2012

30. december: Årets sidste opgave

Så lykkedes det for anden gang i år at finde guld. Det var den klassiske historie: Mand møder kvinde, bliver forelsket, gifter sig, tager på jagt, skyder et rådyr til sin kvinde, parterer det i skoven, slæber det hjem og opdager så at han har tabt sin vielsesring under parteringen. Ak ja.

Men hjælpen var nær. For selv om manden der tabte ringen var fra Guldbæk ved Aalborg havde han valgt at tabe den kun 10 km fra Nr. Vissing og dermed lå det fint inden for min aktionsradius. Og ganske rigtigt lå guldringen i det høje græs nær slagtestedet. Ræven havde som ventet snuppet alle indvolde og andre godter, men ringen lå fint tilbage.

Jagten er slut. Årets 2. guldring er i sikkerhed hos sin lettede ejer

24. december: Lysere tider venter

Dagens længde er tiltaget med 1 minut. Yes!

Glædelig jul 🙂

15. december: Juletræ

Var i dag med familien på tur til Tåning, hvor en flink mand skænkede vor familie et juletræ. Grunden til hans gavmildhed var et detektorbesøg i marts, hvor jeg fandt hans tegnebog, som han ved en fejl havde pløjet ned på sin mark. I den forbindelse fik jeg lovning på at kunne hente et juletræ de næste 2 år. Den slags er jo skønt.

Årets juletræ. Pynt og gaver har vi selv sørget for!

18. november: På jagt efter et voldsted

Var i dag på jagt efter et voldsted fra vikingetid / tidlig middelalder, efter anmodning/tip fra Lokalhistorisk Arkiv og Skanderborg Museum. Tanken om et lokalt voldsted eller en trelleborg (tral = planke?) bygger på gamle undersøgelser af marknavne, foretaget af en nu afdød overlærer samt lokale overleveringer. Stedets navn er Stabelvej / Stabellund, hvor “stabel” kunne betyde noget i retning af træbygning, ligesom fx. “stok” også gør. Ligeledes er navnet “Trælborrig” (Trelleborg) markeret på gamle kort, desværre ikke helt præcist. Der var altså lidt at bygge optimismen på, hvilket er godt for enhver detektormand, lystfisker eller for den sags skyld skørtejæger.

Lokalinteressen var desuden stor, da vi troppede op. Stort set alle naboer dukkede op i kortere eller længere tid, hvilket er ekstra motiverende.

Og jeg skriver “vi”. Ja, jeg havde endnu engang allieret mig med Ulrik, som var sulten som en løve efter at gøre interessante fund efter en lidt mager efterårssæson. Vejret var også helt OK af en novemberdag at være.

Men hvem ved. Måske har vi blot ramt 100 meter ved siden af?

Vi får se, vi får se!

Trøst

Efter 3-4 timer uden de store fund gik Ulrik, helt uden modstand, med til at vi besøgte en anden lokation, stedet hvor det flyder med naziaffald samt enkelte bronzealderobjekter. Og det var der lidt mere held ved. Ulrik var ellers ved at gå lidt kold i de yderste tæer, da der dukkede et bæltespænde op af mulden. Ellere rettere – lå et spænde oven på jorden, ved siden af det hul han var ved at grave.

Ejeren af spændet har vist ikke været helt stolt af sin nazi-fortid, for han har stort set filet hagekorset væk, men der er ingen tvivl om dets mørke oprindelse i det tyske Luftwaffe.

Nu var Ulrik pludselig som nyoptanket med tysk flybenzin. Tæerne frøs slet ikke mere, til gengæld var jeg selv sat under pres. Men ikke længe. Pludselig stod jeg med et stykke aluminium i hånden, som tidligere har udgjort hovedparten af en tysk ske. Denne gang med et helt intakt hagekors, ørn og det hele. Det er jo den slags spændende fund, der kan redde en hel dag.

17. november: Skalk – læs det før din nabo!

Der er mange her på nettet, der har fundet anledning til at reklamere for tidsskriftet Skalk. Dette kor vil jeg nu slutte mig til. Der er nemlig stadig meget godt der ikke er blevet skrevet om Skalk og det kan der i bund og grund ikke gøres for meget ved. Men alle små bidrag er efter min opfattelse velkomne.

Klik på dette link og læs et par siders gratis, men særdeles velment ros af Skalk

4. november: En halv fugl og en hel søsling fra Søballe

Endnu et grønt flueben kan sættes på listen over dårlige samvittigheder. Denne gang havde jeg selskab af Tanja fra Søballe, som er endnu en af de åbenbart talrige folk der har anskaffet en metaldetektor, men ikke har fået den taget i anvendelse. Og Tanja har jeg længe lovet at tage med ud en tur.

Vi drog ud på marken tæt ved Søballe i smukt vindstille vejr med solskin og jeg syntes straks at det hele svingede fint. I bogstaveligste forstand, kan man endda sige. Dog var det i dag min tur til at finde et par mønter og lidt ekstra guf. De 2 mønter der lå i lommen ved dagens slutning var nemlig begge lidt specielle.

Den første og dejligste var intet ringere end en søsling fra 1651 som lukkede endnu et hul i min viden om mønter. Den så godt nok gammel ud, men jeg anede dårligt om den var fra 15-, 16- eller 1700 tallet, før jeg efter mørkets frembrud kom hjem til Siegs Møntkatalog. Det har åbenbart været en elsket mønt, også dengang, for den har et hul foroven, så den kan hænge i en snor om halsen. En eller anden har altså brugt mønten som smykke i Søballe for ca. 350 år siden!

1 søsling i kobber, 1651, Frederik III

Den anden mønt var knapt så gammel, men også ret speciel. Det var nemlig en 1952 cent fra Østafrika med et mægtigt hul i midten. Jeg gik af samme grund umiddelbart ud fra, at det var en spændskive, men det viste sig at den indeholdt masser af bogstaver og pynt. Tak til Google for identificeringen.

One Cent, East Africa, 1952

Mest spændende var det dog, at der dukkede det meste af en næbfibula fra germansk jernalder op, midt på marken. Faktisk tæt på søslingen. Og idet vi kun nåede en tur frem og en tur tilbage på den lange mark er dette måske kun begyndelsen på et langt, smukt venskab med Tanja, lodsejerparret og den fine mark.

Nævnte jeg, at det er min 4 fibel i år? Svarende til en 5-dobling af det totale fund af fibler i min 4-årige detektorkarrierre. En eksponentiel stigning, må man nok sige!

Næbfibulafragment

21. oktober: På tur til Dybvad

Var i dag på en ganske særlig detektortur. Den har nemlig været planlagt i et års tid. Mindst. Nu lykkedes det endelig. Turen gik til Dybvad ved Ørting, en meget stor og meget flot gård, med en fredet hovedbygning, som er en mindre kopi af det nærliggende Åkjær Gods, som Dybvad engang var en del af.

Jeg var blevet inviteret af Mogens, en meget travl mand, med rødder på Dybvad, som længe har set frem til at komme i gang med sin nye hobby. Dog ikke mere travlt end at hans XP Deus har ligget uudpakket i et års tid, før denne dag. Mogens er en flink og spændende mand som insisterede på, at hente mig i Nr. Vissing, selv om jeg da har en bil. Det gik jeg med til og sør´me om ikke jeg blev hentet i en fin Jaguar! Jeg har altid drømt om at eje en Jaguar, men den eneste gang jeg tidligere har prøvet at køre i sådan en var engang i 1993 hvor jeg blaffede mellem Stonehenge og London. Meget behagelig transportform, må jeg nok sige.

En dejlig tur med en høj grad af sikkerhed indbygget. Mogens er nemlig læge (fodboldelskere vil utvivlsomt kende Mogens som læge for Danmarks fodboldlandshold gennem 25 år), hvilket jo er meget betryggende, hvis der skulle ske en eller anden form for detektorulykke!

19. oktober: Særligt Udvalgte Detektorrelevante Links

Så har jeg gjort en rask lille indsats for at lave en overskuelig liste over luksus-links til detektorrelevante sider. Med fokus på de sider, jeg selv har mest glæde af. Jeg har sikkert glemt nogle, men de vil blive tilføjet, efterhånden som jeg kommer i tanke om dem.

Se den spritnye linkoversigt her…

15. oktober: Han tog vest på

Så blev man inviteret en tur til Holstebro af gode, gamle Lars Hebsgaard. Den rare mand. Vejrudsigten havde længe lovet elendigt vejr, og i opløbet lå DMI på 13 sekundmeter og Vejret.dk på 4,3 sekundmeter, det viste sig heldigvis at Vejret.dk fik ret. Det blev en af de mest vidunderlige detektorture jeg nogensinde har været på. Sol, nærmest vindstille og en dejlig mark.

Dog uden danefæ til mig, her måtte jeg nøjes med at se på Lars, der førte sig frem med 3 danefæmønter. Og det på trods af at jeg fandt 6 mønter og han “kun” fandt 5. Tærrænet deroppe ved Holstebro er jo ganske enkelt himmelsk. Sandet jord, hvor der indtil for nylig har stået kartofler. Fladt som en pandekage, dejligt blødt og tilpas fugtigt. Ligesom Fruen på en god dag. Pånær det med pandekagen, naturligvis.

Lars førte sig som sagt frem med kobbersterlinger i bundter, imens jeg fandt en 1-øre 1939, 1 pfenning 1908, 1-skilling 1771, 1-krone 1963, 25-øre 1874. Og så lige en flot 2 sechsling fra 1799 for lige at stikke snuden lidt frem. Derudover et par formodede vægtlodder fra 1300-tallet og – minsandten – en guldring.

2 sechsling 1799, Altona, Christian VII
Jow, jow. Deroppe i Holstebro ligger der guld og flyder på markerne. Jeg var ellers ved at overveje at droppe “sølvpapirsignalerne”, men det var da godt jeg ikke gjorde alvor af det. For lige dér, på 52 på Deus 18 kHz lå den. En simpel, ikke så gammel guldring på 1,495 gram.

Men guld er guld. Sådan er det bare.

Guldringen

12. oktober (ja, samme dag): Vi stiller tilbage til bronzealderen

Man sku´ tro det var løgn. Det er ved at være godt et par år siden jeg har fundet noget fra selveste bronzealderen. I hvert fald ikke noget jeg har erkendt var fra bronzealderen. Men sør´me om jeg ikke løb ind i et lille fragment af en (rage)kniv eller lignende på en tur i lokalområdet. Endnu engang på en stubmark, hvor jeg egentlig godt kunne forestille mig, at der var gamle sager. Men alligevel! Man kan jo ikke sådan bestille et fund fra bronzealderen, vel?

Jeg har faktisk kun tilbragt cirka 20 minutter på stedet, i en hylende, kold vind som fik mine øjne til at løbe i vand. Ja, jeg græd som pisket, især med det venstre øje som er det mest vindfølsomme.

Måske der er mere at finde? Er De spændt? Bliv da på denne kanal i et par måneder….

12. oktober: Potteskår

Jeg er ikke god til at datere potteskår. Det er jeg simpelthen ikke kommet til endnu. Pt. interesserer jeg mig mere for at finde ud af, hvor bebyggelserne lå i bronzealder, jernalder og vikingetid. Alligevel er det lykkedes mig at finde et potteskår, som jeg helt selv har været i stand til at datere meget præcist. Nemlig det som er afbilledet herunder.

Det drejer sig om bunden af en krukke eller kande fra Tyskland, produceret i 1939 med indskriften Fl. U. V., som står for “Flieger-Unterkunfts-

Verwaltung”, dvs. noget i retning af Flyvernes Boligforening. Bemærk det fine hagekors og den tyske rigsørn. Mit første fund fra Nazi-Tyskland, desværre ikke metal, men pyt. Fundet i mit eget lokalområde, hvilket betyder meget for mig.

En lille Google-søgning har afsløret at krukken er produceret i Silesia / Königszelt som i dag er en del af Polen og hedder noget så mundret som Jaworzyna Śląska. Læs mere om fabrikkens produktion på denne hjemmeside.

Fandt i øvrigt også en patron, som bla. indeholder tallet “39” under bunden. Michael Sølling Petersen har på DP gjort mig opmærksom på, at der er tale om en 7,92 mm eksercerpatron til den tyske standard riffel k98, hvilket jo blot er skønt. Det er så mit første metalfund fra krigens tid, hvilket jo er lidt spændende for en som mig, som i mange år (også) har interesseret mig for 2. Verdenskrig.

10. oktober: Nye græsgange

Tog mig i dag sammen. Det sker cirka en gang om året. Besluttede at besøge den landmand, der har den mark, der nu står i stub og som jeg længe har haft et godt øje til. Jeg har nemlig en mistanke om at jeg kan finde både bronzealder, vikingetid og måske et par 2. verdenskrigs-ting på de omtalte arealer. Og noget jernalder måske.

Store ord, ja. Men som man siger: ”Søg og du skal finde!”.

Først prøvede jeg kujonagtigt at kontakte manden pr. telefon, men uden at komme igennem. Klokken blev 17.00, solen skinnede og detektorarmen var rastløs. Jeg besluttede personligt at drage de 10 kilometer hen til landmanden og fandt ham i færd med at tanke sin gyllevogn. Flinker mand. Så var de marker tilgængelige.

En første desperat afsøgning på vejen hjem gav masser af affald og en utrolig baggrundsstøj. Ingen telefonmaster, ingen hegn, ingen antenner i nærheden. Jeg vil tro at der ligger et mægtigt kabel af en slags under vejen. Det må jeg så bare holde lidt afstand til.

Mere herom senere!

3. oktober: En skelsættende begivenhed

Var i dag på en særligt betroet mission. Min kollega Henrik har solgt sit sommerhus og været så naiv at skrive under på, at alle skelpæle skal være markeret på grunden ved overdragelsen. En sag for Faurskov.

Det tog 20 minutter at finde de 4 skelpæle på den store naturgrund. Ingen af dem var umiddelbart synlige, men efter 5 minutters forgæves søgning (bortset fra et par metalbogstaver og en patron) blev al diskrimination slået fra og så kom der straks solide signaler nede fra jern-området. 3 var direkte begravet, 1 stak op.

På grund af et stramt program med efterfølgende børnehentning, flæskesteg og foredrag om årets gang på Skanderborg Museum fik jeg kun tid til et kvarters søgning på den lokale strand, hvilket indbragte hæderlige 42,50 kroner, en ring (forsølvet kobber) og en legetøjsbil. Den strand tror jeg at jeg skal forbi igen en dag :-).

23. september: Se den lille stær…

Skanderborg Museum er nogle guttermænd. Og kvinder, ikke mindst. Jeg blev anmodet om at afsøge 3 overpløjede gravhøje, hvilket jeg gjorde, sammen med go´e gamle Ulrik. Lidt besværligt med stubbe, græs og fund af noget der tenderede til at være en tabt værktøjskasse, eller i hvert fald en kasse blandede skruer og møtrikker mv. Vi gav de 3 gravhøje 3 timer af vores liv, før turen gik videre til nogle af Ulriks slumrende jagtmarker.

Vejret var fint og markerne var fantastiske, det skal siges. Dog mest hvad angik beliggenhed, beskaffenhed og udsigt. Fundene lod derimod vente på sig. Lidt patroner var der dog. Og en 4-skilling 1856 blev det også til. Og sidst på dagen fik jeg et af de kraftige U-bådsssignaler. Det var ganske rigtigt en massiv genstand, nemlig en fin stær på 300 gram, hvilket er en del mere end stære normalt vejer.

Antageligvis har den haft sin storhedstid som pynt på en gravsten. Nu får den en ny storhedstid i min samling af detektorfund.

…den er åh så fornøjet!

20. september: Oh jammer

Drog ud for at finde flere fibler, blot for at blive dobbelt skuffet. For det første fandt jeg ingen fibler, hvilket var til at leve med. Det er trods alt ikke blevet sådan, at der er fibler at finde hver eneste dag. Endnu da. Hvad værre er – der gror korn mellem mine stubbe.

Ja, du læser rigtigt! Landmanden har været så rationel at så korn lige mellem rapsstubbene. Smart. Men skuffende! Jeg havde i ånden set at marken først skulle tilsås til foråret, hvilket levnede mig tid til intensiv afsøgning af det nyfundne hotspot. Men ak. Den der gemmer til natten…

18. september: Opfølgning

Når en stubmark har kastet en fibel og en ½ arabisk sølvmønt af sig er det ikke en mulighed at vente på at den bliver harvet eller pløjet. Det er bare med at komme af sted. Det gjorde jeg så. Endnu engang havde jeg kun en begrænset mængde tid til rådighed. Weekender bliver jo lynhurtigt ædt op af familiefødselsdage, gæster, støvsugning og kirkegang. Så det gælder om at være effektiv, når chancen er der.

Og det var jeg så. Jeg fandt dog kun én eneste ting. I dagens anledning havde jeg skiftet XP´ens store søgehoved ud med det lille, naturligvis med henblik på bedre at kunne komme ned imellem de mange rapsstubbe. Efter et par måneder med det store søgehoved fast monteret føles det lille søgehoved godt nok småt. Når jeg ramte et område uden stubbe tog det jo pludselig en evighed at komme over det, på en ordentlig måde.

Men det lille søgehoved gjorde sin pligt. Nede mellem stubbene fiskede det endnu en lille fibel ud af den danske muld. Denne gang en skålfibel med fin ornamentering. Der mangler godt nok et lille hjørne, men hvad gør det. Nu er jeg jo oppe på 4 fibler, heraf de 3 inden for de senete 3 uger.

Skålfibel, som de var på mode her på egnen for over 1.000 år siden

13. september: Hårdt arbejde betaler sig

Der var en mark, der snød mig, sidste år. Bondemanden såede nemlig raps imens han harvede, den sjuft, og inden jeg nåede at se mig om var marken dækket af ankelhøje afgrøder. Jeg havde ellers gemt den mark lidt, idet den jo kun var harvet og der var så mange andre marker der lå åbne for mine fødder. Men den der gemmer til natten…

Lige nu, et år senere, står marken så med raps-stubbe. Jeg besøgte en anden raps-stub-mark i begyndelsen af september, iført shorts. Kan ikke anbefales. Friske stubbe er meget stive, svære at mase søgehovedet igennem og de skraber op af benene. Men som tiden er gået er stubbene blevet lidt mere bløde i det og vejret er ikke længere til shorts.

Datteren var til fodboldtræning i dag, jeg havde altså godt en time at gøre med. Startede med en tur rundt langs kanten af marken. Fandt flere områder med utrolige mængder af moderne affald, men ikke noget der var gammelt. 30 minutter før træningsafslutning opgav jeg kant-turen og skød hen over marken for at komme tilbage til bilen. Her ramte jeg en 2-skilling 1815, som var i OK stand. Ikke vildt, men heller ikke skidt.

To minutter senere ramte jeg så en lidt speciel fibel, som ser ud til at være lidt flosset i kanten. Now we are talking! Det er kun anden gang jeg finder en fibel i nærheden af Nr. Vissing og kun tredje gang i alt, så det var noget der fik humøret i vejret. Fibelen har senere vist sig at være en såkaldt slangefibel, som godt nok er lidt ”omskåret” i kanterne (tak til Peter Ankjær på www.detectingpeople.dk for den vinkel). Men en fibel er en fibel, basta.

Dagen var dog ikke slut med det. Næste skridt på oplevelsesstigen var intet mindre end en halv sølvmønt med arabiske tegn. Altså en dirhem, konkluderede jeg på stedet. Lidt rutineret er man jo efterhånden. Men det skulle vise sig at være forkert. Der er i stedet tale om en ½ Arab-Tabaristan drachm, præget af Umar bin al-Ala ca. 776 AD (tak til Tobias Bondesson og Steen Agersø på www.detectingpeople.dk for hurtigt og præcist ID).

½ Arab-Tabaristan drachm, præget af Umar bin al-Ala ca. 776 AD

Og så skulle datteren hentes til fodbold. Fortsættelse følger…

8. september: XP Deus indstillinger III

Så er der supplerende nyt fra Henrik Rasmussen om indstilling af XP Deus. Hør godt efter folkens, her er spændende inspiration til dem der er lidt nørdede:

Hej igen Allan.

Vi var på ny mark i dag, hvor jeg fandt ud af følgende:

Reaktion 1 giver svagere signaler, man får ikke så nemt de rene bip, bip. Gik et par baner, og syntes bare ikke det fungerede (det kender du sikkert). Gik tilbage til standard REAKTION 2.

Fandt så ud af at POWER findes under følsomheden, ved at trykke på EXPERT. Heldigvis står POWER på max. (3), og kun hvis en fummelfingret har pillet, er den for lav. Hvis man så øger frekvensen de få hundrede HZ man kan, så forsvinder POWER indstillingen.

Det vil sige at DEUS har været så smarte, at ved at hæve frekvensen, så står POWER automatisk i max. Genialt syntes jeg.

Stort set er summen, at standard GM power max. er super. Det eneste som jeg mener at man kan, er at øge følsomheden f.eks. til 92-93-94, og sidst for de små guld ting, sænke JERNFILTER til 1.

De sidste cm. i dybden vi mangler, er bare svære at tvinge frem, på Deus´en.

Det som andre måske kan få glæde af, er fiduser hvordan man kan søge effektivt.

Tænker på at når man har gået en bane, og vender om, at man så overlapper lidt.

Er man en rigtig nørd (det er jeg), så har man et par markeringspinde med ud, så man har noget at sigte efter, så ens baner bliver så lige som muligt. Overlapningen kan så være lidt mindre når du drejer højre om dig selv, hvis du er højrehåndet, da man svinger lidt mere ud fra kroppen i den side detektor armen er.

Hvis man går som i en hønsegård, dvs. Hist og pist, uden en plan, så spilder man sin tid, efter min mening..

Sidste fidus som du måske også har oplevet, er de små signaler som enten giver et højt tal, eller ingen tal. Men lyden er ren, bip, bip… Grav på dem også. Jeg har oplevet et par gange, at finde en guf ting, som lå lige akkurat i dybden hvor bip, bip kom, men ingen tal eller 98 i displayet.

Jeg har ikke nået at kigge på alle de indstillinger Henrik har peget på, men jeg kan kun erklære mig enig i at der ligger en stor værdi i at gå struktureret til værks på markerne. Det har jeg på det seneste haft stor succes med. Dog har jeg flakket en del rundt på store marker for at finde de steder, hvor jeg nu går struktureret til værks. Ofte er det jo kun en del af en mark, der er fund på. Men selv det at flakke rundt på en stor mark kan jo gøres struktureret, så man ikke spilder for meget tid på at overlappe sig selv eller glemmer store huller på marken.

7. september: XP Deus indstillinger II

Fik i dag skriftlig tilbagemelding på mit detektoreksperiment fra Henrik Rasmussen, som er et pænt stykke foran mig med forsøgene. Henrik skriver:

Hej Allan…

Er lidt imponeret over din måde at teste Deus’en på.

Spændende hvad du når frem til.

Jeg gjorde samme i haven, ved at grave et plastik rør ned, Ø40 til en håndvask. De kan nemlig købes i et bygge marked. Tog så forskellige emner som du også har gjort, og testede via et plastik målebånd, så jeg kunne øge dybden med de forskellige emner.

Du skal ikke være bange for at udvide dine forsøg, og yderligere prøve andre indstillinger, næste gang du får lyst og tid, da man super nemt kan gå tilbage til fabriksindstillingen. Ligeledes kan du nemt gemme en god indstilling, så den kommer frem hver gang du tænder.

Du fandt ud af, at reaktion fra 2 til 1 gav mere dybde… Samme har jeg erfaret. MEN! Deus’en er en del langsommere, dvs. Din sving hastighed skal ned. Værst er nok et fund som ligger op ad noget skrald, som du sikkert kender alt til, når et udslaget går fra 94-92 også over på jern… Altså et urent signal. Der bliver en reaktion på 1 endnu sværere at tyde.

Min makker Henrik og jeg har leget meget med indstillingerne, og kommet frem til følgende:

Jordbalancen kører vi i “Auto”. Det har så et minus, at Deus’en lige skal have et par sekunder med søgehovedet på jorden, inden du går i gang. Især efter en gravning, hvis du lægger detektor ned. Men ellers er auto godt syntes vi. Jeg ved så at Tobias bruger manuel, og ligger et par tal under den jordbalance som er i jorden, fordi han syntes den over kompenserer lidt.

Vi benytte begge GM power, og har en følsomhed som er skruet op til 93.

Ud over det har vi under REAKTION, som jo står på 2 (du testede 1 & 2) trykket på EXPERT knappen, hvor JERNFILTER kommer frem, det har vi skruet et hak ned, til 1. Det øgede guld signalerne lidt, på små objekter som er ikke var en ring. Vi testede nemlig bl.a. med et lille guldkors. Sidste meget lille ændring er under FREKVENS, der kan du under EXPERT hæve den nogen hundrede HZ. Det var ikke målbart, men vi ved jo at små sølv genstande reagerer bedre på en højere frekvens.

Nu kan vi ikke rive mere ud af Deus’en (det var med det store søgehoved).

Det lille søgehoved har en option som hedder POWER… Den skal stå på 3, som er max.

Denne indstilling skulle være lavet for at spare strøm. Tjek lige din, hvis du kun bruge det lille søge hoved, som sagt findes den ikke på det store søge hoved.

Af lydmæssige årsager, har jeg alene ændret mine toner. Den arbejder nemlig standard med 3 toner, og jeg syntes bedre om 2 toner. Det er også ret enkelt at ændre, hvis du bladrer lidt rundt og benytter EXPERT knappen ud for et punkt. Jeg har ca. 200 Hz for jern og 590 Hz for guffet.

Tippene er hermed givet videre med 1000 tak til Henrik for indsigten. Det er skønt at modtage den slags informationer fra en erfaren detektorbruger. Jeg er i øvrigt selv fortrinsvis tilbage på reaktion 2, idet jeg også føler at maskinen er lidt for langsom til at reagere på 1, når man er vant til 2.

31. august til 2. september: Bifrost 2012

Så er det tid til et par bevingede ord om et af årets detektormæssige højdepunkter – det årlige Bifrost detektortræf, med deltagelse af godtfolk fra Norge og Danmark, herunder Fyn. Det var som altid en dejlig oplevelse med masser af god stemning og rigeligt smør. Klik her for at læse den gribende beretning.

3. september: XP Deus indstillinger

Jeg er ikke så modig med at ændre på indstillingerne på min XP Deus. Jeg er simpelthen bange for at lave mere lort end lagkage. “Never change a winning team”, siger man.

Og dog. Måske lidt videnskabelighed kan få mig på andre tanker. Efter weekendens dejlige Bifrost 2012-træf (mere herom senere) blev jeg inspireret af de mange modige detektorfolk, som på det nærmeste er ekvilibrister i at ændre i XP Deus indstillinger. Derfor lavede jeg i dag en plan i bilen på vej hjem fra arbejde (jeg fulgtes med Fruen, så imens hun talte frit derudaf lod jeg tankerne vandre mindst lige så frit).

Planen krævede:

• En XP Deus metaldetektor
• 3 stykker gaffatape
• En rulle murersnor
• Et vatterpas
• Et viskelæder
• Et målebånd (kunne også være en lineal)
• En krog
• En vielsessring
• En lybsk 2-skilling og
• En lille pind

Testudstyret blev sat op som illustereret herunder. En af mine teorier er, at det er nemmere at hænge test-emnet op i en snor end at hænge detektoren op i en snor 🙂 Og så gjaldt det bare om at sætte test-emnet i svingninger, hen over søgehovedet.

En krog i loftet (uden at Fruen så det) et viskelæder med en revne i bunden til mønter og så er vi klar til test (her illustreret med guldring)
Som travl familiefar havde jeg ikke tid til at stille eksperimentet op udendørs eller at teste en hel masse ting. Begrænsningens kunst, det er lige mig! Der blev testet med en lybsk 2-skilling (0,97 gram sølvmønt fra cirka 1625) og min vielsesring (14 karat guld, 8,1 gram). Den lille lybske blev stukket op i revnen i bunden af viskelæderet. Ingen metal i nærheden, slet ikke i viskelæderet.

Jeg stillede kun på 2 ting på XP Deus-vidunderet, nemlig:

1. Sensitivity (mellem 90 eller 95 på en skala fra 1-100)
2. Reactivity (mellem 1 eller 2, hvor 2 er “relativt hurtig” reaktion og 1 er “normal” reaktion)

Testen blev foretaget i fri kontorluft, så tallene er naturligvis bedre end de ville være i sand, jord eller det der er værre.

Et nærbillede af opsætningen Konklusionen på den meget uvidenskabelige test var ganske simpelt, at ændringer af sensitivity ikke gav nogen påviselig effekt, dog måske en smule bedre resultater med højere sensitivity. Derimod gav det en ret markant effekt at ændre reaktivity fra 2 til 1, nemlig:

• Den lille lybske 2-skilling gav signal på 11-12 centimeters afstand i stedet for 9-10 centimeters afstand.
• Guldringen gav signal på cirka 22 centimeters afstand i stedet for cirka 18 centimeter.

Altså en forbedring på cirka 20% i begge tilfælde. Hvilket jeg måske burde have testet inden de 3 dage på Bifrost 2012….

Nu vil de nye indstillinger blive testet i virkeligheden, vi får se om de rent faktisk giver forbedrede resultater!

22. august: Et kapløb med tiden!

Rapsen gror som var den betalt for det. Jeg er blot 2/3 igennem af min metodiske afsøgning af et areal jeg mistænker for at indeholde flere vikingefund, efter tidligere fund af 3 vikingemønter i området.

Men jeg når det, kære raps, jeg når det. Men det kræver at der bliver fokuseret . Og minsandten – her til aften viste teorien sig rigtig. Op dukker endnu en Otto Adelheid mønt fra ca. år 1000. Magen til den fra juli, men slidt en smule anderledes og en anelse bøjet i den ene side.

Det er jo bare herligt. Og så lå der en fin 25-øre i sølv fra 1874 lige ved siden af. Endnu mere herligt.

Forsiden

Bagsiden

14. august: Christian IV, nu også i Nr. Vissing

Jeg har et ambivalent forhold til rapsmarker. Problemet er, at de så hurtigt bliver utilgængelige efter såning og at de har nogle grimme stubbe efter høst. Men når det er sagt er der bestemt også fordele!

• For det første bliver de høstet relativt tidligt, ofte allerede i starten af august, hvilket giver marker at gå på, allerede midt på sommeren.
• For det andet bliver de tilsået relativt tidligt, hvilket giver gode, flade, lækre marker at gå på, allerede sidst i august.

Og, måtte jeg sande i dag, en nysået rapsmark er virkeligt vidunderlig at søge på en dejlig solskinsaften i august. En hel, stiv klokketime time stod pludselig til min personlige rådighed, imellem aftensmaden og børnenes aftensritualer. Den blev udnyttet til fulde.

Jeg havde besluttet, ved først givne lejlighed, at afsøge metodisk i det område af marken, hvor jeg over 3 år har fundet 3 vikingemønter. Jeg var klar over at jeg dermed havde startet et kapløb med Tiden: Rapsen vs. Allan Faurskov!

Det tager sin tid at afsøge et område metodisk. Startede 50 meter ved siden af den ene mønt, hvorved området ville blive 50+50+50 meter langt (der var 50 meter mellem den seneste mønt og de 2 første) og cirka 75 meter bredt, i alt 11-12.000 m2. Ikke uoverskueligt, men nogle timers arbejde, trods alt, for en hårdtarbejdende detektormand. Et arbejde jeg har set frem til gennem lange, kolde måneder med sne, frost, afgrøder, terrasselægning og det der er værre.

Fandt ingen vikingemønter denne første aften, men til gengæld gav marken mig et par milde gaver som var langt ud over det sædvanlige. Op dukkede nemlig 2 superflotte, ganske små sølvmønter fra 1600-tallet.

Det er faktisk første gang jeg finder 1600-talsmønter i Nr. Vissing. På tide, er der nogen der vil sige. Men det er det!

Den første havde en flot rytter på forsiden og en masse bogstaver på bagsiden. Den var i sig selv nok til at redde en hel dag på marken.

Christian IV, 2-skilling lybsk, udmøntet før 1624 – det ser ud til at møntmesteren har hævet hammeren et par gange…

Men sørme om ikke der dukkede en tilsvarende mønt mere op, kun 50 centimeter fra den første.

Jeg plejer lige at gå et par runder omkring mig selv med detektoren, når der dukker en et spændende fund frem. Det har flere gange givet forbløffende resultater (2 celte på Fyn, 2 vikingemønter i Nr. Vissing, 2 Longcross Sterling i Søballe, 2 mønter fra 1600-tallet i Nr. Vissing osv.) og denne gang var ingen undtagelse. Der kom straks et lidt tyndt signal, men sådan et skal man naturligvis grave på i en sådan situation, og det gav fin gevinst. Endnu en lübsk 2-skilling, denne gang fra Hans den Yngre af Sønderborg, med et nældeblad på forsiden og en masse bogstaver på bagsiden.

I sandhed en vidunderlig og lykkelig aftenstund.

Hans den Yngre af Sønderborg, 1620-1626 (læs mere her, se under ES4)

12. august: Borgmesteren i Gammelby

Var på stranden med familien. Godt vejr.

Og dog. Klokken 17.07 gled en sky hen foran solen og 75,9% af badegæsterne forduftede. Væk med Harry Hole, frem med detektoren 🙂

Fandt 60 kroner og hele 4 fingerringe, ingen dog af bemærkelsesværdig værdi. Fik undervejs en lang snak med en flink mand, der spurgte om jeg var sendt ud af kommunen, for at gøre rent på stranden. Det var han i givet fald meget imponeret over. Jeg måtte desværre afkræfte teorien og kunne ved samme lejlighed aflive en evt. mistanke om børnearbejde, idet jeg havde min søn Albert på 10 år med som fører af pinpointer + strandskovl med huller (jeg markerede med foden og han ordnede gravearbejdet, meget effektivt).

Det viste sig at vi havde fælles bekendte og manden nævnte i forbifarten at han arbejder som skuespiller på Aalborg Teater. Jeg syntes der var noget bekendt ved stemmen, men først længe efter gik det op for mig at det var selveste Lars Lohmann, borgmesteren i Gammelby, fra den hæderkronede julekalender, jeg havde talt med. En ægte berømthed!

Hvad en detektorhobby dog ikke kan føre med sig af spændende oplevelser!

9. august: Nyt fra Slovenien

Jeg føler trang til at prale med, at dette site har trofaste læsere så langt borte som Slovenien. Fik i gæstebogen en hilsen på engelsk og da jeg sendte en tak til Alfonz og spurgte om han i grunden kunne forstå dansk skrift svarede han tilbage, at:

“I use google translator for reading your side. I live in Slovenia and i use xp deus too for metal detecting. I like your page and i found a lot of good info.for detecting“.

Genialt!

8. august: Fugt i furen

Var en tur på marken i dag. Den var perfekt. Blev harvet for en uges tid side, hvorefter den var lidt luftig og ikke gav så meget. I mellemtiden er der faldet 50 mm regn og det er godt for signalerne.

Var afsted i 2½ time. I den ene slog jeg ind på en nyharvet mark, hvor jeg ikke fandt en bjælde. Okay, bjælder er sjældne. Men jeg fandt heller ikke andet, for her var jorden endnu for luftig. Ergo gælder det om at vælge sin jagtmark med omhu – den mark der har fået en god mængde regn og har ligget en uges tid er så langt at foretrække for den nyharvede, tørre mark. Fugt i furen, det skal der være!

Fandt i alt 5 mønter, nærmere specificeret: Nyere 10-øre, nyere 1-krone, 10-krone 1979, 1-skilling 1863 og en 8-skilling. Den sidste var langt den mest interessante, nemlig en fin 1782´er, Christian VII (ham med Struensee) i sølv.

Sådan nogle er ret sjældne, fremgår det af møntbøgerne. Og dog. Den danske udgave er sjælden. Den har et “R” i Siegs (Rare, under 10 kendte eksemplarer).

Men det er den norske ikke!

Min er norsk…

Var i øvrigt først en tur i Bauhaus i dag, med henblik på at finde mig en god spade. Er nemlig begyndt at bruge voksen-spader, for at øge effektiviteten.

Fandt en Fiskars med spids snude og krum hals. Den spidse snude gør det nemt at grave i hård jord. Den krumme hals gør det nemmere at vippe jorden op, uden først at skulle grave hele vejen rundt. Den er oven i købet sort, hvilket står godt til det meste af mit tøj!

Og konceptet virker. Jeg fandt jo en 8-skilling fra 1782 og 4 andre mønter. Livet er da skønt.

Her ser du spaden, kend den på knækket 🙂 Bemærk den lille 8-skilling i bladet (i posen)

27. juli: Vikingemønt no. 4

Omsider. Alle feriearrangementer overstået. Alle besøgt, alle gæster kørt hjem. I dag skulle det være. Stubmarken kaldte.

Slap dog først afsted hen under aften. Pyt, det var en varm dag og kl. 20.00 var alt perfekt. Aftensmaden lå, hvor den skulle, ungerne så Disney Sjov, Fruen nød aftensolen. Og det var fredag, min heldigste detektordag…

Dagens første fund var et muligt vægtlod i bly, måske vikingetid? Vi får se, hvad museet siger. Måske er det bare en pæn bly-ting. Vægtnålen stod stille, da den ramte 14,83 gram.

Vægtlod? Hvem ved?

Kort herefter dukkede en dejlig ½ rigsdaler i sølv fra 1855 op af mulden. 7 gram vejer sådan en fætter. Lidt bøjet og fladtrykt, men dagen var reddet. Man tror jo næsten det er løgn, når der ligger så stor en sølvmønt og griner i mulden, men den var go´ nok.

½ rigsdaler, 1855, Frederik VII

Det var  ikke slut med sølvmønterne af den grund. En lille 4-skilling fra 1854 dukkede op af mulden. Ikke så ringe, men ingen sensation. Og på vejen hjem kom dagens fund! En penning fra vikingetiden, slået af Otto Adelheid, den kære mand. Ja, man har jo lov at være heldig. Det er den 3. vikingemønt jeg finder på denne mark, så mon ikke der ligger flere? Vi får se. Vi får se…

Otto Adelheid-mønt (980-1002)

Bemærk at Otto Adelheid er 2 personer, nemlig hhv. Otto III og hans bedstemor, som det fremgår af nedenstående tekst, lånt fra selveste British Museum:

When Otto III (980-1002) came to the throne of Germany in 983, he was only three years old. Unusually, his grandmother Adelheid, the widow of Otto I ‘the Great’, acted as his regent, and a coinage was issued in both their names. The design was loosely based on earlier coins issued within the old Frankish empire which showed a classical temple, but the design was ‘modernized’ to show a contemporary German wooden church.

The majority of Otto III’s coins were minted at Goslar in Saxony. This reflected the discovery of silver nearby at Rammelsberg in the Harz mountains, earlier in the tenth century. From the 960s to the late eleventh century there was a huge output of silver from the Rammelsberg mines. Initially this fed the German coinage, but it seems likely that much of the coinage of northern Europe was actually produced from German silver.

25. juli: Stubmarksudsigt

Noget godt er ved at ske. En mejetærsker har gjort sin pligt på min hjemmebanemark. Andre har taget over med en ballepresser og nu er ballerne ved at blive fragtet væk. Rygtet vil vide, at den næste afgrøde på marken bliver raps, som jo såes tidligt. Vinduet er åbnet. Det er nu det gælder.

Stubmark koster 5-10 centimeter af søgedybden, men det skal man ikke lade sig narre af. Jorden under stubbene er nemlig til gengæld god og fast, uden unødige lufthuller. Da jeg startede med at gå med detektor troede jeg fejalgtigt at jeg skulle vente med at søge, til der blev pløjet. En grusom fejl. Der er masser at finde i den periode, hvor marken står i stub. Og i denne tid gør man jo helt åbenbart ingen skade på afgrøderne.

Ikke at man gør det ellers!

Udsigten dags dato fra den nye terrasse…

18. juli: Vædebro

Fik endnu et opkald i Kroatien, denne gang fra Skanderborg Museum, der tilbød mig at kigge forbi den spændende udgravning ved Vædebro nær Mossø med min detektor. Som sagt, så gjort. Udgravningen er arealmæssigt til at overse, så det tog ikke mange minutter at konstatere, at der kun var en masse søm, som arkæologerne selv har sat i, men ellers ikke noget metal.

Udgravningen ved Vædebro er en meget spændende udgravning, som er søgt af museumsfolk og arkæologiinteresserede fra hele Europa, idet den ligger i samme ådal som Illerup-fundene. Til forskel fra Illerup er fundene fra omkring år 0, hvor Illerup-fundene er 600 år yngre. Og i Illerup fandt man våben og hesteknogler, her finder man menneskeknogler.

Af samme grund går arkæologerne med ansigtsmasker, man ønsker nemlig at gennemføre DNA-analyser af de fundne knogler, for at se hvor ofrene kom fra. Alle arkæologer er af samme grund DNA-testet, lige som politifolkene er, når de deltager i en mordefterforskning. Jow, jow!

Billeder fra en massegrav: 1

Billeder fra en massegrav: 2 – bemærk Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum, nu med ansigtsmaske

18. juli: Sommervejr

Så er man vel tilbage fra Kroatiens hede. Godt med lidt menneskelige temperaturer. Et stort skifte.

Et andet stort skifte er overgangen fra at være utroligt ukendt til at være medie-darling. Blev i Kroatien ringet op af DR1 som ønskede min medvirken i “Sommervejr”, som udsendes dagligt kl. 19.45 i sommerperioden. De havde brug for et klip med en person der gad være på stranden i det elendige danske sommervejr, og her passer jeg jo fint ind. Der blev ikke fundet det store på de par timer vi rendte rundt på Moesgaard Strand, faktisk kun 2,50 kroner og en halskæde der lod som om at den var af sølv. Pengene blev spenderet på en saltlakridsfisk som en lille dreng blev meget glad for.

Alt i alt blev det til cirka 120 sekunders optræden i bedste sendetid.

Video Journalist Ulrik fra DR1

Billedet taler vist for sig selv….

4. juli: El Caudillo

Var et tur på stranden med mit nye søgehoved. Elendigt vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel, ikke en vind der rørte sig. Men det måtte jeg jo leve med. Vejret er man jo ikke herre over…

Jeg skal love for at sådan et stort søgehoved lægger noget land bag sig. Dog dukkede der ikke mange mønter op, formentlig fordi en anden detektormand har været der før mig. Det har man set før. Men når der var mønter i sandet gav den fine signaler. Og der var en del affald, hvilket tyder på at den anden detektormand har en delvist defekt detektor…

Det blev i første omgang til 65 kroner og et Pilgrim-armbånd, ikke prangende.  Men så var det jeg lagde vejen forbi en mere upåagtet lille strand på vejen hjem og her løb jeg ret hurtigt ind i en 1-krone fra 1957, et godt tegn. Så var jeg måske første mand på banen her. En teori der blev understøttet af et par 10´ere, en 20´ og en møntbrik til en indkøbsvogn. Og så denne her:

Una Peseta, Francisco Franco, 1947

Et sjovt fund – og sågar min næstældste mønt fundet på en strand. Kun overgået af en 10-øre fra 1925. Overraskende velbevaret.

Men aldersmæssigt blev den overgået med flere længder nogle sekunder senere. Da dukkede nemlig en fin lille 1-skilling i sølv op af sandet, årstallet var 1719. Sådan!

1-skilling 1719, sølv, Frederik IV

En lille mønt, men derfor kan den jo være go´ nok!

Alt i alt en vældig god start for det store søgehoved til XP Deus. Vi har en lovende fremtid for os!

Jeg tror sørme jeg er lidt forelsket 🙂

PS – Da jeg forlod stranden var der et ældre ægtepar der vinkede til mig. Jeg formoder at de i en rum tid har studeret mig fra lænestolene i deres have, på den anden side af vejen. Jeg håber de lagde fokus på alt det affald jeg smed i skraldespanden før jeg kørte, og ikke så meget på det elevatorblik jeg en enkelt gang scannede den unge, badende brunette på træbroen med…

3. juli: Nyt hoved

Så ankom det store søgehoved til XP Deus. Glæder mig til at komme ud og prøve det. Skulle gerne hjælpe med at dække de halvtomme marker bedre af, når høsten kommer. Det bli´r så godt! Tager nok lige en tur til stranden i morgen, for at prøve vidunderet af. Håber på godt vejr (altså overskyet, ikke strandvejr…) 🙂

27. juni: Detektor sælges, Garrett Ace 250 (Opdatering 3. juli – er nu solgt)

Jeg har fået en Garrett Ace 250 detektor i overskud som du måske kan bruge. Det var (snif) min første detektor, som har tjent mig trofast i en periode på et års tid, hvorefter den overgik til at være reservedetektor. “Desværre” bruger jeg den for sjældent til formålet, så nu håber jeg at kunne afsætte den til en mere aktiv bruger.

Ring 5121 1326 eller skriv til allan@faurskov.com, hvis du er interesseret!

20. juni: Adgang tilladt

Var en tur på en fin majsmark få kilometer fra Nr. Vissing, ikke langt fra det gamle Veng Kloster. Havde tilfældigt dagen før mødt lodsejeren (som jeg kendte i forvejen), som nok mente at det kunne lade sig gøre at gå en tur inden majsen blev for høj. Jeg ilede derud (dagen efter).

Majsen var de fleste steder lidt højere end godt var, men der var områder, hvor træernes skygge mv. havde sinket væksten, så her slog jeg mig løs. Desværre var der en del insekter der havde valgt at sværme rundt i den dejlige skygge, ikke mindst de dér myg som er så ukristeligt irriterende. Men jorden var dejlig, lidt sandet og nem at grave i. Desværre gav turen kun en knap og en bunke bondejern. Fortsættelse følger efter høst!

En majsmark i fuld fremdrift, bemærk skiltet til højre…

Naboens mark holdt jeg mig fra 

Lad al tvivl være manet i jorden: Der er forskel på landmænd…

10. juni: Sølvskatten der blev væk

Havde håbet at finde min første sølvskat i dag. Ville gerne følge op på det fine møntfund på Møn, som har været i alle medierne. Optimismen bundede i, at jeg var blevet kontaktet af en mand fra Låsby, som for et par år siden gemte sit sølvtøj imellem 2 lag rockwool på et stort og rodet loft. I mellemtiden har han glemt, hvor det helt præcist var.

En tur med pinpointeren afslørede en del metal, herunder jernrør, antennekabler, bilskrot, søm og skruer. Det var dog for omfattende at flytte alle kasser, så projektet blev i første omgang opgivet. Øv bøv.

8. juni: Endnu en lille fredagsstrandtur

Prøvede i dag et par “nye” strande. Blev i den forbindelse afbrudt et par gange af et par mægtige tordenvejr. Især det første tordenvejr var utroligt. Det var ikke bare jævnlige tordenbrag, det var vedvarende buldren i 15-20 minutter. Jeg holdt lav profil i bilen i den periode og hørte lidt nyheder om regeringens problemer med at få arbejdstiden op.

Da uvejret var drevet over blev det dejligt vejr og det lykkedes mig at finde cirka 100 kroner og en smule smykkeværk, som dog ikke var af højeste karat. Og så fik jeg et par spandfulde fint strandsand med hjem til terrassen….

En stavl mønter, der kan hjælpe med at holde sulten fra døren

1. juni: En lille fredagsstrandtur

Var på besøg på en strand ved Århus. Ingen succes. De første 2½ time fandt jeg ikke så meget som en bøjet 5-øre. Utroligt elendigt. Men jeg fandt ud af, at jeg har en vilje af jern og efter 2½ time dukkede der pludselig en 20´er op og det lykkedes derefter at finde 6 mønter på falderebet. Men imponeret var jeg ikke. Dagens fund var en fin hundefløjte, som trods alt var lidt sjov 🙂

Her er så fundefløjten, hunden så jeg intet til, ejeren ej heller

28. maj: Tabt arbejdsfortjeneste?

Så er terrassen ved at være færdig. Jeg mangler blot at lægge 8 fliser på en bænk samt et par detaljer. Der er med andre ord ved at være fritid til overs til detektoraktiviteter igen.

Desværre er markerne i mellemtiden så småt groet til med korn og det der er værre. Gad vide, hvad jeg er gået glip af i de par måneder, hvor næsten al min sparsomme fritid er røget i terrasseprojektet. Måske er der danefæ, der ikke er fundet, som jeg ellers ville have fundet?

Og så er der den økonomiske side af sagen. Jeg vil forsigtigt anslå, at jeg er gået glip af op mod 200 kroner i danefædusør….

Ting tar´ tid

27. maj: Come-back!

Men et lille et af slagsen. Efter 29 dages detektor-afsavn blev det til en 1-krone 1979 på en strand ved Vejle Fjord. Antager at der har været nogen før mig. Og det var en lille strand. Uden iskiosk.

Ikke flere undskyldninger herfra. Roger and over…

24. maj: På tur til Illerup Ådal

Så var der foredrag om Illerup Ådal og de nye fund ved Mossø. Oven i købet på selve stedet og i fremragende vejr. Ejvind Hertz fra Skanderborg Museum havde lokket ca. 50 historieinteresserede borgere til at høre om de mange spændende fund fra år 0-600 ned gennem ådalen. Meget inspirerende. Selve kamppladsen (der må være flere) er aldrig fundet. En sag for detektorfolket!

Ejvind var i topform!

13. maj: Vielsesringen

Først vil jeg lige oplyse, at det går fint med terrassen. Tak til de mange der spørger. Den får det, den skal have, af min sparsomme fritid.

Blev i dag ringet op af Rene, som havde tabt sin vielsesring på en 3.500 m2 stor græsplæne. Han havde lånt en detektor uden navn og med skrueknapper. Om jeg vidste, hvordan han skulle indstille den?

Jeg gav ham nogle tips til, hvad de forskellige knapper mon betød og foreslog ham at øve sig på fruens vielsesring, før han gik i kast med græsplænen. Og at skrue lidt ned for sensitivity (ringen ligger jo oven på jorden), vælge non-ferrous (ikke jern) og at starte med at søge, dér hvor han samlede græs op med hænderne.

10 minutter senere tikkede en dejlig SMS ind:

“Hej Allan, det hjalp lige at få info om anvendelsen, 🙂 jeg fandt den i løbet af 7 minutter, nu behøver jeg ikke at blive gift igen:o) tusind tak for hjælpen… hilsen Rene”

Jeg følte mig lidt som en spejder der havde fulgt en gammel dame over vejen, slet ikke dårligt.

6. maj: Detektorvejr

Vidunderligt detektorvejr. Blot ærgreligt at jeg er i færd med at lægge 60 m2 terrasse bag huset….

29. april: På tur med Skanderborg Museum

Aaah. Endelig en tur på marken. Det har været en alt for travl periode, men i dag slap jeg afsted. Jubii.

Vi var en halv snes detektorfolk, tilknyttet Skanderborg Museum, som var blevet inviteret ud for at besøge Kenneth Svendsens marker. Flinker mand. Kenneth har fundet en del danefæ i området sammen med sin makker, så forhåbningerne var (som sædvanligt) store.

Og minsandten om ikke jeg fik et af mine allerstørste ønsker opfyldt: En Christian IV-mønt. Oven i købet en fin 16-skilling / 1 mark sølv. Tralala. Her er den:

Ja, ja, der er et lille hak, men det er et gammelt hak, så måske er det Christian IV selv, der har bidt et hjørne af.

Ud over den fine sølvmønt fandt jeg 5 mønter af tvivlsom, moderne kvalitet og 3 musketkugler. Ikke så vildt. Danefæ var der ikke meget af, men Kenneth selv fandt dog en halv vikingemønt, bare lige for at vise, hvem der var på hjemmebane 🙂

Læs mere om Christian IV-mønten her…

16. april: Gruppe-danefæbrev pr. e-mail

Nye vinde blæser over Nationalmuseet. Og så på Dronningens fødselsdag! Har netop modtaget elektronisk gruppe-danefæ-brev vedr. de fund jeg var med til at gøre på Bifrost 2011 i Varde. Ja, du læste rigtigt:

• Elektronisk, som pdf
• 12 personers fund på samme brev

Begge dele er godkendt af mig som skatteborger.

Der var indsendt 17 genstande fra Kløvgårde fundet af 12 forskellige detektorfolk, hvoraf 7 genstande ikke gav dusør, heriblandt de 2 genstande jeg selv indleverede. Men jeg må da glæde mig over, at de 2 genstande kom i betragtning, hvilket langt fra alle fund gjorde. Det har faktisk været med til at udløse et omhutillæg på kr. 250.

Så bliver det spændende at se, om vi alle 12 får kr. 20,83 hver på vores Nem-konto, jeg har jo lovet at sende halvdelen til lodsejeren 🙂

Ud over de 250 kroner i omhutillæg var der en pæn samlet dusør, som var udspecificeret på personer, men ikke på navngivne personer. Det har de nok styr på inde bagved, må man håbe. Der blev cirka kr. 400 til hver finder i gennemsnit. Som tidligere nævnt er det ikke mange der bliver rige af at gå med detektor i Danmark.

9. april: En tom fornemmelse

Der blev lige tid til et par timer på marken imens påsken rindede ud. Endnu engang med forstærkning fra Ulrik, som altid er klar til hurtig udrykning. Og det var godt at han var der, for man skulle være mindst 2 om at finde så lidt som vi gjorde. Det kunne jeg ikke have klaret alene. Men det medbragte marzipanbrød var godt, kaffen ligeså.

5. april: Sandgravvold

Så var jeg på den årlige tur til Sandgravvold – måske det bliver til mere end een i år? Havde Ulrik med, for at sikre at der blev fundet noget. En lidt kold og blæsende dag, i forhold til, hvad der var blevet stillet i udsigt af meteorologerne. Men pyt med det.

Det blev til 9 timers vandring i området og en god håndfuld interessante fund. Bla. et par fine små nåle/fiskekroge og en ornamenteret tenvægt, som dog blev fundet et pænt stykke fra selve voldstedet. Og en enkelt maltrakteret hulpenning var der også på programmet.

9 timer er lang tid, så det var godt at jeg i foråret havde deltaget i en 10.000-skridt-om-dagen konkurrence og i den forbindelse havde tilbagelagt 218.303 på 21 dage…

Har ikke taget fotos af fundene endnu, pånær dette foto som Ulrik tog af hulpenningen. Vielsesringen er min egen…

Hulpenning i hul hånd

25. marts: Den tabte tegnebog

Søndag formiddag havde jeg lige nøjagtigt tid til et lille visit i Tåning ved Skanderborg.

Det var det klassiske scenarie. Pensioneret hobbylandmand med ældre traktor pløjer en vildbane på 100 x 5 meter, hvor der skal stå majs. Desværre falder hans tegnebog under manøvren ud hans lomme i den rystende traktor og bliver stille og roligt pløjet ned. Og så har vi balladen.

Det var i hvert fald teorien, efter at manden havde ledt efter tegnebogen i nogen tid. Via en bekendt ved Skanderborg Museum fik han fat i mig og idet jeg kun bor 15 minutters kørsel fra Tåning drog jeg afsted, så snart vore kalendere kunne synkroniseres.

Turen til vildbanen foregik fra gården i en fin lille landbrugs-golfvogn, som til dels overdøvede den smukke forårsmorgen. Jeg havde reserve-detektoren med (Garrett Ace 250), så vi gik begge i sving med det samme. Heldigvis var der ikke ret mange andre metaller at finde, så det gik relativt hurtigt fremad. Spændingen bestod dels i, om tegnebogen mon var pløjet for dybt ned og dels i om der var mønter nok i den til at give et ordenligt signal. Og så selvfølgelig i om det overhovedet var her, den var tabt. Ellers ville det jo nok gå hen og blive lidt svært.

Scenen er sat
Men det var ganske rigtigt her, tegnebogen var tabt. Da godt halvdelen af arealet var afsøgt gav Deus et svagt signal på 18 KhZ (burde måske have valgt et mere dybdegående program) hvor tallet 92 indikerede noget der måske kunne være en 50-øre. Og ganske rigtigt! Op af jorden dukkede den fineste tegnebog med kørekort, kreditkort og lidt god, dansk mønt. Dagen var reddet, ikke kun for tegnebogens ejer, som nu ikke længere levede på konens økonomiske nåde. En skøn oplevelse.

Dramaet har nået sit højdepunkt  tegnebogen ligger nyopgravet ved hullet

Her er den så, lidt fugtig efter et par dage under mulde

Så må man køre bil igen – og bruge penge!

Hjem kunne jeg drage, iført god samvittighed, en flaske god whisky og 2 års forbrug af juletræ. En dag jeg ikke glemmer lige med det samme.

24. marts: Spade 4 takker af

Var på en lang march rundt omkring Nr. Vissing for at teste forskellige marker.

De første marker gav mig 2 problemer. For det første var der sat strøm på hestefoldene, selv om hestene går og hygger sig i staldene endnu. Det gik desværre i XP Deus´en på en rytmisk måde, som gjorde det muligt at skelne signaler, der faldt uden for rytmen, men som var lidt generende. Dette blev dog til dels opvejet af det gode vejr.

For det andet knækkede min spade efter ½ times aktiviteter. Det er 4. gang det sker for mig på en detektortur og anden gang det sker for den fine model med træskaft. Den er ellers meget velegnet til blød jord, idet den har et bredere blad end min bundsolide metalspade. Men på en græsmark kan den altså blive offer for mine uhyrlige kræfter.

Jeg forsatte et par timer efter at spaden knækkede og ønskede ikke at spilde tid på at gå hjem for at skifte spade. Så jeg klarede mig med en halv spade og til dels med tænderne. Desværre uden at finde noget som helst, end ikke den mindste mønt. Så jeg må nok hellere teste nogle flere marker af.

21. marts: Den fineste tenvægt

Kom hjem til et tomt hus – alle var ude og lege. Nåede så lige 1½ time på marken efter arbejdstid. Det gav forbløffende mange knapper. Ergo er der noget at komme efter. Signalerne er gode i disse dage.

Kronen på værket blev den finest bevarede tenvægt jeg til dato har fundet. Slet ikke dårligt. Øger landsbyens oldtidsudstrækning en del. Altså det område, hvor jeg kan “forvente” at finde ting fra middelalderen eller ældre.

Glimrende.

Her er den så, tenvægten

17. marts: Guld-tjek

Afprøvede i dag en opskrift fra John fra Læsø. En opskrift på at bestemme, hvilket metal det i grunden er, man har fundet.

Afslørede at min vielsesring er af 14 karat guld, hvilket den også gerne skulle være. Jeg tager lige et par fotos af processen og laver en kort beskrivelse af den her på siden, en af dagene.

16. marts: Fyraftenstur

Besøgte i dag Elinor, som selv havde henvendt sig efter artiklen i Lokalavisen. 20 hektar jomfruelig mark. Havde selskab af Ulrik og havde sat næsen op efter lidt lun forårssol. Desværre forsvandt solen præcis kl. 16.00 og den kolde vind gjorde sit for at presse tårerne frem i øjnene.

Men vi kløede på. De gamle kort fortalte at bakken på nabomarken hedder Stejlehøj, måske er der henrettet forbrydere her i gamle dag, og i bunden af marken ligger en gravhøj. Kun en kilometer derfra ligger et gammelt voldsted, hvor jeg tidligere har fundet ting fra 1300-tallet. Men dagens fund blev nok min lille musketkugle og en kile til flækning af træ. Ikke imponerende.

Den gode motion kan man til gengæld ikke få for meget af og 2 mand på 20 hektar i 2½ time er næppe nok til at afskrive marken. Den må besøges igen en anden god dag.

14. marts: Mission completed

Så fik jeg sorteret mine fund på landsby-niveau i stedet for lodsejer/matrikelnummer-niveau. Det gør sagen nogen nemmere, når fund skal noteres i regneark og på Google Earth. Fik desuden hævet niveauet for, hvornår et fund skal noteres. Ud røg alle 1-ører og 2-ører og den slags fnuller. Dog har jeg stadig noteret, hvor jeg fandt min 1-øre 1881 🙂

Næste skridt bliver en lidt skarpere kategorisering af fund-ikoner i Google Earth. Der er altid noget at lave for en husfar…

12. marts: Mission oprydning

Havde egentligt planlagt at rydde op i waypoints og gps-spor hen over vinteren. Det skete ikke. Men her til aften fik jeg pludselig lyst til at kaste mig ud i det. Kom godt i gang og fik lavet en plan for en mere enkel og effektiv måde at arrangere spor og fundsteder på. Men det kræver en indsats at få rettet tingene ind. Til gengæld skulle det gerne være nemmere at holde styr på tingene bagefter.

Kom så, Allan – du kan godt! Hep, hep!

9. marts: Ny mark

Det har før givet pote at prøve en ny mark, nær en landsby. Denne gang var dog ikke det store sus, hvis man da ser bort fra den stort susende vind. Men helt dårligt var det da heller ikke. Det gav motion, et kæmpestort jernspir og, som kronen på værket, en 10-øre i sølv fra 1907. Nydelig lille mønt!

4. marts: Tænk engang

Det er egentlig meget mystisk. Mit arbejdsbælte, som er lavet af kunststof og som jeg altid går med, når jeg er på markerne, er krympet. Det sidder tydeligvis strammere end det gjorde før vinterens indtog. Jeg er ellers vældig glad for det. Har købt det i Bauhaus.

Her ses bæltet, før det krympede…

2. marts: Ny mark

Gik en tur på 1½ time på en “ny” mark, hvor jeg aldrig har sat min fod før. Ret kuperet tærræn. Det spændende er, at der går en gammel, overpløjet vej nede i dalen. Turen gav dog ikke andet end en pæn mængde motion og den traditionelle hestesko.

1. marts: Jubilæum

Uha, uha. 100 besøgende på hjemmesiden på een dag! Det er ny rekord. Skyldes delvist at der var hele 33 henvisninger fra www.fibula.dk til siden “How to find a lodsejer”. Det siger til gengæld også noget om, hvor mange besøgende der kommer på Fibula, nu kendt som “Detecting People”. Der må være run på den side!

28. februar: 1-skilling 1771

Nåede lige en time på marken efter arbejdstid. Den brede spade er god i den bløde jord. Perfekt vejr og terræn, hvis man undgår de blødeste dele af marken. Det kastede da også en enkelt mønt af sig, 1-skilling 1771. Så er man da i gang.

Ser til min skræk, at frosten kommer igen om en lille uges tid. Håber det er forbigående. Det er jo kalender-forår i overmorgen!

27. februar: Et nyt højdepunkt

Har i dag kastet et blik på statistikkerne fra Google Analytics. Okay da, det gør jeg tit. Det er jo interessant at se om der er nogen der gider læse siderne. Det viser sig, at det er der. Der har faktisk været 1.570 besøgende den senste måned, svarende til over 50 besøgende om dagen. Slet ikke dårligt.

1.052 af disse er henvist af Google. Mest brugte søgeord er “detektorspade” og “metaldetektor brugt” som begge har kastet 44 besøg af sig.

Www.detektorklubben.dk har henvist 63 besøgende skarpt forfulgt af  www.janke.dk som har henvist 58. Tak for det!

I tilbringer gennemsnitligt 5 minutter og 50 sekunder på sitet og ser 3,46 sider. 55% af jer er tilbagevendende besøgende.

Jeg er glad for, at I kunne komme 🙂

22. februar: Odin fra Nr. Vissing

Så kom der et af de eftertragtede breve fra Nationalmuseet. Som sædvanligt med en sober og grundig forklaring på, hvad det var jeg havde fundet. Peter Vang Petersen skriver næsten lige ud, at der er tale om en Odin-maske.

Brevet var skævt printet ved modtagelsen. Jeg har valgt at gengive det med den originale skævhedsgrad. Man skulle jo nødig lave historieforfalskning 🙂

PS – Hvis lodsejeren ser dette, inden jeg kommer forbi med en kopi af brevet, så kan han se frem til en 500-las for ulejligheden med at have mig rendende.

21. februar: Velkommen på forsiden!

Så kom man i Lokalavisen Skanderborg!

Meget passende er det desuden ved at være detektorvejr igen. Lidt koldt. Lidt blæsende. Men jorden er ved at være tøet op, det er jeg sikker på. Mulden kalder, jeg har allerede udset mig et par bakker, som jeg kunne starte med. Nu gælder det bare om at finde det rigtige tidspunkt, helst en dag uden for megen vind.

17. februar: Søg og du skal finde

Så dukkede sølvarmbåndet op. Desværre ikke ved detektorens hjælp. Det lå i den sne jeg havde skovlet til side i indkørslen. Fruen fandt det her til morgen. Dejligt for Fruen og ikke mindst Datteren, men et hårdt slag for mig som tingfinder…

13. februar: Forventningens glæde

Så blev artiklen i Lokalavisen udsat endnu en uge. Men der er jo heller ikke noget der haster.

Også på detektorfronten ligger det stille for tiden. Det er på en eller anden måde også OK med en pause, så jeg kan få ladet op til en ny sæson.

Dagen er nu tiltaget med 2 timer og 31 minutter. Solen går ned 17.18. Jow, jow!

4. februar: Det er så koldt derude

10-15 graders frost er ikke optimalt detektorvejr. Og dog. Min datter har givet mig en unik mulighed for at teste udstyret idet hun har valgt at tabe et skønt sølvarmbånd ude i den kolde sne. Hun er 12 år og meget aktiv, så hun har tilbagelagt adskillige kilometer med bobslæde og veninder, inden tabet blev erkendt.

Jeg har derfor brugt 2 timer i dag på at finde det vidunderlige smykke. Desværre uden resultat. Fokus lå på de områder, hvor der var slædet og de områder, hvor der var sneboldekamp. Jeg havde ikke nogen skovl med, kun detektor og pinpointer, idet smykket jo må befinde sig oven på jorden. Af samme grund tillod jeg mig at søge på en gravhøj (!) hvor tøserne havde kørt på bobslæde. En del gode signaler, men ingen metal oven på jorden. Gravede naturligvis ikke, men følte mig alligevel halvkriminel…

Fik afsøgt et større område, idet jeg jo ikke skulle grave, men som sagt uden resultat. Ak ja.

Var i øvrigt på www.detekt.dk i dag og kunne konstatere at den nu er lagt sammen med Nordisk Detektor Forum. Det synes jeg er en god ide. Og et flot stykke arbejde af de frivillige kræfter på de 2 sites. Der var meget overlap på de 2 sites og jeg tror at vi var mange, der ikke havde tid til at besøge begge. Nu er mange gode kræfter samlet og det synes jeg er smukt.

2. februar: Frost og foto

Tog forbi en kirke på vej hjem fra arbejde. Har set mig lun på marken ved siden af kirkediget. Her må ligge noget. Jorden er stiv, men derfor kan man jo godt besigtige kommende søgearealer. Så må vi håbe at bondemanden er enig i at det er en god ide…

28. januar: Journalistisk update

Til de nysgerrige kan jeg oplyse at artiklen efter sigende kommer i Lokalavisen på tirsdag d. 6. februar. Jeg laver naturligvis et link her på stedet, når den kommer i 🙂

 26. januar: De sendte en dame…

Så havde man besøg af en ung, smuk kvinde fra Lokalavisen Skanderborg i 1½ time. Spændende at fortælle om detektorhobbyen til en vaskeægte journalist. Fik genopfrisket mange gode gamle minder. Ja, det var godt nok tider dengang man begyndte i brancen for 3 år siden og bla. bla. bla….

Så meget at fortælle. Så lidt tid 🙂

Anyway: Hold øje med din lokale avis i de næste par uger! Især hvis du bor i Skanderborgområdet. Måske er der nyt fra detektorverdenen i Nr. Vissing.

23. januar: Nummerplader

Har i dag modtagen en henvendelse fra Preben Buchhave fra Danish Design Museum som spørger om vi detektorfolk nogensinde finder nummerplader. Og det er jo ikke godt at vide. Jeg har ikke selv fundet nogen, men det er der sikkert andre der har.

Hvis du er så heldig at have fundet sådan en svend, så vil jeg anbefale dig at kontakte Preben, som skriver flg.: “Ja, jeg er ved at lave en udstilling med gamle nummer plader, og nogle af dem vi samlere finder bærer tydeligt præg af at have været gravet ned, så kom jeg bare til at tænke på om der måske var et metaldetektor forum ude på nettet. Og faldt over din fine side. Hvis der er et mere bred forum må du gerne spørge.”

Henvendelsen er hermed bragt videre. Jeg har desuden henvist til www.detekt.dk og www.fibula.dk.

21. januar: Nyheder

Løb lige ind i en artikel i Jyllands Posten som handler om de fine fund ved Voldtofte på Bifrost 2010, læs den her…

Jyllands Posten linker desuden videre til Videnskab.dk hvor der er endnu en spændende artikel, læs den her…

9. januar: Lys for enden af tunnelen!

Dagen er tiltaget med 23 minutter! Hvem skulle have troet det?

Har tilmeldt mig et fotokursus igen – Digitalt Spejlrefleks Fotografering II. Starter til marts. Det gælder om at holde den fotografiske gryde i kog, så jeg kan tage endnu bedre fundbilleder. Hvad er et fund uden billede? Det er i hvert fald svært at huske alle fund i hovedet og endnu sværere at beskrive dem til de mange nysgerrige unge kvinder alene ud fra hukommelsen.

Er tilsyneladende på vej i medierne med fuld kraft – er blevet kontaktet af Morsø Arkæologiforening, som ønskede at bruge materiale fra min hjemmeside i deres blad. Det er naturligvis helt OK. Er desuden blevet kontaktet af Lokalavisen Skanderborg vedr. en snak om fund fra lokalområdet. Spændende om der kommer noget ud af det. Jeg kan derfor ikke sige det tydeligt nok: Hold øje med din lokale avis!