2015

30. december: Årets sidste tur

I dag havde jeg selskab af hele 2 Deus´er. Den ene ført af Michael Rønde, den anden, som var spritny, af Morten Viborg. Det var Mortens første tur med bæstet, så det var vist godt, at der var et par rolige herrer med, som kunne puste lidt optimisme ind i knægten.

Men snart var det Morten, der var ovenpå. Han stod nemlig og viftede med en forgyldt fingerring med initialerne ”HM”. Ikke nogen dårlig start. Måske har den tilhørt Hendes Majestæt?

Efter et par timer faldt mørket på. Da stod Morten allerede i vuggestuen og Michael og jeg var ved at pakke sammen for i år. Dog først efter en god kop af Michaels flydende chokolade og en håndfuld vaniljekranse.

Jeg havde 3 interessante fund med hjem i mørket. Den ene er denne mystiske genstand, som ikke ser vildt gammel ud, men måske er det en del af et sværd. På en god dag.

Den anden er dette ”hængekors”, hvem ved, måske middelalder?

Det tredje fund var det eneste jeg kunne bestemme på stedet, med lidt hjælp fra Michaels lommelygte – 1 skilling sølv, 1713, Frederik IV.

29. december: Affaldsområde

Når man afsøger en mark metodisk, så sker det, at man ramler ind i et område med meget affald, ofte i en fordybning på marken.

Sådan et område snittede jeg i dag. Føj da. Jeg må konstatere, at livet er for kort til at rydde sådan et hul for mayonnaisetuber og makreldåser. Det gælder så bare om at finde dets grænser og søge udenom. Hvis der ligger en masse rundt om affaldsdepotet kan man jo altid overveje at vove sig længere ind i området og forsøge at pille de gode ting ud.

Ude på marken var der lidt mere ro. Det gav en enkelt “degnelus” / 1 skilling 1812 i kobber samt en 3 rigsbanksskilling fra 1842.

27. december: Borgerkrigsmønt mv.

Året går på hæld, men det milde vejr tillader en stadig tilgang af fund for mit vedkommende. Det er også vigtigt for min figur at få brændt noget af al julemaden af, så jeg benytter de dage der ikke indeholder julefrokoster til at komme et par timer på marken.

I dag var der igen 2 timer til min rådighed. Et optimalt tidsrum. I løbet af den sidste time fandt jeg intet, men den første time gav tre fine fund.

Det første var en tenvægt af bronze. Dem har jeg højst fundet én af før – de plejer at være af bly. Det andet fund var en tenvægt mere, denne gang af bly.

Det tredje og sidste fund var en borgerkrigsmønt. Kunne nemt gå hen og blive årets sidste stykke danefæ fra min side.

25. december: Flintelåseflint og næbfibel

Prøvede i dag at søge på den anden side af søgefeltet. Det førte mig over et stykke med meget fugtig jord, midt på en bakke. Her har man næppe kunnet bo i oldtiden, men der er fin, drænet jord på begge sider af det fugtige stykke. Endda på trods af, at det har regnet temmelig meget. Her har man godt kunnet bo.

Tog de sædvanlige 8 baner, hvorefter det burde være mørkt. Men det var det ikke. Godt nok er dagen blevet 1 minut længere, men det var ikke derfor. Årsagen var, at banerne på denne side af marken er kortere, så jeg var pludselig en halv time foran mit tidsbudget. Og havde til gengæld kun fundet en enkelt mølædt, uidentificerbar kobbermønt.

Så tog man da lige et par baner mere, selv om kroppen så småt krævede kaffe. Og sørme om ikke det kastede en lille næbfibel af sig. He, he!

Ved vejs ende afsøgte jeg en stribe på vej op mod bilen. Det gav et signal, som viste sig at være et stykke bly med et stykke flint i. Sådan en filur har jeg aldrig fundet før, men det anede mig, hvad det var. Og ganske rigtigt, efter afskylning viste det sig at være en stykke flint fra en flintelås, dvs. fra en geværlås hvor gnister fra en flintesten der hamrer mod en stålbøjle, antænder krudtet. Sådanne indretninger var iflg. ”Den Danske Ordbog” almindelige i årene 1650-1860.

Jeg har engang læst en artikel om disse flintesten, tror det var i SDA´s blad ”Fund og Fortid”. Hvis du kan huske hvilet blad det var, så send mig gerne et hint på allan@faurskov.com, så kan jeg nemmere finde det igen, oppe på loftet.

19. december: Flere baner

Stille og roligt kværner jeg igen i dag af sted i mine baner. Inden jeg går hjem markerer jeg altid, hvor jeg skal starte næste gang. På den måde er GPS´ens spor ikke altid helt præcise. De slingrer noget i det.

Der må ikke spildes et sekund på at gennemsøge et allerede gennemsøgt spor. Det er for mig en jammer at rammet et hul som jeg gravede i sidste uge. Selv om det allerede gennemsøgte spor underligt nok nogle gange indeholder signaler, hmm.…

I dag nåede jeg igen 8 lange baner. Desværre uden nævneværdige fund.

13. december: Ligearmet fibel

På marken i et par timer. Fortsatte i dag den metodiske kværnen af min yndlingsmark, som pt. står i stub. Det gode ved stubbene er, at jeg kommer hjem fin og ren og end ikke behøver at spule detektoren efter brug. Hvis jeg i stedet var gået ud på den nysåede mark ved siden af mit hus, ville jeg højst sandsynligt være sølet ind i mudder, have tillagt mig en tennisalbue af at svinge et tungt søgehoved og skullet bruge en rum tid på efterfølgende at rengøre støvler, detektor og spade.

Dagens høst var ganske fin. To timer passede cirka med 8 ”baner” plus lidt ”oprydning” ud mod vejen, hvor stubbene står i en anden retning.

Oprydningen gav en lidt ”klippet 2 skilling fra 1761. I sig selv et dagsreddende fund.

Men mønten blev overgået 30 cm. før afslutningen på ”bane 8”, hvor jeg løb ind i et af de på denne mark så sjældne, helt fine signaler. Det kunne have været en mønt, men det var det heldigvis ikke. Det var i stedet en fin, lille ligearmet fibel. Hvor heldig er jeg lige?

9. december: Skanderborg Museum

Deltog i dag i den årlige detektoraften på Skanderborg Museum, hvor der var fine indlæg fra museet og Ib-Krause Kjær samt en finger i jorden fra den altid entreprenante Bjarne Mattila omkring interessen for at oprette en detektorklub for Skanderborg og omegn, uden for museets regi.

Det er altid meget givende for os detektorfolk at mødes med museets ansatte under disse forhold, hvor vi får lejlighed til at vende stort og småt. Skanderborg Museums detektorgruppe består af folk fra hele Østjylland, så det er jo ikke hver dag at vi mødes på markerne.

6. december: 4 mønter

2½ time i stormfuldt vintervejr gav 4 mønter. Det er pænt over akkorden på en mønt i timen.

• Første mønt var en gammel kending, nemlig en skilling fra 1856, bronze, Frederik VII. Nydeligt patineret, som disse mønter næsten altid er.
• Den næste var en meget, meget flot 1-øre fra 1894, bronze, Christian IX. Jeg gad godt finde en 1881´er i den kvalitet!
• 3. mønt var en solid kobbermønt fra 1818. En 2 rigsbankskilling på hele 14,6 gram, Frederik VI. Faktisk i ganske god stand, af en kobbermønt at være.
• Rosinen i pølseenden var en til sokkeholderne slidt 10-øre i sølv fra 1874, præget under Christian IX.

Kvalitetsmæssigt måtte jeg se mig slået af Morten Viborg, som landede en flot 8 rigsbankskilling i sølv fra 1816, Frederik VI. Det er det man kalder en god årgang, så Morten havde også en fin dag på marken!

Der var godt med sus i skørterne i dag. Det gjaldt om at holde på hat, briller og mønter, så de ikke blæste væk.

Havde et lille uheld med min XP Deus, hvor klikfoden knækkede. Den har faktisk været sløj i nogle dage, hvor kontrolenheden har siddet lidt for løst til min smag og i dag gik det så helt galt, da jeg ville montere en plasticpose over den, i det hårde vejr. Den sidste times søgning foregik derfor med kontrolenheden i lommen og baseret på lyden i hørebøfferne. Det gav til gengæld 3 af de 4 mønter, så pyt med det 🙂

Men alt er godt. Ny klikfod er på vej fra Detektorshop!

4. december: Vægtlod

I denne vintertid må man jo glæde sig over, at man overhovedet kan søge. Så i dag glædede jeg mig i 1½ time.

Dagens eneste fund var et vægtlod på 50 gram. Der var ikke noget at læse på det, men det var også ret irret. Det ligner dog et af de typiske vægtlodder fra ca. år 1900, som nogle gange er i quint andre gange i gram. Og det vejer altså godt 50 gram.

Ergo er det nok et 50 grams lod, eller, på en god dag, måske 10 quint. Det er en af de gode ting ved vægtlodder. Man kan jo bare veje dem!

29. november: Næbfibel

Lidt stresset dag, af en fridag at være. Havde i princippet 2 ½ time til rådighed, men med den joker, at datteren skulle hentes på et ikke-defineret tidspunkt.

Naturligvis endte det med, at jeg stod klar med detektoren på marken, da datteren var klar til afhentning. Dårlig timing. Dermed røg der en stor del af søgetiden down the drain.

Det blev til 10 minutter på den ene mark og 45 på den anden, efter afhentning. Eller 4 spor frem og tilbage i min rutinemæssige afsøgning af en bestemt mark.

Det gav ikke så meget som en bøjet 5-øre. Men lige ved bilen, efter at GPS´en var blevet slukket, var der lige et signal mere. Og vupti, en komplet næbfibel. Hvem havde set den komme?

Så måtte der lige strøm på GPS´en igen 🙂

28. november: Støvsugning x 2

Imens jeg støvsugede huset for nullermænd og edderkopper modtog jeg løbende bulletiner fra marken, hvor Morten Viborg støvsugede for danefæ. Og sørme om han ikke pludselig sender mig et foto af en hel, trefliget fibel.

Morten og jeg er lidt konkurrencemennesker begge to, så jeg er sikker på, at Morten var klar over, at jeg nu var ved at æde støvsugerrøret af misundelse. Heldigvis kiggede han snart forbi Nørre Vissing med fiblen, så jeg kunne få et foto af vidunderet.

Nu er Morten så den glade finder af to af de fibler, jeg mangler at hakke af på sengestolpen, en flot Urnes fibel og en trefliget, har han fundet. Blandt meget andet.

Morten fandt for resten også en “blyplombe” som på en eller anden måde godt kunne minde om en romersk mønt, se selv her:

27. november: Black Friday

Uha, det bliver hurtigt mørkt. Jeg fik alt for snart vekslet dagslys til buldermørke, på den traditionsrige tur på marken fredag eftermiddag.

Og så sivede luften ud af ballonen, maven begyndt at knurre og Fruens varme favn fornemmedes mere og mere dragende. For min skyld kunne vi godt have sommertid hele året!

15. november: Engelsk sølv

Dejligt vejr i dag. Solen skinnede og vinden holdt sig i ro. Men det gjorde jeg ikke! Af sted på marken et par timer det gik…

Den stod på systematisk afsøgning i selskab med Michel Rønde, som i modsætning til min ophøjede majestæt drønede i fuld sving hen over markerne. Første mark gav 3 musketkugler til mig og en enkelt 1-øre til Michael. Det var ikke så imponerende, så vi besluttede at smutte over på en anden mark.

Her viste jeg mig som en dårlig vært og tildelte dagens fund til mig selv. Men det må jeg leve med.

En lækker penny long cross fra 12-1300-tallet dukkede op af mulden, lige efter et smukt stykke mørnet bly.

Hip hurra, siger jeg bare! Det er nemlig ikke hvert år, man finder noget i november!

13. november: Bondejern

Af uinteressante tekniske grunde er afp.dk/metaldetektor flyttet til et nyt webhotel og samtidig til en fin, ny adresse:

www.bondejern.dk

Andre navne var under overvejelse, fx guldhorn.dk, men det var optaget. Desuden viser en fintælling, at jeg finder flere stykker bondejern end guldhorn og det gælder nok for de fleste af os.

Velkommen til den nye adresse! Opdater dit link hertil og hvis du er den utålmodige type kan du jo nyde den øgede hastighed på sitet.

8. november: Møllebakken

Kraftigt inspireret af Morten Viborg gik turen i dag til Møllebakken i Veng. Vi har begge fundet fine ting i nærheden og hvorfor skulle der egentlig ikke ligge noget på denne store mark, med dens markante beliggenhed?

Morten er ung og fuld af energi, så han havde allerede travet marken tynd i et par dage, da jeg kyssede Fruen farvel for et par timer. Det havde givet ham en del 1800-tals mønter, et par kilo bly samt et par tenvægte.

Dagens høst for mit vedkommende blev en enkelt 10-øre i sølv fra 1874, en 2 øre fra 1894 samt en formodet tenvægt. Den var godt nok lidt kantet i det, men der har vel også i gammel tid været folk, der sprang over, hvor gærdet var lavest. Og så var der også et “murer-lod” i fundposen, dvs. et stykke bly, der mest af alt ligner en musketkugle, men som er rund i den ene ende og spidst i den anden.

6. november: Tåge og mørke i Søballe

Fredag kan jeg ofte smutte lidt tidligere fra arbejde end andre gode hverdage. I dag gik turen, efter et par improvisationer, til Søballe. Denne gang i selskab med blomsterhandler Jens Thor.

Det var lidt fugtigt i dag, et par marker var oven i købet netop blevet pløjet, så skæbnen førte os altså  til en græsmark i Søballe. Vi havde blot et par timer til rådighed og de foregik på den måde, at vi i eftermiddagens løb blev mere og mere usynlige i den tætte tåge og det tiltagende mørke.

Pandelamperne fik en renæssance. Det blev for mit vedkommende til en fin lille 1-øre fra 1907 og en flot, rund musketkugle.

4. november : 45 minutters fund-mørke

Det blev vist sidste tur på marken efter normal arbejdstid i år. 45 minutter blev det til, uden det store resultat. Bortset fra, at jeg afprøvede nogle nye indstillinger af Deusen. Men dem var jeg ikke så gode venner med, så de skal gentænkes.

3. november: Foredrag i sognehuset

Var i dag i rollen som foredragsholder i sognehuset i Veng. Og der var pænt fremmøde, jeg vil skyde på 40-50 personer. Som fik lov at overvære 93 udvalgte slides på godt en time, med masser af fundfotos fra Veng, Mesing, Søballe, Hemstok og Nørre Vissing. Efterfulgt af kaffe og kage. Et prægtigt arrangement!

Jeg startede med at sætte kasserne med fund ud på kaffebordene, så folk kunne rode lidt i metalsagerne, under foredraget. Det var noget, der kunne sætte gang i snakken, så det vil jeg overveje at vente med til senere i forløbet, hvis der bliver en næste gang.

31. oktober: Bronzealder – nu igen?!

I september 2010 fandt jeg 2 celte fra bronzealderen.

Oktober 2012 dukkede der et lille fragment af en ragekniv op.

Men så kom mit bedste bronzealder år, 2015. Først 4 stykker af en bronzealder dolk i maj, så en del af en celt for en uge siden og i dag dukkede der endnu et stykke bronzealder op. Endda på en helt 3. lokation. Under et helt 3. museum. Men alle 3 lokationer ligger ca. 10 minutter hjemmefra. Sådan!

Michael Rønde havde i dag inviteret mig ud på en mark, hvor han for nogle dage siden fandt en næbfibel imens han ledte efter bondemandens guldring. Den sædvanlige historie: Bondemand, skal ud og så, bondemand hælder såsæd i sin såmaskine, bondemand taber ringen uden at opdage det og bondemandens ring ender et eller andet sted ude på den store, slemme mark. Ak ja.

Den tur havde jeg naturligvis glædet mig meget til og vi gik til den med krum hals. Men vi fandt ikke noget. Ikke flere fibler. Til sidst besluttede Michael at vi da kunne prøve en nærliggende mark, hvor der ligger hele 4 overpløjede gravhøje, men desværre også en mark som står i frisk og stiv majs-stub.

Som sagt så gjort. På med den krumme hals. Mørket faldt langsomt på og pludselig var jeg igen en rigtig dårlig gæst (som hos Morten Viborg i maj) og fandt et stykke af et bronzealder sværd. Lige præcis på toppen af en af de 4 gravhøje. Så pyt da med de majsstubbene.

30. oktober: 1914

Dagens tur på romermarken gav en 5-øre fra 1914. Ganske pæn, synes jeg. Og en særdeles mølædt zink-mønt, nok en 1-øre.

28. oktober: 1842

Helt mod min natur tog jeg i dag en lille morgentur på romermarken inden arbejdstid. Gaab.

Ingen celt-fragmenter denne gang, men en 4-skilling fra 1842 krydsede min vej. Sølv, Christian VIII. Den fineste jeg har fundet, af sin slags.

27. oktober: The shit hit the fan

På vej ud af døren, på vej hjem fra arbejde.

Koncentreret, velforberedt, målrettet! Nu skulle resten af den celt findes, hvis den da fandtes.

Men ak, telefonen ringer. Det er sønnike. Han står foran døren, derhjemme, men hans nøgle ligger indenfor. Børn! Så må jeg i stedet køre hjem. Det er vintertid nu, så detektorøjeblikket er forpasset.

Da jeg kommer hjem er problemet sågar vokset. Sønnike har tilbragt ventetiden på sit smalstyrede reserveløbehjul. Det gode bredstyrede løbehjul er låst inde.

Frisk knægt, er han. “Hvor er den stejleste bakke”, har han tænkt.  Ergo må jeg tilbringe aftenen med at rense en mægtigt sår på knæet.

Ak ja, de børn.

26. oktober: Hukommelse som en si

Havde I dag hele 45 minutter til min rådighed. Familieforpligtelser og sådan. Planen var at finde resten af celten fra i fredags, selv om det måske blot var et tabt stykke af smedens bronzeråvarer jeg fandt. Måske har han ødelagt en gammel, bovlam celt for at bruge den til fibler. Hvad ved man?

Desværre var der bøvl med GPS´en, så jeg måtte forsøge at huske, hvor fragmentet blev fundet. Jeg ramte naturligvis ikke plet, hvilket jeg kunne konstatere, da jeg kom hjem og fik skik på GPS´en.

• ”Dont panic mr. Fawlty!”
• ”What else is there to do?!!”

Dagens fund blev en stor, fed 5-øre fra 1921, Christian X, bronze.

25. oktober: Bronzealder?!

Jeg tror nu rent faktisk på, at det var en celt-æg der dukkede op i fredags. Faktisk dukkede den op i det sidste kvarter, før jeg kørte hjem. Det kvarter, der skulle udfyldes mellem Michael Røndes varme chokolade og aftenens deadline.

Jeg troede først, det var affald, men syntes alligevel, at patinaen var spændende, så den fik et hurtigt koordinat og røg ned til knapperne og musketkuglerne. Pyha, siger jeg bare.

Mit første fund på “romermarken”, som nu måske lægger små 1.000 år oven i markens alder!

Er i øvrigt i fuld gang med den årlige, systematiske afsøgning af marken nær mit hus i Nørre Vissing. Håbet er at finde endnu en vikingemønt på en lang forhøjning oven for den gamle, rørlagte bæk. Dette skete (heller) ikke i dag. I stedet blev jeg begavet med en delfin 2 øre fra 1902, hvilket vel også er en slags livsbekræftelse.

I fuldmånens skær (ingen vitser om min hårpragt, tak) blev det såmænd også til en lille, fin, ikke-ornamenteret tenvægt. Et dejligt fund.

24. oktober: Far og søn på marken

I dag var min søn Albert på 13 sørme taget med på detektortur. Computeren var ikke engang i stykker. Det var ret hyggeligt og det smarte er, at når man har 2 sæt hovedtelefoner til sin Deus, så kan vi begge høre præcis det samme, uden at fryse ørerne for meget. Det er også ret effektivt at have en dedikeret pinpointer-operatør med.

Turen var på 1 ½ time og gav ikke det store. Det blev dog til en pæn knap med en blomst på, en musketkugle.

23. oktober: En underlig møntskat

Fredag – detektordag – romermarken. Ingen romere, men til gengæld var der varm chokolade og kage med lakridssmag.

Dagens sjoveste fund var 3 sammen-irrede “mønter” af nyere dato. En forsigtig adskillelse viste, at der var tale om en eksotisk blanding af en tysk pfennig fra 1903, en 2 øre Christian X 1915 og en lille tysk spillemønt, alle i bronze.

Dertil kom 4 kornplomber, 2 knapper og 2 musketkugler. Plus noget der på en utroligt god dag kunne være æggen på en bronze-celt. Men det tør jeg nu ikke helt tro på.

19. oktober: 1812-ouverturen

Endnu en 3 skilling fra 1812, slået i det pureste kobber! Og en musketkugle faldt der da også af til mig. En mønt i timen, det er god detektorskik.

Det er på den ene side dejligt, at jeg slipper for at bruge tid på fundrapporter, fotografering og den slags bureaukrati.  På den anden side har jeg en fornemmelse af, at jeg er ved at snige mig ind på en vikingemønt.

I så fald tager jeg såmænd gerne bureaukratiet med!

18. oktober: Hjemmebanen

Fruens fødselsdag. Den dejlige kvinde. Så må detektoren hvile, det er klart.

Og dog. Hun blev jo fejret i går og pludselig var hun ikke hjemme i et kvarters tid. Så kunne jeg jo lige nå en lille time på marken. Miib, miib, som man siger i roadrunner-kredse!

Ud på marken ved siden af huset med mig. Den er jo nysået. Det gav en musketkugle og 3 mønter. Alle 3 var stærkt medtagne zink-mønter fra 1948-72, Frederik IX; 2 x 2-ører og 1 x 1-øre.

16. oktober: Romere vs. blyplomber

Det står ganske klart for mig, at det burde være forbudt at smide blyplomber fra kornsække på marker, hvor der ligger romerske mønter. Også selv om det næppe har stået klart for det 20. århundredes landmænd, at der har ligget romerske mønter på de marker, de var i færd med at så.

Dagens fund på “romermarken” var 3 fine blyplomber, som alle bragte håb om romersk sølv. Dertil kom 3 mønter:

1. 3 skilling 1815, kobber, Frederik VI
2. 10 øre 1938, kobbernikkel, Christian X
3. 2 øre 1913-23, bronze, Christian X

Vi var 5 der skiftedes til at være på marken i dag, hvilket var super hyggeligt i den kolde vind. Michael havde kage og slik med. Godt tænkt!

15. oktober: En kold tid

Så er romermarken harvet, tromlet og sået. Vi var 3 der troppede op derude i en times tid før solnedgang. En smuk solnedgang, som den må opleves i arktiske egne. Fandt endnu en luset kobbermønt, godt gennemgnavet af tidens tand.

Føles fundmæssigt som om jeg har ramt bunden af en bølge i min detektorkarriere. Sagt på en anden måde har jeg skabt det perfekte grundlag for fremskridt. En knap vil i den forbindelse være et fremskridt. Eller en musketkugle.

Tag roligt mig med ud på din bedste mark, så jeg kan vise dig, hvor på marken der ikke er noget at finde! Overvejer efterhånden at droppe fundposerne. Hvorfor slæbe rundt på adskillige gram plastic, som jeg så sjældent har brug for?

(Host)

12. oktober: Velkommen til efteråret

Så begynder det at føles koldere, derude. Dagens time på marken krævede mere varmt tøj end vanligt. Det er blevet koldt, at skifte til detektortøjet, derude på marken. Handskerne blev fundet frem, da jeg kom hjem. De skal med næste gang, det er helt sikkert (host)!

Endnu engang havde jeg frivilligt vovet mig ud på en stubmark. Bliver jeg dog aldrig klogere? Fundmæssigt blev det til en enkelt musketkugle, Remington, som havde truffet et eller andet lige på.

Til gengæld begyndte bondemanden at luske rundt i en traktor med en plov på, så  håbet stiger. Måske kan marken snart lokkes til at kaste mere af sig, når den bliver lidt fladere og sådan.

11. oktober: 3 skilling 1812

Jeg føler ikke, at jeg er nogen særligt effektiv detektormand for tiden. Okay da, det blev til en lille 3 skilling fra 1812 på 1½ time i stubmark, så det kunne da være værre. Men ikke ret meget værre.

6. oktober: Deutsches Reich, 1875

10. dag i træk…  Og den sidste i denne omgang. Regnvejr truer i morgen, er jeg bange for. Tænger vist også til at få orden på resten af livet, som sådan.

“Romermarken” gav ikke nogen romer fra sig i dag, i hvert fald ikke til mig. Men dagens første spadestik gav til gengæld en 2 pfennig fra 1875, altså en mønt fra Otto von Bismarcks tid. Sådan en tager man jo med, når den nu ligger der.

5. oktober: Den forkerte mark

9. dag i træk på marken. En enkelt time, måske halvanden, på en mark, der netop var harvet, men som ikke havde lovet noget mig som helst. Man har vel lov at satse lidt engang imellem. Måske den sidste tur i dette stræk, dårligt vejr er nemlig på vej.

Det vil føre alt for vidt her at komme ind på, hvor lidt jeg fandt i dag. Til gengæld glædede Poul Erik Høgh mig med en opringning fra “Romermarken”, hvor han havde slået til igen og fisket en lille romertidsfibel op af jorden.  Og der blev endda også fundet en romer på marken i dag!

Måske “Romermarken” bliver målet i morgen, hvis tørvejret holder…

4. oktober: Forløsning

8. dag i træk på marken. Hvor længe kan det vare ved? Igen fandt jeg en enkelt time i den travle hverdag til lille en tur på en mark mellem hjemmet og sønnens legekammerats hjem. Godt med lidt spredte marker!

Igen prøvede jeg at søge i et område, som er forpestet af jern i stride strømme. Igen i Reaktivity 3, 18 kHz. Igen med 11″ søgehovedet.

Denne gang gav det fin pote. Tre blyplomber til kornsække er jo også en slags resultat. Men dagens scoop blev en skilling fra 1680, Christian V, sølv.

Hurra for den!

3. oktober: Klostermarken

Det er sjældent jeg kommer på marken 7 dage i træk, men det er nu sket. Lidt af en milepæl.

I dag fik jeg 1½ time til at gå på en lille mark, nær et kloster, hvor jeg tidligere har gjort fine fund.

Desværre stod marken i stub og den er ikke vendt siden jeg sidst afsøgte den, men det var en god lejlighed til at prøve 11” søgehovedet i 18 kHz i reaktivity 3, som skulle kunne udvirke mirakler i jord med mange signaler.

På en måde var det en succes, idet jeg halede ganske mange stykker metal op af et område som jeg tidligere har afsøgt systematisk med 13” søgehovedet i 18 kHz, reaktivity 2. Desværre var der ingen fine ting imellem.

2. oktober: Ny vikingemark!

Meget spændende dag i dag! Morten Viborg havde researchet grundigt og skaffet os adgang til en fantastisk spændende mark. Et næs, hvor det så ud til, at der var både grubehuse og højryggede agre nærved. Sammen med Morten og Michael Rønde kunne jeg næsten fysisk mærke duften af vikingetid. Forventningens glæde var stor.

Vi var så ivrige efter at komme ud på denne mark, at vi i ren og skær befippelse fik parkeret 1 km væk fra marken, og dermed, lidt uheldigt, på den forkerte side af det vandløb der afgrænsede marken. Men det virkede som en god ide, da vi gjorde det.

Derfor måtte vi så krydse et par farlige vandløb med alt vores grej, samt snige os igennem et par haver, men til sidst nåede vi da nogenlunde helskindede frem til den parkeringsplads, der lå lige ved siden af marken…

Tre timer på marken fik os grundigt ned på jorden igen. Sådan går det (lidt for) tit. Man skal virkeligt nyde forventningens glæde!

Det blev min 6 dag i træk på marken, og igen uden nævneværdige fund. Det blev til en 25-øre fra 1968 og en 1-øre i zink fra 1941-46. Ikke noget der for alvor kan trylle trusserne af pigerne. Som man jo siger.

Jeg holdt dog fast i 11” søgehovedet. Nu skal det stå sin prøve for alvor. Det samme gjorde Michael, som gjorde dagens bedste fund; en vaskeægte Klipping fra 1518-22, Christian II. Et fantastisk flot fund!

1. oktober: Romermarken III

I dag gik det væsentligt bedre end i går. En fremgang på 400%, faktisk. Desværre fra et meget lavt udgangspunkt. Det blev nemlig til 2 knapper på kun 1 time på ”Romermarken”. Ak ja.

Var i dag gået over til det lettere kavaleri i form af mit 11” søgehoved, i stedet for det sædvanlige 13”. Godt nok har jeg altid ment, at størrelsen betyder noget, men da det er 5. dag i træk jeg er på marken, oven i købet stubmark, er det blevet tid til at skåne kadaveret.

30. september: Romermarken II

Fik i dag mulighed for at vende tilbage til ”Romermarken” fra Skanderborg Museums træf i søndags. Havde hele 2 timer til min rådighed. Det gav en enkelt knap. Den blev studeret nøje. Det var ikke en romer!

29. september: Ny, nysået mark

Fik i dag adgang til en Fantastisk Ny Mark, som jeg har haft et godt øje til i årevis. Et næs, nær en å, hvor der tidligere er fundet mange flinteredskaber. Nysået mark, sandet jord, skønt vejr. What´s not to like?

Eneste mangel var sådan set tid. En ret typisk situation. Havde 1½ time til rådighed, hvilket dog var nok til at finde en enkelt knap.

En knap, ja. Drømmen om dusinvis af fibler og romerske mønter blev, som så ofte før, udsat til en anden god gang.

Forventningens glæde var, i første omgang, den største.

28. september: Nysået mark

En time til halvanden på marken, på vej hjem fra arbejde. Skønt efterårsvejr, var det.

Ikke en helt forgæves tur, det er det vel aldrig, men heller ikke noget der for alvor giver dybe hak i den historiske sengestolpe.

Tre musketkugler, den ene ret stor, og en 25 øre fra 1969. Det var hvad jeg fandt. 1969 er mit fødeår, så på den måde var det da lidt sjovt. Ha, ha.

27. september: Skanderborg Museum Træf

I dag havde Skanderborg Museum inviteret til træf og det blev som sædvanligt et lokalt tilløbsstykke. Træffet varede i 3 timer, plus lidt tillægstid og kastede flere fine fund af sig.

Ret hurtigt fandt Poul Erik Høgh en bøjlefibel fra romersk jernalder. Lidt senere supplerede Ove Madsen så fundkassen med en flot romersk denar, vist nok Antoninus Pius, kejser 138 – 161.

Men det var ikke slut med det. Poul Erik ville da også finde en romersk mønt og det blev så en bronze mønt med en kejser med “strålekrone”, altså en af de senere romerske mønter.

Og Poul Erik var kåd som en forårstyr på græs, for sørme om ikke han gik hen og fandt endnu en romer. Først håbede han, at det kunne være et lille vægtlod, men lidt vand fra Nationalmuseets officielle dunk fremtryllede en hjelmklædt kejser på den ene side og en hest på den anden side. Og det var sådan set mindst lige så godt som et vægtlod, målt med de fleste tilgængelige skalaer!

Desværre tog jeg ingen fotos, da jeg desperat drønede rundt, for at finde en romer.

Stort cadeau til Poul Erik, som udgjorde 5% af bemandingen, men fandt 75% af de flotteste fund!

Selv fandt jeg 2 stk. 1-ører fra 1929 og 1932, Christian X – cirka samme størrelse som en romer…

25. september: Fyraftenstur

I dag var vi 3 mand på marken i et par timer eller tre. Dagens fund var de kager fra “støt brysterne” kampagnen, som Michael havde medbragt.

Det blev til mit vedkommende til en ramponeret, ja ligefrem bøjet delfin 2-øre, Christian IX og en 6 skilling fra 1813, Frederik VI. Sådan én har jeg ikke fundet før.

Michal gjorde dagens detektormæssige fund med en 16 skilling i sølv fra 1856.

18.-20. september: Thy Rally 2015

Så gik turen til Thy Rally 2015, hvor nye, spændende marker tøvede med at afsløre deres årtusinder gamle hemmeligheder. Deres udsendte deltog for 2. år i træk og her på siden kan du nu se et par fotos og læse et par kommentarer om Thy Rally 2015 som jeg oplevede det. Klik her for at komme til artiklen.

11. september: Eftermiddag på hjemmebane

På tur med Michael Rønde. I dag medbragte jeg chokoladen i form af friske flødeboller fra Eliza, med marcipanbund.

Uha, de er go´e!

For første gang i efteråret var det lykkedes at komme af sted en fredag efter arbejde, og det gav en vis grad af pote. Marken var fuldstændigt nysået, så forholdene var ret så gode. Det blev da også til en håndfuld mønter for mit vedkommende på de 3 timer der gik, før regnen satte ind:

• Hollandsk ZVTPHA CIV NIA 1687, kobber
• ”½ skilling” 1867 (1-skilling, der var knækket midt over)
• 5 øre 1888, Oscar II, Sverige, bronze
• 5 øre 1928, Christian X, bronze
• Moderne 50-øre

Og så lige 2 musketkugler.

4.-6. september: Draupner Træf på Samsø

Så gik turen til Samsø i 3 dage i selskab med Tellus, Vestjysk Detektorforening og Germansk Detektorforening. I alt 25 detektorfolk var af sted.

Vi blev akkompagneret af 2 arkæologer fra Moesgaard og 3 arkæologistuderende, så det var en prægtig samling. Og der blev som ventet gjort flere fine fund.

Klik her for at læse den gribende beretning om turen.

2. september: Gentag aldrig en succes

Lykkedes ikke at gentage succesen på gårsdagens mark. Intet at rapportere.

Prøvede for en gangs skyld at montere det mellemstore søgehoved, da det store var lidt tungt i går. Våd jord klæber hurtigt til et søgehoved. Tror dog ikke, at det var søgehovedets skyld, at der ikke dukkede noget op.

1. september: Fibel i harvet stub

I dag gik turen til en nærliggende landsby, hvor der ligger en mark, som er større end man husker den. Om jeg så må sige.

Jeg har tidligere fundet en del af en fibel på denne mark, men det ligger efterhånden 3 år tilbage. Og en longcross sterling har den da også givet.

I dag var marken harvet, efter at have stået med raps, og dermed tilgængelig for den friske detektormand. Og det gav rent faktisk pote. Først en fin delfin 5-øre, ikke decideret dagens mål, men dog et fund. Dernæst en fin lille 4-skilling fra 1854.

Men dagens scoop var en bøjlefibel som jeg antager er romersk jernalder. Det var da helt OK for en tur på et par timer, på vej hjem fra arbejde.

Oven i købet fik jeg en buket blomster med hjem fra lodsejerens frue. Så var der da også lige point, da jeg kom hjem.

29. august: Nøglefund

Så gik turen til Riis, for at hjælpe en detektorkollega med at finde en nøgle. Altså en meget stor nøgle, der var anvendt til at stramme møtrikker på en plov, hvorefter den var blevet lagt på ploven, glemt og pløjet ned.

Men nu var der høstet og jagten kunne gå ind. Min kammerat ankom et kvarter før mig, men nøglen var ikke fundet, da jeg ankom. Efter 1 minut stod jeg med nøglen i hånden. Jow, jow!

Senere gav marken i løbet af 3 timer en fin skilling fra 1856, men ellers er der ikke noget at rapportere. Bortset fra, at der har ligget et smugkro tæt ved marken, men det gav sig ikke udslag i fundmængden.

26. august: Hvem sagde vuf?

Deltog i dag i “Hvem sagde vuf?” i en kamp mellem hund og metaldetektor. Udsendelsen kan ses på TV2 Play, for dem der er så heldige at have adgang til dette – det er udsendelse 5, ca. 20 minutter inde i programmet.

25. august: “Jernaldermarken”

Var på en lille aftentur til en ny mark, hvor der tidligere, under dyrkning, er fundet spor efter jernalder, i form af potteskår mv. Marken var netop blevet harvet i stubbene, og jeg har i flere år haft et godt øje til den.

Som så ofte før, materialiserede de hede drømme sig ikke i oldsager i første hug. Marken vil blive genbesøgt snarest.

22. august: Midgaards Rally 2015

I dag gik turen til Viborg, hvor årets Midgaards Rally fandt sted. Det blev en varm dag med fine fund. Læs den gribende beretning om solskin, døde mobiltelefoner og flotte fibler på dette site. Klik her for at komme til artiklen.

16. august: Detektorklubber i Danmark

Hvis du overvejer at melde dig ind i en detektorklub, så vil du sikkert have glæde af dette link til en række Detektorklubber i Danmark. Her finder du en lille rask oversigt over nogle af de mange detektorklubber, der efterhånden er dukket op i Kongeriget.

Jeg kan varmt anbefale dig, at melde dig ind i en af de lokale eller landsækkende klubber. Det giver mulighed for at møde ligesindede og dele nogle af de mange store oplevelser med dejlige kvinder og excentriske mænd i alle aldre.

15. august: Undervisning

I dag var jeg en tur i Bording for at undervise en familie på 8 i at bruge detektor. Jeg havde medbragt Michael og dermed kunne vi stille med 3 anstændige detektorer, 3 spader og 3 pinpointere. På den måde kunne vi holde alle beskæftigede hele tiden.

Dagen startede med silende regn, men heldigvis blev det tørvejr, og alle fik en super god oplevelse. Der blev fundet både makreldåser, sølvpapir og forskellige former for jern.

En sjov lærestreg kom fra lodsejeren, som viste os et brev med et foto af en kæde med guldbrakteater der var fundet i en tørv for 100 år siden. Tørven var gravet få meter fra den eng, som vi søgte på og havde ligget til tørre på engen ved siden af.

Pointen er, at det måske er en god ide, at søge i nærheden af gamle tørvegrave.  Måske har der ligget tørv til tørre på marken/engen og så kan der jo godt være faldet en guldbrakteat, en celt eller en guldring ud af tørven og ned i enggræsset. Jow, jow!

14. august: På tur med Michael Rønde

I dag gik turen til samme mark som sidst. Denne gang i selskab med Michael Rønde, i håb om at en tur ud over den gigantiske mark kunne kaste et eller andet spændende af sig.

Det kunne den sådan set ikke. Og dog. Fire timers hygge i selskab med Michael gav en musketkugle og 4 mønter. Ikke voldsomt ophidsende, men udstyret viste sig dog at virke.

Mønterne fordelte sig således:

• 1 skilling 1856, Frederik VII, bronze (relativt sjælden årgang)
• 1 skilling 1867-1872, Christian IX, bronze
• 2 øre 1891, Christian IX, bronze
• 10 øre 1955, Frederik IX, kobbernikkel

10. august: 1-øre 1892

Det går da lidt fremad hele tiden. Nu var der pludselig en stor mark til rådighed, med harvet stub og kun svag duft af gylle. Lidt senere end sidste år, men pyt. Vi havde jo til gengæld en lang forårssæson.

Det blev dog ikke til de mirakuløse fund i dag. Sådan går det som oftest. Til sidst var jeg endda alvorligt truet af sorte skyer. Men jeg holdt ud og fandt en ikke-ornamenteret cykelklokke, en lidt kvæstet musketkugle og 5 mønter på et par timer. Det var da bedre end skidt. Jeg var skuffet til den go´e side…

Mønterne fordelte sig således:

• 1 Rigsbankskilling 1842, Christian VIII, kobber
• 1 øre 1892, Christian IX, bronze (relativt sjælden årgang!)
• 10 øre 1874, Christian IX, sølv
• 1 krone 1976, Margrethe II, kobbernikkel
• 1 krone 1987, Margrethe II, kobbernikkel

7. august: Stranden, mønten og ringen

Var i dag på den årlige tur til stranden med Christian fra Hørning, en tur der blev lagt i kalenderen for et par måneder siden.

Desværre var vejret fremragende, hvem skulle dog have troet det? Så det var ikke nemt at komme til de gode steder. Men udsigten var til gengæld aldeles fremragende!

Jeg tilbragte en del tid ude i vandet. Bølgerne var ikke høje, så selv om mit udstyr ikke var optimalt, fik jeg fundet en hel del metalaffald. Det er vel også en slags resultat. Desuden fandt jeg en enkelt ring i en kobberlegering med brun ”sten”.

Og en mønt, en lille ”10 kopiyok”, som viser sig at stamme fra Ukraine og have en værdi på ca. 3,1 øre. På en god dag.

Christian gav en burger, jeg gav en is og så købte vi hver især en hot dog til sidst. Man skal jo leve, selv om man ikke kommer langt for sølle 10 kopiyok…

30. juli: Lille lokal mark

Besøgte lille stubmark i Nørre Vissing. Absolut intet at rapportere. Kunne dog glæde mig over, at de værste kløefremkaldende halmstumper nu er skyllet ned af regnen.

De små glæder tæller jo også!

24. juli: Gyldne marker

Første tur på høstet mark. Varmt og solrigt, men vejrudsigten siger regn. Først var jeg alene med en enkelt halmpresser, men efter et par timer var jeg midt i en sværm af traktorer, halmpressere og enorme transportvogne.

Så var det vist tid til at fortrække. Nu havde jeg også fået strømperne så fulde af små halmstykker, at det var tid til at komme hjem og klø igennem.

Nævneværdige fund var der ingen af. Motionen var dagens gevinst.

19. juli: Guldring med diamanter

Blev i dag ringet op af Hedvig, som har tabt en guldring med diamanter på en strand mellem Lønstrup og Løkken i Nordjylland. Hedvig kan oplyse om det præcise sted, tæt ved en badebro, på 30 cm. vand.

Jeg lagde et opslag om dette ud på Detektor Danmark, men det ser desværre ikke ud som om, der er nogen, der har forsøgt at finde ringen. Hvis du har mod på opgaven, så send mig en besked (allan@faurskov.com), så sender jeg dig Hedvigs telefonnummer.

Vær opmærksom på, at det ikke er nemt at søge i vand, men da vandet er relativt lavt er der gode chancer for at den øvede detektormand kan finde ringen. Specielt, hvis du har lidt øvelse i at søge i saltvand.

Evt. honorar for ulejligheden + evt. dusør er naturligvis en sag mellem dig og Hedvig.

15. juli: Endnu et tabt høreapparat

Jeg er åbenbart blevet populær blandt folk, der taber høreapparater. Så har man hørt det med!

Denne gang ringede en mand fra Grenå, som havde tabt et høreapparat på sin græsplæne. Via Midtjysk Detektorforening blev den forsøgt fundet, men desværre uden held. Det blev konstateret, at 2 forskellige detektorer ikke kunne få signal på banditten, selv om der er et batteri i den, som jo delvist består af metal.

Konklusionen må være, at du skal være forsigtig med at kaste dig ud i at finde høreapparater med din metaldetektor. Pinpointeren er nok et bedre bud. Især, naturligvis, hvis der er tale om et meget afgrænset område. Ellers skal vi nok til at have os en lille snak om knæpuder.

13. juli: Bevar Christiania

Var i dag på opgave for en dyrlæge i Låsby. Selv dyrlæger kan have brug for metaldetektor hjælp!

Den pågældende dyrlæge havde tabt sit høreapparat. Det viste sig, at det tilbageværende høreapparat var enormt svært at finde med detektoren, man skulle i hvert fald svinge meget langsomt, hvis man skulle gøre sig håb om selv et beskedent signal. Dertil kom, at der var meget andet støj i indkørslen, som gjorde kraftige indhug i min optimisme.

Jeg startede derfor søgningen på det formodede tabssted, i bladene under dyrlægens trappe, med min pinpointer. Det gav adskillige resultater i form af søm, skruer, metalfragmenter, en enkelt mønt og en nål med påskriften ”Bevar Christiania”. Nålen fik jeg ikke fotograferet, men du kan se logoet herunder.

Men der var intet høreapparat under trappen, så vi bevægede os efterfølgende op gennem indkørslen, hvor dyrlægen, som gik foran mig, selv fandt høreapparatet, som lå midt i indkørslen.

Case closed. Og det er jo resultaterne der tæller!

9. juli: Fugle af guld

Har i en uges tid været i Kenya, Afrika. Har for en gangs skyld ikke tænkt spor på hverken metaldetektering eller mejetærskere i min sommerferie.

Dog har der været enkelte flash backs, når man ser fugle som disse, med deres skær af guld.

29. juni: Projektilet på Himmelbjerget

Hvad er sværere at finde end et anker i Aarhus Bugt? En gammel kollega havde et godt bud: Et projektil på Himmelbjerget!

Torben har været på jagt, har haft heldet med sig og har henrettet et rådyr i en skov. Gerningsstedet kunne udpeges med en vis præcision. Torben har altid haft lyst til at se, hvordan et projektil egentlig ser ud, når det har passeret igennem et uskyldigt dyr, og hvem tilkalder man så?

Ganske rigtigt. Retsmediciner A. F. Pedersen drager afsted med sin magiske stav og finder flere forskellige slags sølvpapir på Himmelbjerget før det famøse projektil dukker op.

28. juni: Guldringen i Ry

Sct. Hans fester kan være risikable. I dag blev jeg kontaktet af et ægtepar fra Viby, hvor Fruen havde mistet sin vielsesring til en Sct. Hans fest i Ry. Ægtemanden deltog i festen, skal tilføjes.

En hel del kravleri på græs havde ikke kastet nogen ring af sig, så ægteparret kom forbi og lånte min X-Terra 705´er og en pinpointer.

Det gav resultater. Efter et kvarters tid var ringen fundet og resten af eftermiddagen kunne gå med at drikke kaffe hos vennerne i Ry.

15. juni: Nyt om riffelpatronen

Den riffelpatron jeg fandt d. 31. maj har affødt en reaktion. Michael Eg skriver til mig:

Kom helt tilfældigt ved søgning på ”mejetærskning princip” forbi din spændende hjemmeside, hvordan google ellers har fået dig placeret der.

Blot lige til orientering: Der er ikke tale om jagtammunition men om en såkaldt spidsskarp kugle, som bruges i militæret og til baneskydning i skytteklubber.

Kugler til jagt har en afrundet kuglespids af blødt materiale, så kuglen udvider sig, når den rammer, og derved har en langt bedre dræbende effekt. Målet med at ramme en soldat er ikke at dræbe ham, men at såre ham. Det kræver langt flere ressourcer på fjendens side at pleje en såret i en lang periode end at begrave en død.

Kaliberen 6,5×55 bruges af det svenske militær og i danske skytteklubber. Skytteklubberne er ellers særdeles sikre til at kontrollere alt vedrørende udleveret ammunition; men den kugle har sikkert ligget rigtig længe i jorden og er fra en tid, hvor kontrollen var mere tilfældig. Der har næppe været svenskere på danske marker i nyere tid 🙂

Jeg forhører mig straks hos en kollega, der er jæger og svarer flg. til Michael:

Det er meget interessant information. Jeg ville have troet, at det var en patron til en jagtriffel, men jeg er ikke jæger, så hvad ved jeg 🙂

Det var mit umiddelbare indtryk, at den ikke var så gammel, da patroner irer med tiden, jeg har fundet mange afskudte patroner i samme område og de er altid grønne.

Foranlediget af din henvendelse har jeg spurgt en lokal jæger om hans mening og han fortæller, at jægere ofte bruger disse patroner til indskydning af deres geværer før jagt, idet de kun koster 1/4 af en jagtpatron! Så klog man bliver. I øvrigt kan jeg forstå, at sådanne patroner skal afleveres til politiet, ellers står man til en bøde. Måske jeg kan aflevere den til en skydeklub.

Jeg har i øvrigt ingen anelse om, hvorfor en søgning på ”mejetærskning princip” sender dig i min retning 🙂

Hvortil Michael responderer:

Ja, spidsskarp ammunition kan bruges til ”grov-indskydning”, og er ganske rigtigt billigere en ”blødnæset” ditto.

Jeg har kikket på billedet igen, og den er ganske rigtigt ikke særlig irret at se på. Mærket Norma har eksisteret i utallige år, så det giver ingen aldersbestemmelse.

Kør i skydeklubben, hvis de kan hjælpe dig af med den, at du ikke ender i kløerne på en paragrafrytter i disse tider, hvor selv en hobbykniv giver problemer.

Nu gælder det så blot om at slippe af med den ulovlige patron på en måde, der er så lovlig som muligt!

15. juni: Ankeret  i Aarhus Bugten

Var i dag på en udfordrende opgave. Find et anker, der er mistet i Aarhus Bugten i en brandstorm! Sådan et anker, med kæde, kan godt være lidt kostbart, forlyder det fra ejeren.

Problemet er blot, at Aarhus Bugten er stor og at de 2 hjælpere, som jeg havde med, var meget uenige om, hvor ankeret burde ligge.

Jeg fandt ikke ankeret, men stafetten er nu gået videre til ankerets ejermand, som har lånt min mest vand-egnede detektor, for selv at forsøge sig.

Nye oplysninger om ankerkædens placering (kæden ligger udstrakt, ikke i en bunke) er desuden kommet frem, hvilket giver fornyet håb om at finde ankeret.

3. juni: Månedens fund

Så oplevede jeg (for anden gang) den store ære, at få et af mine fund kåret som månedens fund på Skanderborg Museums hjemmeside 🙂

Klik her for at læse begrundelsen!

2. juni: Nye tider

Så  fik jeg lige en besked fra Google om, at min side var 100% mobilfjendtlig. Ak ja.

Derfor har jeg nu lavet en vild opgradering, som bringer dette site 5 år frem i WordPress temaerne. Så må vi se om jeg kan få alt til at virke. Det har været nemmere end jeg troede, indtil videre, og nu er siden erklæret 100% mobilvenlig 🙂

Håber at dette falder i alles smag.

31. maj: Foråret går på hæld

Sommeren står for døren. I morgen er det juni. Så får vi se, om det har en positiv indvirkning på vejret. Indtil nu har det kølige forår sat afgrøderne lidt tilbage, hvilket bla. gav mig mulighed for i dag at besøge en majsmark, der først blev sået i sidste uge.

Ikke nogen fundmæssig triumf, men en mand må jo gå på de marker en mand kan gå på. Jeg var såmænd bare glad for, at der ikke var jagt. Men jagt har der da været på stedet, det fremgår af “dagens fund”, som du kan se herunder.

23. maj: Guldringssøgning i højt græs

Der var den så igen. Kan ikke sige nej, denne gang til en ung kvinde. Også en hund var involveret, men ingen chefer (nej, det er ikke en stavefejl…).

En ny og lidt for stor guldring var nemlig blevet tabt af den unge kvinde, da hun gik tur med sin hund (som ikke er en Schäfer) på en lille græsmark.

Jagten gik ind. Det viste sig hurtigt, at græsset var højere end forventet, og det var noget der sugede energi ud af den gamle detektorarm. Desværre blev der ikke fundet nogen guldring i dag, selv om ringen med 95% sandsynlighed er tabt på netop denne græsmark.

Jeg lovede at give den et forsøg mere, når græsset er blevet slået!

Lidt stædig er man vel altid.

21. maj: Hvem Sagde Vuf?

Man er for god af sig, det er et beviseligt faktum. Altid har man svært ved at sige nej til chefer, børn og unge kvinder. Derfor stod jeg i dag i den situation, at jeg havde ofret en feriedag på at deltage i et TV-program.

Og hvorfor så det?

Jo, udfordringen bestod i, at vi skulle finde ud af, hvem der hurtigst kunne finde en metalgenstand, detektormand eller hund.

Stedet var Danmark. Præmien kunne spises. Mere kan jeg ikke sige.

I får det ikke ud af mig. I må se de 2 minutters TV der kom ud af det, når ”Hvem Sagde Vuf” rammer TV2s sendeflade engang i juli. Der kommer 12 udsendelser og jeg er som nævnt kun med i den ene.

Stay tuned!

20. maj: Strandtid

Benyttede her til aften et besøg i København med overnatning til at besøge en af de lokale strande. Selv om jeg lagde en pæn mængde energi i projektet blev jeg slet ikke rig på småmønt i dag.

Kr. 22,25, en billig børnefingerring og en lige så billig ørering var ikke nogen god akkord for 2 ½ times heftige svingninger.

Måske er der andre, der går med detektor i København? Måske har havet ædt mønterne? En lokalkendt mand med øl i hånd kunne i hvert fald fortælle, at stranden er kunstig og at den med jævne mellemrum får nogle heftige tæsk af bølgerne.

Motionen blev dagens største gave.

17. maj: Majsmarketid

Travede i dag en lang tur ud af en markevej, blot for at konstatere, at den forjættede mark var nysået med majs. Fordømt!

Så gik turen den lange vej tilbage igen og et par andre muligheder blev prøvet af, uden de store resultater.

Pludselig skimtede jeg forpagteren til marken, som var på vej hjem til frokost, og skyndte mig ned for at hilse på ham. Jeg har kun kommunikeret med den flittige forpagter pr. e-mail, så det var rart at mødes ansigt til ansigt.

Forpagteren fik et par fundrapporter, fotos, anekdoter mv. vedr. det seneste års fund og sørme om han ikke gav mig lov til at gå på den nysåede majsmark ”så længe du da kan svinge for afgrøderne”. Jeg havde ikke engang nået at spørge selv!

Super! Så er der da lige et par ekstra ugers søgning i hus 🙂

Straks gik turen ud af markvejen igen, denne gang i bil, og de næste par timer gik med at rense majsmarken for musketkugler, patronhylstre og andre farlige metaller. Og så en enkelt sølvmønt i form af en 4 skilling fra 1854-56.

Der skal nok ligge et eller andet gammelt derude!

11. maj: Spunsetid

Var i dag på besøg på ”Ribe-mønt”-marken i et par timer. Det gav ikke nogen alvorlig arbejdsbyrde med hensyn til efterfølgende fundregistrering.

Detektoren var toptunet og naturligvis indstillet til at finde selv de mindste møntfragmenter. Men sådan blev det ikke. Kun en enkelt metalgenstand blev bragt med hjem og det var bestemt ikke et dirhem klip eller noget der ligner, men i stedet en spuns til en øltønde på 110 gram (altså spunsen).

8. maj: Dolktid

Beruset af succesen for 6 dage siden tog Morten og jeg tilbage til ”dolkmarken” for at se, om vi skulle have efterladt bronzealderfragmenter samt for at udvide søgeområdet.

Det blev en stor succes, forstået på den måde, at vi ikke fandt en skrue. I hvert fald ikke i nærheden af højen. Selv om jeg indstillede detektoren til at gå lidt dybere, på bekostning af de helt små ting, fandt jeg stort set intet. Det antyder jo blot, at den første afsøgning har været super grundig og effektiv, hvilket i bund og grund er positivt. Men også lidt (gab) kedeligt.

Vi tog også nogle ture ud over de nærliggende marker, hvor der dukkede enkelte smelteklumper af bly og bronze op af jorden. Tilstedeværelsen af sådanne smelteklumper kunne måske antyde, at der kunne være andre gode fund i området, men vi fandt ikke noget som helst, der kunne give os et bud på en eventuel tidperiode.

Dagens høst blev en 2-øre fra 1962, et bæltespænde, en lille musketkugle og et fingerbøl.

5. maj: Hedeby mønt fra Ribe fundet i Veng

Jeg har en mark, hvor der dukker rigtigt fine ting op. Der er fundet fibler fra jernalder og vikingetid, borgerkrigsmønter og andre gode sager. En skøn blanding fra romersk jernalder og frem til i dag.

På det seneste har jeg taget små stykker af marken metodisk, idet den står lige over for at blive sået. Jeg føler faktisk, at jeg lever på lånt tid. Hver tur er en gave.

Her til aften fortsatte jeg afsøgningen. For at gøre det let for mig selv, følger jeg altid harvesporene, ellers farer jeg vild i det, og lige for tiden er det nemt at se sporene fra mine str. 45 i den harvede muld, så det er ret effektivt.

Det tydede (som så ofte) længe på, at dagen ville blive relativt fundfattig. En 10-øre 1925 og en 3-skilling 1812 er jo ikke ligefrem oldtidsfund. Men så skete der noget forunderligt. Et lille foldet stykke sølv dukkede op og lugtede mistænkeligt af vikingemønt. Der var forskellige ornamenteringer synligt i form af buer, ringe, streger og et par små ”kors”. Lidt spændende, synes jeg nok. Kunne godt ligne et eller andet fra ”Tusindtallets danske mønter”.

Men det var det ikke. En hurtig gennembladring af denne bog afslørede intet. Til gengæld kom Detectingpeople.dk mig hurtigt til undsætning. Få minutter efter, at mønten var uploadet her, skrev Iohannes ”Tillykke med et flot stråleansigt”. På svensk naturligvis.

Aha. Og hvad skulle det så betyde. Jo, det betyder, at mønten er en relativt sjælden ”Hedeby mønt”. En af de allerførste mønter, der er slået i Danmark. Og faktisk er denne variant slået i Ribe, mener man efterhånden.

Claus Feveile beskriver den bedst på DP: ”Tillykke med en supermønt. Det er rigtigt, at man generelt kalder disse mønter for “Hedeby” mønter. De findes med en række forskellige præg, hvoraf nogle er inspireret af Karl d. Store mønter fra Dorestad, andre med nordiske motiver. Denne variant, med et ansigt på den ene side og et dyr på den anden, er en direkte kopi af de ældre sceattas som antagelig blev præget i Ribe i 700-årene. Den du har fundet er en yngre variant fra begyndelsen af 800-årene – og efter al sandsynlighed også fra Ribe. Sjældent og lækkert fund”.

Se det er jo et fund, der er til at tage at føle på. Læs meget mere om ”Hedeby” mønter på danskmoent.dk.

2. maj; Bronzealder dolken

I dag stod jeg enormt tidligt op, for at komme på marken. Anledningen var, at jeg var blevet inviteret med på tur af Morgenfriske Morten.

Først gik turen forbi hans forældre, for at fodre får og derefter til en nysået mark, tæt på skov fyldt med gravhøje. Jeg troede at får levede af det græs, de kunne gumle i sig på marken, men nææææh. De virkede meget sultne, da Morten vovede sig ind på deres mark med en spand foder. Se selv.

Nå, men tilbage til den nysåede mark! Morten har de senere dage imponeret mig, med det ene pragtfund efter det andet.

Først to flotte fibler, som illustreret længere nede på denne side. Så en lækker 32 skilling. Og i går sendte han endnu et foto og spurgte ”er det her en fibel”? Og ja, det var en stor, flot fibel. I første omgang var den blevet mistænkt for at være et møbelbeslag, men heldigvis blev den lagt i den rigtige skuffe.

Morten er ikke bare en god detektormand, men også en god researcher, skulle det vise sig. På dagens mark ligger nemlig en lille tue, som angiveligt er en overpløjet gravhøj. Den tue var vi enige om, at støve grundigt af. Men først gik turen raskt ud over den store mark, som ligger i en granplantage, med store, jævne arealer. Det gav et par knapper og musketkugler inden vi, efter en halv time, satte kursen mod tuen.

Stille og roligt sneg vi os ind på den. En 10-øre fra 1907 i sølv blev høstet. Vi snittede forsigtigt tuen på hver sin side, for til sidst at sætte kursen lige hen over den.

Bingo, så stod jeg med et fragment af et bronze sværd eller en bronze dolk i hånden. Det var lige godt Sørens!

Straks slog vi begge over på 100% finkæmning og gravede på alt, hvad der bare mindede om et godt signal. Og for en gangs skyld var det mig, der var heldig og ramte den stribe, hvor alle tingene lå. Snart stod jeg med 4 stykker af en dolk fra bronzealderen.

Klik her for at se et bud på, hvad det er for en dolk.

Næste signal var så en overraskelse. En fibel. Jeg tror ikke denne fibel er fra bronzealderen, men måske er der nogen der i jernalderen har sat en urne med en fibel ned i den gamle bronzealder høj. Man ved det ikke! Ikke endnu, i hvert fald.

Vi havde tid til at afsøge tuen ret grundigt, inden vi skulle hjem. Jeg vil tro, at der alligevel ligger flere stumper af dolken tilbage, men måske dukker de først op efter næste pløjning? Til gengæld fandt vi en tenvægt op og en håndfuld smelteklumper af bly. Måske der ligger mere fra jernalder eller middelalder i hjørnet af marken? Det skal undersøges!

Alt får en ende. Morten skulle på arbejde og jeg skulle hjem og vaske biler.

Men hovsa, lå der ikke en indbydelse på SMS fra Michael Rønde? Jo, det gjorde der da lige præcis.

Bilvask blev udsat. En kop kaffe i gabet, en toast med ost, og så var jeg på vej til Harlev! Her havde Michael overraskende fået adgang til en mark, som jeg længe har haft et godt øje til. Hvor heldig kan man være. Gode venner er det bedste i verden, næst efter Fruen og børnene. Michael havde oven i købet halet en flot 12 skilling fra 1717 op af den nysåede majsmark.

Det blev til endnu 1½ time på en god mark i godt vejr, afsluttet med 2 fine marcipanbrød og en kop kaffe.

I sandhed en dejlig dag!

30. april: Christian IV på spil i Veng

Lidt mere systematisk søgning på min favoritmark gav en 2 skilling 1648 og en 1771´er.

Skillingsmønten er fra Christian IV´s sidste leveår og afspejler hans nationaløkonomiske resultater. Sølvprocenten er helt nede på 28,1%! Til sammenligning har en tilsvarende mønt fra 1632 en sølvprocent på 87,5. Selv om den sene mønt vejer næsten 3 gange så meget er der alligevel næsten 30% mindre sølv i denne, end i den gamle mønt. Det kan man da kalde inflation!

29. april: Detektoren virker endnu

Jeg var kommet helt i tvivl, men detektoren virker rent faktisk stadig.

Sjovt så hurtigt, man kan miste selvtilliden, når der går et par dage uden fund, og hvor folk omkring én finder det ene pragtfund efter det andet. Nævnte jeg, at Morten (ham der fandt fiblerne for 3 dage siden) her til morgen fandt en flot 32 skilling fra 1842? Det psyker mig 🙂

En tur på marken gav heldigvis straks en sølvskilling fra 1676, Christian V. Så var der ro på den gode gamle detektorarm igen og jeg fik stille og roligt sat gang i en systematisk afsøgning af et område, der tidligere har givet et par vikingefund.

Det blev ikke til flere vikingefund, men sidst på turen dukkede først en borgerkrigsmønt og så et tyndt fibelfragment op af jorden.

Ikke nogen pragskilling, ikke nogen pragtborgerkrigsmønt, ikke nogen pragtfibel, men slet ikke dårligt. Det er nemlig ved at være sidste udkald. Marken er harvet og bliver snart sået!

26. april: Knapper og flotte fibler

I dag var jeg på marken i en times tid. Det gav 3 knapper. Det syntes jeg bare lige, at jeg ville nævne.

Historien skulle have sluttet her, men det gør den ikke. Min nyeste ven, Morten Viborg Hansen, som er en ung mand, med masser af energi, og tilsyneladende også med flair for gode fund, kom nemlig forbi Nørre Vissing og viste mig sine 2 seneste fund.

Det var et par meget fine fund. Jeg måtte sætte mig et øjeblik, hvorefter der blev brygget kaffe. Jeg forsøgte at forklare Morten, at sådan nogle fine ting finder man ikke hver dag, selv om Morten vist godt var klar over det i forvejen. Især fibler med intakte nåle hænger ikke på nåletræerne. Jeg mindes kun at have set et par stykker live, begge i denne måned. Den ene i dag.

Jeg fik lov at tage et par lyn-fotos, inden Morten skulle tilbage på marken igen. Nyd de fine fund!

24. april: Harlevholm

Nogen gange er man bare heldig. I dag var jeg f.eks. på besøg ved Harlevholm, på forespørgsel fra en lodsejer.

Lodsejeren, Rune, havde netop pløjet og harvet 3 hektar og skrev så en e-mail, hvor han spurgte, om ikke jeg kendte nogen, der kunne tænke sig at søge med metaldetektor på markerne, inden såning.

Det var der! Og i dag var vi 3 mand, Erik, Tonny og jeg, der gik i krig med de 30.000 m2, for at se, hvad der mon kunne ligge i jorden. Forinden havde Rune fremsendt et dokument, som sandsynliggjorde, at der kunne have ligget en gård på stedet i 1300-tallet. En gård som har givet navn til et helt sogn.

Vi havde afsat ca. 4 timer til opgaven og vejret viste sig fra sin bedste side. Mit bedste fund på dagen blev en lille, meget savnet, hjulkapsel, som Rune havde mistet dagen før, samt en skilling fra 1856, skarp efterfulgt af en 2-øre fra 1927. Jeg havde ellers drømt om at finde en borgerkrigsmønt.

Erik gik af med dagens absolut fineste fund, en flot Christian IV 12 skilling i sølv fra 1624!

21. april: Tenvægt

Havde 45 minutter, der skulle dræbes og spises. Slog derfor lige et slag ind på en hidtil uafsøgt del af en god mark, jeg har adgang til og fandt en fin tenvægt. Det synes jeg er lovende, for den del af marken. Sådan en tenvægt er nemlig et aldeles udmærket ledefund, for en detektormand!

14. april: Danefæbrev til lille mig

Så tikkede et af de fine danefæbreve ind. Denne gang med hele 3 signaturer. Jeg bliver altid så glad, når det sker!

Der blev givet dusør for et enkelt af de fund jeg havde afleveret, en tysk mønt fra vikingetiden, og omhutillæg for 4 andre fund. Først misforstod jeg brevet og troede, at jeg måske fik en bøjlefibel retur, men en nærmere gennemlæsning afslørede som nævnt, at der er givet omhutillæg for bla. bøjlefibelen, og dermed er den museets ejendom. Dog er den ikke erklæret som danefæ og ryger derfor tilbage til Skanderborg Museum. Så kan de døje med den.

En anden pudsighed er, at flere forskellige afleveringer er blandet sammen. Men det kan jo være, at Skanderborg Museum har afleveret flere generationer af mine fund på én gang.

Jeg vil prøve at finde ud af, hvad den ”udefinerbare skjoldformede genstand af bronze” er for én. Personligt tror jeg det er en ”klippet” slangefibel, men måske er det en helt anden genstand, der er har givet omhutillæg.

Vi får se.

Måske.

 

12. april: På tur med Skanderborg Museum

I dag gik turen til Ry, hvor Skanderborg Museum havde inviteret det lokale detektorfolk på den årlige tur. Endnu engang var der rekordstort fremmøde, endnu engang med mange nye folk. Det er en fornøjelse at se, hvor højt museet prioriterer denne nye tradition, med solidt fremmøde af arkæologerne.

Der dukkede mange sjove ting op af jorden. De 2 fineste fund var en næbfibel og en ligearmet fibel, som lå i hver sin ende af den 15 hektar store mark. Naturligvis langt væk fra alle de detektorfund der tidligere er gjort på marken. Og naturligvis begge fundet af 2 af de spritnye detektorfolk, Jan og Haakon (på Haakons 5. detektortur)…

Selv fandt jeg 2 stk. 1-skilling 1771 og en 1-øre fra 1902. Og så lige en uventet, men flot 5 francs fra 1945 i det pureste aluminium.

Og ja, den lignede i høj grad en meget stor sølvmønt, ved første øjekast…

10. april: Mønternes dag

I dag var jeg på tur med Morten, en lokal fyr, som er relativt ny i detektorbranchen. Vi gik en tur på en stubmark i Veng og blev ved, til solen gik ned.

Morten var godt kørende, specielt efter at vi fik fintunet hans detektor lidt, og fik ved denne lejlighed sat et par personlige rekorder. Først en 2-skilling fra 1677 (hidtil ældste mønt var fra 1874) og senere en 2-skilling fra 1815. Altså hele 2 personlige rekorder på én dag!

Morten er møntsamler og havde få dage tidligere købt en 2-skilling fra 1677…

Jeg var også heldig og gik fra marken med en skilling fra 1771 og en borgerkrigsmønt. Jeg har tidligere fundet 3 borgerkrigsmønter på samme mark, men denne lå helt nede i den anden ende af marken, så det var jo rigtigt godt.

Til gengæld har jeg aldrig selv fundet 1600-tals mønter på marken. Det er snyd!

 

8. april: Jeg er så glad for min cykel…

Der er en mark i Nørre Vissing, hvor skellet er pløjet ned. Problemet er, at på den ene matrikel må jeg gerne søge med min detektor, på den anden må jeg ikke.

Nå. Et par waypoints blev lagt ind på GPS´en og så gik turen ud, for at se hvor skellet egentlig ligger. Det var jo nemt nok. Men man må jo aldrig gå ud på en mark, uden en metaldetektor, så da jeg kom hjem var jeg den lykkelige ejer af en musketkugle og en cykelklokke. En ganske nydelig cykelklokke, faktisk.

1-3. april: Ærø Påsketræf 2015

I hele tre dage i påsken havde jeg mulighed for, sammen med 23 andre detektorfolk, at få udlevet min trang til at finde fibler og arabiske dirhemklip fra vikingetiden.

Klik her, for at læse den gribende beretning om fund af fibler, guld og gamle knapper.

28. marts: 2 borgerkrigsmønter

I dag fandt jeg min borgerkrigsmønt nr. 15 og 16. Tak til Poul Erik, som havde taget mig med en tur på sin “romermark”.

Det blev ikke til romere i dag, men 2 borgerkrigsmønter er bestemt heller ikke hverdagskost på disse kanter. Faktisk går der i gennemsnit 141 dage / næsten 5 mdr. imellem hvert eksemplar! Så det var en borgerkrigsmæssigt stor dag for mig.

Marken var beklædt med nypløjet sandjord, som ud over borgerne kastede en skilling fra 1771 og en skilling fra 1818 af sig. Det lykkedes desuden at finde en flinteflække og et alfabet i metal.

22. marts: 147 dages fibeltørke!

Det lykkedes Jens Thor at finde en ledig formiddag i sin travle forårskalender og ligeså for mig. Denne dyrebare formiddagsstund gik med at lave detektormæssige stikprøver på en græsmark og en nypløjet mark et sted i Skanderborg Kommune.

Der gik lidt tid med at vælge en god parkeringsplads, finde batterier til detektorerne, ringe efter Dansk Autohjælp, få en bil halet op af en grøft (jeg nævner ingen navne, men det var ikke min) og den slags småting. Men ud på marken kom vi. Man kan jo sagtens detekte, imens man venter på Dansk Autohjælp.

Græsmarken var lidt nærig, men efter 5 minutter på pløjemarkens utaknemmelige ujævnhed dukkede dette fragment af en fibel op. Første fibel i 147 dage.

 

Den er ikke meget større end en mellemstor mønt, men den er til gengæld heller ikke intakt. Næste sving med detektoren gav en solid 5-øre fra 1882. Derefter var der tørke i 1½ time, inden jeg sluttede af på en stubmark med at finde en lille tenvægt. Jens var kørt på dette tidspunkt.

Måske var det træthed i hovedet efter to dage på pløjemarker der gjorde mig forvirret. Det lykkedes mig i hvert fald at huske forkert og gå ind på en mark der ikke tilhørte den forventede lodsejer (jeg havde vendt kortet på hovedet inde i hovedet – det var efterladt i bilen – altså kortet).

Straks stod den rigtige lodsejer og spurgte hvad jeg lavede. Pinligt. Jeg fik dog tilsyneladende forklaret mig tilfredsstillende og fik ufortjent lov til at gå på marken. Uha, uha.

Straks jeg kom hjem skrev jeg et brev til lodsejeren med information om, hvem jeg er og hvad jeg foretager mig på hans mark, når jeg går med detektor. Håber det kan kompensere lidt.

18-21. marts: Langt mellem snapsene

Nogen gange kunne det bare være skønt at bo på Lolland eller Falster. Sådan bare at kunne gå ud på en mark og samle kæmpestore sølvmønter og dusinvis af romere op. Det må være skønt 🙂

I mangel af denne mulighed har jeg i stedet været på tre fundmæssigt ydmyge ture i lokalområdet. Højdepunkterne var mest naturmæssige, herunder en flot tur nær Ejer Bavnehøj, arrangeret af min nye ven Erik, som har marker i området og nu også er den glade ejer af en XP Deus.

Fundmæssigt var højdepunkterne en Rigsbankskilling fra 1818, relativt velbevaret, en mønt som jeg troede var en delfin 1-øre, men som viste sig at være en norsk 1-øre fra 1876, en bronze fingerring, næppe gammel, et par musketkugler og en Radius cykelklokke “Made in Sweden”.

Der er med andre ord støbt et perfekt fundament for fundmæssige fremskridt!

18. marts: Museumsloven og detektormanden

Det siges, at der er lodsejere, der afviser detektorfolk, fordi de frygter, at detektormanden finder noget spændende og straks ringer til museet, hvorefter museet kommer drønende i dyre biler til høje lønninger med overtids- og weekendtillæg og foretager en langvarig udgravning, som ødelægger afgrøderne og jordbundsforholdene, hvorefter museet skriver en kæmpestor regning og sender den til lodsejeren.

Denne frygt er 100% ubegrundet.

Læs mere om reglerne på denne side om Museumsloven af 1. januar 2003.

14. marts: Knap så godt

Så blev der lige uventet mulighed for at følge op på gårsdagens tenvægt. Måske der kunne tænkes at ligge mere i det pågældende område?

To timers insisterende søgning, med de sædvanlige afstikkere til lovende forhøjninger i terrænet, gav en knap (jeg tæller kun dem med komplet øje) og en marsvin 2-øre. Men også lidt hyggeligt selskab i form af 3 rådyr. Og det var så det!

Det gode var, at der var sushi på bordet, da jeg kom hjem. Jeg elsker nemlig sushi 🙂

13. marts: En hilsen fra Deutches Reich

Var i dag på en lidt desperat tur, hvor et par nye marker blev prøvet af. Det desperate bestod i, at jeg prøvede nogle nye marker af, som jeg hurtigt mistede tilliden til og derfor blev der brugt mere tid end godt er på transport og udstyrshåndtering.

Den første mark var lidt blød i det og hostede straks op med en mønt fra Hitlers tid. Nemlig en 10 pfennig fra 1935 som illustreret herunder.

 

Marken føltes ikke godt, nogle steder for blød andre for hård og leret. Og så var der for meget affald.

Man er vel lidt kræsen, så en anden mark blev prøvet, den var bare endnu værre. Der var godt nok mange komplette øldåser, men det talte ikke til dens fordel.

Jeg flygtede derfra videre til en mere ”sikker” lokation, tæt ved en landsby. Desværre var det nu ved at være aften og kulden begyndte at gnave lidt i mig. Det gode er, at man kan søge frem til kl. 19 uden kunstige illuminationshjælpemidler.

På med de varme handsker og vupti, så stod jeg pludselig med en tenvægt i hånden. En god start! Jorden var her muldet og dejligt. Tilsyneladende med masser af næring, for afgrøderne står bedre end på nogen anden mark, jeg har besøgt i foråret.

Det blev til et enkelt ekstra fund, en svensk 10-øre fra 1876, men så var det også tid til at komme hjem i varmen!

8. marts: Op på hesten igen

I dag gik turen til en lokation, som jeg har drømt om at besøge i flere år. En lokation, som jeg har bildt mig selv ind, er et detektormæssigt eldorado.

Lokationen ligger pænt et stykke vej hjemmefra, men nu var lodsejeraftalerne pludselig i hus og det store slag skulle slås. Hele ni timer, der skulle vrides til bristepunktet, stod til min rådighed. En helt usædvanlig situation. Bilen blev pakket med alskens ragelse, herunder 3 søgehoveder, madpakke, kaffe og chokolade med store, mørkebrune nødder.

En stort anlagt tur, men et til gengæld et usædvanligt magert resultat!

Jeg svævede som en flittig sommerbi over hele 4 forskellige, lovende matrikler, naturligvis ikke tilbundsgående, men da det begrundede håb var at finde middelalderfund, var resultatet aldeles nedslående. En svensk öre fra 1700-tallet og en fin dansk 1-krone fra 1931 var dagens højdepunkter. Og et par musketkugler. Langt under gennemsnittet for 8 timers søgning på en lovende lokation, tæt ved en gammel landsby. Med en stor, flot kirke.

Man skal som bekendt ikke lade sig slå ud af midlertidige tilbageslag. Man skal svinge sig op på hesten igen, rejse sig ved det træ, hvor man faldt og, frem for alt, undlade at spise gul sne. Der er flere matrikler, der skal tjekkes af, når afgrøderne tillader det. Håbet lever. Der er stadig lommer af selvtillid intakt i min spinkle krop.

Chokoladen fejlede i hvert fald ikke noget og frisk luft var der masser af. Og så har jeg har jeg gemt en spand fuld af affald for at vise mit sårede ego, at detektoren ikke er defekt.

På nogle fisketure fanger man jo også kun tang.

6. marts: Nøgle til spuns fra vikingetiden?

Et par timers søgning efter arbejde, blev det til i dag. Ganske vist lidt forstyrret af, at jeg skulle skaffe sushi til familien til aften – man er jo familieforsørger. Og havde taget fejl af navnene på 2 sushi restauranter. Men lad det nu ligge.

Fandt en mark, ikke så langt hjemmefra, hvor der burde kunne ligge ting og sager. Marken ligger tæt ved en landsby med 10-12 gamle gårde, der aldrig blev flyttet ud. Men uden kirke. Jeg tænkte, at jeg måske kunne være heldig at finde en slået sølvmønt.

Det skete ikke. Dagens høst blev 5 mønter og en gammel cykelklokke fra cykelhandler Madsen i Kjellerup. Hele 3 af mønterne var fra 1874 (2 x 1 øre og 1 x 10 øre). Dertil kommer en skilling fra 1856 og en 25-øre fra 1924. Og det var jeg sådan set ganske godt tilfreds med.

Og så dukkede der en enkelt ting op, der kunne ligne noget gammelt. Den ligner en nøgle på “håndtaget”, men har en usædvanlig form i “bunden”. Tobias Bondesson har fundet en lignende i England, som tænkes at være en nøgle til en spuns. Ornamentikken på håndtaget ligner vikingetid.

John Kristensen (ham fra Læsø) peger på, at der kunne være tale om en “4 fliget knude” fra vikingetiden. Her skal man forestille sig, at den ene side og toppen af håndtaget er gået tabt.

Intet er dog endnu sikkert, hvad angår denne genstand!

 

22. februar: En lille ny borger

På denne søndag blev det til et par timer på en lille mark. Jeg fik afsøgt halvdelen af marken og havde en god dag i det fine vejr. Det gav en lille 1-skilling i sølv fra 1763. Sådan nogle kan man godt overse. De vejer kun 0,768 gram på en god dag, så de er ganske gode indikatorer for, at detektoren er nogenlunde korrekt indstillet. Selv om man vel aldrig ved, om man blot har været heldig at finde en blandt et hav af små 1-skillinger, som man er vadet hen over.

Det blev også til en blomsterformet knivende fra middelalderen og som rosinen i pølseenden dukkede en grundigt irret borgerkrigsmønt frem af mulden. Så var der også et par ting til Skanderborg Museum. Det er jeg glad for, for de er nu sådan nogle dejlige mennesker, dernede 🙂

4. februar: Lille møntskat fra 1400-tallet

I dag sad jeg og kiggede på fundene fra d. 4. januar, da det gik op for mig, at det ikke var en spændende knap jeg havde fundet, men derimod en lille klump mønter der var irret sammen. Den ”øverste” ligner en mønt, men den ”nederste” er umiddelbart ikke let at identificere som en mønt.

Så blev kameraet da lige halet frem, på med makrolinsen og ud på DP med kalorius (altså fotoet af den øverste mønt).

Der blev budt på søsling og hvid, men størrelsen passer ikke. Da jeg næste dag mødte selveste Jan Rytter på Moesgaard foreslog han mig at lægge et foto op på ”Detektormønten” på Facebook. Det gav resultat og Henrik Rico Rasmussen var først med et præcist bud, nemlig at øverste mønt er en Witten fra Greifswald, 1424/25. Stor tak til Henrik og Jan!

 

 

23. januar: Tid til at læse

Vinteren kan være god for mange ting. Man kan fx. arbejde på at genopbygge det fedtlag man sled væk på markerne i sommers, man kan nyde tid med familien eller man kan slå de 2 ting sammen ved at sidde lige så stille og læse en bog, i familiens skød.

Hvis du savner læsestof, så skulle du måske overveje at læse en af de bøger og blade jeg har anmeldt på disse sider:

Skalk 
Skalk er udkommet siden 1957, udkommer hver anden måned, 32 sider

Metaldetektor – på jagt efter fortiden
Kim F. Rasmussen og Lone Beck, Turbineforlaget, 2013, 151 sider

Tordenskiold
Dan H. Andersen, 2010, Gyldendal, 388 sider

Det Historiske Atlas
Millennium House, 2012, 473 sider

Fortidens Slagmarker
Jeanette Varberg, 2014, Gyldendal, 292 sider

Danefæ – Skatte fra den danske muld
Nationalmuseet, 2010, Gyldendal, 267 sider

Siegs Møntkatalog, Norden
Siegs Forlag ApS, udgives årligt, 624 sider

4. Januar: Blyplomber og sådan

Var i dag på en sjælden januar tur. Det er jo ikke hvert år, vejret tillader en sådan detektormæssig ekstravagance. Det blev til hele 4 timer i solen, og det var en aldeles glimrende lejlighed til at prøve det nye, lækre 11” søgehoved, som Vor Frue skænkede mig i julegave.

Det blev til en blandet bunke fund, hvor de mest spændende var:

• Et stykke bøjet bly med en formodet Jesus figur (måske et pilgrimstegn?)
• Formodet kobbesterling
• Formodet borgerkrigsmønt
• 2-øre, 1724, Sverige
• 2-3 maltrakterede blyplomber til klæde eller andet
• En møntlignende “knap”

Hertil kommer en bunke mere almindelige sager, herunder 5 musketkugler, en svensk 2-øre 1905, 1-krone 1958 og et rigsbanktegn fra 1815.

Alt i alt må man sige, at det nye søgehoved kunne være sig selv bekendt. Bestemt den bedste januar dag jeg har haft på markerne.

Morten Søvsø har på DP gjort mig opmærksom på, at dette tegn kan være fra Karup. Se et lignende på www.karup-by.dk/. Klik på siden for “Karup sogn” og rul lidt ned. Hvis dette tegn er det rigtige er der tale om en figur af Jomfru Maria med Jesus barnet, så vidt jeg kan se, og armene er i virkeligheden sideornamenter eller stråleglans 🙂

1. januar 2015: Et nyt år lokker

Tak til alle mine detektorkolleger for året der gik.

Jeg har været i kontakt med mange af jer i året der gik, og selv om vi ikke nåede at fuldføre alle de ideer vi fik i 2014 og selv om vi ikke fik gået alle de ture, vi havde talt om i 2014, så var det alligevel et godt år.

Mange nye detektorfolk kom til, ikke mindst i Skanderborg og omegn. Flotte ting blev halet op af mulden i hele landet. Fremtiden tegner lys for os alle. Der er masser af plads til os alle sammen og jeg glæder mig til at bygge videre på de mange nye og gamle relationer, så vi kan få endnu flere oplevelser i årene der kommer.

Der ligger mange fine oldsager ude i mulden og venter på at blive fundet. Jeg er sikker på, at virkeligheden igen i år vil overgå vores vildeste fantasier.

Det bli´r så godt!