2014

24. december: Juleaften

Så blev det jul i Nørre Vissing. Og minsandten om ikke Fruen overraskede mig med en vidunderlig gave: Intet ringere end 11″ søgehovedet til min XP Deus! Så er samlingen komplet (det nye er det i midten, herunder)!

Fruen har åbenbart fraterniseret med Jesper fra Detektorshop og de har i fællesskab formået at holde mig helt udenfor.

Verden er fuld af dejlige mennesker!

19. december: Årets sidste tur

I dag gik jeg den tur med detektoren, som senere skulle vise sig at blive årets sidste. Jeg tror altid, at jeg kan nå et par ture mellem jul og nytår, men det lykkes næsten aldrig pga. de mange familiearrangementer og vejrets luner.

Det var en lidt presset tur, allerede fra starten. Fruen havde talt om julegaver, der trængte til at blive pakket ind, vejret var lidt ustabilt og solen havde alt for travlt med at gå ned.

Men intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet, så turen gik til Firgårde, hvor nogle tidligere søgestier trængte til at blive udvidet. Der tegner sig en koncentration af fund på mit kort, og det kunne godt tyde på, at koncentrationen fortsætter til den ene side af området, hvor jeg ikke har søgt.

Det blev til en time på marken. Ikke meget, når de mange forberedelser tages i betragtning. Det blev ret hurtigt mørkt, hvilket pandelampen kunne kompensere for. Så gik batterierne i GPS´en, men dem fik jeg skiftet, selv om det var koldt for de små fingre.

En musketkugle dukkede op efter mange år i jorden. Og en knap. Stille og roligt kom jeg godt i gang og fik fundet det område, der skulle snuses igennem. Men så trak det op til regn og snart stod himmel og jord i ét.

Så var der ikke andet at gøre, end at køre hjem og pakke julegaver ind.

Glædelig jul!

13. december: Amdi Petersen hund, II

Modtog i dag en e-mail fra Arne Nielsen, som har været så rar og initiativrig at dykke lidt dybere ned i detaljerne omkring det hundetegn jeg fandt 23. november. Beskeden lyder således:

Hej Allan.

Desværre tror jeg ikke, at hundetegnet, som du har fundet, er videre “eksotisk”.

I perioden 01.04.1957 – 31.03.1973 var politikreds 41 Silkeborg.

Den var i samme periode opdelt i Silkeborg og Skanderborg Retskredse.

Fundet ved hjælp af digdag.dk og Statistisk Årbog 1969

M.v.h.

Arne Nielsen

Tak for det fine arbejde til Arne. Jeg var selv inde på samme sider, men uden samme succes.

Dermed falder sandsynligheden for, at det var Amdi Petersens hund nok desværre fra dybt teoretisk til utroligt usandsynligt. Men det kunne da have været sjovt, hvis det faktisk var den gamle forsvindingskunstners hund.

Så Amdi, hvis du ser denne artikel, så giv dig meget gerne til kende: Var det din hund eller var det blot en helt almindelig hund? 🙂

10. december: Søgning på strande

Jeg modtog i dag flg. besked i min indbakke (anonymiseret):

Hej Allan.

Nu har jeg været inde og kigge på din fantastiske hjemmeside. Der er bare en ting der slog mig som lidt underligt.

Du er meget regelret med hvor man må gå henne. Men når du skriver om strande så ryger din ære og du skriver at der ser du intet forkert i at søge uden tilladelse

Nu ejer jeg et stykke strand på xxx. Og jeg bli’r sgu lidt varm indvendig når jeg læser dette.

For det første så betaler jeg ejendoms skat af området. Jeg har intet imod at folk bader og hygger sig på mit område, men hvis folk begynder at udvide deres måde at benytte min strand på, hvor skal jeg så stoppe.

Det er lidt det samme som med hundene. Jeg har intet imod at folk medbringer hunde på min strand. Men lige pludselig opdager jeg ved en optælling at der faktisk på en god dag i yngle sæsonen løber ca. 70 hunde løs i klitterne. Selvom der er skilte der forbyder løse hunde.

Så hvis der er nogen der har lyst til at detektere på stranden, så er det mindste man kan gøre, at finde ud af hvem der er lods ejer og at spørge om det er ok at søge der. (Det tager kun 10 minutter på areal info.dk).

Du spørger vel også lodsejer om lov hvis du vil gå på en mark med arkæologisk fund???

Mvh. XX

Jeg svarede naturligvis straks på henvendelsen:

Hej XX

Tak for roserne til resten af hjemmesiden 🙂

Du har helt klart en pointe. Jeg vil lige tænke over det og se om jeg kan få rettet op på tingene i juleferien.

Det der er mit budskab er, at jeg ikke synes det skal være nødvendigt at forstyrre museer og offentlige myndigheder, blot for at kunne søge nogle timer på en strand i en sommerferie.

Jeg har i den forbindelse tænkt på strande, der er ejet af det offentlige – stat, amt, kommune, naturstyrelsen etc. Det synes jeg også til en vis grad fremgår af denne side:

http://bondejern.dk/detektor-tips/allans-strandlov/

Men jeg har i virkeligheden slet ikke tænkt på, at strande ved havet kunne være ejet af private. Det beklager jeg. Jeg troede havet og selve sandstranden var offentlig ejendom, men det kan jeg nu forstå, at det ikke er.

Der skal i øvrigt heller ikke være tvivl om, at hvis jeg får en løftet pegefinger omkring søgning på en af de store offentligt ejede strande, så vil jeg da straks forføje mig og søge de rette tilladelser. Så må bureaukratiet jo gå sin gang. Det har jeg dog aldrig oplevet, alle jeg har talt med har været positive, især når de ser, hvor meget affald vi detektorfolk fjerner fra strandene. Jeg har sågar oplevet folk der klappede når jeg tømte affald i skraldespandene og folk der spurgte om jeg var sendt ud af kommunen for at rydde op.

Jeg tror jeg har skrevet om strande i mange forskellige sammenhænge, så jeg skal lige have støvet igennem alle siderne, for at sikre at budskabet bliver rettet til, dér hvor det er misvisende.

Vi skulle jo nødig have skilte på strandene, der forbyder detektorfolk…

Mvh.

Allan

Epilog

Jeg har nu kigget på strandloven og ændret den indledende tekst i mit forslag til strandlov fra ”…dog kun på ferskvandsstrande der er ejet af staten, en region eller en kommune…” til ” ”…dog kun på strande der er ejet af staten, en region eller en kommune…”.

Hvis du oplever andre tekster på hjemmesiden, som er i modstrid med forslaget til strandloven, så er du meget velkommen til at gøre mig opmærksom på det!

8. december: Svensk visdom i indbakken

I dag havde jeg den glæde, at modtage en oplysende besked fra Tobias Bondesson. Tobias er en meget venlig og utroligt fundkyndig mand, som kunne tilføre mig værdifuld ny viden om 2 af de fund jeg har gjort i efteråret.

Det første fund er en lille ”malmgrydefod”, fundet i oktober ved Ry. Tobias beskriver denne således:

Det du beskriver som “utroligt lille “malmgrydefod”” er faktiskt foten til en korsformet fibel fra äldre germansk jernalder med et lille dyrhoved i enden. Det passer jo også godt med de andre fibelfund fra marken.

Det andet fund er et fragment af en ”vikingenøgle”, fundet på Thy Rally i september ved Vestervig Kirke, som Tobias beskriver således:

“Nöglen” fra Vestervig er et middelalders haengelås (bultlås) af en type jag nog aldrig set på DP i hvert fald:

http://www.ukdfd.co.uk/ukdfddata/showrecords.php?product=42630&title=barrel-padlock&cat=120

 

1000 tak til Tobias!

5. december: Højt til vejrs

Endnu en fredag uden sensationer. Turen gik til et højt beliggende sted nær Tebstrup, hvor en ung mand gerne ville prøve at gå med detektor. Det har vi haft dialog om i månedsvis, men nu blev det til noget. Det blev til lidt rustent jern og en god kop kaffe, ellers intet at rapportere. Den unge mand fik lov at låne min 705 i et par uger. Så må vi se om han rammer forsiderne, en af dagene 🙂

December er i det hele taget ikke nogen stor detektormåned for mig og de fleste andre. Af 124 fund jeg har afleveret til danefæbehandling er kun 2 fundet i december…

28. november: 1 stk. musketkugle

Jeg har engang fundet et stykke af en ragekniv fra bronzealderen i Hemstok. Nu, et par år senere, har Skanderborg Museum bedt os detektorfolk kigge lidt nærmere på dette område, det kunne jo være, at der ligger mere bronzealdergods, så jeg smuttede derud denne kolde fredag og slog et par slag med den gode, gamle XP Deus taktstok.

Jeg fokuserede på den lille bakke, hvor rageknivsfragmentet blev fundet og slog et par slag ud over marken i det tidlige aftenmørke. Et par timer blev der kastet i projektet, men lige lidt hjalp det. Turen var fundløs, bortset fra en aldeles nydelig og særdeles rund musketkugle.

Det må endnu engang konstateres, at en kop aftenkaffe smager ekstra godt efter en rask, kold detektortur.

23. november: Amdi Petersens hund

Manden med trailernøglen (se 26. oktober) har en mark. Denne mark ligger lige uden for Nørre Vissing og den ligger ikke helt dumt. Jeg har aldrig fundet ud af, hvor folk boede i Nørre Vissing i jernalderen, når man ser bort fra 3 romerske mønter, fundet på marken ved siden af mit hus, så i dag gjorde jeg et forsøg på at finde jernalderbyen, på manden med trailernøglens mark.

Det blev ikke i dag jernalderbyen blev fundet. Til gengæld fik jeg lavet en fin, indledende systematisk 2-timers afsøgning af den pågældende mark. Først en tur marken rundt og så på kryds fra hjørne til hjørne. Det indbragte et stort blyprojektil fra et remington gevær samt et sjovt lille hundtegn. Eller rettere, en kvittering fra skattevæsenet. En kvittering på, at en mand i 1969 har betalt skat for at have en hund.

Det drejer sig helt præcist om hund nr. 1513 i politikreds 41. En første søgning på nettet viste mig, at politikreds 41 fra indtil 1. januar 2007 var Holstebro politikreds, som dækkede området Holstebro, Lemvig, Struer, Thyborøn-Harboøre, Thyholm, Ulfborg-Vemb og Vinderup kommuner.

Aha tænkte jeg. Måske er det Mogens Amdi Petersens hund, der har smidt sit hundetegn på en jagttur til Nørre Vissing. Amdi har jo i mange år huseret i Ulfborg, før han i 2001 udvandrede til Storbritannien. Måske har også hans hund ønsket, at være lidt anonym?

Men ak, en ny søgning på nettet viste, at det først var 1. januar 1973 at Holstebro politikreds fik nr. 41. Hvilken politikreds der havde dette nummer i 1969 (som er mit fødeår), lykkedes det mig ikke at finde ud af.

21. november: Ornamenterede tenvægte

Trofast holder jeg ved fredagsturene. Ikke mindst denne, som var ganske særligt lys og mild. I dag var jeg inviteret til et helt særligt sted, som jeg længe har haft et godt øje til.

Jens fra Veng er fuld af initiativ, så han havde skaffet adgang til marken, som jeg havde talt varm om, og Jens havde desuden været så rar og uselvisk at sikre, at jeg også har adgang til at søge på marken.

Det blev til et par timers ”forundersøgelse” i skæret fra lyset, der illuminerer kirken, som ligger lige ved siden af. Jens havde egentlig lidt influenza, men satte fattet og tappert helbredet på spil, med henblik på at sikre landets arv fra fortiden.

Marken står med græs, som nogle venlige kreaturer har gnavet pænt i bund. Der var ikke mange signaler, men lur mig, om ikke der ligger spændende ting på denne og de nærliggende marker.

Dagens høst blev 2 ornamenterede tenvægte, som lå med 5 meters mellemrum, samt en malmgrydefod. Uden pandelampen ville høsten have været en enkelt tenvægt.

Mon ikke der ligger nogle mønter fra tidlig middelalder på denne lokation?

Jeg tror det! Og jeg er mere end villig til at bakke formodningen op med konkret handling!

 14. november: Dupskoen

Endnu en sort fredag. Igen sammen med Jens fra Veng, som var med på at følge op på succesen med borgerkrigsmønten for et par uger siden.

Endnu engang gav pandelampen bonus, denne gang i form af min første dupsko, som blev gravet frem sidst på eftermiddagen, i det allerdybeste mørke.

8. november: På tur med Romer-Poul

For en gangs skyld var der tid til en lille tur, på en lørdag. Først gik turen dog til Lokalhistorisk Arkiv, hvor der var den årlige ”Arkivernes Dag”. Derefter gik turen til Veng, hvor Poul Erik har dyrket et par marker (med detektoren), og fundet flere fine ting. For få dage siden gik han løs på en ny mark, hvor der sørme dukkede en romersk mønt op af mulden.

Det er den første romerske mønt, der er fundet i Veng, så jeg var glad for at få mulighed for selv at prøve at søge på den pågældende mark. Vi søgte i et par timer, uden de store resultater, men da vi havde arbejdet os gennem en hel masse af de mørnede majsstubbe skete miraklet. Poul Erik fandt endnu en romer. Denne gang i den anden ende af marken, 100 meter fra den første!

Vi sluttede af i et mægtigt regnvejr, som gjorde mig våd, helt ind til skindet. Men hvad betyder det, når der er en romer i bagagen. Tillykke til Poul Erik 🙂

7. november: Black Friday

Så gik turen til en spritny mark, hvor Michael Rønde, Den Store Fibelfinder Fra Galten, huserer. Desværre var der ingen fibler til hverken Michael eller mig i dag. Marken var ellers god nok, lige ved siden af en kirke. Majsstubbene var dog ikke gode ved os, men hvad gør det? Der har før vist sig fine fund i en majsmark!

Mørket sneg sig ind på os. Der blev tændt lys, men lige lidt hjalp det. Efter et par timer gik turen hjem mod kødgryderne, lyset og den varme kop aftenkaffe. Der er jo ikke gevinst hver gang, det skal også fortælles.

Vi prøver igen en anden gang!

5. november: Danefæbrev

Så tikkede mit 9. danefæbrev ind gennem den elektroniske brevsprække. Denne gang var det vedr. fund fra april 2011 og april 2012. Det indeholder den næsthøjeste danefægodtgørelse jeg har modtaget, for 12 fund, hvoraf de 8 er erklæret danefæ.

Det er med særlig interesse jeg læser, at et tabletformet vægtlod af bly fra vikingetid/middelalder vil blive udstillet på Nationalmuseet i 2015. Jeg har gravet mig ned i bunken af fotos og fundet det formodede vægtlod, se fotos under brevet. Det ser ud som om der er mønster på det, måske en kongekrone. Ingen tvivl om at Nationalmuseet skal besøges i løbet af 2015. Måske kan jeg spotte filuren?

Slet ikke dårligt!

31. oktober: Borger III fra Veng?

Fredagsturen gik til Veng i dag. Og hvorfor gjorde den så det? Jo, jeg havde i dag en aftale med Jens fra Veng, som er den glade ejer af en alt-for-lidt-brugt Minelab X-Terra 305 og som godt kunne tænke sig lidt moralsk opbakning fra én, der har lidt erfaring med at gå med detektor.

Det var en diset eftermiddag, da vi mødtes ved Kirken i Veng, så der var ikke meget tid at gøre med. Men vi kastede os ud i det, med krumme halse.

Jeg har fundet nogle af mine fineste fund på denne mark, men der kan jo være langt mellem guldkornene, så grunden til, at det blev netop denne mark var, at den står i stub og derfor er dejligt ”ren”. Det er jo slemt nok, at man skal søge i halvmørke, men hvis man oven i købet skal svines fuldstændigt til, så skruer man unødigt op for besværlighederne i sit liv.

Det blev til en god snak på marken og fundmæssigt blev turen krydret med en formodet borgerkrigsmønt. Jeg har tidligere fundet 2 sikre borgerkrigsmønter på den store mark, og de lå kun 50 meter fra dagens mønt. Det understøtter min teori om, at også denne grønne metalskive er en borger, selv om jeg ikke kan se nogen sikre tegn på, at dette er tilfældet.

Ud over mønten blev det kun til et fingerbøl og en knap. Endnu engang var det pandelampen, der holdt showet på scenen i den sidste times tid, frem mod kl. 18.00.

27. oktober: Guldhøjen, 4 år senere

Jeg abonnerer på det gode blad ”Skalk”. Et blad jeg varmt kan anbefale til alle danske amatørarkæologer. Klik her for at læse mere om Skalk!

Da Skalk nr. 5, oktober 2014 dumpede ind af døren (der udkommer 6 numre om året) var det mig en glæde, der overgår enhver forstand, at konstatere, at bladets første artikel var en 7 sider lang fortælling om ”Guldhøjen” på Fyn, hvor jeg for 4 år siden havde fornøjelsen af at deltage i det første Bifrost detektortræf.

Og endda med fotos af de 2 flotte bronzealder celte jeg fandt på stedet (side 6, de 2 til venstre). Tænk at hele 2 af mine fund nu er kommet i Skalk. Hvor er det da bare fantastisk!

Det var på alle måder en storartet tur, som faktisk lagde grunden til at jeg begyndte at opdyrke denne hjemmeside. Klik her, for at læse mere om turen til Sydfyn i 2010.

Og i dag er det da for resten også 4 år siden jeg bestilte min trofaste XP Deus. Hip hurra.

26. oktober: Trailernøglen

Dagens nødstedte person var en næsten-nabo i Nørre Vissing. Min flæskelaugsven lånte en trailer, nøglen blev overladt til Fruen (jeg anede ikke at trailere har nøgler…) – og pludselig var den væk! Var den mon tabt i gårdspladsens grus?

Man ved det ikke! Jeg blev tilkaldt med detektoren, der blev sat lys på gårdspladsen, pandelampen blev aktiveret. To lignende nøgler bliver fremskaffet, for at tjekke signalerne. Den ene giver fint signal, den anden gør ikke, idet den ligger under min diskriminationsgrænse på 2,5 på XP Deus.

Problemet er, at den mistænkte gårdsplads er fyldt med jern. Aner ikke hvorfor, men det er den. Det er en gammel brolagt gårdsplads, som for nylig er gravet delvis fri for et gruslag. Gårdspladsen er ét stort signal, specielt, hvis der ikke diskrimineres. Og i virkeligheden burde nøglen være synlig, men de små fyre har det jo med at gemme sig.

Ak, ingen nøgle blev fundet. Måske den senere dukker op i en lomme? Overvejede kort at kropsvisitere vennens Frue, men beherskede mig, til jeg kom hjem og kropsvisiterede i stedet min egen…

25. oktober: Firgårde, endnu et fibelfragment

Denne fredags fyraftenstur gik for 4. gang til Skanderborg Museums store forundersøgelse ved Ry. Gud ske tak og lov for min dejlige Garmin eTrex 20 GPS med det stjernedyre topografiske kort. Den tillader mig nemlig at holde øje med mine tidligere spor og gør det dermed nemt at finde ud af, hvilke baner jeg tidligere har gennemsniffet med den go´e, gamle XP Deus.

Der var ikke andre detektorfolk, der havde vovet sig ud i det disede halvmørke, denne sene eftermiddag. Til gengæld kunne jeg så koncentrere mig fuldt ud om søgningen, hvilket ofte er godt for fundraten.

Dagen kastede en række typiske fund af sig. Heriblandt 2 musketkugler af de runde, 2 ca. 1700-tals bæltespænder og 5 mønter. De 2 mest spændende mønter var en 1-skilling i sølv fra 1809 og en rigtig fin 1/24 speciedaler 1809 (ja, samme årgang), Frederik VI, sølv, til brug i Slesvig-Holsten. Sidstnævnte dukkede op under et minut efter, at jeg havde påmonteret den medbragte pandelampe. Så er den pandelampe da vist tjent hjem!

Dagens mest interessante fund, i forhold til findestedet, var et fragment af en jernalder bøjlefibel. Ikke noget stort stykke, ikke noget smukt stykke, end ikke et velbevaret stykke men dog et fibelstykke med nålefæste og lidt maltrakteret ornamentik.

Dermed har 4 besøg på stedet givet 3 fibelfragmenter fra yngre germansk jernalder og 1 romersk mønt.

Det er ærligt talt grundigt tilfredsstillende.

24. oktober: Guldringen ved Clausholm Slot

En kvinde i nød. Det var, hvad der var i den anden ende af røret, da jeg i lørdags tog min mobiltelefon. Kvinden var en svigermor. Hendes unge, smukke datters mand, her kaldet Svigersønnen, havde tabt sin vielsesring efter kun 2 måneders ægteskab. Muligvis i en skov ved Clausholm Slot.

Det var nogenlunde inden for min aktionsradius og efter en lille uge fik jeg den go´e, gamle Citroën C1 manøvreret nordpå, for at se om vielsesringen kunne findes.

Området, hvor ringen måske var tabt, var på størrelse med en håndboldbane. Svigersønnen havde arbejdet med en flismaskine i det halvhøje græs, og konstaterede kun fire dage senere, at hovsa, ringen var væk!

Fire dage er lang tid i en svigersøns liv, så der var berettiget tvivl om, hvorvidt ringen rent faktisk var tabt i skoven eller om den måske kunne være tabt i arbejdsgiverens værksted eller måske et helt andet sted. Der var de senere dage gennemført en større, manuel eftersøgning på værkstedsgulve, i skraldespande, i lommer samt ikke mindst ved gentagen gennemkravling af skovbund med næsen i græshøjde. Hvert et stykke flis i skovbunden var blevet vendt. Hver et strå skubbet til side. Hver en frø skræmt væk. Men ingen ring.

Jeg mødtes på det formodede gerningssted med en minibus fyldt med Svigersønnens spændte familiemedlemmer, heriblandt hele 3 små børn, som var det imponerende resultatet af kun 2 måneders lykkeligt ægteskab!

Der var ikke andet at gøre, end at søge området igennem fra en ende af. Der blev søgt og søgt. Ikke ét eneste signal, fik jeg. Før på næstsidste bane, hvor der var et fint signal. Og vupti, dér lå ringen. ”Helle, 9/8 – 2014” stod der. Jo, den unge smukke datter hed Helle, så det var nok deres ring 🙂

Sjældent har jeg set magen til jubel. Der blev hoppet og danset. Et rent eventyr, var det. Så det var en glad detektormand der kørte hjem, efter at have gjort sin spejderpligt.

En uge senere fik jeg denne besked fra Svigermoderen:

Tusind tak for billederne, de er sjove at have. Jeg har været inde og kigge på din hjemmeside en del gange og endnu en gang tusind tak. De er bare så glade og taknemlige fordi du har fundet den. Vi snakker bare så tit om den dag, det er ikke rigtig gået op for os endnu, at man kan være så heldige. Rigtig god dag.

22. oktober: Pandelampeopgradering

Inspireret af detektorturen den 13. oktober har jeg nu indkøbt en lidt kraftigere pandelampe, end den gamle jeg havde på lager. Tanken er, at med en god pandelampe kan jeg, uden at virke overdrevent nørdet, udvide søgetiden med en time eller to ved mørkefald. Så længe det ikke er for koldt i hvert fald. Og i disse dag er det faktisk ret lunt, også efter kl. 17.

Det er min foreløbige teori, at de gode metalfund ikke kryber i skjul efter solnedgang.

Pandelampen er virkeligt nem at have med at gøre. Den har ingen problemer med at levere alt det lys, som en detektormand har brug for! Lysstyrken kan justeres efter behov via en skrueknap bag på batterikassen og 250 lumen LED lampen kan justeres til at lyse bredt lige foran dig eller til at oplyse en sti 160 meter frem. Lampen vejer 164 gram, kan lyse i mange timer på et sæt batterier og kan nemt bruges sammen med hue og hørebøffer. Og så kan den hænge i bæltet, indtil det bliver mørkt.

17. oktober: Aflevering af danefæ

I dag var der så aflevering af halvårets danefæ på Skanderborg Museum. Det var alligevel blevet til nogle sager, selv om megen god detektortid, som sædvanligt, er forduftet på marker uden fund. Sådan er livet for en stakkels, ensom detektormand….

13. oktober: Firgårde, fibelfragment

Efterårsferie for Frue og børn. Far alene hjemme (efter arbejdstid). Hvad gør man så? Jo, der kun ét at gøre!

Lige lukt ud på ”romermarken” i Ry. Ingen andre detektorfolk at spotte, men på med den krumme hals og ud over stepperne med mig.

Sikke et svineri. De seneste dages regn betød at store mængder mudder kontinuerligt blev overført fra terrænet til alt medbragt tøj og grej. Til sidst satte det endda ind med regn, samtidig med at mørket i stærkt stigende grad faldt på. Et problem der til dels blev imødegået af min gamle pandelampe, som nu fik nyt liv som detektortilbehør.

Og hvad kunne det så blive til af fund? Jo, lidt dukkede der skam op!

Først en temmelig tung ”tenvægt” i bronze, samfulde 20 gram vejer den.

Derefter en utroligt lille ”malmgrydefod”.

Sidst men ikke mindst, endnu et fragment af en fibel. Denne gang af en pladefibel, som jeg antager er fra yngre germansk jenalder. Det særlige ved denne fibel er, at den kun gav signal ved sving fra højre mod venstre, ikke omvendt. Der har måske ligget et søm i vejen, eller måske fiblen har stået på skrå? Man ved det ikke! Men velkommen, det var den bestemt!

10. oktober: Fyraftenstund har sølv i mund

Så lykkedes det mig for første gang i år at finde hele 3 flotte sølvmønter på én dag. Oven i købet på under 3 timer.

Den første var en flot 2-skilling 1784.  Det er altid utroligt dejligt at starte en detektortur med sådan en dejlig, flad sølvbasse. Det er noget, der får de gamle smilerynker til at knage godt og grundigt i fugerne.

Den anden sølvmønt der dukkede op, var en ikke mindre fin 2-skilling fra 1756. Disse 2 mønter alene ville kvalificere en alt for kort eftermiddag til at være en stor succes. Men det skulle blive langt bedre!

Kronen på værket var nemlig endnu en 2-skilling, men denne var væsentligt større end de andre og den viste sig, efter blid skylning under vand, at være en Christian III mønt slået i København i 1536. Dermed er den lige akkurat kvalificeret som danefæ, idet alle mønter ældre end 1537 jo er danefæ.

Ud over disse dejlige sølvmønter blev det til yderligere et par møntfragmenter, heriblandt formentlig den ældste af mønterne. Mon ikke vi her har fat i et “omskåret” eksemplar af den lille Erik af Pommern kobbersterling fra ca. 1422?

Nu var jeg så helt på toppen, men mørket tvang mig tilbage til bilen og dens, trods alt, stærkt lokkende indhold af Ritter Sport med hasselnødder.

4. oktober: Midgaards Rally 2014

Årets store Midtdetekt arrangement foregik i år ved Hald Hovedgaard. Her har i århundreder ligget en række voldanlæg, som har flyttet rundt i området. Der burde derfor være mulighed for at finde en bred vifte af danefæ. Ikke mindst når man tager i betragtning, at der normalt ikke må søges med detektor på stedet. Læs meget mere om Midgaards Rally 2014 i denne artikel.

3. oktober: Commodus kommer til Ry

Den 26. marts 2010 fandt jeg en romersk mønt i Nørre Vissing. Det var den 3. i rækken. Der skulle gå 1656 dage før den næste dukkede op. Det var i dag og det var i Ry, hvor Skanderborg Museum er i gang med en stor forundersøgelse.

Vi var 3 detektorfolk på stedet, da mønten dukkede op. Jeg havde på forhånd proklameret, at hvis jeg fandt danefæ ville jeg fløjte én gang med min trillefløjte. Hvis jeg fandt guld, ville jeg fløjte 2 gange. Da mønten dukkede op kiggede jeg på Tonny Laursen, som befandt sig 25 meter væk. Ikke længere end jeg kunne råbe, men ingen skulle fratage mig fornøjelsen ved at fløjte, og sådan blev det.

Tonny fik at vide, at jeg stod med en romer i hånden og imens jeg hev telefonen frem for at tage et foto af den lille fyr kravlede Tonny hurtigt op på toppen af en bunke jord og styrtede derefter på hovedet i en meterdyb søgegrøft. Da jeg hævede hovedet fra telefonen kunne jeg således høre svag stønnen og se et par grønne gummistøvler der stak op af en søgegrøft. Tonny tog heldigvis ingen nævneværdig skade.

 

27. september: Vikingemønt

I dag var jeg på jagt efter en markedsplads nær mit barndomshjem. Jeg hørte om stedet, da jeg gik i skole, men jeg har aldrig vidst, hvor stedet lå.

Jeg tog derfor fat i det lokalhistoriske arkiv, hvor en af mine gamle lærere fra folkeskoletiden huserer og fik via ham kontakt til den person der ved allermest om lokalhistorien på egnen. Han fortalte mig, hvor arkiverne siger at markedspladsen skulle ligge og jeg fik lejlighed til at afsøge området i 3 timer, indtil mørket faldt på. Efter denne afsøgning stod jeg med et bæltespænde fra nyere tid og en dejlig, om end bøjet, vikingemønt.

Da jeg kom hjem fik jeg mønten dateret af Tobias Bondesson, hvis far har fundet en tilsvarende mønt. Mønten er en pfennig slået i den tyske by Duisburg, lidt nord for Köln, af Kejser Konrad i 1027-1039. Dvs. i Knud den Stores tid (1018-1035) eller måske Hardeknud (1035-1042).

Jeg vil tro, at hvis der har ligget en markedsplads på stedet, så ville jeg have fundet flere mønter. Den teori agter jeg at arbejde videre med. Der er jo også andre steder i byen, hvor markedspladsen kan have ligget…

19.-21. september: Thy Rally 2014

Så blev det tid til Thy Rally 2014. En ny oplevelse for mig og i år med hele 75 deltagere. Der blev afsøgt en lang række marker i nærheden af Limfjorden i pragtfuldt solskinsvejr. Et dejligt aflappet arrangement med deltagelse af gode detektorkolleger fra Sverige, Norge og Danmark. Læs meget mere om Thy Rally 2014 i denne artikel.

17. september: Tre skelpæle i Sjelle

I dag gik turen til Sjelle, hvor en lokal bondemand i sin tid har udstykket en grund, med henblik på at bygge en villa, når han blev gammel. Han er ikke helt ung mere, men har droppet villaen og har i stedet solgt grunden. Og så kunne den nye ejer jo godt tænke sig at se nogle skelpæle…

Forarbejdet var gjort godt. Den lokale bondemands opmåling var ganske præcis og de 2 første skelpæle, ude ved vejen, dukkede meget hurtigt op. Den tredje var til gengæld banket grundigt ned i marken for ikke at ryge i ploven, så den gjorde knuder. Heldigvis var også denne målt nogenlunde rigtigt ind, så da jeg skruede ned på 4 kHz og fik gravet en håndfuld søm op, dukkede der et svagt signal op på det rigtige sted. Og snart et stykke træ, som var banket ned i skelpælen.

Skelpælen blev fundet og målebåndet viste, at den var godt 40 cm under jordoverfladen! Jow, jow!

5.-8. september: Bifrost 2014 på Tunø

Så løb Bifrost 2014 af stabelen. Det var 5. år jeg havde glæden af at deltage, og var vi mange, der havde set frem til i lange tider.

Arrangementet var som altid godt planlagt med færgefart, overnatning, bespisning, fundopmåling, deltagelse af dygtige arkæologer osv. osv. Al mulig ros til arrangementskomiteen, som endnu engang havde lagt et stort og uselvisk arbejde i at få det hele op at stå. Tak, tak, tak, herfra.

Der er aldrig nogen fundgarantier på den slags arrangementer og 2014 blev da heller ikke det mest fundrige Bifrost arrangement i historien, når man ser bort fra kolde kontanter. Men når der er 50 detektorfolk af sted, så dukker der altid noget spændende og uventet op af jorden og det gjorde der bestemt også på Tunø. Læs meget mere om Bifrost 2014 på Tunø i denne artikel.

31. august: Fensten

Så gik turen med Midtdetekt og Moesgaard Museum til Fensten, med den mission at finde et formodet voldsted i området. Vi stillede med ca. 7 mand og en kvinde (hvem tæller) og fik lidt baggrundsinformation af Moesgaards udsendte.

Området er for nylig støvet igennem med et magnetometer (eller noget i den retning) som gav visse indikationer, at følge op på. Starten gik og kastede umiddelbart ikke meget af sig. Men i det angivne hjørne af marken var der en hel del af det ”rigtige affald”, dvs. slagger af bronze, blyrester og den slags. Og mellem disse affaldslag lykkedes det at finde en borgerkrigsmønt (jeg fandt den….), hvilket højnede moralen i en sådan grad, at yderligere 5 mønter fra begyndelsen af 1300-tallet dukkede op. Heriblandt en flot engelsk sterling, fundet af Per Knudsen.

Jeg fandt ikke yderligere mønter, men Ib Krause-Kjær førte sig frem med 3 borgerkrigsmønter og Jimmy Friis og hans assistent fik også fundet et eksemplar, vist nok det første fra den kant, så det var stort. Der dukkede derudover et par vægtlodder, en malmgrydefod og en tenvægt op af jorden, plus de ting jeg ikke lige fik set. Så man må sige at missionen lykkedes til næsten fuldkommenhed, voldstedet blev fundet.

Det eneste der manglede var nogle våben. Når man da ser bort fra den gamle 50 mm granat (gys) som Jan Rytter startede med at grave op.

PS – En efterundersøgelse inden såning af marken gav yderligere 2 borgere og en tenvægt, altså i alt 8 mønter fra 12-1300-tallet. Hvis der inden denne søgning manglede ca. 200 voldsteder i Østjylland, så mangler der nu ca. 199 🙂

29. august: På toppen igen

På tur med Poul Erik, for at se om der skulle være noget at finde på en bakketop, nær Poul Eriks barndomshjem. Der var i første omgang en håndfuld mønter fra både før og efter Poul Eriks barndom. Og en mulig tenvægt.

Dejligt stille vejr, men godt at vi havde regnjakker i rygsækkene, for der drev en våd byge forbi, som snildt kunne have gennemblødt enhver uforberedt detektormand!

28. august: En rigtig Morten Korch oplevelse

I dag var der besøg af Simon, William og John fra Kolding. Simon på 10 har længe haft lyst til at prøve at bruge en detektor og det blev så i dag, i strålende solskin.

Og det gik jo helt fantastisk. Vi drog ud på stubmarken ved siden af mit hus. Simon og William fandt på det første kvarter 2 x 2-øre, den ene fra 1927, den anden lidt svær at læse. Der dukkede også et par knapper op, og selv fandt jeg en fingerbøl uden top og en tenvægt. Så kom Bondemanden forbi med sin gravko og fulgte med i løjerne. Flere familier med hunde benyttede lejligheden til at krydse over stubmarken. Bondemandens ukrainske kraftkarl af en landbrugsmedhjælper kom ud på marken i sin Audi, efterfulgt af sin smukke, blonde, ukrainske kæreste med deres lille ny på armen.

Vi fik moralen banket i top undervejs med juice, chokolade og skumfiduser og så gik drengene da lige direkte hen og fandt en fin ½ skilling fra 1771. Det gav jubel og drengene strøg ned for at vise den til Bondemanden, som er meget børnevenlig, og stemningen var helt i top, da solen gik ned i horisonten.

Se det var et rigtigt eventyr 🙂

William, Simon, Carsten (lodsejeren) – Foto: John fra Kolding

William og Simon fremviser dagens fund, ½ skilling 1771 – Foto: John fra Kolding

25. august: 3 rigsbankskilling i sølv

Første efter-høst-tur på marken ved siden af mit hus. Dejligt at være tilbage på hjemmebanen. Lidt snyd, for her plejer der altid at dukke noget op. Og ganske rigtigt gav en enkelt times søgning en opvarmnings delfin 1-øre og som afslutning en dejlig 3 Rigsbankskilling fra 1842 i sølv.

Disse 3 rigsbankskillinger som oftest meget slidte, i hvert fald dem jeg finder, men denne er da til at genkende, selv om den var noget sort i betrækket, da den dukkede op af mulden.

22. august: Opfølgning

I dag skulle der følges op på den fine næbfibel som jeg fandt for 2 uger siden. Marken ligger lidt for sig selv og ved ankomsten var der bøvl med GPS´en, som forårsagede tænders gnidsel hos Deres udsendte.

Jeg går ret højt op i, at gemme mine spor samt at kunne se, hvor jeg tidligere har gået. Systemet blev genskabt på bakketoppen. Og det var en god ting, for jeg kunne bla. bruge sporloggen til at finde et tabt mini-SD kort (på størrelse med en lillefingernegl, ikke af metal), som jeg havde taget ud i forbindelse med en kaffepause og derefter tankeløst tabt. Ikke dårligt at genfinde en så lille genstand på en enorm mark.

Og så blev det da også til en 4-skilling 1854 i sølv. Men ingen fibler….

15. august: Saxild Strand

En rigtigt alsidig detektordag, har det været. Først har jeg en sjællandsk ejendomsmægler i røret, som ønsker at vide, om man kan finde en forsvundet olietank med en detektor. Så er der Fyns Amts Avis, der har en stor flok spørgsmål om danefæ.

Dagen afsluttes af en snak med en nordjyde, der vil vide, hvilken detektor han skal købe. Så har jeg da vist været hele landet rundt. Efter arbejde når jeg da også forbi Saxild Strand, hvor Christian fra Skanderborg har inviteret på møntjagt. Et nyindkøbt dykkersæt til XP Deus bliver prøvet af og kaster de første 22 kroner af sig, ude i vandet. Da jeg går i land bliver dagens høst rundet op til kr. 98,50.

Tak til Christian for initiativet. Næste gang afsætter vi tid til en burger, efter søgningen  🙂

8.-14. august: 3 x uendelig tomhed

Det er ikke hver gang man er på marken, at der dukker noget mindeværdigt op. Slet ikke!

Nu har jeg været på banen på 3 ”longshot” marker, uden at finde noget mindeværdigt. Den ene af markerne har desværre vist sig at indeholde en del metalaffald fra en nærliggende forbrænding, som giver “sølvmøntsignaler”. Det er sådan set en god øvelse i at finde ud af, hvad man skal diskriminere fra, når man søger. Man skal jo ikke give op så let, når marken i bund og grund ligger et spændende sted. Vi stiller tilbage til studiet….

7. august: Trælleborg

Fik i dag lejlighed til at besøge et formodet voldsted. Stedet hedder ”Trælleborg” på kortet og ligger strategisk godt placeret, lige ved en å. En grøft er under gunstige omstændigheder synlig på luftfotos. Den slags steder er svære at datere, men min vært/arbejdskollega Tonny og jeg gik på med krum hals, for at se om vi kunne være behjælpelige.

Da solen forsvandt og lodsejerens kaffe var drukket måtte vi konstatere, at det ikke blev i dag, at stedet skulle dateres. Ak nej. Men den gode motion er der jo ingen grund til at kimse af!

6. august: Næbfibel

Efter 20 minutter på en anden bakketop ligger der pludselig en dejlig fibel i stubbene. Meget lovende!

3. august: På toppen

Under fredelig afsøgning af en bakketop dukker denne op af mulden. En fibel? Man ved det ikke! Metallet ser ikke super gammelt ud, men man skal jo ikke spøge med den slags.

2. august: Strand D, besøg IV

Endnu engang lykkedes det at stampe lidt småmønt ud af Strand IV. Denne gang blev det til 28 kroner og 10 øre + en russisk mønt. Hemmeligheden er at holde styr på, hvor man allerede har gået ved tidligere besøg! Det betød så til gengæld at jeg måtte gå temmelig langt væk fra familien, for at få nyt sand under søgehovedet.

1. august: Slagmarksprojekt med Jimmy

På slagmarkssøgning med Jimmy Friis. En øvelse i at afsøge systematiske baner med 10 meters mellemrum. Ikke så nemt som det lyder. God ide at følge afgrødesporene, for ikke at fare vild på de 99% af markerne, der ikke er helt firkantede

31. juli: Rostock kommer på kortet

I dag gik turen til en ny mark, kaldet ”Sandmarken”. Marken står i stive kornstubbe, men det blev da til en enkelt runde. I det fjerneste hjørne af marken dukkede en halvkvalt sølvmønt op af jorden. Ikke en mønt, der vakte genkendelsens glæde.

Det skulle, til min store overraskelse, senere vise sig at mønten er slået i den nordtyske by Rostock.

29. juli: Endnu en…

…raps stubmark. Fik lidt sol på kroppen, imens jeg gravede mig igennem det, jeg formoder er et oppløjet depot af aluminiumskapsler. Endnu engang havde jeg vovet mig ud på en nyhøstet rapsmark. Endnu engang må jeg lide i et par dage, imens rifterne på mine ben kommer sig. Men det er til gengæld en spændende ny mark.

En enkelt skillingsmønt blev det til, og en masse kapsler. Men der skal nok komme mere, når rapsstubbene bliver harvet ned.

28. juli: Guldrings/runestensmarken

Var i dag tilbage på guldrings/runestensmarken, som i mellemtiden er blevet harvet. En tur rundt på en lille firhjulstrækker med lodsejerens søn gav os et overblik over de 2 mulige stenbunker, hvor en runesten kan ligge.

De er altså godt nok store, de stenbunker! Der skal vist mobiliseres en halv snes stærke mandfolk, hvis alle de sten skal flyttes et par meter. Men det skulle vel nok kunne lade sig gøre. På en god dag! Ting der taler for at runestenen kan genfindes:

• Marken hvor den er fundet ligger lige ved siden af Mesing Kirke
• Stenen havde tegn, der ikke kan genkendes, med 2 rækker bånd
• Der er tale om en førstehåndsberetning, fra en meget troværdig kilde
• Finderen kan rimeligt præcist udpege, hvor den blev lagt for mange år siden
• Der er ikke umiddelbart kendskab til nogen nyfundne runesten i Mesing og omegn
• Stenbunken findes endnu på samme sted

Ting der taler imod at runestenen kan genfindes:

• Stenen kunne ikke genfindes efter nogen tid, hverken af finderen eller af en person fra Skanderborg Museum
• Måske er stenen blevet fjernet, idet der er taget af bunkerne til fx fyld i bunden af en gylletank
• Der kan være tale om en nyere sten, fx en vejsten

Det er jo ikke hver dag man finder en runesten, så mon ikke der kan mobiliseres en passende eftersøgningsstyrke på et eller andet tidspunkt. Vi får se, vi får se. Ellers må jeg jo flytte dem selv!

26. juli: Guldringen og runestenen

I dag var jeg på besøg hos Niels, som er 79 år gammel, for at aflevere hans ring tilbage. Det gav en god snak og et par flasker god rødvin. En flaske for at finde ringen og en for at køre den hjem til Niels.

Det viser sig, at ringen er mistet i forbindelse med at Niels hjalp en gris med at føde for ca. 45 år siden. Niels havde som vanligt taget ringen af, lagt den ved noget halm og væk var den. Den mistænkes for senere at være røget på møddingen og derfra ud på marken ved siden af kirken, cirka 350 meter fra gården.

Pludselig siger Niels, at han da nok tror vi skal kunne finde noget på den pågældende mark, ”for på den mark fandt han engang en runesten! ” Jeg spørger så med bævende stemme: ”Øh, en runesten, siger du?” ”Ja”, siger Niels. ”En sten med sådan nogle tegn der ikke kunne læses, skrevet i to bånd oven over hinanden”. Og så viste han mig en sten, som var lidt mindre, så jeg vil gætte på at stenen er ca. 20×30 cm stor.

Jeg spurgte så, hvor den sten er blevet af og fik at vide, at den blev smidt hen i en bunke med marksten. Niels har senere fortalt en mand fra Skanderborg Museum om runestenen, og han var ”blevet helt grøn i hovedet”, men det var ikke lykkedes Niels at finde stenen igen og formentlig heller ikke museumsmanden, for der mig bekendt er ikke registreret nogen runestensfund i Mesing. Jeg fik så en forklaring på, hvor den pågældende stenbunke lå.

På vejen hjem kunne jeg konstatere, at der stadig ligger en stenbunke i det pågældende område.

Hmmm. Fortsættelse følger…

25 juli: Strand D, besøg III

Efter en dag på marken er vi tilbage i trædemøllen på Strand D, Fruens foretrukne. Der burde ikke være mere at finde her, men en tur langt ud i horisonten gav alligevel 28 kroner og en solid sølvring, med nogle let beskadigede simili sten.

Giv aldrig op!

24 juli: Slagmarken og guldringen

Endelig en tur på et par rigtige marker. Lidt varmt, men pyt.

Slagmarken

Dagens første mark var første stikprøve i forhold til at lede efter de slagmarker, hvor fundene i Illerup Ådal kommer fra. Naturligvis i samarbejde med Skanderborg Museum. Spørgsmålene er i den sammenhæng mange, fx, hvor man skal lede, hvor grundigt man skal søge, hvordan man skal holde styr på, hvor der er søgt osv.

I første omgang gik jeg en tur på en raps stubmark med 25 meter mellem søgesporene. Læringen af den tur var nok, at det er bedst at gemme raps stubmarker, til de er harvet. Og at 25 meter mellem søgesporene er temmelig meget. Det er nok bedre, at vi stiller nogle flere folk, som i samarbejde tøffer nogle marker igennem. Mere herom senere.

Dagen gav kun 1 fund, en musketkugle, som det lykkedes mig at miste igen i en kaffepause…

Guldringen

Efter den hårde tur på en dum raps stubmark tog jeg ud på en anden raps stubmark. Så klog er jeg! Den ”nye” mark ligger ved siden af en kirke, så jeg kunne slet ikke vente, da jeg fandt ud af, at den var høstet. Eller rettere, ved at blive høstet.

Det viste sig, at mejetærskeren tøffede rundt derude endnu, men jeg tog mod til mig og begyndt at søge på de høstede arealer. Med et vågent øje til den drabelige mejetærsker. Det gav en masse fine signaler, som desværre alle var fra smeltede aluminiumsstumper. Der er kørt kompost på marken fra en forbrændingsanstalt på et tidspunkt. Som desværre har indeholdt disse metalstykker. Meget generende! Men bedst som det hele så mest sort ud dukkede dagens eneste hæderlige fund op, en fin, blank guldring.

Ved første øjekast kunne jeg kun se tallet ”585”, så jeg antog at det var tale om en anonym guldring på ca. 2,5 gram fra ca. 1950. Men da jeg kom hjem siger Fruen: ”Der står noget i den….!” Herefter konfiskerer jeg straks ringen og fremtryller min største lup. Graveringen inde i ringen lyder: ”Asta 24-12-60”.

Fruen påpeger, at det nok er en forlovelsesdato, idet man jo sjældent holder bryllup juleaften. Dette skulle senere vise sig at være korrekt. Jeg ringer til lodsejerens søn, med hvem jeg tidligere på aftenen har nydt en kold øl, imens vi glædede os over fundet af ringen. Han kontakter sine lokale forbindelser og snart stod det klart, at der har arbejdet en Asta og hendes mand Niels på gården i mange år. Begge er for længst gået på pension.

Men ikke nok med det. Jeg får udleveret adresse og telefonnummer på ægteparret, som bor i en nærliggende by og som er blevet kontaktet og har bekræftet, at Niels har mistet sin vielsesring tilbage i 60´erne.

Fortsættelse følger 🙂

23. juli: Strand D, besøg II

Fruen er blevet glad for Strand D, så der endte vi igen. Fundforventningerne var derfor ikke store. Men en lille tur i vandet med antennen gav 2 stk. norske 20 krone mønter, i alt 40 norske kroner. Et meget stort fremskridt, ikke mindst procentuelt.

Vejret var langt mere stille end dagen før, og det må i det hele taget konkluderes at det er bedst at søge ude i vandet i stille vejr. Det kan konstateres at signalet fra en mønt går meget fint igennem fra dybet. Men det er lidt nevepirrende at have kontrolenheden så tæt på vandet, selv om den er pakket ind i et vandtæt etui. Og det går meget langsomt, når man skal svinge en detektor i delvist usigtbart vand, med påvirkning af bølger, tang og vandmænd.

Dertil kommer den psykiske side af sagen. Man skal kunne leve med en vis interesse fra offentligheden 🙂 Også gravningen med en håndskovl stiller visse krav til motorikken.

22. juli: Strand D, besøg I

I dag gik turen til en noget mindre strand. Den gav da også kun 21,00 kroner. Til gengæld fik jeg lejlighed til at gøre forsøg med at søge i vandet. Jeg påmonterede en stump ledning, som jeg købte sidste år i en webshop, som skulle sende signalet fra det trådløse søgehoved op i den frie luft til kontrolenheden.

Fandt en enkelt fyrfadslyseholder, men ikke andet. Måske jeg skulle forsøge mig med en mere populær strand. Det skal siges, at bølgerne gik lidt højt (i vandet) hvilket gjorde det lidt vanskeligt at styre det hele. Men man skal jo starte et sted, øvelse gør mester, al begyndelse er svær, man må ikke slå på folk med briller, etc. etc.

21. juli: Strand C

På min anmodning gik dagens strandtur til en ”ny” strand. Det viste sig at være en detektormæssig såvel som krabbemæssig succes.

Dagens høst var 198,25 kroner og et ikke nærmere defineret antal krabber. En venlig badegæst havde efterladt hele 45 (20+10+3×5) kroner i en lille bunke under sandet, som raslede dejligt i hul-skeen, da de blev gravet op af det tørre sand. Jeg fik endvidere en god snak med Ernst (tilgiv mig hvis jeg husker navnet forkert), detektormand fra Vejle, som også var på stranden med familien, dog uden detektor.

Det er nu så hyggeligt at være ved havet.

20. juli: Strand B

Så gik turen til en gammelkendt strand. Her kommer vist også andre detektorfolk, for den gav kun 45 kroner og en standard badeværelsesnøgle. Til gengæld var der mange folk på stranden, så det meste af tiden gik med at bade, fange krabber og læse Skalk blade. Først hen på aftenen var der plads til at en diskret detektormand kunne komme i nærheden af de gode områder. Dagens plusord er ”Sommerkjole” 🙂

25. juni: Høsten er i gang i Nørre Vissing

Den globale opvarmning banker stille og roligt på i Nørre Vissing. Høsten starter rekordtidligt. Bondemanden fra Højgaarden havde set mig kæmpe med at svinge detektoren gennem højt græs på en bakkeskråning. Men han er flink, så han ringede for at glæde mig med, at nu kunne detektormanden godt komme på rigtig stubmark.

Desværre er marken forpagtet og ejeren har ikke givet OK (har spurgt!), men mon ikke også snart at andre gode marker begynder at blive høstet? Jeg foreslog bondemanden, at nu kunne han måske nå at høste 2 gange på samme mark i år. Først grinede han, men så begyndte han at overveje at så majs 🙂 Ja, ja. Den globale opvarmning åbner nye muligheder for bondemanden. Og detektormanden!

Jeg kommer til at tænke på den gode gamle, måske profetiske, Shubidua sang fra min barndom:

Ta’ til Costa Kalundborg hvor de slanke palmer staar og svajer blidt for brisen bag Jens Hansens bondegaard.

10. juni: Metalbestemmelse ud fra massefyldemåling

Ved Nationalmuseets arrangement d. 31. januar traf jeg Flemming Jenle, som generøst tilbød mig at skrive en artikel til min hjemmeside om metalbestemmelse. Fire dage senere tikkede artiklen ind i min e-mail. Nu, kun 127 dage senere, har jeg fået artiklen lagt ind på hjemmesiden.

Artiklen gennemgår flere metoder til metalbestemmelse ud fra massefyldemåling og føjer en del til min viden om emnets mere kuriøse hjørner. Fx at vandets temperatur ikke er uden betydning!

Klik her for at læse artiklen!

6. juni: Strand A

Ah, en dejlig tur på en ”ny” strand på vej hjem fra arbejde. Det gav lidt motion til den go´e gamle detektorarm samt 206 kroner i klingende mønt. Plus 2 euro, den obligatoriske ske og et par ringe, hvoraf den ene er en billig ring og den anden er en ”dykker-ring” af gummi med en magnet på toppen. Ingen anelse om, hvad den er til.

2. juni: På besøg i en udgravning

Var i dag forbi en udgravning foretaget af Skanderborg Museum, for at se om der skulle gemme sig noget metal, som man har overset med de små teskeer. Jeg kan forstå at man har hidkaldt 2 detektorfolk for at se om der er forskel på, hvad de forskellige folk/detektorer finder på stedet.

Afventer i spænding om min kollega har fundet andet end jeg. Jeg fandt ikke de store signaler, må jeg sige. Men selskabet fejlede ikke noget!

1. juni: Søgespor på marken

Forsøgte i dag en desperat søgning på de tilgroede kornmarker. Gik simpelthen en lang tur gennem en række brede hjulspor fra landbrugsmaskinerne på en større ”ny” mark. Det gav faktisk lidt småfund af bæltespænder, patroner mv. Men denne hjulsporsjord er ret hård at grave i, idet den jo er godt komprimeret af de tunge køretøjer.

Og det er svært at svinge ret meget i de 50 cm brede spor. Det giver hurtigt en unormal belastning af skulderen. En kedelig sideeffekt er desuden, at sådan nogle kornstrås kradsen på de blege, shortsklædte detektorben giver en kedelig efter-kløe som varer i et par dage.

Måske bedst at gå sådan en tur i lange bukser / køligt vejr….

28. maj: Den gamle mølle

En nabo arbejder på et laboratorium der ligger på en grund, hvor der tidligere har ligget en mølle. Til grunden hører de gamle mølledamme. Snip, snap snude, i dag var jeg derude!

Der gik kun få minutter, så var mine sko totalt druknet i mudder. Bregnerne på stedet gik mig til halsen og overalt lød der klukken af utallige små vandløb. Ikke så godt. Da jeg havde kæmpet mig gennem junglen dukkede en solid skovsti frem mellem bladene. Gud ske lov! Let dryppende svingede jeg hen af stien og gik i gang med minutiøst at tømme den for værdier.

Der dukkede snart en håndfuld mønter frem, sammen med en halv snes patroner af forskellig kaliber. Den fineste af mønterne var en 10-øre i sølv fra 1899. Den var sort som kul, da den dukkede op, men efter nogle minutter i citron er den blevet helt fin.

9. maj: Nysåede marker

Fredag = detektordag. Sådan er reglen. Det står i paragraf 7 i Detektorloven…. Denne fredag gik jeg en tur på et par nysåede marker ved Veng. Det blev til ca. 3½ time på marken og dagens bedste fund blev en fin knivendedup fra ca. 15-1600 og en flot sølvmønt, en II skilling 1715.

Endnu engang havde jeg glæde af sporlogningen fra de tidligere år, som gav mig mulighed for at gøre søgegitteret på de 2 afsøgte marker lidt mere finmasket. Flere og flere marker lukker til med afgrøder. Snart må jeg søge nye græsgange i skove, på strande og på græsmarker.

7. maj: Skanderborg Møntsamlerforening

Turen gik her til aften til Vestermølle ved Skanderborg Sø, hvor Skanderborg Møntsamlerforening holder til. Møntsamlerne mødes den første onsdag i hver måned og denne gang havde de bedt undertegnede om at fortælle lidt om metaldetektorer.

Vi startede med at gå en tur med detektoren på græsplænen ved siden af Vester Mølle og det kastede en del fund af sig. Herunder et par fine kapsler, sølvpapir og et patronhylster. Men også en medalje og en 10-krone fra 1992.

Herefter holdt jeg en times indlæg med informationer om detektorudstyr og fund fra lokalområdet. Der dukkede nye, spændende røverhistorier op fra steder jeg troede jeg kendte, herunder en historie om en nazist der gravede en formue i sølv og guld ned ved et stort egetræ på et sted jeg i første omgang ikke vil nævne her.

Aftenen sluttede med en møntauktion, hvor 321 mønter var under hammeren på ca. 35 minutter. Det med møntauktioner har de vist prøvet før på Vester Mølle!

6. maj: Skanderborg Museum

Denne aften gik turen til Skanderborg Museum, som nu skruer yderligere op for charmen over for os detektorfolk. ‘ Ikke mindst Louise, som var fortryllende!

Der var som vanligt kaffe og kage og en virkelig god stemning. Det er skønt for os detektorfolk, at vi altid er så velkomne med vores sager.

Et af punkterne på programmet var at ”Allan Faurskov fortæller om sin fremgangsmåde udi detektering, registrering og overdragelse, og om hvordan han bruger GPS-tracking i sin detektering.” Så det gjorde jeg.

Herefter var der indlæg fra Ejvind Hertz om slagmarksarkæologi og de hertil knyttede søgemuligheder. Virkeligt spændende. Og så blev der oprettet en Facebook gruppe for de detektorfolk der er tilknyttet Skanderborg Museum, søg efter ”Detektorgruppen Skanderborg” på Facebook, hvis du ønsker at være med.

2. maj: Plan A: Voldstedet Sandgravvold

Var denne fredag en tur på voldstedet Sandgravvold. Det blev til 5 ½ time efter arbejde. Sagen er den, at voldstedet er blevet beplantet med pil og poppel, som om føje år skal blive til brændsel. Dette er stærkt hæmmende for detektorvirksomheden på stedet.

Og dog. Netop nu, hvor den omkringliggende sø er pumpet tør efter vinteren dukker en relativt jomfruelig søbund op af dyndet. Kun pilene står flot, ukrudtet er druknet. Så der er lige en bane på 40 meters bredde til en vågen detektormand (mig…). Det skorter ellers ikke på forsøg på at sabotere min tur.

• På selve dagen tikker en tilladelse til at gå ved en nedlagt mølle ind pr. e-mail. Jeg vakler, men slår koldt blod i vandet og holder fast i voldstedsplanen.
• Jeg løber ind i beboerforeningens formand, som opfordrer mig til at deltage i dagens arbejdsdag på byens fællesarealer. Jeg afslår koldt, med henvisning til vigtige detektorplaner. Man må jo prioritere…
• Der kommer en opfordring fra Chefen om at deltage i fredagsbaren, som afholdes af vores afdeling. Samt et ønske om frivillige til at rydde op bagefter. Jeg deltager i 15 minutter og rydder op efter mig selv…
• Fruen beder mig hente sønnike hos en kammerat kl. 20.00. Jeg ringer hende op kl. 19.30 og beder hende tage sig af sagen. Jeg kan lugte sølv.

Og ganske rigtigt, 2 minutter efter at røret er lagt på, dukker en engelsk Penny Longcross fra 1300-tallet frem af mulden. På dette tidspunkt har jeg i 4 timer søgt udefra-og-ind mod borgen, hvilket har givet 2 malmgrydefødder og et par bronzestykker med kraftig forsølvning. Strategien er at søge i områder der ikke tidligere er afsøgt.

En beslutning der lettes en del af det faktum, at selve borgen er overgroet med højt ukrudt. Altså kan man ikke blive fristet til at søge på selve voldstedet. Jeg har i dagens anledning lagt alle tidligere spor fra stedet ned på min nye Garmin eTrex 20 og aktiveret sporene.

Dermed kan jeg hele tiden se i realtid, hvor jeg tidligere har gået, både i dag og de 4 foregående sæsoner. Hip hurra for sporlogning. Især på et sted som dette, som aldrig pløjes.

Dagen slutter i den fuldendte triumf, da endnu en Penny Longcross dukker op, denne gang et eksemplar fra Irland, cirka 1250. Min første af denne type. Yes!

25. april: Flæskelaug

Jeg forsøger at reservere fredag efter fyraften til at gå en tur med detektoren. Dette kunne dog ikke lade sig gøre i dag, idet jeg naturligvis, for 14. år i træk, deltager i Nørre Vissings Flæskelaug for Mænd. Ingen musik. Ingen damer. Blot sild og snaps, fadøl, stegt/røget/paneret flæsk med kartofler og persillesovs. Og så lige en kop kaffe at gå hjem på.

Og minsandten om ikke en flink lodsejer helt selv nævner, at han da har 500 hektar jord, som jeg gerne må gå på. Livet er skønt!

23. april: Samfundstjeneste

I dag gik turen til 2 forskellige Aarhus-forstæder, med henblik på at hjælpe fortabte medborgere.

Ringen

Første opgave gik ud på at finde en vielsesring, der var tabt i forbindelse med fredelig plantning af hæk. Ringen blev oplyst til at være af sølv, veje ca. 9 gram og den formodedes tabt i 0-40 cm. dybde på et 20 meters hæk-stræk. Ringens Herre var så venlig at rulle det stålhegn sammen, som gik langs hækken, imens jeg gjorde udstyret klar.

På med det lille søgehoved og så af sted. Det var blot at gå langs hækken med søgehovedet ved jorden og så håbe, at der ikke var for meget affald i jorden. Efter 45 sekunder kom det første udslag. 1 stk. vielsesring i 5 cm. dybde. Manden var glad, Roger and over og videre til næste forstad!

Nøglen

Næste opgave var en forsvunden nøgle til en Renault. Nøglen blev sidst set for 14 dage siden, hvor den var legetøj for et 2-årigt barn. Siden er den ikke set og formodningen var, at den kunne ligge i en indkørsel med et tykt lag grus, alternativt i haven.

Efter 1½ time var nøgle ikke dukket op. Til gengæld havde jeg fundet en håndfuld mønter i græsplænen (uden at grave, der ligger sikkert flere) samt en Ruko-nøgle, en rusten cykelklokke samt div. affald.

Fruen i huset fik ikke sin nøgle, men i stedet en flot 5-øre fra 1874 som lå i et blomsterbed. Jeg fik selv lov at beholde en fin 1-krone fra 1939, jeg kan så godt lide de flotte guldfarvede kronemønter fra 1930´erne. Lad os alle håbe at nøglen en skønne dag dukker op i en barnelomme eller en støvle.

22. april: Den Årlige Fridag

En længe ventet dag. Efter en lang, dejlig påske i Paris med familien var der en enkelt feriedag tilbage i posen, som skulle bruges sammen med min gode, gamle, trofaste kammerat, XP Deus.

Plan A var en græsmark, hvor jeg på et tidligere besøg fandt et par fine borgerkrigsmønter. På denne fine græsmark er aftalen med lodsejeren, at jeg får tilladelse til at søge fra gang til gang. Denne gang gjaldt tilladelsen af forskellige grunde frem til kl. 13.00!

Jeg startede kl. 10.00 og vejret var strålende. Desværre var søgeområdet befolket af en større flok kvæg, heriblandt hele 2 tyre. Det gav mig lidt udfordringer med at komme til at søge på de mest interessante arealer og til sidst havde jeg en stor tyr til at stirre mig ind i øjnene på ½ meters afstand. Heldigvis stod jeg på dette tidspunkt i lodsejerens have med et elektrisk hegn imellem tyren og mig.

Derefter valgte jeg at forlade stedet med henblik på at iværksætte Plan B.

Plan B var en stubmark, hvor der er mulighed for at finde bronzealdersager og nazi-ting. Desværre viste det sig, at bondemanden i smug havde sået afgrøder i stubbene, som i løbet af påsken var blevet for høje til at det var godt at svinge med en detektor. Noget af et tilbageslag for en nu lettere desperat detektormand. Men detektorfolk er jo ikke dem, der lader sig slå ud så let, så jeg måtte i hast udarbejde Plan C.

Det blev en tur hen til den nyharvede mark, hvor jeg før påske havde haft begrænset succes. Det havde jeg til gengæld ikke i dag. I mellemtiden var marken nemlig blevet sået og tromlet, så det var den rene golfbane at søge på. Og det gav da også anstændige resultater. I løbet af nogle timer dukkede der et par fibelfragmenter, en halv mønt og en tenvægt op. Plus et par andre spændende småting, heriblandt en fin 10-øre i sølv. Lidt ihærdighed betaler sig.

Møntfragment? Bagsiden er så godt som blank

Fibelfragment. Måske fra en vikingetids Skålfibel?

Fibelfragment, bagfra, bemærk nålefæstet

Ornamenteret tenvægtVed dagens slutning kunne Endomondo oplyse mig, at jeg havde tilbragt 6 timer og 57 minutter på markerne, havde gået 5,52 km, og forbrændt 1515 kalorier. Det er jo en win-win situation.

6. april: Oprensning – Veng

Det er ikke altid der er store ting i fundposen ved dagens slutning. I dag drog jeg glad ud på en mark, hvor jeg tidligere har fundet en håndfuld fibler. Håbet var at kunne supplere fibelsamlingen. Marken var nemlig nyharvet og selv om det kunne have været dejligt, hvis den var blevet pløjet, så kan selv en harve vel rive lidt nye ting frem i lyset.

Desværre blev det ikke til decideret forkromede fund, men en 3-skilling 1842 i sølv og en 1-skilling 1771 reddede da æren.

4. april: Vikingetid?

I dag var jeg inviteret på fyraftenstur med Poul Erik fra Ry. Fyraftens-vinden var desværre iskold og heftig, men heldigvis havde Poul Erik en “Plan B”. Efter aftale mellem Poul Erik og Skanderborg Museum besøgte vi en lokation, hvor der var læ for den stygge vind samt håb om at gøre et godt fund.

Poul Erik havde medbragt friske berlinere, det var en god start! Til gengæld havde jeg købt brikjuicer og et XP Deus klistermærke til Poul Erik, som han kan overveje om han vil klistre på sin bil eller et andet godt sted. Fundmæssigt blev det til et par enkelte interessante ting.

Først et stykke ornamenteret bronze, som jeg har svært ved at vurdere med sikkerhed. Men det kunne med lidt god vilje godt ligne noget vikingetidsornamentik. Dertil et stykke bly på 40 gram, som med lidt ekstra god vilje godt kunne være et vægtlod. Og gode viljer skal man ikke kimse af!

Vikingeornamentik? Nålefæste? Vægtlod? Bunden af vægtlod?

29. marts: tur med Skanderborg Museum

Skanderborg Museum skruede i dag, endnu engang, op for charmen, og inviterede til detektordag ved siden af en udgravet vikingegravplads. Håbet var at finde spor efter den bebyggelse, der har hørt til gravpladsen.

Vejret var skønt, marken var fin, kagen var fantastisk, selskabet var herligt, men vikingefund var der ingen af. Poul Erik Høgh fra Ry fandt en rigtig fin, norsk Christian VI 8-skilling fra 1730, en dejlig sølvmønt, som var så sjælden, at den røg til danefævurdering.

Selv måtte jeg nøjes med en 1-skilling 1771, men lidt har jo også ret. Fik desuden afleveret det seneste halvårs formodede danefæ, inden jeg måtte haste af sted til en aftale med Fruen på slaget 16.00. Hermed mine bedste hilsener til alle dem jeg ikke fik sagt ordentligt på gensyn til!

28. marts: Den forsvundne guldring

Slog et slag forbi Tove i Them, på vej hjem fra arbejde. En mand med en mission, var jeg. En kvinde i nød havde kontaktet mig. En guldring var forsvundet i forbindelse med noget havearbejde.

Afsted med mig! Vi startede med de steder, hvor der var størst chance for at finde ringen. De bede der var rodet mest igennem og det affald det havde kastet af sig, blev bippet igennem. Intet held. Og dog. Efter få sekunder fandt jeg familiens hemmelige husnøgle, under en sten 🙂

Der var kørt kompostjord på nogle af bedene, så jeg havde fornøjelsen af at grave et antal smeltede metalstykker op, som var varmebehandlede og garanteret sneglefri.

Og så kom forløsningen, da ringen dukkede op midt i et bed, hvor den egentlig ikke havde noget at gøre. Brede smil og et par flasker rødvin dukkede frem.

Guldringen tilbage i rette hånd

PS – Nogle dage senere modtog jeg en e-mail fra Tove med kontaktinformation på en af Toves venner, en lokal landmand ved Nr. Vissing, som jeg kunne kontakte med henblik på at søge på hans marker. Slet ikke dårligt!

1. marts: Månedens fund

Så havde jeg da lige fornøjelsen af at have leveret ”Månedens fund” på Skanderborg Museums hjemmeside. Det drejer sig om et fragment af en bronzealder ragekniv fundet ved Hemstok, nær Hårby.

Få fund har overrasket mig så meget som denne lille genstand, som lå nær toppen af en lille forhøjning. Egentlig ledte jeg efter ting med hagekors, idet tyskerne har huseret på stedet, men området har altså været populært i mange år.

28. februar: 4 dejlige mønter

Foråret starter iflg. kalenderen i morgen. Det er dejligt. Sidste år måtte jeg udsætte en længe planlagt detektortur som var planlagt til d. 31. marts, fordi der var frost i jorden. 31. marts er jo først om en måned, men der er da heldigvis ikke noget der tyder på mere frost.

Det er da også skønt at se, hvor mange fine fund der vælter op af jorden over det ganske land. Her må vi andre blot ydmygt forsøge at følge lidt med.

Krokus er en staude, der ofte betragtes som en løgplante, selv om dens overvintringsorgan egentlig er en knold

Det er jo fredag eftermiddag, min ugentlige mulighed for en detektorstund. Jeg havde planlagt at besøge en lodsejer, for at vise ham nogle fund, før tingene skal afleveres, men han var ikke hjemme, så jeg iklædte mig min magiske detektordragt og gik i stedet en tur ud på mandens mark.

To minutter! Længere gik der ikke, før jeg stod med en kobbersterling i hånden. Mon ikke vi så er i 1400-tallet.

Det vil tiden vise!

Kobbersterling Selvsamme kobbersterling

Ikke længe efter dukkede en lidt større mønt op, som senere viste sig at være en Søsling fra 1524, formentlig fra Malmö eller Landskrone.

Søsling, ca. 1524, Frederik I

Søsling, ca. 1524, Frederik I

Næste mønt var en fin 2-skilling fra 1660, så der var lige én til møntkassen derhjemme. Det er altid rart med noget at vise frem. Noget som alle kan forstå. Noget med et årstal på!

2-skilling 1660, Frederik III

2-skilling 1660, Frederik III

På sidste langbane blev det til endnu en spændende mønt, denne gang en ”borgerkrigsmønt”, formentlig fra 13-400 tallet. Det er ikke lykkedes mig at få den endeligt bestemt.

Endnu.

Borgerkrigsmønt, uidentificeret

Borgerkrigsmønt, uidentificeret

Ud over disse mønter var der ikke meget at berette. Enden af en kniv og et blomsterformet stykke bronze var hvad det kunne blive til.

Knivende?

Blomst

Men det er sandelig ikke hver dag at jeg finder 3 danefæ-mønter på under 2 timer, så hvem klager? 🙂

26. februar: Ólafur

For anden gang havde jeg besøg af en studerende fra Journalisthøjskolen, denne gang af Ólafur, som er en af de 16 særligt udvalgte der i år er sluppet gennem nøglehullet til fotojournalist studiet. Så fik vi da lige en god snak og jeg fik et par gode tips til valg af fremtidige objektiver.

Det er min vurdering, at knægtens medbragte fotoudstyr nok har cirka samme værdi som min bil.

23. februar: Jernalderområde i sigte

Blev for en uges tid siden kontaktet af Jan fra Ry, som i mange år har boet ude på landet. Her har han ”slidt 2 hunde ned” på en nærliggende mark, hvor han blandt meget andet har indsamlet 27 kilo jernalder potteskår og en mængde flotte flinteredskaber. Det skal tilføjes at mange af de bedste ting naturligvis er afleveret til Skanderborg Museum med optegnelser over, hvor de er fundet.

Jan er nu flyttet ind i byen, men har stadig adgang til markerne og i dag var jeg inviteret med ud, for at se om vi kunne supplere de mange jernalderpotteskår med nogle spændende metalfund.

Desværre gav det i første omgang ikke noget resultat, ud over nogle flere små potteskår. Men 2½ time er jo ikke noget at tale om, så den mark skal helt sikkert besøges igen.

Faktisk har jeg tidligere været ude for at afsøge jernalderområder for Skanderborg Museum, uden at finde så meget som et fragment af en jernalderfibel. Sådan nogle hænger åbenbart ikke på træerne, selv om der ligger jernalderkeramik eller vrimler med jernalderstolpehuller.

Dagens erfaring: Husk at kigge efter potteskår. Øvelse gør mester!

21. februar: Slagger

Drog i dag til en ny mark i udkanten af mit lokalområde. Den står med græs, men ligger et spændende sted. Det mest spændende fund var dog en håndfuld store bronzeslagger. Og så en 20´er til at betale benzinen, den ene vej.

Kaffen og hjemtursbenzinen må jeg åbenbart selv finansiere…

16. februar: 11 øre, vi er i gang!

Fortsatte den gennem flere år pågåede, stædige, systematiske gennemsøgning af marken nær mit hus. Det er en stor mark med flere gode år i sig endnu. Den har kastet masser at 1800-tals mønter af sig, samt nogle enkelte fra 1700-tallet. Og så er der dukket 5 vikingemønter op i den ene ende.

Men mér vil ha´ mér! Nu har jeg taget fat på en ny fase af marken, lige ved siden af ”vikingeområdet”. Så må vi se.

I dag gav marken en 10-øre i sølv og en delfin 1-øre og  iflg. Endomondo skete dette med en gennemsnitsfart på små 600 meter i timen. Det tager altså 1 time og 3 kvarter at runde 1 kilometer 🙂

7. februar: ”Vær tro mod dig selv”

“To thine own self be true”. Et citat fra Shakespeares “Hamlet”, udtalt af Polonius, kongens rådgiver i Første akt, scene 3. Polonius er i øvrigt samme rolle som ham den dameglade skuespiller i “Badehotellet” blev degraderet til… 16 år, tænk engang!

Samme citat er fundet på forsiden af det sjove tegn jeg fandt på stranden i dag. På bagsiden lyder teksten: ”God grant me the serenity to accept the things I cannot change, courage to change the things I can and wisdom to know the difference”.

Snedigt tænkt!

Google oplyser, at denne tekst er en udgave af den såkaldte ”Serenity Prayer” (afklarethedsbøn) af den amerikanske teolog Reinhold Niebuhr. En bøn der med tiden er blevet adopteret af Anonyme Alkoholikere.

Summa summarum: En tidligere alkoholiker har, efter 16 års afholdenhed, har været en tur på stranden med sit afholdenhedstegn. Da han kom hjem, sandsynligvis efter en “våd” tur, var det uden AA-tegnet 🙂

31. januar: På Nationalmuseet

De nære fortidsminder

I dag havde jeg taget en fridag, for at tilbringe dagen på Nationalmuseet, sammen med 160 andre detektorfolk. Og da jeg satte mig på min plads i toget var der straks en stemme der lød – ”Jamen det er jo Allan”. Jeg replicerede at ”…så er du jo nok detektormand!” Jeg tænkte, at manden nok var bedre til at huske ansigter end jeg.

Men det var ikke en detektormand, det var såmænd Poul, som jeg sad ved siden af i skolen for 30 år siden. Også en slags fortidsminde.

Vel ankommet til Nationalmuseet blev vi alle sammen budt velkommen af selveste direktøren, Per Kristian Madsen. En mand med god humor, det fremgik tydeligt i løbet af dagen. Nationalmuseets direktør havde før i tiden titel af ”Rigsantikvar”, men siden 2002 er han sørme blevet moderne direktør!

Danefæudstillingen

Der var indledningsvis afsat tid til at studere den aktuelle danefæudstilling, som bl.a. bestod af den fine guldskat fra Spentrup og den lige så fine sølvskat, de 2 x skatte er fundet af 2 x Morten Nielsen – begge var i øvrigt med samme tog som jeg.

Fornemt selskab, må man sige. Omringet af skattefindere var man, den ganske dag! Der var dog dårligt tid til at studere de fine skatte, idet der var så mange gamle kendinge fra detektorverdenen som jeg gerne ville veksle et ord med.

Det flotte spænde fra Østermarie II på Bornholm, fundet af Kim Lund-Hansen

Seneste nyt fra fortiden

Efter nogle lækre frokostsandwicher fulgte 4 indlæg i rap fra Nationalmuseet om så spændende emner som romerske mønter, blyamuletter (runebreve), danefæ fra jernalderen samt om nye fund af guldbrakteater, efterfulgt af en tiltrængt kaffepause, uden kage.

Super spændende indlæg med spændende statistikker der illustrerer den vildt voksende mængde danefæ, der bliver indleveret og samtidig viste eksempler på, hvilke forskningsmæssige resultater der kan uddrages af de mange fund.

Nationalmuseets Lisbeth Imer fortæller om blyamuletter (runebreve)

En original runetekst 🙂

Mogens Bo og Claus Feveile

Herefter blev scenen overladt til Mogens Bo og Claus Feveile fra Fyn, som holdt hver deres inspirerende og vittige indlæg om, hvordan man samarbejder med detektorfolket på øen i midten. Krydret med dusinvis af gode råd, et par formaninger, dejlige fundbilleder og smukke anekdoter fra den virkelige verden.

Og så lige et par gode råd. Bl.a. et råd om at prøve at kigge på markernes bonitet på de gamle Original 1 kort, før du vælger søgemark. Jo højere tal, jo bedre. Tallet er påført med håndskrift og går op til 32, 20 ser dog ud til at være en god start. Og så et godt råd om, at museerne har større værdi af, at vi afsøger markerne systematisk end af at vi blot tømmer et lille område af marken.

Ved sidstnævnte fremgangsmåde er det jo svært at danne sig et overblik over, hvor på marken der har været beboelse eller trafik. Og her er sporloggen et væsentligt redskab. Det er meget velkomment at aflevere et overblik, i form af en GPS sporlog, over hvor på marken der er søgt.

Markering af bonitet på et Original 1 kort

Systematisk afsøgning giver større videnskabelig værdi

Kvitteringsskemaer og spørgsmål

Afslutningsmæssigt blev vi begavet med et indlæg fra Nationalmuseet omkring de nye kvitteringsskemaer, som vi i fremtiden vil blive præsenteret for, når vi afleverer danefæ, om udbetaling af omhutillæg samt en forklaring på de varierende sagsbehandlingstider på danefæ.

Det blev bl.a. præciseret, at danefæ altid behandles i den rækkefølge det kommer ind på Nationalmuseet, undtagelser gøres kun i særlige tilfælde, alle efter skriftlig, begrundet godkendelse af sekretariatschef Christian Hede.

Varierende sagsbehandlingstider, fik vi forklaret, kan skyldes at lokalmuseernes sagsbehandlingstid varierer samt at indlevering af fund med flere fundtyper (fx mønter + oldtid) behandles samlet og dermed vil et danefæbrev først kunne afsendes fra Nationalmuseet når fundets sidste stykke danefæ er færdigbehandlet i den respektive afdeling.

Mængden af danefæ stiger og stiger

Vægtfylde

Efter dagens program kiggede jeg lige ind i museets butik og fik mig en snak med Flemming Jenle, som senere har fremsendt mig en flot opskrift på metalbeste​mmelse ud fra massefylde​måling. Denne artikel glæder jeg mig til at lægge ud på denne hjemmeside inden for nær fremtid!

Rigtigt mange detektorfolk samlet på ét sted

Omringet af skattefindere

Sluttede dagen af med at stå i kø på Mc Donalds på hovedbanegården sammen med bl.a. de 2 x Morten Nielsen samt selveste Klaus Thorsen, den legendariske, østdanske detektorarkæolog, hvis fund pryder forsiden af ”Danefæ”-bogen”, som i øvrigt varmt kan anbefales.

Jeg anede slet ikke at der går tog til Bornholm 🙂

29. januar: Besked til skattejægerne

“Skattejæger” er en kontroversiel stillingsbetegnelse i detektorverdenen. Formentlig af historiske grunde. Ved “skattejæger” forstås i denne sammenhæng detektorfolk, der går med detektor alene for pengenes skyld. Den slags folk så man fra museumsverdenen meget skævt til i metaldetektorens barndom.

Men det viste sig heldigvis snart, at langt de færreste detektorfolk går for pengenes skyld. Der er nemlig ikke mange penge i at være detektorskattejæger. Jeg tror tidligere jeg har underholdt med, at min gennemsnitlige indtægt på stranden ligger lidt over de 30 kroner i timen, selv om det naturligvis kan svinge meget, for nu at bruge et fagudtryk. Og så ligger jeg gennemsnitligt på ca. kr. 2.000 om året i (udbetalte) danefægodtgørelser. Timelønnen ligger her nok på ca. 5 til 10 kroner. Det skal dog siges, at der ligger en del fund i kø, så måske stiger timelønnen til op mod det dobbelte!

Jeg har i dag fået udskiftet mit oliefyr med en varmepumpe. Det giver mig en besparelse på kr. 14.000 om året på min varmeregning. Det svarer til 7 års danefægodtgørelser. Altså lineært fremskrevet, jeg har jo hidtil kun gået i 5 ½ år.

Så kære “skattejæger”: Velkommen i detektorhobbyen. Jeg håber du finder interesse for det historiske hen ad vejen, for hvis du vil være rig, så er det bedre at skifte dit oliefyr ud med en varmepumpe!

17. januar: I regn, sne og slud, detektormanden må ud…

For en uges tid siden tikkede en opgave af ikke-arkæologisk karakter ind i min elektroniske postkasse. Hvis jeg ville finde 3 skelpæle ved en ældre villa i Aarhus N, så ville det være dejligt.

Derfor aftalte jeg med de pågældende skelpæls-ejere, at fredag efter arbejdstid ville være et godt tidspunkt. I aftaleøjeblikket var der ikke nogen der snakkede om sne og slud. Fredag morgen væltede det til gengæld ned med sne, så jeg pakkede godt med tøj og drog på arbejde.

Det tog et helt kvarter at klæde om fra tynde arbejdstøj til polar-uniform. Og så gik den vilde skelpæls jagt. Den vigtigste skepæl blev fundet, godt begravet og en meter længere ind på ægteparrets grund end de havde drømt om.

Ak ja. Dermed røg drømmen om et plankeværk vist. Skelpæl 2 blev hurtigt opgivet, idet den var placeret lidt for tæt på en tele-kasse af solidt metal. Skelpæl 3 blev ligeledes opgivet, idet den (formentlig) stod midt i en majestætisk tjørnehæk. Alt i alt en beskidt omgang, med sneen drønende ned fra oven og masser af mudder nedenunder.

12. januar: Allans strandlov

Nu har jeg jo ikke ligefrem lyst til at udstille mig selv som kriminel. Jeg har naturligvis den grundholdning, at bruge af metaldetektor skal udøves så lovligt som muligt. Men det forhindrer mig ikke i, engang imellem, at bryde loven, idet jeg ikke ønsker at misbruge statens, og dermed mine, penge.

Hvordan hænger det nu sammen? Jo, det hænger sådan sammen, at man jo ikke må gå med detektor på stranden, heller ikke på en badestrand, uden at have fået tilladelse til det af de rette myndigheder.

Det synes jeg er lidt spild af myndighedernes tid, når det blot drejer sig om at en detektormand ønsker at øve sig i at gå med detektor, lege med børnene eller finde lidt småmønt på stranden. Ifølge min statistik giver det ca. 35 kroner i timen at gå med detektor på stranden, så det er ikke noget der vil tiltrække et mylder af mennesker. Der ligger ikke noget danefæ af betydning, så der er ikke meget skade at gøre på fortiden. Og det generer ikke nogen, tværtimod rydder detektorfolket op og genfinder folks tabte værdigenstande. Derfor har jeg lavet et forslag til en ny lov for brug af metaldetektorer på stranden. Klik her for at læse det nye lovforslag.

5. Januar: Medieinteressen

Når alle de andre detektorfolk går og finder spændende oldsager, så sker det at en journalist får lyst til at være lidt med på beatet. Så går den pågældende journalist ind på nettet og googler sig frem til en person der er villig til at svare på nogle spørgsmål omkring detektorhobbyen. Sådanne henvendelser er jeg blevet ramt af et par gange, på det seneste.

Først ringede P4 Morgen til mig og flere andre, efter det flotte guldfund ved Svenstrup, og så var jeg i radioen. Lidt sjovt.

Med samme indgangsvinkel ringede en journalist fra Jyllands Posten og endnu engang måtte jeg bruge noget af min dyrebare arbejdstid på at svare på spørgsmål. Og det gør jeg da gerne, det er jo en oplevelse hver gang. Artiklen i Jyllands Posten kan læses på dette link.

Sidst, men ikke mindst, blev jeg kontaktet af Signe, en journaliststuderende, som havde fået til opgave at skrive en artikel med metalindhold. Det lykkedes den ihærdige Signe at nå frem til Nr. Vissing med offentlige transportmidler en mørk aften i december, samt at få selveste Peter Vang Petersen i tale. Resultatet af hendes anstrengelser har jeg fået lov til at lægge ud på min ydmyge hjemmeside, som en gæsteartikel. Den kan læses, hvis du klikker her.

Journaliststuderende Signe Breitenstein i aktion med iPhone som diktafon/kamera!

1. januar: Et nyt år lokker

Jeg kan mærke på folk i detektorbranchen, at der er glæde over den milde vinter. Og det med god grund. Hvem husker ikke de grufulde vintre med frossen jord i månedsvis. Brrrrr. Ikke godt for hverken mand eller spade!

Næh, så er en stabil temperatur over frysepunktet langt mere detektorvenligt. Det ser man tydeligt på Detecting People. Nu mangler vi bare at dagen tiltager med et par timer eller 5.

Mér vil ha´ mér! Der er mange marker der står med stub endnu 🙂 (arkivfoto)