30. december: Eriks flotte vikingefund
I dag havde jeg fint besøg, nemlig af selveste Erik Mortensen, som i går fandt et utroligt flot stykke metal fra vikingetiden. Erik ville godt lige have et par gode fotos af den smukke genstand.
I min optik taler vi urnes-stil, dvs. sen vikingetid, med ”den bundne Odin” i midten og måske spor efter et par nålefæster på bagsiden. Materialet er sølv, med spor af forgyldning. Spændende hvad Nationalmuseet får ud af den smukke genstand.
Et værdigt fund at afslutte årets blot med!
December 2020: En vej til fortiden
Hvis du keder dig i julen, og måske har fået en lille skilling i julegave, så var det måske en ide at erhverve et eksemplar af “En vej til fortiden” af museumsinspektør ved Holstebro Museum, Astrid Skou Hansen, som mange af os jo kender fra detektorsammenhænge.
Læs min dugfriske anmeldelse af bogen her!
29. december: The Crowns
De sidste fund før nytår blev en hyldest til den serie, som lige nu er min foretrukne på Netflix – The Crown. I dag fandt jeg nemlig hele 2 knivkroner, som lægger sig til de 2 som jeg allerede har fundet i december.
Sjovt som fund nogle gange kommer i stimer, ligesom tobis og sild.
22. december: Sidste mønt før jul
Den er godt nok stor, den middelalder mark. Til gengæld er der altid chance for fund, fx i dag, hvor 3 timers søgning kastede en enkelt borgerkrigsmønt af sig. Og lidt terapi midt i al julestressen.
Livet kunne være værre, det er helt sikkert.
19. december: Nøglehuller og nåleøjer
Et nyt forsøg blev i dag gjort på “den nye fantastiske, lovende mark”, som senest gav en knivkrone i gevinst. Det blev dog ikke til et eneste fund, hvis man da ser bort fra 2 nøglehuller og 4 nåleøjer.
Nå ja, og en femkrone fra 2002.
13. december: Tilbage til middelalderen
Skuffelser skal skylles ned med fund, så i dag var der tid til endnu en middelalder-søgning.
Det er anden gang jeg afsøger denne mark minutiøst og fundraten er klart faldet i forhold til første afsøgning, men der er bestemt stadig fund at gøre. Dagens fund var i den fine ende, nemlig 2 fine mønter. En borgerkrigsmønt og en søsling.
9. december: Endnu en knivkrone
For 2. tur i træk var der en knivkrone i fundtasken, da jeg kom hjem. I dag var der tale om en ny mark, som jeg af meget kringlede omveje havde fået lov at søge på. Og med store forventninger, efter flere års hede drømme om netop denne mark.
Men ak, de store forventninger blev, som så ofte før, ikke forløst. En knivkrone er da bedre end ingenting, men……
5. december: Middelalderfund
Har fået nok af jernalderfibler (eller rettere – af ikke at finde flere), så nu er fokus skiftet til middelalder, for en stund. Det har også den fordel, at min foretrukne middelalderlokation har meget sandede marker, hvilket er godt i en våd tid.
Det blev en god dag, rent middelaldermæssigt. En lækker borgerkrigsmønt er altid velkommen og den viste sig endda at være i selskab med et frækt lille bogspænde og en velformet knivkrone. Samt fra lidt nyere tid, en forførende smuk 2-skilling fra 1665.
December 2020: Jeg er så glad for min Deus
Jeg har nu været den stolte ejer af en XP Deus i 10 år. Det er tid at gøre status! Og måske endda bryde ud i sang
Klik her for at læse om mine første 10 års erfaring med franskmændenes tekniske vidunder!
22-29. november: Musketkuglen
To søndag formiddage på bopladsen uden fund. 6 timer med systematisk afsøgning!
Og dog, en musketkugle er vel også en slags fund. Men der blev lagt mange alen til min afsøgning af bopladsen, som nu synes at rinde mod enden. Måske er det snart tid at besøge andre jagtmarker?
Winter is coming, som man siger!
15. november: Jernalderen kalder
For første gang i 3 uger fik jeg i dag mulighed for at lægge nogle alen til min systematiske afsøgning af den tidligere nævnte jernalderboplads/gravplads. 3 timer havde jeg at gøre med. De første 2½ timer gav ikke noget, så jeg var ved at tro, at området, langt om længe, var ved at være afgrænset, men naturligvis var det ikke det.
I løbet af den sidste halve time dukkede der nemlig hele 2 fine, ligearmede fibler op af den fugtige muld. Den ene var knækket, men den anden var helt intakt. Samt en lille 4-skilling i sølv, 1856.
Så var det bare at køre hjem og tegne nye spor og cirkler på Google Earth. Jubii!
14. november: Afbud
Fik i dag endnu en invitation af Michael, denne gang til nye spændende marker, som jeg tit har drømt om at besøge. Måtte dog melde afbud, det var trods alt umuligt for mig at afsætte 3 fulde lørdage i træk til detektorture, selv om det gjorde ondt at melde fra. Snøft.
13. november: Journaliststuderende
Tog i dag en for holdet, som man siger. Ved ikke om det var min tur til at tage et par journaliststuderende med på marken, men jeg husker tydeligt, hvordan det var at være studerende (i 90´erne) og forsøge at finde nogle at interviewe omkring et givent emne. Og det var faktisk, som altid, ganske interessant, at blive udspurgt om noget så spændende, som at gå med detektor.
Det endte, som så ofte før, med at mørket faldt på og månen stod højt, før vi var færdige med at snakke. Dagens fund bestod, som så ofte før, af knapper og assorteret affald.
7. november: Du milde! Flere fibler!
Endnu engang var Michael Rønde gavmild med markerne. I dag var vi 6 mand, der svævede over mulde og igen var der fibler at finde. I første omgang tog Lars Thygesen sig af fiblerne, en næbfibel og en ligearmet, imens vi andre blot var til pynt.
Men da Peter Dybdahl fik vristet sig ud af Fruens kærlige favn og ankom til gerningsstedet (bemærk venligst: Langt efter kl. 7.00) fandt han lige en skivefibel. Det var så dagens sidste fibel, men motionen kan man jo ikke tage fra os andre.
Nævnte jeg, at detektormand Sejersen og detektormand Edelmann fandt hver deres borger?
Tak til dem, der (hik) havde medbragt Mümmelmann i rå mængder!
31. oktober: Guldringen
En lang lørdag på kontoret, som man siger. Blev for nogle dage siden inviteret på tur af min detektorkammerat Michael Rønde, med start kl. 7:00 lørdag morgen. Jeg accepterede straks og afventede herefter i dagevis, med stigende bekymring, den forventede flytning af mødetidspunktet til et mere menneskeligt tidspunkt. Dette skete aldrig.
Ergo måtte jeg stille på en tåget mark ved solopgang, i selskab med 3 håbefulde A-mennesker. Det varede et par timer, før tågen var lettet så meget, at jeg kunne se, hvem de andre var, men pyt med det, så kønne var de heller ikke.
Morgenfriske Michael (som hævdede at det var Peter Dybdahl der var ansvarlig for mødetidspunktet) førte sig frem med et par tenvægte, før han for alvor slog til med fundet af en fin, fin lille guldring. Vi andre skulle lige vågne.
Herefter var der komplet fundtørke i mange timer, faktisk indtil kl. ca. 15.00, hvor vi på dagens 3. mark løb ind i et område med jernalderfund. Det lykkedes os på ret kort tid at finde hele 5 fibler (3 x ligearmet og 2 x næb) før solen gik ned. Hertil kom en vaskeægte, falsk dirhem, fundet af Kim Callesen, som var lidt mør i det. Hvilket også gjaldt dirhemen.
Det uhyrlige mødetidspunkt gav i øvrigt den jet-lag-agtige bivirkning at jeg for første gang siden min soldatertid (1991-92) måtte ty til ”Plan Q”, dvs. tage min detektor-nød-toiletrulle i brug. Det er ikke sådan, når en omhyggeligt indarbejdet døgnrytme bliver brudt, langt, langt væk fra nærmeste kirke (og tilhørende WC). Men man er vel forberedt på lidt af hvert!
23. oktober: Den gigantiske sølvmønt
Den systematiske afsøgning fortsætter med fuld styrke og bliver ved med at overraske positivt. Dagens udvidelse af søgeområdet gav hele 3 fine fund.
Først en halv, ligearmet fibel. Det var sådan en jeg håbede og troede på at finde på disse kanter. Ethvert fund af denne type udvider jernalderbebyggelsen, så det er skønt.
Dagens andet fund var til gengæld en gedigen overraskelse. En heftig sølvmønt, på størrelse med en cola-bund. Lidt googling har afsløret at det er en såkaldt “Patagon” (cirka svarende til en Daler) på kornfede 27 gram, slået i Spansk Holland (nuværende Belgien) af Albert & Isabella i ca. 1612-1621.
Mønten er 41mm i diameter, 2 mm tyk og har en lødighed på 87,5% sølv, så der er tale om gedigent kram. Jeg tænker, at den formentlig er danefæ, på grund af dens størrelse, selv om den egentlig er for ny.
Indskriften lyder noget i denne retning:
ARCHID AVST DVCES BVRG BRAB ZALBERTVS ET ELISABET DEI GRATIA
Efter disse fine fund var dagens fundkvote mere end godkendt, så jeg besluttede at lukke af med at ”pligtafsøge” et randområde, hvor jeg egentlig ikke forventede fund. Det varede dog kun et par minutter, før den vildfarelse var manet i jorden. Dette skete i form af dagens 3. og sidste fine fund, et pænt fragment af en lille, let ornamenteret skivefibel, formodentlig sen vikingetid. Et meget sjældent fund for mig.
20. oktober: 4 tønder land med fund
Det er bestemt ikke alle dage, der giver fund. Dagens udvidelse af søgeområdet gav ganske vist nogle rigtigt fine spor i Google Earth, men fund var der absolut ingen af.
Under alle omstændigheder er det utroligt spændende at forsøge at finde og dokumentere grænserne for den jernalder/vikingetids-bebyggelse som jeg pt. er ved at afsøge. Eller måske gravplads, det er i hvert fald hovedsageligt fibler jeg finder. Den slowmotion oplevelse af spænding og forløsning kan jeg slet ikke få nok af, selv om det betyder mange timer med disciplineret, systematisk afsøgning.
Pt. ser det ud til at området udgør et areal på 150×150 meter, svarende til godt og vel 2 hektar eller 4 tønder land, for dem der regner i den slags. Men hvem tæller?
17. oktober: Vikingetid
Fortsætter og udvider løbende min afsøgning af et hjørne af en kæmpestor mark, en mark som bliver ved med at give. Stort set hver gang jeg afsøger en ny stribe af marken, dukker der nye, fine sager op. Området med fund er allerede meget større end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Dagens ”stribe” gav hele 2 fine fund på 3 timer. Først et fragment af en fin pladefibel, med flot ornamentering. Dernæst et ”eksploderet” bipolært vægtlod.
Faktisk en rigtig god dag.
14. oktober: Fotos: Nemt, skarpt, brugbart!
Vi bruger alle så utroligt megen tid på at finde flotte genstande på markerne. Til gengæld bruges der desværre ikke altid så meget tid, som fundet retfærdiggør, når der tages billeder af fundene til fx. DIME.
Derfor vil jeg på det allerkraftigste anbefale, at vi alle afsætter 8 minutter og 41 sekunder til at se denne fine video, som er lavet af Per Meinertsen og datter. Se den gerne med jævne mellemrum!
Klik her for at se en kort og præcis video som viser hvordan du nemt kan tage skarpe, brugbare fundfotos med din mobiltelefon!
10. oktober: I god behold
Pyha! Efter ½ times søgning lørdag formiddag fandt jeg kontrolenheden, sølle 10 meter fra søgeområdet. Tænk at den hele tiden har ligget lige ved siden af, hvor jeg søgte. Den ser heldigvis ikke ud til at have taget skade af nattens regnvejr, men har alligevel fået et par timer i en pose med ris, for at suge enhver rest af fugt ud af den.
9. oktober: Fire fine fund og ét tragisk tab
Da jeg efter et kvarters vandring ankom til dagens søgeområde, en dejlig mark ved en smuk sø, som ligger langt fra nærmeste parkering, havde jeg desværre glemt min kontrolenhed til XP Deus. Jeg droppede at hente den i bilen, da dette ville koste mig ½ times kostbar søgetid og det viste sig da også at lyden i hovedtelefonerne var alt rigeligt. Alligevel skulle det senere vise sig at være en stor fejl ikke at hente den!
Søgningen gik ellers fint nok. Første fund var et meget stort og fint fragment af en næbfibel. Dernæst fulgte en fin ligearmet fibel. Dagen sluttede med fundet af et fragment af endnu en fin lille fibel og et groft, tabletformet vægtlod i bly, hvorefter turen gik tilbage til bilen i det begyndende mørkefald.
Dernæst fulgte en fin ligearmet fibel.
I netop dette øjeblik gik det op for mig, at jeg jo kunne have tabt kontrolenheden mellem bilen og søgeområdet, da jeg ankom. Måske lå det slet ikke i bilen! Oh skræk!
Derfor så jeg mig godt for, hele vejen tilbage og fulgte, så vidt det var muligt, fodsporene fra ankomsten.
Ganske rigtigt kunne jeg ikke finde kontrolenheden i bilen. Dammit. Sulten, våd og træt fandt jeg en lommelygte i bilen og indlede en desperat redningsaktion, hvor jeg i silende regn og tæt mørke gik den lange vej tilbage til søgeområdet, for at forsøge at finde kontrolenheden, før det var for sent.
Trods en tapper indsats lykkedes det ikke at finde den kostbare kontrolenhed og jeg måtte bekymret køre hjem, afventede morgendagens solopgang. Det blev en urolig søvn.
8. oktober: Lev og lær
I dag havde jeg besøg af Lone, som uddanner lærere. Lone kunne godt bruge nogle detektorfund, hvis jeg havde nogen som ”jeg ikke skulle bruge”. Dem ville hun nemlig gerne anvende i sin undervisning.
Så Lone fik en lille kurv af genstande med sig hjem, herunder musketkugler, mønter, knapper, kondomæsker, lommeursnøgler og den slags fine sager.
5. oktober: Ringen
En jæger gik at jage, han fik ram på et dyr og da han ”brækkede” det, som det vist hedder i fagsprog, fik han beskidte, slimede fingre. Føj da, tænkte han! Mere sej var han heller ikke. Han rystede derfor hænderne for at få det værste slim rystet af og vupti – dér røg vielsesringen!
Først kravlede 3 jægere rundt for at finde den. Derefter en skarpøjet kvinde. Dernæst blev en detektor lånt af bondemandens nabo. Intet gav resultat. Til sidst blev jeg tilkaldt og efter hjemkomst fra detektorweekend mødtes jeg med bondemanden, ejeren af jagtmarkerne, i skovkanten, for at søge efter ringen.
Jeg nåede dog end ikke at tænde detektoren, før jeg fik øje på ringen. Tændt blev den dog alligevel, blot for at vise, at detektoren også kunne have løst opgaven, hvis det var.
3-4. oktober: Weekend med vennerne
Så blev det tid til årets (hidtil) sidste (mini) træf, på invitation fra min gode veninde Carina. Det blev et par super hyggelige dage i selskab med 8 gæve detektormænd og -kvinder fra hele Danmark.
Få fund lørdag, faktisk husker jeg kun Dannys malkepige og mit eget vrag af en brændt kuglefibel. Som i øvrigt blev dagens fund. Til gengæld fik vi testet et par nye marker, hvilket jo altid er spændende, især dog hvis der er fund!
Jeg var ikke helt overbevist om, at det var en kuglefibel jeg havde fundet, før Jan Hein på eget initiativ slog det fast. Lignede lidt et brændt vrag med 2 kugler for neden. Altså fiblen. I modsætning til lørdag var der pænt mange fund søndag, faktisk fandt vi tilsammen godt 20 borgerkrigsmønter + det løse, så det var bestemt ikke dårligt.
Sådanne fundmængder af borgerkrigsmønter har jeg kun prøvet et par gange før i de 12 år jeg har gået med detektor.
Selv fandt jeg 1 borgerkrigsmønt, 2 fragmenter af borgerkrigsmønter (eller måske bare affald), en rem-nitte samt ruinerne af en hulpenning. Særligt hulpenningen er jeg glad for, den lå nemlig rigtig godt gemt mellem en masse stykker affald, så det var et område der sled på såvel spade som detektormand. Det er kun 6. gang jeg finder hulpenninge på 12 år, så det er en sjælden fornøjelse for mit vedkommende.
Og hvem er det i grunden, der har besluttet, at dåser er noget man smider ud af bilens vinduer?
1. oktober: 10.000-skridt grænsen brudt!
Det er ikke uden en vis stolthed at jeg i dag kunne konstatere, at jeg har gået over 10.000 skridt om dagen i et helt år. Slet ikke dårligt for en kontormus. Det kan jeg delvist takke mit Apple Watch for, da det sætter nogle mål for mig i det daglige. Men bestemt også detektorhobbyen!
Dejligt at være i sit livs form, nu hvor detektorsæsonen er i fuld gang. Kroppen melder sig dermed mindst 100% klar til at tage endnu en tørn i historiens tjeneste!
30. september: 2-øre zink
Så kom man da ned på jorden igen. En kort tur på ”vikingemarken” gav en formodet 2-øre i zink. Ikke det vildeste, jeg har oplevet.
Fik til gengæld besøg på marken af en knægt, som var meget interesseret i, hvad jeg mon kunne finde. Meget hyggeligt. Knægten fik mønten, da han blev kaldt hjem af sin mor.
27. september: 7 år skulle der gå
I min kære hjemby har jeg gennem årene fundet en håndfuld vikingesølvmønter på en mark, blot 100 meter fra mit hus. Det er dog ved at være længe siden jeg senest fandt en vikingemønt her, selv om jeg, mere eller mindre systematisk, har afsøgt området flere gange siden. I de seneste år er det dog kun blevet til et par sporadiske søgninger, men altid med en nostalgisk afstikker hen over ”vikingekrumningen”.
I dag skulle der blot gå 2 minutter, før jeg stod med ruinerne af en vikingemønt i hånden. En tredjedel var væk og den resterende del ved at knække midt over, men den var der!
Den seneste af disse små banditter fandt jeg helt tilbage i august 2013. Marken var i det hele taget nådig i dag, med en hel håndfuld knapper og en tenvægt på blot 1½ time. Det lover godt! Måske det er tid til en fornyet indsats på stedet?
25. september: Rom blev ej fundet på én dag
På et eller andet tidspunkt plejer efterårssæsonen så småt at begynde at røre på sig. Det blev så i dag!
Jovist, der har da været fine fund på diverse træf, slet ikke dårligt, men det er nu engang vigtigt for detektormandens selvforståelse, at være i stand til at finde fund på pladser, man selv har opdaget.
Pludselig lå den der. Romeren. Ingen havde set den komme. Der var sådan set også kun mig på marken, men alligevel.
Faktisk var jeg blot ved at skridte en rektangel op på marken som jeg gik i krig med for en uge siden. Jeg tager gerne sådan en stor mark i små bidder, så sporene ikke bliver urimeligt lange. I hjørnet af et sådant søgefelt lå romeren. Nej, hvor blev jeg glad!
Derefter gik jeg opmuntret i gang med at afsøge det nye søgefelt, startende i hjørnet fjernest fra romeren, men der var desværre ikke flere fund. I hvert fald ikke før jeg fik svinget mig hele vejen tilbage til romerens fundsted, for bum, så lå der en intakt, ligearmet fibel, blot 2 meter derfra.
Ny benzin på motivationen! Regnen silede nu ned, men pyt med det. Området blev udvidet og efter endnu ½ time stod jeg med et lille, bitte, vådt fragment med rund kant i hånden. Det viste sig at være den manglende del af romeren! Den havde jeg aldrig regnet med at finde. Jeg havde faktisk slet ikke tænkt tanken, at den kunne være der.
Spørgsmålet er, om jeg ville have forstået, at det var et fragment af en romer, hvis ikke jeg netop havde fundet selve moder-romeren. Det var et ganske lille fragment, uden ret mange kendetegn, så jeg var glad for rækkefølgen i fundene, det er helt sikkert! Det kunne være gået helt galt.
Imens regnen silede ned, gik jeg nynnende den lange vej tilbage til bilen, med spaden i den ene hånd og detektoren over højre skulder. En fandens karl, det var jeg!
22. september: Blændende smukt efterår
Vejret bliver bare bedre og bedre. Korte bukser og T-shirt indtil kl. 19.30, hvor mørket faldt på. Svaner på søen, smuk solnedgang, nysået mark, golden hour (desværre uden kamera). Jeg var ved at sprænges af glæde, det var jeg!
I dag gik jeg i gang med systematisk gen-afsøgning af en mark, hvor jeg tidligere har gjort fine fund. Jeg startede i det mest afsides beliggende hjørne af marken, nåede et pænt stykke ind på marken og nærmer mig raskt det tidligere hotspot. Det kildrede i mig af spænding, men der var ingen gamle oldtidsfund til mig i dag. Grundlaget er til gengæld lagt til næste tur, mon ikke der dukker noget op til den tid? Ellers venter andre områder på marken, hvor jeg også har kraftig mistanke om at der også kunne være fund.
Dagens fund blev endnu en delfin 1-øre, så dem har jeg efterhånden rigeligt af.
18-20. september: Midgaards Træf 2020
I skal naturligvis ikke snydes for et referat af, hvordan jeg oplevede årets Midgaards Træf. Det var ikke som det plejer, men det er jo en af charmerne ved detektorhobbyen, ikke sandt!
Læs hele beretningen om årets træf her!
18. september: Stikprøver
Endelig hjemme på egne marker. Havde i dag håbet at komme godt i gang med efterårssæsonen på hjemmebane, men det blev ingen stor dag på marken.
Vejret var fint, varmere end ventet, men det blev i bund og grund blot til lidt ørkesløs søgning i halvrådne majsstubbe, efterfulgt af endnu mere søgning på nypløjet sandmark. Ingen af delene var optimale, og sandjorden endte da også med at suge enhver form for energi ud af mig. Glem stubmarker, glem pløjede marker!
Dagens fund blev en fin delfin 1-øre og en meget grim middelalder knivende. Bedre end ingenting, men intet grundlag for at lave hak i sengestolpen i dag.
11-13. september: Thy Rally 2020
Endnu en weekend på træf. Ingen tid til søgning på markerne derhjemme lige for tiden, men sådan er det tit i starten af september, hvor alle marker pludselig synes at være klar til søgning på én gang.
Denne gang tik turen til Thy, hvor der ligeledes var dage uden ret mange fund og dage med masser af fund.
Du kan få løftet en flig eller tre af sløret for, hvordan det gik, hvis du klikker her!
4-6. september: Samsø 2020
September er højsæson for detektortræf og måneden startede da også helt perfekt med et skønt træf på Samsø, som blev afholdt i samarbejde med Moesgaard Museum. Denne gang med mundbind på færgen og det hele. Vi fik besøgt adskillige forskellige marker og de blev som altid afsøgt ganske systematisk. Først den ene vej, så den anden vej, så fri leg. Som man siger.
Nogle marker gav fund, endnu flere kunne krydses af som relativt fundtomme. Men det er jo også et vigtigt resultat.
Klik her for at læse meget mere om turen til Samsø 🙂
28. august: 62 – 0
Så var det tid til den årlige tur til stranden med Christian Hougaard. Man skulle jo ikke tro, at der kunne ligge mønter på stranden efter en sommer, hvor det nærmest har været betragtet som livsfarligt at bruge kontanter. Og stranden virkede da også som støvsuget, da vi startede. Man fik hurtigt den tanke, at der måske har været andre detektorfolk på spil?
Men alligevel. Lidt stædig er man vel altid. Efterhånden blev fundposen fyldt med det sædvanlige affald – dåsestrips, fyrfadslys, dåser. Der står ellers skraldespande overalt.
Men mønterne begyndte også at dukke op. Mest hos mig, så det var lige før at jeg tilbød at betale for de 2 cheeseburgere i år. Lige før. Men Christian insisterede på, at det var hans tur!
Status var, at jeg fandt 67 kroner og 25 øre samt et sølvarmbånd og nogle ”smykkerester”. 25-øren var helt tilbage fra 1952, så det var alligevel noget! Formentlig havde den gemt sig i nogle hyben som netop var rykket op.
Christian holdt sig beskedent tilbage og nøjedes med at finde masser af affald. Og hyggen ville ingen ende tage, da vi havde selskab af såvel Christians familie samt den lokale detektorforhandler og hans søn, som oven i købet havde medbragt flødeboller og som gavmildt gav kaffe på sin mors regning.
Tak herfra!
27. august: 2 øre
To timer på marken. To øre til fundkassen. Og en masse frisk luft!
25. august: Gid jeg kunne huske!
Man skulle tro at jeg havde lært det, efter alle disse år på markerne, men nej! En mark kan godt se fin og harvet ud gennem en bilrude, men når man så kommer ud på den, kan det nemt vise sig, at rapsstubbene godt nok er blevet væltet lidt, men de er dog stadig lange og stive. Og hvem bryder sig måske om det? Måske researchen kan gøres lidt bedre næste gang!
Men så er det jo bare at få det bedste ud af det. Dieslen er jo brændt af, detektoren opladet med afgiftsbelagt strøm og det trækker mærkbart i den gode gamle detektor-arm.
Og helt forgæves var turen da heller ikke, skulle det senere vise sig. Først et formodet bogspænde, dernæst en kæmpestor svensk öre fra 1739 og slutteligt en smuk fingerring i sølv med smykkesten og det hele.
22-23. august: Lækkerier
Så var jeg lige på marken i 2 dage med min gode ven Mogens K. Vi har en tradition med at søge på hans families ejendom, hvert 8. år. Med store planer om, at det skal være oftere!
Det gode ved at søge med Mogens er, at han er propfuld af røverhistorier, elsker god mad og er i familie med en ægte godsejer med adgang til masser af marker. Når man er på tur med Mogens kan man dermed opleve at få serveret morgencomplet, efterfuldt af et par timers søgning. Derefter frokost med hjemmelavet rullepølse, hjemmelavet gravad laks, rødspætte fanget fra egen kutter og mælk direkte fra koen. Og på marken kører godsejeren såmænd personligt foran os på sin store Massey Ferguson og harver stubmarken, så vi ikke skal have det for hårdt.
Jow, jow!
Men fandt vi så noget? Jo, det gjorde vi bestemt. Alle de klassiske fund, herunder fingerbøl, delfinmønter, malmgrydefod, lommeursnøgle, musketkugler etc. Samt et enkelt fund som skilte sig ud, nemlig et stykke seletøjsbeslag, som formodes at være fra vikingetiden. Så var der også lidt til museet!
17. august: Guldringen der blev væk
I dag var jeg på special-mission ved et kolonihavehus i Aarhus, hvor en guldring med affektionsværdi gerne skulle findes. Ringen er tabt for et par år siden på vejen mellem en grusbelagt parkeringsplads og et kolonihavehus.
Gerningsstedet blev afsøgt med krum hals. Parkeringspladsen var hård som granit efter den megen varme, og desuden var der meget metalaffald på stedet. Men vi gav det en chance og afsøgte parkeringspladsen, stien derfra, vejen hen til kolonihaven, græsplænen og sågar en udestue inde i kolonihavehuset.
Ringen forblev væk. Men så var forsøget i hvert fald gjort.
14. august: 1 skilling, Christian III
Endnu en hed dag ”på kontoret”. Denne gang på en flad middelalder-mark mellem skovklædte bakker. Lidt af en skoldhed gryde, måtte jeg konstatere. Men det skulle jo være godt med nogle D-vitaminer! Endnu engang måtte jeg iklæde mig et stærkt begrænset ørken-outfit, bestående af en stråhat og ikke meget andet, for at overleve mit frivillige kulturhistoriske redningsaktion.
Jeg har tidligere afsøgt marken systematisk, men på trods af dette og på trods af at marken stod i knastør stub, så var der masser af fine signaler. Desværre mest affald, men også et par enkelte musketkugler og en nyere mønt. Samt en halv snes smelteklumper i bronze, fordelt over hele marken.
Dagens klart mest bemærkelsesværdige fund var et fragment af en middelalder-mønt. Et opslag i møntbogen antyder, at de formentlig er tale om en 1-skilling fra perioden 1542-1558. Årstallet fremgår ikke af den bevarede del af mønten. Sjovt nok var denne skilling den første danske mønt med kongens nummer påført. Og netop det fundne fragment viser det historiske 3-tal for Christian III. Desværre kan jeg ikke se om den rent faktisk skulle være fra 1542, det allerførste år med 3-tallet påført.
PS – Det fundne fragment vejer 0,365 gram, en komplet mønt burde veje 1,982-2,206 gram, så jeg har fundet ca. 1/5 af mønten. Måske kan den samlede mønt ligefrem udløse op mod 5 danefæbreve, hvis lignende stumper skulle dukke op i de kommende år J
7. august: En hed dag
Pyha, hvad en tapper detektormand dog ikke udsætter sig selv for. I dag foregik søgningen mutters alene iført stråhat med masser af lufthuller, lette shorts og bar overkrop – på en diskret mark, langt fra alfarvej.
Den sorte, varme vest med udstyr blev droppet og de små shorts-lommer i stedet fyldt med pinpointer, fundposer og så videre. En rygsæk med kamera og vandflasker blev anbragt på en ensomt beliggende gravhøj, strategisk placeret i midten af søgeområdet.
Har fundet en enkelt næbfibel på marken, gennem årene. Ellers intet, men det er åbenbart nok til at lokke mig tilbage. Med års mellemrum. Fx i dag.
Og sørme om ikke der var gevinst! En fin lille rytterskilling, slået under Christian IV.
Så er efterhøst-sæsonen for alvor skudt i gang!
31. juli: 8 øre, 2 golfbolde og masser af gylle
På min sidste tur før sommerferien fik jeg vovet mig ud på en mark, hvor der netop var spredt umådelige mængder af gylle. Det krævede hele 3 gange vask af mine sko, før de igen fik lov at komme ind i huset. Jeg lovede dengang mig selv, at dette ikke skulle ske igen foreløbig!
Men nu er den så gal igen. Var på marken med M. Rønde, en mark som jeg netop i går aftes havde opdaget stod i stub, klar til en rask, lille afsøgning. Da vi så ankom et halvt døgn senere var marken i mellemtiden blevet godt og grundigt mættet med gylle og derefter harvet.
Men hvad gør lidt gylle-lugt?
Well, lidt gør det da. Da jeg kom hjem var den i hvert fald gennemtrængende. Måske var det derfor Michael forlod mig en time før solnedgang, svagt gispende efter vejret?
Til gengæld var der, for mig, lidt flere detektoroplevelser i bagagen. Fundmæssigt i form af 3 delfinmønter (1+2+5 øre), 2 golfbolde og en lommekniv. Disse fine sager samt lidt mere guf blev alt sammen, efterhånden som det blev fundet, skænket til 2 raske drenge på ca. 7-10 år (kan være et pænt forkert estimat), som fulgte meget interesseret med i den afsluttende halve time, hvor jeg havde vovet mig nærmere byen.
24. juli: Hvad halmens dyb gemte
I dag gik jagten ind på et stykke værktøj tabt i en stor lade med bigballer. Det pågældende gulv er dækket af ca. 10 centimeter ”stampet halm” som let skjuler ting og sager, i dette tilfælde et skattet og savnet stykke værktøj.
Dog kan det ikke skjules for en velsmurt snushane, i form af en XP Deus! Efter et par minutters nysgerrig søgning var missionen fuldført og så blev der tid til at snakke lidt. Det gik så op for mig, at landmanden, siden sidst vi talte sammen, har erhvervet nye marker, faktisk nogle jeg søgemæssigt har haft lidt i kikkerten, så det var ikke så ringe endda.
Straks gik turen til de “nye” og nyhøstede marker. Stub er lidt bøvlet, men på en eller anden måde skal sæsonen jo skydes i gang. Der var i første omgang ikke nogen fund af betydning, blot et par nyere mønter, men lad os nu se, når stubbene er blevet erstattet af små, jomfruelige afgrøder.
Jeps! Lad os nu se!
7. juli: Et godt lille stativ
Så er der nyt på foto-fronten. Per Meinertsen har skrevet et ekstra kapitel omkring fundfotos med smartphones, denne gang omkring fordelene ved et “gorilla-stativ”. Klik her for at læse artiklen.
Måske det i det hele taget var en god ide for nogle af os, at læse hele artikelserien igen, inden detektorsæsonen starter efter høst?
Når vi nu bruger så meget tid på at finde de fine gamle metalgenstande, så er det da synd ikke at bruge de få minutter det tager at fotografere dem som de fortjener. Det giver stor værdi for de som senere skal behandle fundene samt ikke mindst de mange detektorfolk og forskere som i årene der kommer fremsøger fundene på DIME. Og dig selv, naturligvis!
NB! I disse tider, hvor der er fokus på ligestilling, racisme og køn skal man ikke glemme, at alle detektorfund er vigtige. Der er al mulig grund til at være ydmyg over for sine fund og derfor at tage lige så fine fotos af et korroderet fibelfragment eller en bøjet borgerkrigsmønt som af en intakt trefliget fibel i sølv.
16. juni: Vielsesringen på græsplænen
I dag gik turen til Hedensted, med henblik på at finde en vielsesring, som var mistet af en kollegas mand i forbindelse med velkomstvinkning til datter på græsplæne.
Altså en overskuelig opgave. Der gik da også kun få sekunder, så var banditten tilbage på sin rette plads.
På vej hjem købte jeg pizza til familien for findelønnen og alle var glade.
Livet er skønt!
4. juni: Rigtige mænd
I dag havde jeg den store fornøjelse at være en af fire instruktører for de berømte ”Rigtige mænd”, der som bekendt huserer på DR med jævne mellemrum. DR er nemlig i gang med at producere en lille mellemsæson af serien, som kommer på skærmen i efteråret. Et af afsnittene vil så indeholde 12 minutters forsøg på at finde metal. Stay tuned på DR!
12. maj: Farer på Facebook
Jeg har i flere år tænkt på at skrive en lille artikel om adfærd på Facebook. Der sker jo af og til det, at bølgerne kommer til at gå lidt højt i diverse grupper og indimellem er der nye detektorfolk, der får ørerne i maskinen. Det er specielt dem jeg har tænkt lidt på.
30. april til 8. maj: 8 marker uden fund
De “gode” marker er ved at være utilgængelige på grund af afgrøder, men der er dog stadig masser af marker man kan gå på. Har derfor i de seneste dage været ude og teste nogle af de marker, der ellers bliver forsømt. Faktisk ganske mange marker. Måske man kunne finde et lille hotspot et eller andet sted…
Kanske det er med god grund at jeg forsømmer disse marker. I hvert fald har jeg mest fundet 1-ører, 2-ører og 5- ører. En “degnelus” fra 1812 føltes pludselig som et strålende fund. Ak ja.
Hvad gør man så? Jo, man bliver ved! Og nyder det dejlige vejr 🙂
29. april: Radio 4: Den danske model
Gårsdagens artikel i Politiken affødte i dag et interview på 8 minutter, hvor jeg fik lejlighed til at tale ganske passioneret for “den danske model” i forhold til samarbejde mellem arkæologerne og detektorfolket.
Hør selv interviewet her:
28. april: Politiken: Den danske model
I dag var jeg pludselig en del af en helsides artikel i Politiken. Forsiden af Kultursektionen, såmænd – og med et fint foto på forsiden af avisen. Jow, jow. Jeg nåede lige at have besøg af Anne fra Politiken, inden Mette F. lukkede Danmark ned, og så røg artiklen bag i køen.
Artiklen var foranlediget af, at en række fremsynede, internationale arkæologer, herunder vores egen Andres Dobat, slår et kraftigt slag for, at flere lande med fordel kunne udnytte amatørarkæologerne i deres daglige arbejde. Ikke mindst detektorfolket, naturligvis.
Danmark er jo desværre ikke et typisk land, hvad dette angår. Mange arkæologer verden over ser med den allerstørste mistro på detektorfolket, og er meget utrygge ved tanken om at tillade at private søger efter oldsager. En holdning som virker dybt antikveret for de der kender det danske system. Hvert et fejltrin begået af en minoritet af uærlige detektorbrugere bruges mere end villigt som ammunition imod den mangefold større skare af dygtige og retskafne amatørarkæologer.
Det må føles trist, hvis man som skatteyderbetalt arkæolog i Sverige eller Frankrig ikke føler, at man kan stole på de medborgere der betaler ens egen løn. Det er endnu mere trist at tænke på alle de kulturhistoriske gevinster man dermed går glip af i forhold til bred folkelig interesse for og inddragelse i arkæologien. Og det er ikke mindst trist at tænke på de utallige, skrøbelige fund der ødelægges af tidens tand og tunge landbrugsmaskiner samt den urgamle kilde af viden der alt for hurtigt tørrer ud, imens vi venter på at selvgode kulturhistoriske dinosaurer erstattes af fremsynede arkæologer som er i daglig dialog med deres medborgere.
Det ironiske er, at når man ikke tillader lovlig søgning med metaldetektor, under ordnede forhold, så overlader man jo banen fuldstændig til et mindretal af ”nighthawks”, som uforstyrret kan søge i smug, uden sund konkurrence og overvågning fra et fintmasket miljø af lovlydige og kulturinteresserede medborgere.
Ak ja.
26. april: Celt III
Denne weekend skulle vise sig at blive en god weekend, ikke mindst fundmæssigt. Men det tog lidt tid, før der kom hul på bylden. Beruset af gårsdagens succes fik vi det indtryk, at man kan gøre fund alle steder. Det kunne vi så ikke, men på dagens sidste mark dukkede fundene op.
Vi havde efter gårsdagens søgning konstateret, at der var fundet 2 Valdemar Sejr mønter ganske tæt på hinanden, så vi sluttede af med at dobbelttjekke fundstedet, for at se om der skulle ligge flere. Det gjorde der desværre ikke.
Men når vi nu var der, så kunne vi jo lige så godt se, om der skulle ligge andre gode sager på marken. Og efterhånden dukkede der da også en borgerkrigsmønt op hist og en borgerkrigsmønt pist, så det var jo ikke så ringe endda. Selv fandt jeg ingen middelaldermønter, men midt på marken kunne jeg til gengæld fryde mig over fundet af et smukt vendisk knivskedebeslag. Som også er middelalder.
Ikke så snart havde jeg noteret dette fund, før der igen var signal på Deus´en. Et stykke glas på jorden gav mindelser om en lighter, men da jeg havde fjernet glasset – som ikke var en lighter – var der stadig signal. Og minsandten om der ikke lå en vaskeægte, lille grøn celt til lille mig. Endda synligt på overfladen.
Sådan en filur er nok mindre end man lige forestiller sig. Men det er alligevel et stort fund. Det er min 3. celt og vi skal næsten 10 år tilbage for at ramme fundtidspunktet for de 2 første, som blev funder på samme dag, i september 2010.
Efter fundet af celten var dagens højdepunkt nået. Alle var lidt trætte og nu var der sådan set ingen grund til at forsøge at overgå dagens fund.
25. april: Præsten fra Vedbys segl
I dag gik det løs for fuld skrue, på tur med Bjørn og Co. Vejret viste sig fra sin smukkeste side, fundene ligeså. Der blev fundet ganske mange mønter, særligt borgerkrigsmønter. Selv fandt jeg 4 borgerkrigsmønter, 1 kobbersterling, en sød lille Christian IV skilling fra 1621 og en 2-skilling slået af hans søn, Frederik III i 1649.
Ud over borgerkrigsmønter og ”nyere” mønter blev det til 3 fine fund til lille mig. Først en dejlig Valdemar Sejr mønt, Hauberg 42b.
Dernæst et fragment af en fibel, der er tale om en slangeformet fibel fra ca. år 550.
Og sidst men ikke mindst halvdelen af et smukt, spidsovalt seglstampe fra ca. 1300-tallet. Lisbeth Imer skriver på facebook: ”Allans seglstampe er enten en abbed eller en biskop (det kan jeg nok først se, når jeg får stampen i hånden), og han har en bispe- eller abbedstav i den ene hånd… … Jeg skal nok forske lidt videre i det, når museet åbner igen, og vi får stampen ind til danefæbedømmelse, men man kunne måske med bedre held søge efter hvad WITHBY kunne være på dansk. Vedby måske?”
Indskriften lyder noget i retning af DEWITHBY S. Det er fundet ikke voldsomt langt fra en kirke, der hedder Nr. Vedby Kirke på Falster, så der er nok noget om snakken. Meget spændende. Også spændende at seglet er brudt, hvilket må være sket med vilje, da det er solidt kram, der ikke sådan lige knækker. Og brudfladen er ikke ny, så det er meget tænkeligt at det er sket i forbindelse med ejerens færd til det hinsides.
24. april: Nøglen der blev væk
Havde i dag en vigtig aftale med et par gode detektorkolleger, men da en lokal landmand ringede for at få hjælp til at finde en tabt nøgle, var der naturligvis ikke andet at gøre end straks at rykke til undsætning.
Efter 3 sekunder var nøglen fundet. Jeg nåede end ikke at folde detektoren ud, før jeg så nøglen på jorden. Landmanden havde ellers ledt på stedet i 45 minutter, uden at finde den, men måske har vi detektorfolk bedre øje for metalgenstande på jorden end den gennemsnitlige dansker?
Jeg blev dog nødt til at tænde detektoren bagefter, så landmanden og hans hjælper kunne se, at den gav signal på nøglen. Der skal være orden i tingene!
19. april: Den hollandske forbindelse
Efter et par testsøgninger på min terrasse drog jeg i dag igen ud på kirkemarken for at afprøve nye indstillinger. Med fin succes, skulle jeg mene. Jeg fandt i hvert fald en utroligt fin lille sølvmønt, af en type som er mig helt ukendt. Den er dog i fin, læsbar stand og viste sig at være en hollandsk penning fra 1190-1203, altså en temmelig gammel sag. Og meget lille, blot 0,665 gram.
En time på kirkemarken, blev det til. Derefter en times søgning på en nærliggende mark, som aldrig rigtigt giver noget, men som alligevel skulle prøves, nu den var nysået. Her var endnu en ganske lille sølvmønt til mig. Viste sig at være en norsk 10-øre fra 1897 i sølv. Endnu en cadeau til det nye søgehoved.
Marken er stor og desværre manglede min GPS, da jeg kom tilbage til bilen. Så jeg måtte gå den sure gang tilbage i mine fodspor, indtil jeg ½ time senere fandt GPS´en. Jeg må se at få sat en snor i banditten, så jeg kan holde styr på den!
17. april: To hvide kugler
Endelig fredag. I dag i selskab med selveste Jesper Janke på en smuk, nysået mark, tæt ved en ensomt beliggende kirke. Der burde være mulighed for fund.
Ud over Jesper var jeg i selskab med mit nye ovale HF søgehoved (HF = højfrekvent), som jeg længe har haft lyst til at indkøbe. Det er lidt smallere end det runde 9” ”White Lady” HF-søgehoved, og en smule længere, hvilket burde betyde at det bliver nemmere at søge på områder med mange signaler.
Første indtryk er, at det ovale søgehoved er super nemt at pinpointe sine fund (uden brug af pinpoint-funktionen i Deus). Og naturligvis ingen problemer med at finde de helt små metalstykker.
Efter et par timer uden fund, kun afbrudt af kaffe, marcipan, en rulle Pringles og et par uskyldige energibarer, rykkede vi videre til et par andre lokationer, hvor der blev fundet lidt småmønt af nyere dato. Derefter måtte Jesper hjem til Fruen og nogle gæster (naturligvis inden for Covid-19 lovgivningens rammer), imens jeg forsøgte mig på endnu en mark. Heller ingen større fund her.
Og dog! 3 golfkugler – eller hedder det bolde – lå på marken, heraf 2 hvide og en gul. Så var der da lidt til min ven Jeppe, som spiller golf.
6-11. april: Påskeoplevelser
Det er blot blevet til enkelte ”småture” på hver 1-3 timer hen over påsken, men lidt har jo også ret.
Først gik jagten ind på mønter fra ca. 1625. Jeg har nemlig tilbage i 2012 fundet en ”rytter” og en lybsk skilling tæt ved hinanden og nu faldt det mig (igen) ind at tjekke, om der skulle ligge flere. Det gjorde der ikke. Tæt derpå har jeg desuden fundet 2 vikingemønter med et par meters afstand, så det spot blev også lige finkæmmet. Heller intet resultat, men det er så vist også mindst 10. gang jeg laver den manøvre. Begge spots ligger jo også kun 100 meter fra mit hus…
Dagen efter var det tid at prøve en helt ny mark, nysået og tromlet. Den var så lille på kortet, men så enorm i virkeligheden, så det blev blot en stikprøve. Dagens bedste fund blev en stor, flot 4-skilling fra 1729, en prægtig mønt!
Efter et par dages pause var jeg atter en tur på marken, denne gang med en vaks fyr fra Polen, som for nylig spottede mit detektorklistermærke bag på bilen og spurgte om vi ikke skulle gå en tur sammen en dag.
Vi fandt hver sin 1771´er og lidt anden småmønt, heriblandt en fin 10-øre i sølv til polakken. Jeg fik aldrig helt styr på hans navn, eller om han er fra Nordpolen eller Sydpolen, men han arbejder på 3. år på AVK i Låsby, og taler fint dansk, så han er sikkert god nok!
Et par dage efter, og en oprydning i redskabsskuret senere, lå endnu en nysået og tromlet mark klar. Tanken var at eksperimentere lidt med nogle detektorindstillinger, men det var lidt koldt for de små fingre, så det blev ikke til så meget. Efter en enkelt ændring af indstillingerne fandt jeg dog straks et fint lille vægtlod i bly, så trangen til eksperimenter er absolut ikke tøjlet!
4. april: Fantastisk slutspurt
I dag var heldige mig på metaljagt sammen med selveste Brian-fra-Glud. Vi startede på ”min” nysåede ”romer-mark”, hvor jeg satte pæne røde pinde i jorden på de koordinater, hvor der tidligere er fundet romere, 8 i alt. Derefter søgte vi energisk i området i timevis, uden at finde meget andet end knapper og et par nyere mønter.
Efter at vi hver hurtigt havde fortæret en sandwich, en kage, et marcipanbrød, en cola og en øl skiftede vi derfor lokation og slog over i at jagte middelalder. Det lykkedes ikke i særligt høj grad, men op dukkede til gengæld en stor, spændende sølvmønt fra 1799.
Slet ikke dårligt! Vi gik til den med krum hals på middelalderspottet, før vi søgte ned mod et andet hotspot, hvor jeg for et års tid siden fandt en håndfuld fibler og for nylig sågar et dobbeltkonisk vægtlod i bly. Måske der kunne være mere jernalderguf – og måske endda vikingetid? Også her blev et par pinde sat i jorden, for at markeret et allerede afsøgt område.
Det viste sig at der rent faktisk var spændende fund at gøre, men først da solen var ved at krybe ned under horisonten. Sørme om ikke et smukt lille fibelfragment vovede sig op til overfladen, med smuk, vikingelignende ornamentering og et enkelt nålefæste.
Beruset af denne sene succes fortsatte vi søgningen og nu gik det hurtigt. Først fandt vi en smuk sølvmønt, som umiddelbart kunne ligne en karolingisk tempeldinar, men det var dog ”kun” en Otto Adelheid penning fra ca. år 1000, til gengæld i utroligt fin stand. Faktisk har jeg tidligere fundet et slidt eksemplar af en sådan mønt, helt tilbage i august 2012, men huskede den alligevel ikke i gerningsøjeblikket. Tænk engang!
Da mønten var noteret var næste tanke hos os begge, at der måske kunne ligge flere og jeg fik da også straks et godt signal, og det var rent faktisk en sølvmønt! Desværre ikke en vikingesølvmønt, men blot en 4 skilling 1856. Ak ja, man bliver hurtigt forvænt.
Der var stadig en smule lys, mest fra månen, og næste signal var sørme også et fibelfragment, denne gang et stykke, der først efter lidt nærmere granskning, viste sig at være et stykke af en ravnefibel.
Så skulle man vel tro, at den ged var glatbarberet, men da jeg gik rundt for at samle markeringspindene sammen var der pludselig endnu et lovende stykke metal under søgehovedet og som rosinen i pølseenden blev der sørme serveret en flot ligearmet fibel til mig. Ornamenteret med fine streger og prikker. Se selv herunder:
Hvorfor er netop jeg så heldig?
Klokken 21.20 landede jeg i Nørre Vissing, efter en fantastisk dag med Brian på marken. Skridttælleren i uret viste små 25.000 skridt. Pyha, så sover man godt i sin lille seng!
1. april: Mit livs fund
Dejligt endelig at få lov at offentliggøre dette vidunderlige fund, særligt i disse tider, hvor vi alle vel sukker efter gode nyheder. Historien rammer snart aviserne men I bliver de første, der får et smugkik. Det har været hårdt at skulle holde det hemmeligt så længe, men udgravningen af fund-området trak desværre lidt ud, da vi skulle være sikre på, at der ikke lå flere.
Jeg synes at jeg vil lade det fine danefæbrev tale for sig selv. Fundet fik helt undtagelsesvis lov til at suse uden om køen på Nationalmuseet!
27. marts: Høje forventninger
I dag gik turen til min bedste middelalder-mark. Der var hele 4 timer til rådighed til at søge på den mest lovende spot på marken, så jeg havde taget en pæn stak fundposer med i lommen. Høje forhåbninger, perfekt vejr, ingen virus i kilometers omkreds.
Men jeg fandt intet.
Sådan kan det gå. Og dog, en rigsbankskilling fra 1812 lod sig finde, men alligevel…
25. marts: Uventede fundsteder
Pudsigt. Havde tid til 1½ time på marken før aftensmaden. Jeg nåede 6 spor på marken á 15 minutter, frem og tilbage 3 gange, ingen fund. Men på vej hen til søgeområdet fandt jeg en fin lille malmgrydefod – og på vej tilbage til bilen en fin borgerkrigsmønt.
Jeg tror at jeg bare starter med at søge på ruten mellem bilen og søgeområdet næste gang. Der ligger vist et hotspot og kalder på mig. Eller også er det bare tilfældigheder. Det må tiden vise!
24. marts: Svær søgning efter sværd
Blev pludselig grebet af en trang til at følge op på et Facebook-opslag fra René Hansen. René havde netop fundet yderligere 2 dele af et sværd fra bronzealderen og bad nu om hjælp til at finde de sidste, manglende par stykker, før Museum Skanderborg går i gang med en udgravning i forbindelse med en udstykning.
I al hast pakkede jeg:
- XP Deus i sædvanlig konfiguration (9” HF Coil)
- 11” søgehoved til XP Deus
- 13” søgehoved til XP Deus, så jeg kunne søge dybt
- Minelab X-Terra 705 med stort DD søgehoved, taget ned fra loftet, for at ”prøve noget andet”
- Whites Dual Field PI detector for at “prøve noget tredje”
- Masser af batterier osv.
Som sædvanlig viste hastværk sig at være lastværk:
- 13” søgehoved til XP Deus var løbet tør for strøm
- X-Terra 705 DD søgehoved knækkede i monteringsbeslaget, da jeg ville stramme skruen
- Headset på Dual Field detektoren viste sig at være gået i stykker i beslaget, enten mørnet eller ved at det er væltet på loftet
Det blev dermed en lidt amputeret søgning. Først med 705´eren, som stadig hang delvist sammen. Den var dog godt nok ufatteligt tung efter flere år med XP Deus. Pyha! Derefter med 11” på XP Deus og så til sidst med 9” HF på XP Deus. Med sidstnævnte søgehoved fandt jeg en enkelt knap, lidt væk fra søgefeltet.
Naturligvis fandt jeg ikke noget sværdfragment, det var jo René Hansen, der havde afsøgt området. Ingen elsker har nogensinde studeret enhver flig af sin elskerindes krop så grundigt, som René Hansen afsøger et område med potentiale for bronzealderfund. Som man siger.
22. marts: Mere middelalder
Solen skinnede så fint her til morgen at jeg bevilgede mig selv et par timer i stensikker karantæne på en god, gammel middelalder-lokation. Her skulle der rigtignok være god chance for at gøre et fund eller to, på en sikker måde.
Og ganske rigtigt blev der da også fundet en smule metal i dag. En enkelt middelalder-mønt, faktisk halvanden, blev lokket ud af den fugtige jord. Jeg vil gætte på, at der er tale om en hvid samt en halv borgerkrigsmønt.
Også i dag havde jeg husket at medbringe en brikjuice og et lille stykke marcipanbrød, så selv om jeg var mutters alene i hele verden var livet slet ikke så ringe endda.
20. marts: Middelalder-fund
Var i dag på tur med den berømte skattefinder, Michael Rønde. På behørig afstand naturligvis, som altid.
Dagens mål var fibler fra yngre germansk jernalder, men sådan nogle kan man jo ikke som sådan bestille og derfor startede vi beskedent med at krydse over de store marker, på jagt efter strejfende danefæ, før vi som den store finale sneg os ind på det spot, hvor små stimer af fibler tidligere har vist sig.
Faktisk med en vis succes. I hvert fald fandt Michael en ornamenteret tenvægt og jeg en middelalder knivende, før vi drog videre til jernalderområdet. Der var ikke nogen fibler ved overfladen i dag, men til gengæld fik jeg et vægtlod i fangstposen, bipolært i bly. Dagens gevinst må bestemt siges at være, at vi fik identificeret et område med middelalderfund. Her kunne godt være mere at hente!
13. marts: Politiken
I dag var det så Anne-fra-Politiken som gjorde mig selskab på marken. Anne fik lov at opleve mig finde mange forskellige typer af affald, samt en vielsesring, som hun selv havde skjult på marken. Vi havde selskab af selveste den prisvindende fotograf Tor Birk Trads, som tog en stribe fotos med sit lækre Canon 5D Mark IV-kamera, en top-model som jeg længe har drømt om at eje et eksemplar af. De fotos glæder jeg mig til at se. Sjovt nok viser det sig, at Tor bor blot 1 kilometer væk fra den mark jeg havde valgt til dagens søgning.
Det blev slet ikke til nogen fine fund i dag. Da journalist og fotograf efter en times tid var forduftet fokuserede jeg stædigt på grundigt at kropsvisitere tidligere fund-spots, men det gav intet, ud over en vis mental tilfredsstillelse. Jeg må ganske enkelt konstatere at afgrøderne på disse marker er for høje, så nu er det slut med den slags pjat. Nu skal der prioriteres. Nu går jeg efter de lækre, nysåede, gerne jomfruelige marker. Nu skal der snart tankes lidt god moral, skal der.
12. marts: Moesgaard
Havde her til aften besøg af Mette-fra-Moesgaard, som er arkæologistuderende og som skriver speciale omkring danske detektorbrugere.
Mette havde spået, at det ville tage ½ – 1 time at komme igennem hendes spørgsmål, men det må været gået rigtigt godt, for der gik mindst 2 timer med de spændende spørgsmål. Og så havde Mette endda vin og chokolade med til mig. Nogle gange er det ganske enkelt skønt at være mig.
10. marts: Pensionistforeningen
Holdt i dag foredrag i Veng Pensionistforening – 2 x 45 minutter. Heldigvis dukkede der under 1.000 pensionister op. Jeg vil skyde på at vi var omkring 20, men hvem tæller? Og kagen i pausen var fantastisk!
Det var aftalen at jeg skulle fortælle om at lave TV samt omkring fund fra de senere år. For jeg har jo tidligere holdt foredrag samme sted, for små 5 år siden, som alle sikkert husker udenad. Og man skal jo ikke gentage sig selv for meget!
7. marts: Tung gylle på gyngende grund
Lille tur på de lokale marker ved Nørre Vissing, intet at bemærke, ud over en tung, tung gyllevogn, der havde sat sig fast og måtte trækkes fri af Falck.
Ak ja, den slags kan jo ske for selv den bedste!
6. marts: Systematisk fibeljagt
Endelig fredag, alene på marken. Søgte direkte hen til det spot, hvor jeg for en uge siden, tæt på solnedgang, fandt en næbfibel. Måske der kunne ligge flere? En pind blev sat i jorden på selve gerningsstedet og 2 yderligere pinde, 25 meter til hver side. Og så gik det stille og roligt derudaf med systematisk afsøgning. Ren terapi. 100% virus-frit område.
Det blev ikke til de store fund, ingen lækre fibler til mig i dag. Og dog! Et enkelt lille-bitte fragment af en fibel så dagens lys, så på den måde var dagen jo en fin succes. Og området er ingenlunde afsøgt, så vi får se!
3. marts: Storken er kommet
I dag var jeg så heldig at spotte en stork på vej hjem fra arbejde. Så var det jo bare at suse hjem efter det store objektiv, så jeg kunne gennemleve drømmen om at stalke en stork!
Som nogen måske ved, så elsker jeg at fotografere fugle, især de helt smukke, sjældne fugle!
28. februar: Fra bronzealder til jernalder
I dag kastede jeg mig ud i en lang march rundt på enorme marker. Det gik op og ned, frem og tilbage og jeg-skal-gi´-dig-ska´-jeg! Ganske mange kilometer blev tilbagelagt og jeg fik god gavn af træningen fra de mange daglige gåture gennem vinteren som mit nye ur har lokket mig ud i. Til sidst endte jeg i dag ved en gravhøj, hvor jeg forrige vinter fandt en halv pincet fra bronzealderen. Grøn. Lækker. Ornamenteret. Jagten gik herefter ind, for at finde den manglende halvdel, men heller ikke i dag dukkede den op.
Herefter var der tid til en lille tur på det store, højtbeliggende plateau, med fin sø-udsigt. Jeg tænkte, at her kunne man godt at finde en fibel. Det ville være en god ting, for så havde jeg fundet mig en ny, dejlig detektorlokation, langt fra alting, midt i ingenting. Og minsandten! Op af mulden dukkede en godbid i form af en del af en næbfibel. To minutter før solnedgang. Fantastisk!
Den næste halve time gik med hastigt, uden held, at følge op på det fine fund, før jeg måtte påbegynde den lange tur tilbage til bilen, som stod en kilometer væk, i luftlinje, men bag høje bakker og lave dale. Pyha!
22. februar: Røverborgen
I dag havde den kære Mette Bækgaard inviteret til dejligt træf i en smuk, våd, stormfuld skov. Tanken var, at vi skulle forsøge at finde en røverborg, som skulle have ligget på stedet, tæt ved vandet, i et område, der nu er tæt bevokset med forskellige typer af træer.
Det var jo svært at sige nej til, selv om dagen startede med stormvejr og tung regn. Måske lyder det ikke så smart at gå rundt i en skov i stormvejr, men det virkede sikkert nok så vi kastede os ud i det. Det varede da heller ikke længe, før vi alle havde lommerne fyldt med alle former for patronhylstre. Snart måtte de første detektorfolk desuden konstatere, at de var gennemblødte fra top til tå, på trods af regntøj, gummistøvler og det hele. Da regnen holdt inde, efter et par timer, var antallet af tilbageværende detektorfolk af samme grund reduceret betragteligt
Men vi var nogle stykker, der holdt ud og tappert manøvrerede rundt i det uvante terræn. Selv havde jeg medbragt 3 par støvler og 3 stykker tøj af hver slags. Samt et nyindkøbt skohorn i samme farve som min bil. Man har vel stil.
Nogle af de tilbageværende formåede at finde mønter, mest nyere mønter, dog fandt Mette en 1771´er. Men ingen fund syntes at være middelalder. Der var en del hestesko at finde i skoven, så måske har de mange jægere trods alt fået ram på et dyr eller to.
En hyggelig tur i skoven sluttede på behørig vis med, at vi hjalp hinanden med at drikke Mettes fine præmie, da der jo ikke var meget at præmiere.
Skål og tak!
14. februar: Bronzealderfund og lidt viking…
Denne fredags efter-fyraftens-tur gik til en ny mark, som ligger højt og flot. Jeg har søgt på 2 nabomarker, uden fund, men denne mark ligger bare så godt, synes jeg. I hvert fald med smuk udsigt.
Jeg håbede naturligvis at finde en fibel, gerne noget vikingetid, og eftermiddagen var på alle måder timet og tilrettelagt derefter. Desværre dummede jeg mig i sidste øjeblik en lille smule, hvilket kostede ca. ½ times søgetid, men til gengæld gav lidt vikingetid, om jeg så må sige. Mere herom senere!
Der dukkede ingen fibler op, men på en skråning lå i stedet et stykke gammelt bronze, som grangiveligt kunne ligne noget fra en bronzealder-kniv. Problemet var bare, at det var krumt og desuden fladt på bagsiden. Hvorom alting var, blev der sat en pind i jorden og de nærmeste meter blev grundigt afsøgt med hele 2 søgehoveder. Endnu et stykke af genstanden blev da også fundet. Jeg begyndte at tro, at det kunne være en ragekniv, hvilket dog senere skulle vise sig ikke at være tilfældet.
Dagen gav ikke yderligere fund, men i et efterspil på Detektor Danmark på Facebook har Troels Angler Taylor m. fl. vurderet genstanden til at være et segl fra bronzealderen, hvilket da giver fin mening! Sådan et har jeg aldrig fundet før, så det er helt klart et uventet, men lækkert hak i den gode, gamle sengestolpe!
Og så var der det dér med vikingetiden. Jo, da jeg ankom til marken, i min fine røde bil, gik der kun ganske få sekunder, før jeg måtte konstatere, at jeg næsten var kørt fast i det våde græs og mudder, blot 20 centimeter fra vejen. Yderligere, snedige manøvrer med bilen øgede afstanden til vejen til 15 meter og nu var jeg ikke længere kun næsten kørt fast. Vejhjælp blev straks tilkaldt.
Viking Vejhjælp, såmænd.
12. februar: Gode reflekser er guld værd
Så ankom rullerne med reflekstape. Sådan noget tape er lidt stift, men med lidt hjælp fra nogle elastikker, lidt tape og en limpistol har jeg fået fremstillet nogle brugbare markeringspinde. Håber af få dem afprøvet på næste tur!
Ja, de er lidt hjemmefuskede, men de skal også kun bruges indtil jeg finder nogle velproducerede pinde med reflekser, gerne i fluorescerende farver (ja, jeg måtte slå ordet op, for at kunne stave det korrekt).
PS – Har siden opdaget at der findes noget, der hedder refleksspray, det er nok nemmere at arbejde med end lim, tape og elastikker….
7. februar: Ballonpinde
Så blev det fredag. Havde tjekket vejrudsigten og tog derfor på marken i dag, da vejret var mildt og vindstille – med trussel om storm senere i weekenden.
To timer blev tilbragt på et hotspot fundet sidste år. Dengang fandt jeg 6 fibler mv. som kunne dateres til yngre jernalder, så derfor havde jeg i dag medbragt 6 røde pinde, som er beregnet til at puste balloner op med, men som i dag blev transporteret til gerningsstedet, gemt i det hule skaft på XP Deus. Vel ankommet til det gamle hotspot blev de, med hjælp fra GPS´en, placeret på de tidligere fundsteder. Og så var det jo bare at komme i gang med en ny, systematisk afsøgning.
Det viste sig at jeg var rigtigt dygtig sidste år. Der var i hvert fald ikke flere jernalder-fund til mig i dag. Men jeg er langt fra færdig med at afsøge området og det viste sig da også i dag, at der var fine fund af affald, så området er ingenlunde afsøgt. Det viste sig desuden, at røde pinde er nemme at se i dagslys, men svære at finde, når mørket falder på. Med lidt hjælp fra lyset i min hue og min GPS, krydret med lidt tå-knofedt fandt jeg dog de 6 pinde igen, før jeg tog hjem.
Jeg har efterfølgende bestilt 2 ruller med rekfleks-tape til de røde pinde – gult og hvidt – det skal nok hjælpe, næste gang jeg bruger denne modus operandi!
1. februar: Ny mark besøgt
I dag var der pludselig tid til at bruge et par timer på en ny, stor mark, som jeg aldrig tidligere har besøgt. Jeg har haft adgang til marken i et stykke tid, men har ventet lidt, til jagtsæsonen var slut. Der er jo ikke noget der haster, som sådan.
Samtidig fik jeg lejlighed til at afprøve en simpel bæresele, som jeg på anbefaling har anskaffet mig. Trofaste læsere har måske noteret, at jeg ind imellem har nævnt en tennisalbue, som efterhånden har været der lidt for længe. Jeg har nu i et stykke tid sat hårdt ind, for at få denne skavank bekæmpet, med ganske god succes. Næste skridt var så denne bæresele, som jeg vil prøve at bruge i et stykke tid. Umiddelbart gik Test 1 fint. Når man da ser bort fra de manglende fund….
30. januar: Horsens Museum
Fik i dag en henvendelse fra TV2 Østjylland, som gerne ville have et kort interview med en rigtig detektormand, i forbindelse med et senere besøg på Horsens Museum, som netop i dag gjorde status over udgravninger og detektorfund i året 2019.
Jeg har ikke selv indleveret fund til Horsens Museum i 2019, så min kvalifikation til at deltage var vist primært, at jeg boede et strategisk godt sted, og dermed hurtigt kunne besøges.
Klik her for at se indslaget – spol 13:30 minutter frem og vupti!
27. januar: Hestepigens ring
Den gode gamle historie. Teenagepige køber en smuk ring. Teenagepiges Fornuftige Mor siger ”tag den ikke med til ridning”. Teenagedatter glemmer alt om Fornuftige Mors råd, mister smuk ring og bliver ked af det.
Teenagepiges Fornuftige Mor kontakter Detektormand og beder ham finde ring. Detektormand afsøger mark og sti imens Teenagepiges Far skovler tonsvis af savsmuld og hestepærer ud af jerngulvsarmeret hesteboks og breder det ud på fliser foran stald.
Detektormand afsøger fliserne i 20 sekunder og smuk ring dukker op. Teenagepiges Fornuftige Mor er glad. Teenagepiges Far er glad. Teenagepige er meget, meget glad. Detektormand er meget, meget glad og stolt. Livet er skønt.
25. januar: Danefædag i Jelling
Ah, en hel dag i selskab med ligesindede i Kongernes Jelling. Med stribevis af førsteklasses indlæg fra Nationalmuseets skarpeste hjerner, suppleret med en hel eftermiddag spækket med interessante indlæg.
Sådan en dag suser bare afsted. Jeg kan varmt anbefale at du besøger årets danefæudstilling og lader dig blæse omkuld af de mange fine fund. Specielt Kallerupfundet, med dets unikke genstande fra bronzealderen, er helt uden for kategori.
Klik her for at se flere fotos fra dagen
24. januar: Ældre romersk jernalder
I dag var målet i bund og grund at finde flere dele af et bronzealder-kniv, som jeg fandt sidste år. Koordinaterne fra dengang var kopieret ned på GPS´en, hvide pinde var medbragt og det store søgehoved var slæbt med, for at give mulighed for at søge lidt dybere.
Desværre var der gået et eller andet galt med koordinaterne, så de viste sig ikke på rette sted på GPS´en, da jeg nåede hen til den overpløjede høj. Men jeg har jo en god hukommelse, så jeg valgte at søge i en times tid på den del af højen, hvor kniven – ifølge hukommelsen – havde ligget, desværre uden resultat.
I den sene fredagsskumring nåede jeg derefter en halv times strejfetur hen over marken, og det gav et fint resultat i form af et fragment af en fibel. Det tror jeg i hvert fald, faktisk en fibel fra ældre romersk jernalder. Se selv.
19. januar: Smukt detektorvejr
Men jeg kom ikke afsted i dag. Fik til gengæld ladet GPS´en op med fund fra forrige vinter – der er lige et par gode spots, der skal genbesøges, og så er det godt at have koordinaterne fra sidste år med. Blandt andet mangler jeg nogle dele af en kniv og halvdelen af en pincet fra bronzealderen – det ville være en lille triumf, hvis disse små stumper kunne findes. Og så er der jo den mark, hvor jeg fandt 5 fibler og en guldring, her kunne også nemt ligge mere (savle).
Det gælder blot om at finde tid i kalenderen, gør det. Imens vi venter på tid i kalenderen er her et nyt foto af en skivefibel fra sidste år:
12-18. januar: Lodsejerbesøg
Så lykkedes det, i løbet af en uges tid, at få besøgt de lodsejere, hvis marker jeg har belastet mest i den forgangne sæson. Jeg skal jo have afleveret fund om et par dage, så det kan ikke udsættes mere. til gengæld var alle meget interesserede i at se, hvad der er blevet fundet på deres marker, så på den måde er det jo en ren fornøjelse.
Jeg fik også udleveret fine fundrapporter (tak DIME!) og en lille kurv med godter, så stemningen var helt i top.
11. januar: Ny mark
I dag var i virkeligheden en test af, hvor længe jeg kan gå med detektor, uden at det kan mærkes i støsugeralbuen senere på ugen. Der var derfor afsat 1 time til at søge. Det blev så til 1 ½ time….
Et enkelt fund efter 2 minutter, i form af en støbekegle af bronze. Det var så det. Faktisk var jeg ude på en helt ny mark, faktisk flere, så det blev kun til en lille speed-date. Jeg kan bestemt ikke udelukke, at vi ses igen, mystiske mark ♥♥ 🙂
5. januar: Årets første tur
Har fået en fin Helly Hansen vest i julegave, så dagens tur gik mest ud på at få vidunderet testet. Det gik efter omstændighederne godt. Masser af lommer, næsten for mange, men det er vel et positivt problem.
Der var ingen fund i dag, men til gengæld fik jeg ved et lykketræf adgang til en masse nye marker. Ikke marker jeg selv havde fundet frem til, men nogle gange er det jo tilladt at lade skæbnen råde. Nu gælder det bare om at finde tid i kalenderen!
