2018

24-31. december: Glædelig jul og godt nytår

Endnu et år er gået. Hvor blev det af? Pyt, nye år er på vej, nye oplevelser venter og store fund vil blive gjort.

De fleste der går med detektor bliver rige. På oplevelser. Hvis man er heldig dækker danefæbrevene nogle af omkostningerne til udstyr og den slags, men det er slet ikke det, der tæller. Det er de særlige fund, de sjove fund og de skønne mennesker i miljøet, der er den virkelige gevinst. Som min sjællandske ven Bjørn har udtrykt det: ”Det er kulturhistorien der vinder”.

Glædelig jul og godt nytår herfra.

PS – husk at give din yndlings-detektorfører en varm krammer eller måske endda et lille kærligt nys, næste gang du ser ham / hende.

Det vil helt sikkert blive påskønnet! 🙂

30. december: Ibskal

Det er ved at være sidst på året, må man sige. Det blev i dag tid til en sidste tur før nytår, på en gigantisk mark i Skanderborg Kommune. 

Jeg fik en masse motion, gjorde jeg. Det var sundt for mig. Jeg var lidt ude efter at se, om der skulle være flere små, overpløjede høje i området, hvilket dog ikke var tilfældet. Til gengæld fik jeg et par andre oplevelser.

Den første var et formodet middelalderfund i form af en ibskal. 

Fra Wikipedia: Ibskal eller ibsskal, er skallen af kammuslingen Pecten jacobaeus L., som er almindelig langs nordspaniens kyst. Den har fået sit navn, fordi pilgrimme, som havde rejst ad Jakobsvejen for at besøge Sankt Jakob den Ældres grav i Santiago de Compostela(Nordvestspanien), tog skallen med hjem som bevis. Navnet Jakob (Jacobus) blev på dansk sammentrukket til Ib.

Ud over dette kastede dagen en skilling fra 1856 af sig, samt en 1-øre af delfin-typen. Samt en snak med den flinke nabo, som har jagten på markerne. Altid rart med et godt forhold til jægerne!

20. december: Klassike lortefund

Den kære detektormand Tony Bülow har fået den fine ide, at lave en specialdesignet pose til affald. Se herunder, hvor flot den er. Tony har endda været så flink at skænke mig et eksemplar, som kom i dag med posten. Julen falder tidligt i år.

9. december: Lange spor

Der blev i dag tid til en lille søndagstur, inden det store juleræs går i gang. Det var ikke helt forgæves. Jeg valgte i dag at besøge en mark, hvor der aldrig kommer jægere, så der var basis for en koncentreret søgning, uden afbrydelser.

Marken er ”skæv”, og jeg har valgt at afsøge den fra den ”lange ende”, med spor i hele markens længde. Det betyder, at de første spor er meget lange, men med tiden bliver de kortere og kortere. Det betyder også, at det bliver meget nemmere for mig at holde styr på, hvor langt jeg er kommet. Jeg skal blot have det seneste spor med mig på GPS´en, så er jeg i kontrol.

Jeg nåede vist nok 10 spor i dag – hvem tæller – og det gav et par enkelte fund. Det blev til en enkelt borger plus en bette skilling fra 1720.

27. november: Stjernerne på slottet

I dag gik turen til Moesgaard for at aflevere fund. Det er faktisk første gang jeg besøger Moesgaard i den anledning, men dog ikke første gang, at jeg har afleveret fund til Moesgaard. De øvrige gange har blot været i forbindelse med træf.

Jeg blev modtaget i den gamle hovedbygning og fik en super venlig behandling af selveste museumsinspektør Jens Jeppesen og hans ”praktikant”. Der var endda tid til en kop kaffe, før jeg måtte videre til min arbejdsplads i Viby J.

Alle fund var på forhånd behørigt tastet ind i DIME. Derfor var det en særlig bonus, at jeg fik lejlighed til at hilse på selveste Peter Jensen, manden som har programmeret en stor del af DIME og som står for den daglige udvikling af systemet. Peter deler såmænd kontor med Jens Jeppsen.

Jeg er en stor fan af DIME, så det glæder mig at se, at det er en ung, rask mand, der har udviklet systemet. Jeg håber at han vil fortsætte udviklingen af DIME i mange år fremover, det vil være en gave til den danske kulturhistorie og frigøre mange gode kræfter i fundbehandlingskæden.

25. november: Jagt

I dag fik jeg lokket Michael Rønde ud af sin behagelige villa, med løfte om at kunne søge på en ”ny” mark, hvor der er fundet et par fine jernaldergenstande. Desværre holdt der 4 biler på stedet, da vi ankom: Jægerne var på banen!

Så meget for plan A. Der var ikke andet at gøre, end at gå til Plan B: At søge et andet sted. Vi kørte et par kilometer væk og forsøgte os med en ”helt ny” mark, nær et gammelt vadested. Efter en times tid var den gal igen: Jægerne dukkede op ved vadestedet. Vi udvekslede telefonnumre med jægernes chef, således at vi kan koordinere fremadrettet. Det var en god ting. Flink mand.

Derefter var det tid til Plan C, som vi måtte finde på i farten. Det blev en mark, hvor der findes en blå plet på Fund og Fortidsminder, med en tekst som lyder noget i retning af ”jernalderboplads strækker sig mod vest”. Vi gav den en halv times tid, uden at finde spor af jernalder, hvorefter vi var pænt mudret til i den tiltagende regn.

Herefter gik vi videre til Plan K. Kaffe og Kage hjemme hos Konen.

I mangel af bedre får i et lækkert, professionelt forårs-foto af mig på en kuperet kartoffelmark.

24. november: Bronzealderfeber

I går var det Black Friday og jeg sparede en formue, idet jeg intet købte. Til gengæld blev jeg ramt af en mellemsvær grad af bronzealderfeber og jeg kunne i dag ikke tænke på ret meget andet end at komme ud på marken, for at finde den anden halvdel af gårsdagens pincet.

Den overpløjede høj ligger langt ude på en mark, men jeg nåede heldigvis derud sidst på dagen og fik raset af. Højen blev nidkært afsøgt med 11″-søgehovedet på 11 kHz i over en time, helt uden at det gav fund af nogen art. Så blev den sag lukket for i år. Vi må se på sagen igen, efter næste pløjning. 

Turen tilbage til bilen gav en enkelt mønt med en hel del bogstaver. Lidt googleri antyder, at der er tale om en Mecklenburg-Schwerin Schilling med indskriften “Schilling Courant Mecklenb Schwerin Munze” fra ca. år 1800, slået af en vis Friedrich Franz I. Den er ret irret, så ikke alt kan læses. Må se at få taget et foto.

23. november: Bronzealderpincetten

Jeg kører lidt bronzealdertema for tiden. Lidt heldig er man vel altid. Prøv blot at se denne smukke genstand:

Beruset af forrige uges succes med bronzealderdolken besøgte jeg i dag endnu en formodet, overpløjet høj. Den lå meget langt ude på en mark, så der var lang vej fra kontorstolen til toppen af højen. Men det var umagen værd. Ægte skønhed er altid værd at kæmpe for!

Efter kun et par spor stod jeg med et fint, grønt stykke metal i hånden. Mørket var allerede ved at falde på, så jeg kunne bare se, at det ikke var noget fra en dolk eller et sværd. Og det var i den tynde ende i forhold til at være et bronzealderfund. Heldigvis er jeg altid forberedt på en situation som denne og så var det bare at hive den frem, lommelygten, som altid sidder i bæltet, fastspændt med en spiralsnor.

Synet der mødte mig var som en drøm. Hvis der er nogen, der sætter pris på en ægte, mørk skønhed med flotte kurver, så er det mig og i dette tilfælde var vi helt klart i den slags terræn. Synet af de flotte bronzealderslyngninger fik mig helt op i gear, en stor oplevelse for en lille dreng!

18. november: Bronzealderdolken

En ny, jomfruelig mark blev besøgt i dag. Jeg har mange gange haft lyst til at besøge en markant forhøjning på den pågældende mark og nu var det pludselig så heldigt, at jeg ved en tilfældighed fik lov til at søge på marken. Dermed var der jo ikke meget at betænke sig på, så jeg tøffede derud i dag, fandt en passende parkeringsplads og satte kurs mod forhøjningen. Og vupti. På 3. bane hen over højen stod jeg pludselig med et lillebitte stykke af en bronzealder-dolk i hånden.

Nogle gange får man sådan en dejlig opmuntring, som man har håbet på, men ikke rigtig har turdet tro på. Så er der dømt ekstase, adrenalinen suser ud i kroppen, pulsen stiger og livet er skønt. Det sker ikke tit, men er værd at vente på.

Koncentrationen er pludselig kun på én ting. Der søges ekstra nidkært og kæles for alt, hvad der minder om et signal. Efter ½ time har jeg fundet i alt 4 stykker af dolken og humøret er i top. Det er ikke hvert år, jeg oplever den slags.

Hele højen blev indledningsvis støvet grundigt af med 9” HF-søgehovedet. Derefter var det tid til en kort timeout. Jeg ilede tilbage til bilen og hentede det lidt større 11” søgehoved, som blev tunet ind på 11 KHz og 4 hvide pinde, som blev placeret ved de 4 fundhuller. Samt en Cocio og et stykke marcipan med cognac-smag. Der blev fintænkt i nogle sekunder, og derefter fik området omkring de 4 fundhuller sig en grundig omgang med 11”-søgehovedet.

Endnu et stykke af dolken blev støvet op og det skulle vise sig at blive det sidste i dag. En god dags arbejde. Meget tilfredsstillende.

Ved hjemkomsten kunne jeg få 4 af stykkerne til at passe sammen. Det femte, som lå længst fra højens centrum, passede umiddelbart ikke sammen med de andre.

Mon ikke der er mere at komme efter? Det må efterforskes ved lejlighed og efter fremtidige pløjninger. Måske med det endnu større – og mere dybdegående – 13”-søgehoved. Størrelsen betyder helt klart noget, når det virkelig gælder.

16. november: 20 qvint

Et opfølgende besøg på “guld-marken” gav god motion, men ikke meget guld. Et enkelt fund blev det dog til, på vej tilbage til bilen. Et nyere vægtlod på 20 qvint, helt præcist fra 1874, dukkede op i halvmørket.

13. november: Fundaflevering

Var tidligt i morges på det lokale museum for at aflevere årets fund, på mange måder et af årets højdepunkter. Var ved at slæbe mig en pukkel til, da spanden med 28,3 kg bronzeslagger fra en større middelalderlokation skulle bæres ind. Ikke godt for tennisalbuen, men det var godt at få den spand doneret til museet.

Arkæologen strålede som sædvanligt. Gid man selv var i stand til at ligne en nyslået guldmønt fra morgenstunden. Godt for mig, at hun serverede god, stærk kaffe. Alle fund blev registreret og jeg fik en tyk stabel håndskrevne kvitteringer med hjem for 82 assorterede fund (+ slaggerne) fra ganske mange forskellige lokationer.

Så kan jeg gå i gang med at glæde mig til næste år…

11. november: Guld

Skriver han guld? Jeps, det gør han! Det kommer vi tilbage til.

Endnu en ny, lovende mark blev i dag besøgt. Den dumme vintertid forhindrede mig i at søge i mere end 2 timer, men lidt har også ret. Jeg har ventet tålmodigt på, at kunne komme afsted, men tålmodighed betaler sig nogle gange, når man venter på noget smukt og godt!

Endnu engang var marken enorm. Og ganske fyldt med aluminium. Men den sydvendte skråning, ned mod den store sø, lokkede ubønhørligt og efter en times tid var der kontant gevinst, i form af et lommeur.

Urskiven mangler og der er ingen inskriptioner, heller ikke når det åbnes. Og det var ikke i guld, det kommer vi til.

For netop som mørket bryder frem, får jeg et usselt bette signal – 59 på mit 9″ HF-søgehoved på 28 kHz. Normalt graver jeg ikke på under 60, da det med 99% sikkerhed er sølvpapir. Men dette signal var meget stabilt og det var godt at jeg gravede, for det viste sig at være den fineste, lille spinkle guldring.

Ringen vejer 1,03 gram, så den er ganske lille. En lille test har vist, at den giver signal 49 på mit 11″ søgehoved, på 18 kHz, ganske som jeg ville forvente af en spinkel guldring. Et signal i den lave ende.

Guldringen har ingen mærker eller symboler og den er ganske stor i diameteren, så den har siddet på en stor finger. Jeg tror at det er en jernalder guldring, men hvorfor tror jeg det? Jo, det tror jeg, fordi jeg 2 minutter senere, få meter fra findestedet, får endnu et signal, som viser sig at være et jernalder fibelfragment.

I rest my case. Efter dette søgemæssige klimaks kom vintertiden snigende i form af mørke og det var tid at køre hjem og drømme søde drømme om fremtidige, smukke fund på denne nye mark. 

PS: Jeg har aldrig tidligere fundet decideret oldtidsguld. Det tætteste jeg kommer er en guldmønt fra 1400-tallet. Endnu et hak i sengestolpen til mig!

4. november: Tallerkenharven

For en uge siden var jeg på besøg hos en rar lodsejer, for at vise mine fund. Jeg havde taget lidt guf med, for at vise, hvor stor pris jeg sætter på deres gæstfrihed og vi fik en lang snak om fund og fortid.

Den pågældende lodsejer viste sig at eje temmelig mange ejendomme, faktisk 9 stk., som jeg da meget gerne måtte søge på, og i dag gik turen så til en af de mest lovende, som blandt andet består af et plateau, nær en stor sø. 

Marker er meget større i virkeligheden, end når man ser dem på et landkort, det måtte jeg endnu engang sande. Jeg fik godt med motion, fik jeg. 

Ikke mindst på vej tilbage til bilen, hvor en stor, rund genstand dukkede op, lige under jordoverfladen. Jeg tænker, at den hører til en tallerkenharve, men hvad ved jeg om den slags…. 

Den blev møjsommeligt slæbt nogle hundrede meter ned til bilen, selv om den vejede som et ondt år, og lodsejeren fik en SMS om dens nye position.  Lodsejeren kvitterede med en tilfreds SMS. Altid rart at kunne betale lidt tilbage 🙂

27-30. oktober: DIME er godt

Så fik jeg taget mig sammen til at prøve det nye digitale fundafleveringssystem, DIME (Digitale Metaldetektorfund).

Jeg blev så begejstret for systemet, at jeg besluttede at lægge alle fund fra året ind i systemet, selv om jeg allerede havde lavet fundrapporter. Det blev til hele 91 fund, så opgaven måtte fordeles over 3 aftener.

Nu kan Museum Skanderborg og Moesgaard få glæde af mine fine fotos og jeg får mulighed for at udnytte de mange muligheder i systemet. Win-win, som man siger. Det bliver helt sikkert nemmere for mig at registrere fund i fremtiden. Yes!

 

 

29. oktober: Jeg hader vintertid

Ja, jeg ved godt at vintertid er “normaltid”, men pyt med det. Jeg synes, at vi skal køre sommertid hele året. 

Vintertiden koster mig præcis en times detektortid, hver gang jeg er på marken. Jeg er nemlig B-menneske. Jeg står ikke op om morgenen og går på marken, før jeg går på arbejde. Jeg går på marken, på vej hjem fra arbejde. Jeg er normal. Det er tiderne, der er unormale!

24. oktober: Næsten færdig

Argh. Nåede ikke at blive helt færdig med det uafsøgte hul på marken, men nu er det i hvert fald tæt på. En time mere, så kan jeg komme videre med en ny sektion. Det skal blive skønt. 

Dagens trøstepræmie var 10 øre, hvilket giver en timeløn på 5 øre. Herfra skal trækkes omkostninger til diesel, marzipan og cocio. 

19. oktober: Småtterier

Tre timer på “romermarken” gav 0 romere. Til genfæld var der trøstepræmier i form af et fragment af en ligearmet fibel, to musketkugler og en 1-øre. 

Dagen gik med at lukke et uafsøgt hul på marken og det kom jeg godt i gang med. Men det tager sørme godt nok lang tid at lukke huller. Jeg fatter til gengæld næsten ikke at jeg kun mangler det lille stykke af marken, for det er en stor mark, men mange bække små, som man siger.

Men motionen skal man jo ikke klage over. 

11. oktober: Blynaglen 

Tre timer på en god mark, ét smukt fund. En lille uskyldig blynagle, blev det til.

Ak ja. Det viste sig, at den højest beliggende del af den pågældende mark var langt mindre givende end den første halvdel. Troede ellers, at jeg havde gemt det bedste til sidst, dvs. et par kurvede højdedrag i den smukkeste ende af lokationen.

Men ak, den der gemmer til natten, gemmer til katten. Eller som man siger i detektorbranchen – start foroven og arbejd dig nedad! I dette tilfælde var det ihvertfald de lavtliggende, fugtige områder, der var de mest tilfredsstillende. Også selv om der var lidt stubbe, som heldigvis var både bløde og korte.

Og motionen skal man jo ikke kimse af. Eller kaffen og kagen, for den sags skyld!

5.-7. oktober: Midgaardstræf 2018

Endnu et 3-dages træf er vel overstået. Årets sidste for mit vedkommende.  Det blev endnu et træf med mange deltagere, mange fund og stor professionalisme. Dejligt at opleve, hvordan unge og gamle, erfarne og uerfarne kan hjælpes ad med at lokke historiske puslespilsbrikker ud af historiens favntag. 

Klik her for at læse historien om dette års Midgaardstræf.

28. september: Den gavmilde mark

En af de gode dage på middelaldermarken, hvor blyanten og GPS´en for alvor kom i sving. Sådan en fredag efter arbejde kan være ganske dejlig, ikke mindst når vejret er smukt og mildt, samtidig med at marken viser sig fra sin mest gavmilde side. Det blev til hele 2 fine mønter, en hvid og en borgerkrigsmønt, dettil kommer 3 dele af en malmgryde, en nagle, et bogbeslag og et fragment af et segl. Hvorfor er netop jeg så heldig?

21.-23. september: Thy Rally 2018

Så gik turen til Nordjylland, hvor årets Thy Rally havde samlet en perlerække af detektorfolk fra det meste af Danmark. Endnu en fantastisk oplevelse for både detektorfolket og det lokale museum.

Klik her for at læse om oplevelserne i den friske nordjyske vind. 

19. september: DR Vejret kom forbi

I dag fik jeg så mulighed for at deltage i et lille indslag om vejrets indflydelse på detektormandens hverdag.

10.-18. september: Tomhed

Har nu været afsted i 2+2+3 timer i den seneste uges tid. Absolut intet at rapportere. Det skulle da lige være, at en af turene bød på 25 grader og nypløjet/nysået romermark.

Der var bare ikke nogen romere på romermarken. Heldigvis havde jeg denne dag selskab af Michael Rønde, som fandt en 1-øre fra 1912. Ellers havde det stået skidt til! Jeg tror at marken var for tør, vi må prøve igen, en dag hvor regnen siler ned!

31. august til 2. september: Samsø 2018

Så gik turen igen til Samsø, for at fortsætte det gode arbejde, der er lagt på øen gennem efterhånden en del år. 

Det blev en dejlig tur i smukt, smukt sensommervejr. 

Klik her for at læse den gribende beretning om årets tur til Samsø med Moesgaard og det sædvanlige slæng.

24. august: Den talentløse golfspiller fra OK

Fik i dag adgang til nogle nye, spændende marker, nær centrum i en by, hvor jeg tidligere har fundet en randlisteøkse fra tidlig bronzealder. Desværre var der ikke nogen fantastiske fund i første omgang, men dagen bød dog på enkelte højdepunkter.

Første højdepunkt var pensionisterne i den nærliggende udestue, som tydeligvis nød, at der skete noget på marken. De satte sig simpelthen tilrette med kaffe og kage og betragtede nysgerrigt den mærkelige mand med stråhatten, der gik frem og tilbage på marken. Super hyggeligt.

Andet højdepunkt var da jeg fandt en 10-krone fra 1992.

Dagens største oplevelse, i mangel af spændende fund, var nok de 13 golfkugler, der lå på marken. Min mistanke går på, at der må bo en relativt talentløs golfspiller i nærheden, muligvis ansat i OK, da 6 af boldene var med OK-logo. Jeg måtte rent faktisk gå tilbage til bilen en ekstra gang, tungt lastet med golfbolde, hvilket kostede dyrebar søgetid!

Andre fund, der skal nævnes, var en pæn bunke aluminiumsrør fra nytårsraketter, som man jo må forvente at finde midt i en by, samt usædvanligt mange knuste flaskehalse fra snapseflasker, med skruelåg. En kedelig fundtype, da sådan nogle glasskår ikke er sjove at skære sig på.

22. august: Der pukles på Nationalmuseet

Nu skal jeg nok snart lade være med at plage jer med historier om mine danefæ-breve, i hvert fald for en stund. Jeg vil dog tillade mig at rose medarbejderne på Nationalmuseet, for deres store arbejde med mine fundindleveringer. Der er vist ingen tvivl om, at de nu er ved at vende udviklingen i behandlingstider for danefæ.

Personligt kan jeg konstatere, at jeg i 2018 til dato har modtaget 23 danefæ-breve. Til sammenligning har jeg modtaget 19 stk. i årene 2010-2017.

De 23 breve modtaget i 2018 vedrører indleveringer modtaget af Nationalmuseet i perioden november 2014 til september 2016, med en gennemsnitlig behandlingstid på 999 dage eller 2 år og 9 måneder.

17. august: En tur på stranden

I dag var det tid til den årlige strandløvetur med Christian Hougaard. Vi fik spist den årlige cheeseburger, den årlige softice og drukket den årlige kop kaffe. 

Først søgte vi lidt i strandens sand, hvilket som vanligt udløste stor interesse blandt de unge piger, specielt rødhårede Liva på 8 år. Derefter gik turen i vandet, hvor undervandsdetektorerne for første gang i et år blev luftet.

Dagens fund blev for mit vedkommende 55 kroner, 20 eurocent, en ørenring fra Pilgrim og en lille 8-karats guldring fra 80´erne. De 2 smykker blev fundet ude i vandet, sammen med 3 hårnåle, som jeg virkelig ikke har brug for. 

15. august: Knivende

En lille tur efter arbejdstid gav et enkelt middelalder-fund, i form af en lille knivende, efter et par systematisk afsøgning af en nyharvet mark i 24 graders varme. Så er vi da lissom igang igen, efter tørken. 

14-16. august: Brevstorm

Så nåede Nationalmuseet da vist frem til indleveringerne fra Skanderborg Museum anno 2014.  Hele tre dage i træk var der danefæbreve i den elektroniske postkasse, i alt 7 breve, vedr. 7 forskellige lokationer, heraf 5 vedr. fund indleveret i 2014 og 2 vedr. fund indleveret i 2016.

De første 5 indleveringer havde dermed været i kø hos Nationalmuseet i 3,8 år, de seneste 2, som nok har været igennem kvikkøen, i 1,9 år. Det ser dermed ganske klart ud til at behandlingstiden for større fundindleveringer er ved at have toppet på små 4 år (plus behandlingstiden hos dig selv og hos dit lokale museum) og på mindre indleveringer ligger behandlingstiden på under 2 år. 

Meget positivt!

13. august: Søgning i silende regn

Jeg lærte på Samsø sidste efterår, at man kan gøre gode fund i regnvejr. Dette fik jeg mulighed for at afprøve igen i dag. Faktisk gik jeg først ud på marken i tørvejr, og glemte rent mit headset, hvorfor jeg måtte ile hjem igen for at hente det. 

Da jeg kom ud på marken igen gik det helt godt i 5 minutter, hvis man ser bort fra at jeg ikke fandt noget, men så begyndte regnen at sile ned og jeg måtte igen ile hjem, denne gang for at hente en regnjakke. Men så var der heller ikke mere bøvl. Jeg støvsugede minutiøst fem tidligere fundsteder for vikingemønter, dog uden at kunne supplere samlingen med flere eksemplarer. 

10. august: Røde glenter og tørre marker

Det siges, at den røde glente (en fugleart) er på vej tilbage til Danmark, efter at have været totalt udryddet i mange år. Vi har et enkelt eksemplar, der ofte svæver rundt over Nørre Vissing og på dagens detektortur, i en nærliggende landsby, så jeg yderligere 2. Tror jeg nok. Jeg er jo ikke den store ornitolog. Men det er nogle store krabater, som jeg dog ikke fik et ordentligt foto af, da jeg havde for travlt med at finde oldtidsmetal.

Heller ikke det lykkedes dog synderligt godt. Det nærmeste jeg kom i dag, var et par musketkugler, heraf et velvoksent eksemplar på 50 gram, samt en 2-skilling fra 17xx, hvor det desværre er svært at læse årstallet helt præcist.

3. august: Stenalderbopladsen

Så kom sæsonen lidt i gang, Små 6 timers søgning på en sandet bakke tæt ved Gudenåen, en bakke der engang har huset et stenalderboplads, men i dag er rekreativt område.

Det var godt nok varmt. Der var behov for et pitstop i bilen, hvor vand blev drukket. Jeg havde også lidt Bogø chokolade i en flamingokasse, så moralen var OK.

Der blev som sagt gået til den med krum hals og det kastede masser af fund af sig. Ikke nogen oldtidsfund af metal, men der var da heldigvis trøstpræmier ind imellem.

Ældste fund blev et par stykker flint, som kunne være et afslag og en pilespids. Jeg havde håbet at finde noget jernalder eller vikingetid på stedet, da det ligger smukt ved åen, men det skulle ikke være.

Ud over flinten fandt jeg ikke mindre end 35 mønter med en samlet pålydende værdi på kr. 178 kroner og 1 øre, 5 assorterede blylodder fra moderne fiskeri og en kondomæske i metal af mærket “Worlds Best”. Samt en ikke ubetydelig mængde affald, primært pulltabs, kapsler og dåsefragmenter. Og der er masser af ledige signaler til den næste detektormand på stedet, det kan jeg godt sige!

Kondomæsken lå under et træ, nede ved Gudenåen. Godt at vide, at nogen engang har hygget sig meget grundigt, men på ansvarlig vis, på samme sted som min kone og børn senere gik og plukkede brombær.

1. august: Korte stubbe

Så blev det august. Masser af marker er høstet og nu begynder nogle af de ”gode” marker at komme i spil. I dag kom jeg forbi en nyhøstet mark, hvor jeg engang fandt et stykke af en ragekniv fra bronzealderen. Faktisk er det 5 år siden og jeg har for ganske nylig modtaget danefæbrevet for det fine stykke metal.

Det ser ud til at bondemændene har brug for alt det halm, de kan få, for de høster helt i bund i år. Meget korte stubbe. På den måde bliver en stubmark jo ganske lokkende.

For mig er det for varmt at søge i dagens hede, så jeg besluttede at henlægge 2 timers søgning til om aftenen. Det blev en smuk tur i solnedgangens skær, med en enorm musvåge på jagt på nabomarken og en sommerbrun hare der hoppede rundt foran mig.

Et enkelt fund blev det til. Et smukt stykke irret bronze, som nemt kunne være bronzealder, fundet ret tæt på rageknivsfragmentet. Slet ikke dårligt.

28. juli: Stive stubbe II

Det er den varmeste sommer i mands minde. Ikke et vejr at sende en detektormand ud i. Personligt venter jeg tålmodigt i pitten, imens tørken raserer landet. Her er rigelige forsyninger af kaffe og læsestof. Bøger om oldtidshistorie, kriminalgåder, fotografering og Formel 1.

Men vejrudsigten lover torden i aften. Meget lovende! Måske er det snart tid til lidt action, på slidte regnvejrsdæk.

Omsider!

9. juli: Stive stubbe

Første tur på marken siden 26. maj. Først et par timer på nyhøstet mark i Nørre Vissing. Ingen fund af betydning. Til gengæld fik det fine støv mine ben til at klø i en grad, så jeg måtte en tur i pit derhjemme. 

Efter lidt kaffe og sådan blev skæbnen straks udfordret med endnu en tur på marken, denne gang iført shorts og stråhat. When will I ever learn?  Først et par timer på knastør stub. Dernæst et besøg på en hidtil ubesøgt mark, hvor der skule være muligheder for at finde flinteredskaber. Denne sidste mark viste sig at være nyharvet og mere støvet end Sahara, så det varede ikke længe inden støv-kløen for alvor vendte tilbage.

Og dog. Jeg tænkte standhaftigt ved mig selv, at jeg ikke skulle klø mig på benene, for så blev kløen jo nok bare værre, men efter et stykke tid opdagede jeg, at kløen delvist stammede fra en klæge, der var ved at gnaske sig ind til min skinnebensknogle. Så meget for den standhaftighed.

Jeg tror, jeg ser tiden an, før næste tur på marken!

8. juli: How to find a lodsejer opdateret

Danmarks Miljøportal er blevet opdateret for nogle måneder siden, hvilket gjorde en af dette sites artikler til en slags danefæ i sig selv. 

Nu er siden opdateret. I stedet for kedelige skærmbilleder har jeg denne gang indspillet nogle korte videoer, som forhåbentlig kan hjælpe dig på vej!

Læs meget mere på denne side!  

29. juni: Høsten i fuld gang

De første marker i Nørre Vissing blev høstet allerede 24. juni pga. den tørre sommer. Det forlyder at høsten bliver OK, selv om der er rygter om det modsatte. Det må jo også være dejligt for landmændene, at høsten slet ikke er slået ned af regn nogen steder og at det er nemt at køre på markerne uden at glide rundt i pløre.

Jeg har før oplevet, at der er høstet i Nørre Vissing i juni, men det er første gang i min tid som detektormand at den store mark ved siden af mit hus er blevet høstet så tidligt. 

28. juni: Gode gerninger på Greve Strand

Fik i dag en henvendelse pr. e-mail fra en ung kvinde som havde været på Greve Strand og var kommet hjem uden en meget vigtig forlovelsesring i guld.

Hvad gør man så? Jo, man pudser de lokale Bjørn Schamaitat og Tommy Søfeldt Hedrich på sagen, de er nemlig eksperter i gode gerninger, og samme aften var ringen igen i de rette ejeres varetægt. Taknemmeligheden er vist tydelig på nedenstående fotos!

 

26. juni: 8 danefæbreve

Det har været et godt kvartal, hvad angår danefæ. Faktisk er der tikket hele 8 breve ind i den elektroniske postkasse i april (2), maj (2) og juni (4).  Der var til gengæld ingen i januar, februar og marts. 

Lidt statistik om disse 8 breve:

• 5 stammer fra diverse træf i 2014 og 2015
• 3 stammer fra lokale marker i Skanderborg Kommune
• Gennemsnitlig behandlingstid: 1.300 dage/43 måneder/3,6 år
  • Heraf 330 dage hos de lokale museer (59-755 dage)
  • Heraf 970 dage hos Nationalmuseet (588-1.317 dage)
• Længste behandlingstid var 2.072 dage/69 måneder/5,7 år (755 dage hos lokalmuseet og 1317 dage hos Nationalmuseet – dette er ny rekord hos mig efter 27 danefæbreve
• Samlet dusør: 1.650 kroner (3 på 0 kroner, max var 500)

Så hvis du overvejer at starte en detektorkarriere, så husk at du skal have tålmodighed og at det er en hobby der, lige som de fleste andre, giver et løbende underskud, rent økonomisk.

Hvis du er tålmodig og har råd til lidt kaffe, strøm og benzin, så er det en fantastisk hobby!

Og en enkelt kuriositet – et fund som jeg troede (håbede) var en sjælden, nærmest unik orme/slangefibel med nålefæste, forgyldning og det hele, fundet på en “vikingemark”  2. juledag 2013, blev i stedet bestemt til at at være et moderne hårspænde. Min lokale yndlingsarkæolog spurgte endda 2 gange. Man bliver klogere hver dag 🙂

14. juni: Alken Enge

Imens vi venter på mejetærskerne var der i dag lejlighed til at høre et foredrag om udgravningerne i Alken Enge ved Mossø. Foredragsholder var Ejvind Hertz, bror til den berømte detektormand Arne Hertz, samt Lene Mollerup og der var stort fremmøde, på trods af tung støvregn. Jeg talte ca. 100 fremmødte, heriblandt en håndfuld detektormænd og kvinder.

Vi blev beriget med 2 spændende foredrag, først i selve Alken Enge og dernæst på Museum Skanderborg.

7. juni: Serviceeftersyn i Hovedgård

Kornet står højt, så hvorfor ikke benytte lejligheden til et hovedeftersyn på detektoren? 

Som sagt, så gjort. En tur til Detektorshop fik den gode, gamle XP Deus finpudset på de svage steder. Vi taler her om en detektor, som er købt i oktober 2010 og som stadig fungerer upåklageligt. Jeg husker svagt debatten dengang, om de genopladelige batteriers levetid. Indtil videre har jeg ikke problemer med batterierne, hverken i hovedtelefoner, kontrolenhed eller søgehoved. Hvis de viser svaghedstegn vil jeg straks investere i at få dem skiftet ud.

Nå, i denne omgang var det ikke så slemt, men 3 ting blev bragt i orden.

1. Jeg fik skiftet skærmglasset på kontrolenheden, som var en smule ridset (2. gang jeg skifter det), men jeg synes bare, at det skal være helt i orden. Denne gang vil jeg nok lade beskyttelsesfilmen sidde på lidt længere end sidst.
2. Nye “muffer” på WS5-headsettet, de gamle var blevet lidt slidte. 
3. Ny holder til kontrolenheden – den lille plastic-dut på toppen af skaftet. Den har jeg efterhånden skiftet flere gange, jeg har vist aldrig helt lært at passe på den.

Desuden fik jeg lejlighed til at se Detektorshop Fysisk Butik ver. 2.0, som i disse uger skyder op i den gamle skole i Hovedgård. Forventet flyttedag siges at være 1. juli, men lad os nu se….

1. juni: Samvirke

I juni-udgaven af Coops medlemsblad Samvirke findes der en 2-siders artikel om at gå med detektor, hvor jeg bidrager med nogle udsøgte, vise ord. I den anledning blev der taget nogle lækre fotos af en professionel fotograf. Herunder ses et sjovt eksempel som ikke kom med i bladet, taget på en let kuperet kartoffelmark:

26. maj: Pengeskabet i skoven

Min græsplæne vokser ikke længere. Den tørster. Også jeg tørster – efter gammelt metal!

Mit håb var, at den gode, gamle middelaldermark, sandet som den er, også var gået i stå i sin vækst. Når min græsplæne og jeg kan stå i 14 dage uden klipning og stadig se godt ud, hvorfor skulle det samme så ikke være tilfældet på en knastør sandmark?

Det var desværre ikke tilfældet. Kornet vokser mere end fint. Et par minutters desperat svingning af det mindste søgehoved i de kraftige kornaks overbeviste mig om, at dén gik ikke!

Jeg søgte derfor længere ud på markerne, da jeg fra vandreture med Fruen erindrede et sted, som stod i lav brakmark. Inden jeg nåede helt derud, hvor markerne ligger brak, løb jeg ind i Bondemanden, som var i gang med at stille sit vandingsanlæg op på en kartoffelmark. Det var første gang han havde brug for at vande allerede i maj, oplyste han tørt.

Nå, jeg søgte i en times tid ved siden af kartoffelmarken, uden fund. Og dog, minderne om det offentlige bureaukratis fremvækst allerede i 1950´errne blev bragt frem i dagens lys i form af et hundeafgiftsbevis

Søgning i nysået fyrreskov gav lidt mere bid i form af en formodet middelaldermønt og en nagle.

 

Dagens oplevelse blev dog Bondemandens historie om et pengeskab, som østeuropæiske tyve havde efterladt i hans skov. Det var brudt op for nogle måneder siden, i nattens mulm og mørke og efterladt med lidt mønter spredt i skovbunden, heriblandt nogle 1-ører og 2-ører samt en 20-krone i det pureste guld. Alle disse herligheder var dog behørigt afleveret til politiet, som i øvrigt havde afsøgt gerningsstedet med en metaldetektor.

Jeg fik forevist gerningsstedet, inde mellem nogle graner, og kunne efter 2 minutters søgning overdrage Bondemanden 2 x 20 kroner (ikke i guld) og en 2-øre fra 1919. Så meget for politiets detektor.

17. maj: Lukketid

Så er der vist snart ikke mere juice i de marker. Kornet skal jo også leve. En lille torsdag aften tur gav dog fine resultater, det gik nemlig raskt fremad, da jeg først var sluppet forbi slaggeområdet.

Nettogevinsten var 2 fine borgerkrigsmønter, ½ mønt fra 155X, et randskår fra en tallerken/krukke og en skillingsmønt fra 1700-tallet. Ingen myg i dag. Ingen unge kvinder.

 

Weekenden kommer til at gå med at fejre datterens 19 års fødselsdag, så det her bliver nok min sidste tur på denne mark før høst.

De detektormæssigt gode nyheder er, at marken ikke står med majs i år, så der bliver nu mulighed for at søge videre til efterår og vinter. Det bliver helt sikkert godt for efterårskadencen!

 

14. maj: Vampyrer og unge kvinder

Jeg ved, hvor der findes en sandmark så skøn, hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn, hvor fuglene bygger i løv hækkens ly, og borgerkrigsmønterne funkler som ny.

Det blev en dag med store oplevelser. Kornet vokser støt og jeg frygtede ved søgningens start at søgningen ville gå i stå på forårets sidste åbne mark. Jeg var nemlig i går stødt ind i et område med bronzeslagger, som jeg frygtede ville dække resten af marken, men det skulle heldigvis i dag vise sig, at der blot var tale om en ø af slagger, ikke et hav.

To timers søgning i fantastisk aftenvejr gav tre fine fund. Først en borgerkrigsmønt og kort derefter et fragment af et middelalder bogbeslag. Tredje og sidste fund var en ornamenteret knivplade.

Da solen sank ned over trætoppene befandt jeg mig i en tranceagtig søgetilstand, hvor middelaldermetal og moderne affald rytmisk blev sorteret i symbiose med naturen, en symbiose som desværre snart skulle ophøre.

For med skyggen fra træerne fulgte en velkendt fjende! Eskadriller af myg kom drønende ud fra mørket, ivrige efter at skaffe næring til kommende generationer. Først blev de små vampyrer overdøvet af tonerne af bronze og sølvpapir i hovedtelefonerne, men efterhånden som større og større mængder blod blev suget ud af min spinkle krop gik situationens alvor op for mig og jeg måtte i hast afbryde missionen. Jeg manglede ellers kun få spor af det planlagte søgeområde. Fordømt.

Der var ikke andet at gøre end at søge ud på åbent land, væk fra myggenes baser i skoven, mod områder med en vindstyrke og vindretning, der ville genere de nu tungt lastede blodsugeres aerodynamik mest muligt.

Da jeg nåede bilen viste naturen sig fra en langt mere positiv side, da 2 unge kvinder i sommerbluser og korte bukser dukkede op og nysgerrigt spurgte ind til dagens fund. På trods af blodmangel og let kløe tog jeg mig tappert tid til en grundig gennemgang af dagens fine fund, samt de 15-20 mest klassiske typer af affald.

13. maj: 27 kilo slagger

Jeg har vist før nævnt, at jeg af og til går på marker med slagger, som jeg flittigt noterer på min GPS i håb om at jeg selv eller andre gode mennesker, fx arkæologer, en skønne dag kan få gavn af informationen. Jeg har faktisk en hel spand fyldt med slagger stående til museet!

Som regel ligger slaggerne spredt ud over hele marken, men i dag løb jeg ind i et område med en slem koncentration af bronzeslagger i den ene ende af mit søgefelt. Meget generende, idet de mange slagger til en vis grad saboterer oplevelsen af at gøre fremskridt på marken.

Jeg har i øvrigt heller ikke lyst til at grave mange huller i en mark med nysåede afgrøder, så i praksis bliver jeg nødt til at sortere i signalerne i en situation som denne, hvilket er svært. Slagger giver nemlig fine signaler. Og jeg risikerer dermed at springe gode signaler over.

Det er hele tiden en balance. Jeg ved ikke om du kan forestille dig, at du har planlagt at afsøge et bestemt område og så går offensiven pludselig så meget i stå, at du kun når en brøkdel af det du havde i tankerne, og der er ikke engang fund imellem, hvilket du ved, at der burde være.

Og det værste er, at du ikke ved, hvornår det får en ende. Måske er hele resten af marken fyldt med slagger?

Jeg prøvede lige at veje de slagger jeg har stående og det viste sig, at der er ca. 27 kilo bronzeslagger, inkl. spandens vægt. Heraf 228 gram tin, dvs. 0,84%  tin i forhold til bronze. Der burde nok nærmere være 10% tin, men mon ikke de 27 kilo bronze indeholder ca. 10% tin?

 

7-12. maj: 8½ timer på vikingemark

Der findes en dejlig mark, hvor jeg sidste år gjorde en håndfuld ganske fine fund af genstande fra vikingetid og tidlig middelalder. Der plejer at stå nogle slemme, slemme majs på den pågældende mark, så jeg har gået og ventet på at stubbene fra sidste år skulle blive væltet og forventet at nye majs derefter ville blive sået på marken.

Det er nu delvist sket. Majsstubbene er nemlig pløjet ned, men der er til gengæld ikke sået majs. Marken er nu tilsået med korn, som gror meget hurtigt i det varme forår. Det har derfor været på høje tid at besøge marken, hvis det skulle nås i år.

Imens jeg ventede på at marken skulle blive klar besøgte jeg flere marker i umiddelbar nærhed af denne, dog uden at finde noget særligt. Det blev der hurtigt vendt om på, da Vikingemarken var klar. Knap var jeg nået ud på marken, før jeg stod med en Urnesfibula i hånden. Jeg blev så glad at jeg straks gav besked til Jens Thor, som jeg søger på marken sammen med, og han kom forbi med sin lille datter i favnen, for at se det fine fund.

Dagens øvrige søgning gav ikke flere fund, men pyt, dagen var reddet. Og træerne gror jo ikke ind i himlen, som man siger.

Det skulle hurtigt vise sig, at være alt for rigtigt, for yderligere 7½ times søgning på marken over de næste 5 dage gav ikke yderligere hak i sengestolpen. Sjov som fundene fordeler sig. Et flot fund efter 2 minutter på marken, derefter 9½ time uden yderligere fund. What are the odds?

4. maj: 5½ times frisk jernalderluft

I dag gik turen til Romermarken, hvor Michael Rønde gavmildt havde tilbudt sin assistance i forbindelse med planen om at rydde marken for jernalderfund.

Måske kan man sige, at missionen lykkedes, i hvert fald blev det ikke til nogen fund at betydning denne dag, på trods af at vi kastede 2 x 5½ time i projektet. Dagens bedste fund for mit vedkommende var en 1-øre fra 30´erne.

Men en smuk dag var det og Michaels medbragte Magnum-is var ikke smeltede, så dem nød vi i fulde drag.

Men nu får den mark vist lige en pause….

2. maj: Munkens ring

Endnu et par timer på den halvvåde sandmark, denne gang igen med et par fine middelalderfund. Første fine fund var en borgerkrigsmønt, og dermed var dagen jo faktisk reddet.

 

Efter et stykke tid gik jeg i gang med en ny skive af marken, hvor den ene ende af området viste sig at rumme ganske mange bronzeslagger. Dem er jeg ikke specielt vild med, i hvert fald ikke i store koncentrationer, men jeg noterer dem alle sammen ind på GPS´en, for at se mønstre i dem på markerne. Og de bliver afleveret til museet i en stor, tung spand, sammen med de enkelte tin-slagger, der ligger indimellem.

I visse områder er der dog så mange slagger, at jeg bliver nødt til at springe gode signaler over, for ikke at grave hele marken op. Dog forsøger jeg at sortere lidt i signalerne, i håb om at få mønterne med mig. Jeg frygter lidt, at resten af marken er befængt med slagger, men håber dog at det kun er et lokalt fænomen. Et andet sted på marken er der en stor lavning, som der tydeligvis er kørt slagger på i store mængder. Det var et meget slemt område at søge i, men der var dog også en håndfuld middelaldermønter imellem slaggerne.

Heldigvis sluttede denne dag med endnu et dejligt fund, dog ikke endnu en mønt. Næh, det var såmænd en halv fingerring, med et lille motiv. Jeg tænker at det måske er en munk, der er afbilledet på ringen. Vurder selv, hvad du synes.

 

1. Maj: Sandjord efter regn

Et par timer på sandet middelalder mark, efter en dag med regn. Teorien var så, at regnen skulle gøre det muligt at finde nogle fine, små metalgenstande, fx en borgerkrigsmønt eller en lille sølvmønt.

Teorien holdt. Dagens fund blev 2 borgerkrigsmønter og en lille knivende på den nye mark. Nu har jeg fundet 3 borgere på denne mark på 3 timers søgning. Hvis det tempo fortsætter ender jeg med at stå med cirka 15 borgerkrigsmønter når marken er afsøgt om 15-20 timer. Men lad os nu se.

 

 

 

Det er desuden langt fra sikkert at jeg når at afsøge hele marken i foråret, der er jo også andre marker, der skal søges på, og denne mark er tilsået, så det varer ikke voldsomt længe, før søgningen må slutte.

Turen tilbage til bilen gav desuden en bonus i form af en 2 skilling fra 1670 på en mark som ellers er 100% afsøgt. Men der ligger nok mindst lige så meget tilbage, som jeg allerede har gravet op.

 

29. april: På tur til Randers

I dag var jeg gæst hos Asger Lysholm, på en mark syd for Randers. Vi var hele 6 mand på marken, bla. Michael Rønde, som havde valgt at køre selv, formentlig for at undgå drillerier efter besøget hos Carina 🙂

Egentlig havde jeg planlagt at se Formel 1, på TV3+ som jeg netop har investeret i, for at kunne følge løbet på dansk. Men hvem kan sige nej til at besøge en mark, hvor der er fundet fine sager fra bronzealder og frem til vores tid. Ikke jeg!

Så imens Verstappen og Ricciardo hyggede sig med et lille Red Bull harmonikasammenstød, så fik jeg tiden til at gå i frisk luft, i godt selskab og med historiens vingesus i ørerne. Vi fik gået nogle kilometer, i bestræbelserne på at besøge ukendte afkroge af de store marker, dog uden at det gav mindeværdige fund af betydning.

Der blev dog fundet fine ting og sager i ”hot-spot”-området, bla. 2 borgerkrigsmønter. Og så sluttede Michael af med 1/16 Thaler fra Schleswig eller deromkring, et fint comeback. Asger fandt dagens fineste fund i form af en lækker, lækker slangefibel.

 

Kevin Magnussen sluttede løbet i Baku som nr. 13, så marken var vist et fornuftigt valg i dag!

28. april: Middelaldermarken

Jeg har gennem nogle år afsøgt nogle marker nær en middelalderbebyggelse, hvilket har givet en pæn mængde middelalder fund. Jeg søger som regel helt systematisk og i dag gik jeg så i krig med den næste mark, som ligger lidt længere væk fra middelalderbebyggelsen end de andre.

Med en vis spænding, vil jeg sige, for jeg har glædet mig længe, til at komme i gang igen i dette område. Problemet er dog, at disse marker typisk står med majs, hvilket gør, at jeg kun kan gå på markerne fra de pløjes i marts/april og frem til majsen bliver for høj i slutningen af maj. I år ser det dog ud til, at nogle af markerne er sået med andre afgrøder end majs, hvilket giver flere muligheder efter høst.

Nå, men jeg havde 2 timer til rådighed, så det var bare med at komme i gang. Den seneste mark jeg afsøgte, en græsmark, var fuld af slagger, så det er ikke altid uden problemer at søge i området. Jeg skruede igen 9” HF søgehovedet på, satte det på 28 kHz og afsted det gik.

Jorden er dejligt sandet, og ret tør. 9” søgehovedet søger ikke så dybt, men støvsuger til gengæld overfladen grundigt. Resultatet var da også ganske fornuftigt – efter de 2 timer stod jeg med 3 fine fund:

1. Borgerkrigsmønt
2. Formodet bogbeslag
3. 2 skilling 1662, Fredrik III

En god start på middelalder marken!

 

 

 

 

 

27. april: Samvirke

Jeg har på fornemmelsen, at jeg topper som medie-stjerne i disse dage. I dag var jeg fotomodel i forbindelse med en lille artikel, som på et tidspunkt kommer i Samvirke. Måske i juni-udgaven, hvem ved?

Stay tuned!

26. april: Romer-jagt

I denne uge var torsdag en slags fredag pga. Store Bededag. Derfor gik turen til ”romer-marken”, i håb om at øge antallet af romere fra denne mark fra 7 til flere. Dette kom dog ikke til at ske.

Jeg havde selskab af gode gamle Asger Lysholm samt et nyt, ungt håb i detektorverdenen i form af Frantz Lundby fra Knebel. Vi gik til den med krum hals, først en kort tur på en ny mark bag gården, derefter blev der slidt såler på romer-marken.

Faktisk var det ret koldt og meget blæsende, så det var en tur for mandfolk. Vi gav den hele armen, men lige meget hjalp det. Ingen romere. En trøst for mig var at jeg fandt en fin lille ligearmet fibel efter 2 minutter. En trøst for de 2 kumpaner var, at de skovlede mønter op, især Asger, som nærmede sig en halv snes nyere mønter ved dagens slutning.

 

25. april: Elias

I dag var jeg detektor-mentor for Elias på 12 år, som har investeret i en fin detektor. Vi fik 1½ time til at gå på en spændende mark ved Hørning.

Dagens fund blev en musketkugle, fundet af Elias. Musketkuglen vakte stor glæde, ligesom flere af hans andre fund, bla. en ske og en gaffel.

Elias var ikke til at trække ud af marken igen, da turen var slut. Et godt tegn, skulle jeg mene 🙂

22. april: 9½ time

Endnu en hel søndag på marken, denne gang i selskab med Michael og Carina på en dejlig sandet mark i Midtjylland. Carina var den glade værtinde og det skulle vise sig, at blive endnu en skøn detektordag.

Carina råder over nogle fantastiske marker, hvor hun har gjort flere fund end vi andre har spist ærter. I dag søgte vi i 9½ time, kun afbrudt af et par kaffe- og snegle-pauser.

Jeg havde igen lagt mig fast på 9” HF-coil på 28 kHz. I dagens løb skruede jeg lidt ned for jordbalancen, som jeg altid starter med at have sat på 90, men da Deus oplyste at jordbalancen nærmere lå på 80-85 skruede jeg ned på 85. Jeg bilder mig ind, at det har en effekt. Desuden forsøgte jeg at fokusere på at svinge langsomt og satte reaktivity til 3 i områder med rigtigt mange signaler. Det er svært at svinge langsomt, det må jeg sige.

 

Fundene blev meget ulige fordelt i dag. Michael stod for at opsamle store mængder affald i alle størrelser og kvaliteter, Carina havde fokus på at fange borgerkrigsmønter og selv tog jeg for mig at retterne på alle hylder. Jeg noterede hele 9 fine fund i dag:

• 2 x klædeplombe
• 2 x bøjlefibel
• 2 x borgerkrigsmønt
• 1 x kobbersterling
• 1 x Klipping, Christian II, 1518-22
• 1 x Tenvægt

Det var 3. gang jeg finder en 2 skilling klipping, en karakteristisk mønt i høj kvalitet som jeg elsker at finde.

 

Michael syntes vist at det var en lang tur hjem i bilen. Jeg truede med at køre over Randers (fra Vejle til Skanderborg), for bedre at få tid til at forklare Michael, hvordan man helt nøjagtigt bærer sig ad, når man gerne vil gøre mange fund. Gnæk.

Jorden var ganske tør, hvilket sikkert forhindrede at vi gjorde endnu flere fund. Og solen skinnede smukt i det lidt kølige forårsvejr, hvilket får mig til at give et godt råd til jer alle – husk solcreme og / eller stråhat!

17-20. april: Romer-jagt

Hvad gør en glad mand, der har fundet to romere på en mark på én dag? Korrekt, han tager ud på samme mark igen. Hver dag, så snart han kan slippe afsted med det!

Nu har jeg så været forbi romermarken yderligere 3 gange. Første gang kunne jeg konstatere, at marken nu var tromlet, så den var fladere end flad. Som i pandekageflad.

Jeg startede med et stint på 2 timer i det sandede område, hvor jeg fandt en Commodus-romer nogle dage tidligere. Det gav ikke noget, og det er også dette område, jeg har afsøgt mest, dengang der var stub. Men på vej tilbage til bilen ramte jeg et ”hestehoved” – det kunne godt være et flot fund! Og en tenvægt. Naturligvis stadig med HF søgehovedet tunet ind på 28 kHz.

 

Andet besøg udviklede sig anderledes end ventet. Jeg havde planlagt at forsætte afsøgningen af det sandede område, men på vejen slog jeg forbi en forhøjning, hvor der pludselig lå en skivefibel. Så blev jeg dér! Et par timers søgning gav et fragment af næbfibel, hvorefter det var tid til at hilse på familien.

 

Tredje besøg gav heller ikke nogen romer. Det er blevet hverdag igen, kan man sige. Men alligevel kan man godt sige, at jeg som helhed er et hestehoved foran i forhold til tidligere 🙂

Som en ekstra bonus i solen fik jeg en delfin 25-øre i sølv med hjem, godt nok en brandmønt (sortsveden), men alligevel et fint fund.

15. april: To romere på en dag!

Endelig en rigtig forårsdag med helt fantastisk vejr. Og endnu bedre – en lovende mark lå i dag klar, nysået og harvet. Afsted det gik! Jeg havde hele dagen til min disposition, så jeg gik på med krum hals. Vi skulle have været 2, men Asger blev syg i sidste øjeblik, så jeg var mutters alene Og hvad andet er der så at gøre end at udøve systematisk søgning 3 forskellige steder på marken.

Først et langt spor i den ene ende af marken. En halv time pr. spor. Bum, så lå der en tenvægt i hånden, helt ude ved skellet – en god start. Så et randskår fra en lille metalkrukke. Jeg forsøgte mig et enkelt spor med detektoren i venstre arm, for at skåne støvsugeralbuen, og sørme om ikke det spor gav hele 2 fibelfragmenter fra bøjle- og næbfibel og 2 fragmenter af en plade med motiver fra middelalderen. Gad i grunden godt vide om jeg til dagligt svinger for hurtigt med højre arm?

Næste spor gav en borgerkrigsmønt, den første på marken, og efter 6 meget lange spor som tog 3 timer gik jeg i krig med et andet felt midt på marken. Her er der tidligere fundet et par romere. Jeg nåede knap derover før jeg stod med en halv romer i hånden. Slet, slet ikke dårligt! Men der var desværre ikke mere juice i det felt.

Nå, men så kunne jeg jo også lige benytte lejligheden til at besøge den ende af marken som er mest grundigt afsøgt i stub-æraen. Nu var marken jo nypløjet og nysået – for første gang i den tid jeg har kunne søge på den – måske var der mere at hente?

Sørme om ikke der var! Midt i et sandet område stod jeg pludselig med en flot, flot romer i hånden – Commodus, stod der på den. Jamen så var det jo blot at starte forfra med den del af marken.

Mere blev det dog ikke til, men så var sæsonen da også ligesom i gang for mit vedkommende. Lidt sent på året, synes jeg, og så på en slags skånekost, idet jeg konsekvent brugte 9” HF-coil på 28 kHz. Det ser heldigvis ud til at være et fint setup, som skal dyrkes lidt mere!

Det er relativt sjældent, at jeg finder romere, dagens eksemplarer var denar nr. 8 og nr. 9, fundet på små 10 år. Det er absolut første gang, at jeg finder 2 romerske denarer på én dag.

9. april: Venter på forår

Tiden flyver afsted. Har været på marken et par gange. Den første tur gik til endnu en af de dér marker, som jeg havde enorme forhåbninger til, men efter 4½ time stod jeg stort set uden fund af betydning. Den spændende mark var slet ikke det slaraffenland, som jeg havde håbet.

Tre dage senere nåede jeg en enkelt sølle time på en mark ved Fregerslev, et sted som dufter af vikingetid og lækre fund, men heller ikke her var der gevinst.

Status på fund disse dage er 1 øre og en ganske smuk knivende. Helt forgæves var det altså ikke.

 

7. april: Skelpælen

En ven ringer – han har brug for hjælp. En skelpæl skal findes, da en håndværker kommer forbi i morgen. Der skal bygges en terrasse og det er vigtigt at vide, hvor skellet går.

Et enkelt sving hen over græsset og banditten er fundet. Ikke dårligt. To minutters søgning og ½ times kaffe bagefter. Hyggeligt at kunne hjælpe. Og isdessert var der også. Slet ikke dårligt.

31. marts: Guldgravertræf

En af fornøjelserne ved at være TV-stjerne er, at man får nogle bonusoplevelser. Jeg har fx oplevet at en af pigerne (nå ja, hun er vist over 60) i kantinen på arbejde har genkendt mig. Vi er ca. 3.000 der dagligt besøger kantinen, skulle jeg måske nævne. Der var også en aften pige der smilede til mig på et værtshus, selv om jeg ikke kendte hende i forvejen. Eller måske var det til Jesper Janke, som jeg spillede backgammon med, men han er jo også TV-stjerne!

I dag havde jeg fornøjelsen af at søge en hel dag sammen med de øvrige guldgravere. Det var bestemt ikke kedeligt. En anonym guldgraver havde arrangeret hele 3 lokationer, hvor vi kunne søge, et hemmeligt sted i Danmark. Jeg siger ikke hvor! I får det ikke ud af mig! Kun en enkelt guldgraver var forhindret, idet han ikke kunne slippe fra pressen.

Vi nåede kun at besøge den første af de 3 lokationer, idet den viste sig at være så interessant, at vi aldrig kom derfra. Der blev gjort virkeligt fine fund, faktisk op mod 15 stykker danefæ, så der var næsten fund til alle.

Vi hyggede os gevaldigt. Kristian låste sine nøgler grundigt inde i sin bil, så 2 af sjællænderne fik lejlighed til at forsøge at bryde ind i den, hvilket betryggende nok ikke lykkedes, selv om de tydeligvis havde et enormt, medfødt talent. Falck kunne heller ikke løse opgaven, så reservenøglerne måtte hentes derhjemme.

Jesper og jeg overnattede i nærheden, således at vi kunne få os et par øl og hygge lidt igennem. Og et spil backgammon. Og et smil fra en pige, som vi huskede som ung og smuk dagen efter.

Det er skønt at være TV-stjerne.

25-27. marts: Guldagre

Vi kender alle situationen, hvor en bestemt mark lokker, når man kører forbi. Den slags marker er der mange af, så det er ikke altid at man får gjort noget ved det eller måske er der andre gode grunde til, at det ikke kan lade sig gøre. 

I fredags gik turen til en sådan ny mark, som jeg har ønsket at gå på i 10 år. Det har af forskellige grunde ikke kunnet lade sig gøre, men nu faldt brikkerne på plads.

Jeg ved at der i gammel tid er fundet genstande fra ældre jernalder på marken samt at der har ligget et par gravhøje, som nu er væk. Der ligger oven i købet en lille grusgrav ved kanten af marken, hvor der af og til kommer ”sorte pletter” i kanten. Der har i middelalderen ligget en kirke tæt ved gården, som har marken, lige på den anden side af vejen. Og så fortæller forpagteren mig, at han faktisk kalder marken for ”Guldagre”, da den er særligt næringsrig og har et usædvanligt tykt muldlag. What´s not to like?

Nu har jeg været på marken et par gange og har indtil videre brugt 6 timer på den. Allerede nu kan jeg påvise menneskelig aktivitet helt tilbage til 1908 🙂

Fortsættelse følger forhåbentlig…

19. marts: Aktivitet på Sydvestsjælland

Så er siden med links til detektorklubber udvidet med et ekstra link.  Der er nemlig startet en ny detektorklub på Sydvestsjælland som kalder sig Sydvestsjællands Detektorforening så hvis du huseret på Sydvestsjælland er denne klub måske noget for dig?

Update 3/12 2020 – Foreningen er sørme lukket igen, iflg. deres Facebookside, hjemmesiden er også væk. Ak ja.

17. marts: Jomfru Marias jord

I dag gik turen til Lisbjerg, hvor der var mulighed for at afsøge 1.000 år gammel kulturjord. Det blev en kæmpe succes for alle parter, dvs. Moesgaard, Midtdetekt og Kulturhistorien. Det var så stor en oplevelse, at jeg blev inspireret til at skrive en artikel om den iskolde dag på Forbrændingen i Lisbjerg.

Klik her for at læse historien om sibirisk kulde, gamle mønter, guldringe og en kæmpe rubin.

9. marts: Leas 1.000 spørgsmål

Endnu en kold dag på marken. I dag med behageligt selskab i form af Lea, som studerer middelalderarkæologi på Aarhus Universitet. Der var godt nok ganske meget sne på markerne, men morgenens spadetest i egen have havde vist, at jorden ikke var helt frossen, efter de seneste dages tøvejr. Dermed kunne turen rent faktisk blive til noget.

Lea  havde forberedt sig godt, eller også er hun naturligt nysgerrig. Eller måske begge dele. Hun fik den helt store tur rundt på de store marker, men løb bestemt ikke tør for detektorrelaterede spørgsmål lige med det samme. Jeg fik bestemt min sag for! På et tidspunkt måtte jeg endda ofre mine reservebatterier til GPS´en for at kunne levere strøm til Leas forslugne diktafon 🙂

Undervejs måtte jeg konstatere, at tø-sne er ganske tungt og at det meget hurtigt samler sig på søgehovedet. Heldigvis fandt jeg ret hurtigt 2 mønter, en skilling fra 1856 og en 10-øre i sølv, og dermed var det også fundmæssigt en god dag.

Dagens tur blev værdigt afsluttet med vi kværnede ½ æske Bogø chokolade.  What´s not to like?

7. marts: Kents video

I sidste uge havde jeg journalistspire Kent Jørgensen forbi, for at lave en video om en mand der brænder for et eller andet. Det har jeg nu prøvet et par gange og det er altid en stor oplevelse.

I dag modtog jeg så et link til hans dejlige video – se den herunder 🙂

4. marts: Detektorfolk for veteraner

Jeg har nu flere gange hørt Andres Dobat fra Aarhus Universitet fortælle om et prøveforløb, som går ud på at hjælpe medarbejdere i det danske forsvar, som er vendt hjem fra udsendelse i internationale missioner med psykiske men, fx PTSD eller andre psykiske udfordringer, ved at bruge den amatørdrevne detektorarkæologi som redskab til terapi og rehabilitering.

Jeg hører blandt andet, at der er eksempler på veteraner som har fået  bedre nattesøvn efter en tur på marken med detektoren. Det er jo utroligt positivt,  så derfor har jeg nu meldt mig som mentor i Skanderborg området, så må vi se om der er et sådant behov i mit område. 

Måske er programmet også noget for dig? Prøv evt. at læse dokumenterne herunder (beklager kvaliteten). Klik evt. på de 2 fotos  for at få dem op i større opløsning.

 

25. februar: Tø og frost

Jeg benytter den kolde tid til at skåne min “støvsugeralbue” samt at finde ud af, hvordan man slipper helt af med sådan en skavank. Ro skulle være godt. Der er en god dialog om dette på Detektor Danmark, hvis du skulle være interesseret. 

I fredags var jorden ikke frossen – helt – og det blev til 3 timers søgning. Det lille 9″ HF-søgehoved blev sat i sving og jeg fik lidt motion. Det blev til et enkelt fund, en tenvægt, som må siges at være årets hidtil bedste fund, for mit vedkommende. Og det nærmeste jeg kommer et danefæfund i år.

 

21. februar: Guldgraverne

Fra onsdag d. 21. februar (ændret fra 14. februar pga. Prins Henriks død) og 6 uger frem deltager jeg i en smukt produceret serie om at gå med metaldetektor, som sendes på DR K. Titlen på programmet er ”Guldgraverne”.

Serien Guldgraverne består af 6 udsendelser, hvor 4 hold fra forskellige dele af Danmark møder hinanden i en kammeratlig dyst om at finde dagens bedste fund. Vi er 3 deltagere pr. hold, vi mødes på forskellige marker, overalt i Danmark og der søges i 3 timer pr. udsendelse. Hver udsendelse viser dermed, hvad der kan findes på en lovende mark i løbet af 18 timers søgetid (6 deltagere x 3 timer).

I sagens natur deltager hvert hold i 3 udsendelser, idet man møder hvert af de andre hold én gang. Jeg ved endnu ikke hvilke af de 3 udsendelser, jeg deltager i. Jeg kan dog sige så meget, at den ene er optaget i Østjylland, den anden på Nordfyn og den tredje på Nordsjælland. Det er ret tidskrævende at deltage i den slags løjer, så jeg har måttet spendere 4 feriedage på projektet. Men vi synes vist alle, at det har været en fantastisk oplevelse at deltage og selv om vi har fået et par smugkik på et par af udsendelserne ser vi alle meget frem til at se det endelige resultat.

Første udsendelse bliver som nævnt onsdag d. 21. februar kl. 20.30 på DR K.

2. – 9. februar: Det er en kold tid

Nu to fredage i træk med isnende kulde. Første fredag måtte jeg krybe i heldragten, for at kunne holde til den isnende vind, men det var dog tøvejr. Jeg valgte at genbesøge et par velbeliggende marker, hvor der burde være mulighed for at finde noget, hvilket dog ikke skete. Og dog, 3 nyere mønter antydede at materiellet rent faktisk virker. Men det tog en time efter søgningens start, før der igen var varme i fingrene på min højre hånd. Heldragten fungerer perfekt, og det er helt sikkert den der sørger for at varme min krop op til en temperatur, hvor den er i stand til at sende nyopvarmet blod ud i de små årer, helt ude i fingerspidserne.

Den næste fredag gik det dog værre. Vinden var ikke så slem, så jeg nøjedes med lange underhylere etc., men da jeg efter endt omklædning nåede ud på marken kunne jeg blot konstatere, at jorden var for stiv til at grave. Jeg havde ellers fundet en sandet mark, men lige lidt hjalp det.

Dermed var der ikke andet at gøre end at finde indkøbslisten frem og smutte i Kvickly en times tid. Og en god portion sushi fra den lokale sushi-restaurant var da også en slags trøst. Vi må heppe på tøvejr i den kommende uge, selv om tennisalbuen jubler over pausen.

27. januar: Danefædag 2018

I dag gik turen til Jelling, for at deltage i årets Danefædag. Det var dejligt at kunne stå lidt senere op i år, nu hvor arrangementet var flyttet til Jylland for første gang. Til en tidligere dansk hovedstad, kan man vel sige. 

Der var i år hele 8 faglige indlæg fra Nationalmuseets afdelinger samt en række eksterne talere, så der var fuld fart på hele dagen. Der desuden mulighed for at se udstillingen i Kongernes Jelling, guidet rundvisning ved højene og runestenene samt ikke mindst udstillingen af danefæ, som naturligvis skulle besigtiges. Og så var der jo også fine taler af såvel kulturminister Mette Bock og Nationalmuseets nye direktør, Rane Willerslev. 

Aftenen sluttede for mange af os i Vejle, hvor vi indtog en dejlig buffet på restaurant Flammen. 

Du kan se fotos fra dagen hvis du klikker på dette link. 

21. januar: Fin, tom mark

En søndagstur på 3-4 timer gjorde det muligt at gøre afsøgningen af en lille mark færdig. Jeg startede sidste år, og havde en tro på, at der var fine middelalderfund at gøre, idet kirken ligger lige ved siden af. Det skulle så vise sig at være løgn, skulle det. Men jeg trøstede mig med, at det nu gik raskt med at afsøge store arealer, en god trøst efter opgravningen af de mange slagger i den tidlige vinter.

Dagen startede i øvrigt med, at jeg havde besøg af Marianne fra Ry, som gerne ville have noget detektoraffald. Sidste år henvendte hun sig efter et foredrag om at gå med detektor og sagde, at hun overvejede at lave et kunstværk af detektoraffald. Nu har hun fået lidt at arbejde med, der var frit valg iblandt de 74,6 kilo jeg havde stående fra sidste år. Og så fik hun da også nogle fine knapper, et par 1771´ere mv, så der også var et par pæne ting imellem.

5. – 14. januar: Slagger og foredrag

De første par uger af det nye år er gået med at gøre min lille græsmark ”færdig”. Det har vist sig at være en større opgave end forventet, idet der ligger mange slagger på den sidste del af marken.

Jeg har været på marken 3 gange, i alt 7,5 timer, og har ikke fundet andet end slagger. Cirka 80 styk har jeg noteret, som vejer 10-15 kilo. Faktisk havde jeg regnet med at en lille forhøjning på marken skulle være et fundmæssigt højdepunkt, men det har bestemt ikke vist sig at være tilfældet.

Det kunne ellers have været godt, hvis der havde ligget en borgerkrigsmønt hist og her, men det har ikke været tilfældet. Det eneste fornuftige fund i disse 5 timer har været en 2-krone fra 1925, men sådan en er heldigvis også ganske flot.

En lille ekstraoplevelse på detektorfronten var et foredrag om at gå med detektor som jeg fik lejlighed til at afholde for Skive Møntforening. Jeg har lidt familie på de kanter og fik af den vej en henvendelse om sagen. For en sikkerheds skyld havde jeg selv medbragt en håndfuld tilhørere, blandt andet mine egne forældre. Det er jo ikke altid, der kommer så mange til den slags foredrag.

1. januar: Et nyt år lokker

Så starter et nyt år. Dagene bliver længere, jorden er ikke frossen og nye oplevelser venter. What´s not to like?

På denne side vil jeg benytte det nye år til at ændre kursen en lille smule. Jeg har længe ønsket at kigge de gamle sider igennem, med henblik på at friske dem lidt op. Mange af dem har jeg ikke opdateret i flere år, så mon ikke jeg er blevet lidt klogere i mellemtiden. Ved samme lejlighed vil jeg indsætte fotos som man kan klikke på, for at få dem frem i større format, lige som på de nyere sider.

Derfor er det min intention, at jeg vil bruge lidt mindre tid på at skrive om de daglige fund, for i stedet at bruge tiden på at opdatere nogle af de gamle artikler. Der er nok også nogle, der trænger til at blive slettet og nye der trænger til at blive skrevet. Men I slipper naturligvis ikke for at læse om mine nye fund og andre oplevelser, jeg sorterer bare lidt mere i dem end før.

Så hvis du kender til deciderede fejl på en eller flere af de eksisterende sider er du mere end velkommen til at sende dem til mig på allan@faurskov.com, så vil jeg straks rette dem!

Godt nytår!