt være heldig. Men det var jeg så ikke.

Det er dog min erfaring, at jo mere jeg øver mig, jo heldigere bliver jeg.

30. januar: Danefædagen er tilbage!

Efter sidste års aflysning af danefædagen og 3 år i Jelling var vi i år tilbage på Nationalmuseet i København efter 5 års fravær. Sidst vi var der, var Dronningen tilstede, denne gang var dagen lidt mere afdæmpet, sikkert også fordi det har været svært at planlægge i disse corona-tider.

Dagens program bestod af flere indlæg, herunder et fint indlæg om de seneste danefæ-nyheder ved Anne-Kathrine Kjerulff samt en masse ny viden om Franz Fugls fine smykke fra Bøvling ved Peter Pentz. Vi hørte også om tekstilforskning ved Ulla Mannering, om den aktuelle vikingeudstilling, igen fremført af Peter Pentz, samt om konservering ved Jan Bruun Jensen.

Som det fremgår af et af de fotos jeg herunder linker til, har der de seneste år været store udsving i antallet af indkomne genstande til danefæbehandling. Dette skyldes naturligvis dels corona, men også sådan noget som at en enkelt mønskat indeholdt små 7.000 mønter.

Klik her for at se flere fotos fra dagen.

Da foto-forholdene ikke var specielt fantastiske i foredragssalen har jeg valgt at gengive en del fotos i sort/hvid og dermed skåne jer for nogle ret mislykkede farver på de pågældende fotos.

Jeg havde fornøjelsen af at følges med Michael Rønde og Lars Thygesen til København tur/retur. Ud over den spændende udstilling fik vi den ekstra oplevelse at køre på tværs af Danmark gennem den heftige storm Malik, med begge hænder solidt plantet på rattet. Vi valgte at tage aftensmaden i Nyborg, for at være sikre på at komme over broen, før den eventuelt lukkede, hvilket den da også gjorde kl. 21.15 denne aften.

27. januar: Møntskatten

I perioden 14. august 2012 og frem til 8. januar i år har jeg fundet 3 små sølvmønter fra 1600-tallet indenfor et område på 15×2 meter. Altså er der tale om en ægte møntskat, selv om mønterne hver især er yngre end 1536.

Jeg har siden fundet af de 2 første mønter i 2012 afsøgt området flere gange, i håb om at finde flere af disse fine, små sølvmønter, men først da jeg var på tur med den spritnye Deus II var der held med det.

Det særlige ved disse mønter fra Christian IVs tid er, at de er i fantastisk fin kvalitet og alle stammer fra områder der i dag er tyske.

Jeg burde egentlig for længe siden have indleveret de 2 første som et skattefund, men nu er den 3. mønt dukket op og de er alle lagt i DIME, klar til den videre færd på den elektroniske danefæ-motorvej.

Tænker at jeg skal over området igen med Deus II, bare for en sikkerheds skyld. Faktisk dukkede de første 2 små mønter op efter at jeg 15 meter derfra havde fundet to sølvmønter fra vikingetiden og derefter afsøgte området grundigt. Så måske ligger der også en vikingemønt eller to mere og venter på mig!

Der har tilsyneladende været adgang til godt sølv, da disse mønter blev slået. Mønterne er tydeligvis meget velbevarede efter små 500 år i jorden så de må være lavet i god kvalitet.

22. januar: Et vindue til fortiden

I en lille familie er tidsplaner en by i Rusland, så derfor endte jeg pludselig på marken et par timer før forventet og med en såkaldt “skarp bagkant”. Tre timer var der at rutte med, så det var bare med at få ploven i furen, næsen i jorden eller fut i fejemøget, som man siger. Jeg lagde derfor ud med 1½ times systematisk afsøgning, efterfulgt af 1½ times fri leg.

Den systematiske afsøgning gav 20 stykker smeltet bronze, 3 stykker smeltet tin, 1 musketkugle og en 1-øre 1883. Hertil kommer en mængde affald, så der var godt gang i graveredskaberne, selv om jeg faktisk for år tilbage har afsøgt området systematisk en enkelt gang. Hovedpræmien var dog en flot hvid, slået i Malmø, 1440-1448 af Christopher af Bajern, skulle jeg mene.

Den frie leg gav et fund i en helt anden ende af spektret. Knap så mange tin- og bronzestykker, men til gengæld en nyhed for mig i form af et stykke bly med indsat glas. Altså et stykket af sprossen fra et vindue, inkl. glas. Stykket er fundet på en lokation med mange middelalderfund, så måske er det et stykke af et vinduesparti fra middelalderen, hvor der lå et kloster i nærheden af fundstedet.

18. januar: En lille sølvmønt

Var i dag på fri fod i en times tid, dog uden adgang til et køretøj med mere end 2 hjul. Det blev derfor til en rask lille tur på den lokale mark, hvilket kastede en 1-øre fra 1894 af sig, efterfulgt at en fin sølvmønt, en 4-skilling 1854. Det var da OK, når nu vikingemønterne ikke rørte på sig.

15. januar: En halv fibel og et fladt dæk

Endnu en dag på marken med Deus II, efter en lang uges ventetid i vintermørket. Dagens mission var at hjælpe Rasmus Søndergaard og Claus Ehrenreich med at afsøge store, nye marker, i håb om at finde områder med gamle metalgenstande. Også Christian Børsting var tilkaldt og således var der på denne dag 2 x Deus II og 2 x Minelab E800 på markerne nær Viborg.

Vi fik alle noget ud af det. Rasmus og jeg kunne udveksle erfaringer med Deus II. Rasmus og Claus fik hjælp til at prøve markerne af. Claus fandt en borger og Christian og jeg fandt hver sin halvdel af en pladefibel (jeps, forrige weekends historie gentog sig). Oven i købet fik vi alle morgenbrød og lækre træstammer af Rasmus, samt dejlig kaffe. Og Christian fik til sidst hjælp til at skifte hjul på sin bil, som holdt punkteret i rabatten efter første mark. Alt var godt! Dog var der den lille komplikation, at det tog 45 minutter at få reservehjulet vristet fri af bilen, før vi på 5 minutter kunne skifte det….

I øvrigt fandt jeg efter 3 timer på marken ud af, at jeg i går havde fumlet, da jeg opgraderede Deus II til ver. 0.6. Jeg havde nemlig derefter tilrettet mit hjemmelavede program 15, AF1, men åbenbart ikke fået gemt det ordentligt, for indstillingerne var blot dem fra program 2. Så måske var træerne groet ind i himlen i går, hvis jeg havde været mere vågen. Hvem ved?

14. januar: En time på marken

Var i dag på marken for at tjekke om træerne gror ind i himlen.

Det gjorde de ikke…

9. januar: Romersk jernalder

Var i dag på en kold, kold, snehvid mark i små 6 timer, så det var noget af en test af Deus II. Værten for dagens søgning var Rasmus Nielsen og forventningerne til marken var, som altid, i top.

Det blev dog ikke til en decideret rus af fund i dag, men dog alligevel et par spændende fibler sidst på dagen. Først var det Lars Birch der var den dygtige finder af en fin romersk jernalderfibel og lidt senere, efter en lang ilmarch hen over marken, kunne jeg supplere med endnu en usædvanlig fibel af fra samme tidsperiode.

Dermed fik jeg ret hurtigt fundet min første Deus II-fibel, oven i købet en type jeg ikke før har fundet, fra Almgrens gruppe II, år 1-50. Tak til Mathias Holch Kaas og Mads Leen Jensen for ID i Detektor Danmark.

Ud over denne var det småt med fund, men et par mønter blev det da til (5 øre delfin og en kobber skillingsmønt fra ca. 1812) samt nogle knapper, bæltespænder og to stopfyldte lommer med dåser og sølvpapir.

Vi fik alle testet vore støvler, handsker, regntøj og huer ganske grundigt, både i forhold til vand, sne og kulde, så det var en fin dag på marken. Stor tak til Rasmus og Co. for nygrillede hotdogs, kaffe og morgenbrød!

Deus II vs. 6 x Deus I, så vidt jeg talte op:

• Mønter: 2-5
• Fibler: 1-1

Lidt en tynd statistik. Igen. Men sjovt 🙂

8. januar: Deus II imponerer igen

I tirsdags fik jeg fingrene i mit helt eget eksemplar af Deus II (jubel) men først i dag fik jeg mulighed for en lille søgetur på markerne omkring Nørre Vissing.

Jeg har i mellemtiden lavet mit eget lille program, baseret på program 2, Sensitive, hvor jeg har skruet lidt op for sensitivity mv. baseret på Deus I erfaringer og lidt sund fornuft.  Har glædet mig som et lille barn til at få det prøvet af ude i virkeligheden!

Der er søgt en del på de pågældende marker gennem årene, men det lykkedes alligevel ret hurtigt at finde 6 knapper, en 10-øre og nogle blysegl fra kornsække mv. Meget stabile signaler igen i dag, på våd jord med frossen skorpe og 2 cm sne.

Jeg krydsede lidt rundt på må og få, havde egentlig skiftet til X/Y-skærmen, men skiftede tilbage til ”hesteskoen”, da jeg havde problemer med at se Target ID med mine halvduggede vinterbriller på X/Y-skærmen. Target ID-tallet er større på hesteskoen, så det var bedre for mig.

På vej hjem til Fruens nybagte pæretærte krydsede jeg på hukommelsen hen over et område, hvor jeg tidligere har fundet en lybsk skilling og en rytterskilling tæt på hinanden. Og selv om jeg i de mellemliggende 10 år flere gange har finkæmmet området minutiøst for at se om der skulle ligge flere lykkedes det minsandten at finde en rytterskilling mere i dag. Fuldstændig fantastisk! Den lå 14 meter fra det tidligere fundsted, så det var vist fint at jeg ikke havde taget koordinaterne med på marken i dag.

Jeg er meget imponeret over dette fund. Det er blot min tredje rytterskilling på 13 år og det er 3.434 dage siden jeg fandt det forrige eksemplar på samme mark. Deus II imponerer igen!

4. januar: Egen Deus II i hus

For første gang i 11 år har jeg anskaffet en ny detektor. Deus I har gjort det så godt, at jeg i november bestilte den nye Deus II helt ubeset og i dag var jeg så på besøg i Detektorshop, for at få fingre i vidunderet. Nu må det gerne snart blive weekend!

1. januar: Deus II – første erfaringer og fund

Lige før jul fik jeg lov at prøve at holde den sagnomspundne Deus II i hånden for første gang. Jeg fik endda lov at låne Detektorshops test-eksemplar med hjem hen over julen, så det var ren lykke. Hvis man da ser bort fra at frosten pludselig satte ind med fuld styrke og dermed ændrede lykkefølelsen til en tilstand af nær desperation.

Det betød at min første tur med vidunderet foregik dagen efter juleaften, på en bundfrossen mark i Nørre Vissing. At grave var umuligt, så jeg kunne blot høre de forjættende signaler, imens min næse var ved at fryse af. Herefter var det tid til dagevis med familiehygge, kolde bade og diverse julefrokoster, imens vejrudsigterne blev gransket intensivt.

Dagen før nytårsaften var temperaturen pludselig steget dramatisk og isen i jorden var væk som med et trylleslag. Så gjaldt det bare om at udnytte situationen og få testet bæstet af.

Og hvad kom der så ud af det?

Well, første mark blev en nøje udvalgt, sandet mark, hvor der normalt er realistiske chancer for middelalderfund. Dog har jeg besøgt stedet tidligere i december, hvor 3 timers søgning ikke gav nogen møntfund, så garantier var der ingen af, men jeg har desværre ingen marker, hvor der er fundgaranti, så dette var mit bedste bud på en lovende mark.

Jeg havde hjemmefra parret den lånte Deus II med min egen MI-6 pinpointer og det var super nemt. Man skal blot gå i parringsmode (som man siger) og holde knappen inde på pinpointeren i 8 sekunder, så er den ged barberet. Det er iflg. manualen også ganske nemt at tilføje et nyt søgehoved, man skal blot sætte ladeclipsen på, tænde for strømmen og så vælge parringsmenuen på kontrolenheden. Ikke noget med at taste kedelige serienumre ind (kan dog vælges, hvis man er en nørd).

Hjemmefra havde jeg opladet detektoren, hvilket foregår på samme måde som med Deus I, dog med den lille forskel, at kontrolenheden har et andet stik end søgehovedet og headsettet. Dette skyldes at den nye kontrolenhed er helt vandtæt, så den kan naturligvis ikke leve med et utæt USB-stik. Til gengæld kan den tåle al den regn der findes i denne del af verden, samt at blive skyllet under vandhanen, når den er beskidt, hvilket er super nice.

Den første glæde man oplever, når man tænder sin (lånte) Deus II er, at når du tænder for kontrolenheden, så tænder headsettet af sig selv. Man skal blot vælge, hvilken lydudgang man vil bruge (fx det trådløse WS6-headset eller den indbyggede højttaler), så er man i gang. I øvrigt virker det ikke omvendt – hvis man tænder WS6-headsettet tænder kontrolenheden ikke. En anden god ting er, at Deus II starter meget hurtigere end Deus I.

Jeg valgte at tage udgangspunkt i program 2 ”Sensitive”, da jeg godt vil have noget power, gerne på bekostning af lidt flere forstyrrende signaler. Da menuen i Deus II minder meget om den i Deus I følte jeg mig hurtigt hjemme og skruede lidt op for Sensitivity og ned for Diskrimination. Den skruede jeg dog hurtigt op for igen, da tonerne på de ”dårlige” jernsignaler mindede meget om dem i intervallet fra 6,8 og opefter, så jeg måtte pludselig hele tiden kigge på displayet for at se om der var gode eller dårlige Target ID´er.

Her vil jeg personligt ændre lidt på tonerne, når jeg får tid til det, så alle signaler over fx 30 eller 40 får en mærkbart højere tone. Sådan har jeg også altid gjort på Deus I, så det er nok en vanesag. Og jeg vil nok også skrue lidt op for audio respons på ”Sensitive”-programmet, da signalerne godt kunne være lidt for lavmælte til min smag.

Til gengæld var signalerne – som håbet – super stabile på ”Sensitive” som er et af Multifrekvens-programmerne. Hvis du får et signal på 30, så bliver det ved med at være 30, når du får det gravet op. I hvert fald i højere grad end på Deus I, hvilket føles godt. Det bliver dermed nemmere at sortere kvalificeret i, hvilke signaler du vil prioritere at grave på.

Det var også min fornemmelse at jeg fik signaler dybere end på Deus I, hvilket jo i teorien er en af fordelene ved multifrekvens-programmerne, men det er jo lidt svært at måle på. Jeg ”pumpede” flere gange imens jeg holdt pinpoint-knappen på kontrolenheden inde, for at få den optimale jordbalance. Mit første fornuftige fund blev et halvstort remspænde, som lå ganske dybt. Derefter en håndfuld smelteklumper af bronze og tin. Faktisk de første 2 tin-klumper jeg har fundet på marken i lang, lang tid. Og et par små musketkugler blev der også plads til.

En mindre jubelscene fandt sted, da jeg fik et klart signal, som viste sig at være en maltrakteret søsling, dvs. mit første danefæ-fund med Deus II. I sandhed et historisk øjeblik. Og det skulle senere blive endnu bedre. Jeg besluttede nemlig at prøve et par andre marker af, nu hvor delmål 1 var opnået (at finde en mønt, endda en middelalder mønt). Men på vej til bilen løb jeg sørme ind i endnu en søsling, denne gang et meget velbevaret eksemplar, slået i Ribe, ca. 1524.

Et lille sjovt fun-fact er at jeg i de små 14 år jeg har gået med detektor, hidtil har fundet i alt 6 søslinge, heraf 4 på præcis denne mark, som jeg har afsøgt systematisk 1-2 gange. Det vil sige, at jeg tidligere har søgt i hundredvis af timer på denne mark og fundet 4 søslinge (og mange andre middelalder mønter) og nu finder jeg så 2 søslinge på én dag, faktisk i købet af 1½ times søgning. Det er da imponerende og meget lovende for Deus II´s evner!

En dejlig detalje ved Deus II er, at uret er kommet tilbage på skærmen, så man slipper for at finde sin telefon frem eller at rode med sit armbåndsur, som ofte ligger gemt under et eller flere ærmer. Der er også ur på Deus I, men hér skal man i de nyeste versioner trykke på sluk-knappen for at få det frem.

En anden dejlig ting, som ikke er en detalje, er at knapperne på Deus II er meget nemmere at betjene med handsker, da de er hævet fra kontrolenheden i stedet for at være nedsænket i den. Stor tak for det!

Nå, men jeg prøvede at søge ½ time på en lille mark, som er fuldstændig forpestet af signaler og det lykkede rent faktisk at finde en fin 2-øre fra 1919. Herefter hastede jeg videre til en jernalderplads, som jeg for nylig har afsøgt ret grundigt sammen med en flok andre detektorfolk, i håb om måske også at finde en fibel, nu det gik så godt. Det lykkedes dog ikke, men mon ikke jeg også får den skalp, når jeg engang i det nye år får min egen Deus II og får tid til lidt systematisk afsøgning? Det tror jeg!

Min konklusion efter 4 timer på marken med Deus er at jeg glæder mig mere end nogensinde til at prøve den af. Den første tur lover godt i forhold til både præcision i signalerne og øget søgedybde. Men også øget brugervenlighed i det daglige og større robusthed i forhold til vådt vejr.

Lad multifrekvens-festen begynde!