2011

29. december: Forberedelser

Det er godt nok mørkt udenfor. Tiden går med indendørs sysler. Har så småt fået orden på livet som sådan efter en uges juleferie. Er begyndt at skabe orden i sommerens indsamlinger af kort, metalgenstande og GPS-koordinater. Det kan der godt gå lidt mere tid med. Planlægger at lave 3 mapper med information og kort over potentielle søgesteder.

• For det første en mappe med relevante kort/info over landsbyerne i nærheden af, hvor jeg bor.
• For det andet en mappe med spændende steder mellem arbejde og hjem.
• For det tredje en mappe med spændende steder rundt omkring i Østjylland som jeg kan “droppe forbi” ved lejlighed, gerne sammen med en eller flere detektorkolleger.

Måske ændrer systemet sig hen over vinteren. Og det går også lidt langsomt med det, men der er jo heller ikke ligefrem noget der haster. De ting jeg gerne vil finde, har ligget under mulde i adskillige århundreder. Eller måske ligefrem årtusinder 🙂

25. december: En fri mand

Yes, så er julen forbi. Livet som vi kender det, kan begynde igen.

Oh,frihed, oh,friheden flyver
som svalerne højt i det blå,
oh,frihed, oh, friheden flyver
dig helst på jorden vi så.

Melodi: Leif Sylvester Petersen – Tekst Erik Clausen

24. december: Detektorkrus

Jeg er stolt af min søn. Han er 9 år og normalt er han ikke interesseret i at tegne, men i dag har jeg fået et fint krus af ham i julegave. Se bare:

Detektorkrus, designet af Albert Faurskov – bemærk den nedgravede skat!

23. december: En Mercedes 500 på spil

Som bekendt er der af og til en venlig person der ringer, for at få hjælp til at finde dette eller hint. Ofte lader jeg “sagen” gå videre til en detektormand som bor nærmere gerningsstedet. Andre gange låner jeg min reservedetektor til vedkommende.

Men i lørdags blev jeg ringet op af en frøhandler ved navn Bjarne, som havde tabt sine bilnøgler i køkkenhaven. For at gøre udfordringen større havde han derefter pløjet køkkenhaven. Ikke kultiveret. Ikke fræset. Pløjet!

Der er folk der er mere grundige end andre. Jeg havde heller ingen bil, min var på værksted, så jeg kunne nemt sætte mig ind i Bjarnes problem. Da jeg fik min bil igen fredag, kørte jeg forbi Bjarne, som heldigvis kun bor 15 minutters kørsel fra min arbejdsplads. Men det bliver jo tidligt mørkt den 23. december, så tiden var knap. Startede kl. 15.00 med forventet deadline kl. ca. 16.00. Ellers måtte vi sætte kunsigt lys op. Og så ville Fruen blive skuffet, jeg skulle jo gerne hjem og suge støv inden Juleaften…

Der gik 20 minutter, så dukkede nøglerne op. Yes. Jeg kan endnu, selv om julen har pillet noget af skarpheden ud af mig. Sådan. Så var der tid til en lille julebajer og en snak om frøhandel. Meget interessant. Og Bjarne har endda en kone der læser bøger for ham om aftenen og som kan se, hvad du har været i dit tidligere liv. Ikke uinteressant. Måske man skulle få det tjekket en dag.

Og bilen, det var en Mercedes 500, som stod og kedede sig i garagen. Bjarne blev glad og jeg fik en granitugle med hjem som tak for indsatsen.

Sådan gik det til at Fruen fik en granitugle i julegave 🙂

5. december: Find 1 fejl…

Så var man på apoteket efter masser af medicin. På bordet lå Midtjyllands Avis. Glimrende avis. Men alle kan jo lave en lille fejl. Prøv selv at finde den i teksten under billedet 🙂

4. december: Host…

Har været (snøft) fornølet og træt og juleramt i et par uger. Ingen detektoraktivitet. Nu er jeg (snøft) træt af at (host) hoste.

Ser frem til at det bliver mindre blæsende, så jeg kan komme lidt ud igen. Det skulle være så sundt!

19. november: På tur til Skjørring

Dejligt vejr, det må man sige. Ikke en vind, masser af læ. Sågar lidt kvindeligt selskab. Men ingen større fund. Hvis der har ligget et voldsted her, så har man passet godt på metallerne.

Jo, der dukkede da et par 5-ører og en 2-øre op, det gjorde der skam, men den største oplevelse var nok at prøve en 14 dage frisk pløjemark i utroligt godt selskab.

Det var hårdt tærræn, specielt for dem der døjede med lidt tømmermænd fra gårsdagens julefrokost og dem med de ømme ankler. Men det blev modvejet af en reparationsbajer, kaffe, chokolade samt ikke mindst de mange interesserede spørgsmål fra Gitte, den unge, smukke journaliststuderende fra Århus samt hendes mandlige assistent, som jeg ikke husker navnet på…

Og nu kan jeg ikke skrive mere, for min datter står og ånder mig tungt i nakken for at få adgang til computeren…. 🙂

17. november: Optimisme

Har i dag modtaget en kuvert fra Skanderborg Museum med 192 fundmærkater til Skjørring-turen. Dejligt med lidt optimiske. Man tror virkelig på os. Sådan! (Jeg havde faktisk selv produceret 40 mærkater til de 5 tilmeldte detektorfolk, endda uden lokationsnavn så de kan genbruges senere :-))

14. november: Lynplanlægning

Så fik jeg lige banket et detektortur sammen på lørdag for “Skanderborg Museums Energiske Detektorvenner”, også kaldet S. M. E. D.

Turen går til et formodet voldsted ved Skjørring, hvor vi håber at finde spor fra middelalderen. Den pågældende mark har tilsyneladende huset en stor gård eller et voldsted dengang, hvorefter den har ligget som skov i 500 år og så igen er dyrket i 200 år. Spændende. Tippet kommer fra Skanderborg Museum.

13. november: Den ugentlige tur

Så er det blevet efterår og mørkt. Når jeg kommer hjem fra arbejde er solen gået så meget ned, at det er helt forfærdeligt. Men i weekenden kan man da stadig nå ud engang imellem. Denne søndag blev det til en enkelt 2-øre fra 1877. Bare så man ikke går helt i stå.

6. november: 3 mønter og en tenvægt

Sådan. Endelig lidt fund at vise frem. Ja, ja, ikke ligefrem glitrende danefæ, men nok til at jeg med stolthed beretter.

Tog en tur ned over en ny mark. Tjekkede et hjørne af området forrige weekend, et område der i historiebøgerne beskrives som stedet hvor mine byfæller “i århundreder holdt deres fester”. De fester må have været ret stille, for der var ikke noget spor at finde af dem. Man havde jo nok håbet at der var faldet et par mønter af i dansen, dengang.

I dag tog jeg så en runde på den nærliggende mark. Det var noget mere spændende. Jeg havde godt en time til rådighed, det blev til halvanden, men så var det også mørkt, da jeg kom hjem. Først ramte jeg en 1-skilling 1771. Ikke en sjældenhed på landsplan, men kun min tredie. Og det fineste eksemplar til dato. Denne 1-skilling og en anden 1-skilling 1771 udgør i øvrigt mit samlede fund af 1700-tals mønter i Nr. Vissing.

Næste gevinst var en 4-skilling 1841 i sølv. Fin lille sag. Ligger nu i citronbad for at blive blank igen. Og så gik det hjemad. På hjemvejen ramte jeg en fin tenvægt i bly, og sådan en lugter jo lidt af danefæ. Jeg tror ikke museerne går så højt op i dem, men den fortæller mig at der er chance for at finde noget middelalder i området. Så den fik en fin lille fundpose at ligge i og et koordinat hæftet på.

Aflutningen var en flot 2-øre fra 1874. Tak for kaffe!

Forfra og bagfra

29. oktober: Fin 1-krone fra 1939

Jeg prøvede lige at køre 1-kronen fra sidste uge igennem stentromlen i nogle timer her til formiddag. Det blev den ganske ren og pæn af. Se selv. En pæn, gylden mønt i aluminiumbronze fra 1939.

1-krone 1939, Christian X, 6,5 gram

19. oktober: På tur med Poul

I dag havde jeg besøg af selveste Poul Koefoed, den berømte fotograf, kano entusiast og fuglekender. Ingen vårhare, men det er som bekendt ingen hindring for at gå med detektor. Poul havde medbragt chokolade og marzipanbrød, hvilket sikrer at han bliver inviteret en anden gang! Vi tog en tur rundt på 3 udvalgte marker. På den første var der ikke meget at rapportere. Dog fandt jeg et spændende stykke metal, som jeg håbede var en jernalderfibel, men som ved nærmere eftersyn nok er et beslag fra et rokokomøbel :-).

Rokoko-papegøjen fra Stjær

Den anden mark var en anelse mere gavmild. Udsigten var også her fantastisk, til kirke og herregård. Der var meget bly at finde ved den nedlagte mølle, men vi skulle helt ned i marken før der var lidt guf at finde. Pludselig dukkede en fin 1-krone 1939 op af jorden, samme årgang som svigermor… (og Poul?) Efterfulgt af en 1-skilling fra 1812 i kobber. Så var dagen jo ikke helt spildt.

Den sidste mark var min “hjemmebane”, men den har jeg åbenbart selv ryddet, for der var ikke noget at rapportere. Udover 7 blyplomber fra kornsække og en mælkekapsel, men det er vel også et signal om, at der burde være mere i jorden. Endnu engang gav det god motion og masser af frisk luft. Og det var rart med lidt selskab på marken til en afveksling.

14. oktober: Guldnålen i høstakken

Var her til eftermiddag på tur til Dyrehaven i Skanderborg for at søge efter et guldarmbånd der var tabt på Skanderborg Festival. Estimeret chance for success var på forhånd ret lille. Havde selskab af Michael, som startede en time før mig. Nødvendige tilladelser var på forhånd indhentet fra relevante myndigheder.

Jorden var tung af metal. Pull-tabs, kapsler, smeltede metalklumper, skruelåg fra spritusflasker, mønter og andet uvedkommende skrammel. Vi havde et kort med os, tegnet af den uheldige guldarmbåndstaber, men lige lidt hjalp det. Vi gav det et par timer eller 3, så måtte vi resignere. Fattige på fund, men rige på god samvittighed. Vejret var med os, jorden var relativt blød og der var ingen myg.

Roger and over.

6. oktober: Trøst jer

Længe nok har vi levet med middelmådig og svingende billedkvalitet her på sitet. Det er der nu taget initiativ til at gøre noget ved. Webmaster (mig) har taget konsekvensen af at det er svært at gætte sig til den korrekte indstilling af et digitalkamera og derfor er Den Grafisk Ansvarlige (også mig) blevet sendt på aftenskolekursus i fotografering med spejlrefleks for begyndere. Desuden er der netop i dag investeret i et vaskeægte digitalt spejlreflekskamera, hvilket har øget underskuddet på sitet med små 5000 kroner (indtægterne over det seneste kalenderår udgør til sammenligning cirka 0 kroner).

Der forventes derfor stigende kvalitet på alt egenproduceret fotomateriale fra nu af. Glæd jer 🙂

5. oktober: Gensynsglæde

Havde her til morgen besøg af den nygifte Louise fra Skanderborg Museum. Vi var oppe og gense stedet, hvor jeg fandt det fine vikingesmykke (“Fjæset”) tidligere på året. Det skulle nemlig måles helt præcist ind på museets super-GPS. Jow, jow!

Louise gjorde mig opmærksom på, at der har ligget en gravhøj på stedet, hvilket jeg underligt nok havde overset på Fund og Fortidsminder. Der er nu heller ikke noget at se af den mere, men det giver da en ekstra dimension på fremtidige søgninger. Men nu må jeg lige vente til næste år, så rapsen kan blive høstet først.

Nå jo, hun kunne da tilføje, at det syldstensfundament jeg fandt på turen til Låsby viste sig at være en tilbygning til en af de bygninger der tidligere var fundet. Vist nok.

4. oktober: Det gamle Moesgaard

Så havde gode gamle Poul da godt nok lige skaffet en spændende lokalitet at gå på. Nemlig marken, hvor den gamle Moesgaard i sin tid lå. Godt nok lidt tilgroet med diverse vækster, men nogle venlige heste havde da gumlet en del græs væk. Desværre ingen ældre fund. Altså ud over 4 flotte hestesko (3 hele og 2 halve). Og en musketkugle. Mørket falder hurtigt på, på denne årstid, men vi kløede på indtil det sidste lys var væk.

Konklusionen må være, at der har været overgennemsnitligt store heste på de kanter. Der er i hvert fald ikke sparet på skoenes størrelse. Vi er nok oppe i en str. 50 eller deromkring. Men der havde jo heldigvis ligget en smedie på marken overfor, så vi må da håbe at man i sin tid kunne få mængderabat på hesteskometal.

Hvorom alting er, så var det rart at komme ud og svinge lidt og det var hyggeligt med selskab. Det er altid rart, når der er nogen der inviterer én ud! Selskab var der i øvrigt rigeligt af. Da vi gik ved den gamle smedie var der 3 nysgerrige køer. Af en eller anden grund lod de Poul være i fred og koncenterede sig om at rende lige i halen af mig. Specielt den ene var så nysgerrig at den blev ved med at bumpe ind i mig, når jeg gjorde holdt. Og så var det næsten ikke til at svinge med søgehovedet uden at ramme dens bløde mule. De køer, de køer!

30. september: I mulm og mørke rykker detektormanden ud

Så kommer man (gaaab) hjem fra fotokursus kl. 22 om aftenen, træt og klar til dyner. Men der ligger en telefonbesked fra Grundejerforeningen. En vandlås er blevet væk og i morgen formiddag skal fællesarealet pløjes, så der kan anlægges nyt græs.

Ud i mørket med mig. Et lille prøvesving over egen vandlås gav et par nyttige informationer. For det første at vandlåsen ligger omkring de 80 på skalaen. For det andet at den giver udslag på meget stor afstand, op mod 1 meter. Der gik da også kun et minut, på trods af en halv snes affaldssignaler, før vandlåsen var lokaliseret. Den var oven i købet dækket af en jordbunke og lå 40-50 cm. nede. Yderst tilfredsstillende!

27. september: 2 skillingsmønter og et strygejern

Så lige mit snit til at besøge en ny, stor mark, hvor jeg kun har gået nogle få minutter før, på vej hjem fra arbejde. Det gav straks en 12-skilling fra 1812 og lidt senere en 1-skilling 1856. Det synes jeg er meget tilfredsstillende. Fik da også lige et gammelt strygejern med hjem som bonus. Så er der lidt til mine kommende vintereksperimenter med elektrolyse.

25. september: Fandt vist et hus…

Så blev det tid til årets detektortræf med Skanderborg Museum. En ret ny tradition, men jeg håber den er kommet for at blive, for jeg må sige, at Skanderborg Museum er gode til at arrangere den slags.

Der var:

• Afmærkede søgefelter, 30×30 meter
• Fordeling af søgefelter ved fair lodtrækning
• Kaffe
• Kage
• Masser af personale
• Fortrykte manillamærker til alle deltagere, med navn, vandafvisende!

Årets tur gik til Flensted Krat (3 kilometer fra min bopæl), hvor der var fundet 2 huse fra ca. år 1200, som Skanderborg Museum gerne ville have dateret mere præcist, evt. ved fund at mønter eller andet daterbart metal. Det lykkedes ikke helt, selv om vi var ca. 10 detektorfolk. Men forsøget blev da gjort. Der blev fundet lidt af hvert, bla. en 16-skilling fra 1842. Selv fandt jeg en hestesko og en (mulig) tenvægt. “Tenvægten” lå i en af syldstensrækkerne, så placeringen var OK. Og så nogle snese patroner og projektiler samt forskellige ældre stykker jern.

Nå ja, og så ramte jeg da lige endnu en række sten under skovbunden. Flere meter lang. Mon ikke her ligger et hus mere?

Det samme gjorde i øvrigt 2 af mine søgekolleger. Så om ikke andet kan vi jo håbe at vi har fundet 3 syldstensfundamenter fra tidlig middelalder. Slet ikke dårligt af en flok detektoramatører!

Masser af arkæologisk ekspertise i færd med at måle op! Bemærk syldstenene til venstre (i mit søgefelt).

20. september: Vikingegården ved Låsby

Tilbragte i dag 3½ time på en vikingegård ved den nye Låsby-Silkeborg motorvej. Tror jeg nok. For jeg fandt ikke noget fra vikingetiden.

Merete fra Skanderborg Museum var så rar at spørge om jeg kunne have lyst til at afsøge en formodet gårdsplads på området, som var indhegnet af en gravet grøft.  Den slags siger man ikke nej til. Jeg tog en hel kande kaffe med + et par chokoladekiks. Så moralen fejlede ikke noget.

Der var masser af jern. Det skal siges. Og et par tænder fra en harve, som åbenbart ikke har været alt for solid. De lå langt fra hinanden. Men fra vikingetiden var harven ikke.

Heldigvis var der kun få byger…

17. september – På tur til Randlev

Var i dag på tur med Tellus til vikingebopladsen ved Randlev. Dejligt at slippe afsted en hel lørdag. Her er tidligere gjort en masse fund med detektor gennem 10 års udgravninger. Indledningsvis fik vi støvet den gamle boplads af og det gav da nogle knapper og en 1771´er, men bortset fra det måtte vi konstatere at de foregående års afsøgninger var af OK kvalitet. Selv om Rasmus “Højben” Søndergaard naturligvis fandt en halv urnes-fibel lige uden for bopladsen.

Herefter afsøgte vi den nærliggende gravplads. Heller ikke det store. Bortset fra at Højben da lige fandt en virkelig fin bronzenål.  Så blev løbet givet frit, men bortset fra nogle få skillingsmønter var der ikke det helt store i jorden denne dag. Selv fandt jeg en mellemting imellem en musketkugle og et vikingelod i bly. Men det var dejligt at gense mange af kollegerne fra Bifrost og det er skønt at der er nogen der tager initiativ til sådan nogle ture. Tak til Michael og Ib, super initiativ!

Nævnte jeg forresten at Højben også snublede over en 1771´er, da han trådte ud af bilen?

Det havde nok i grunden været lige lovlig kedeligt, hvis ikke Rasmus var med 🙂

15. september: Statistik

For de som går op i statistik kan jeg oplyse at der er 42 unikke besøgende på www.afp.dk/metaldetektor pr. dag (målt over den seneste måned). Hver besøgende tilbringer lige knap 6 minutter på sitet og læser 3,3 sider.

De mest besøgte sider er forsiden, føljetonen og siden om Tellus.

Mest brugte søgeord er ”metaldetektor”, ”stentromle” og ”garmin e-trex venture hc”, efterfulgt af ”detektorklubben tellus” og ”tellus detektor”.

De 5 højst placerede trafikkilder er Google, direkte tilgang (folk der skriver adressen selv), detektorklubben.dk (Tellus), Janke.dk (jeg skylder at linke tilbage!) og detekt.dk (Nordisk Detektor Forum).

14. september: Stilhed før stormen

Så er det snart 2 uger siden jeg har været på marken. Og så midt i en højsæson. Slemt! Men lørdag er der tur til Odder, det skal blive godt. Glæder mig til at bruge de mange erfaringer fra Bifrost 2011-turen til Varde.

11. september: Mand i nød…

Det er da gevaldigt, alt det man skal. Altså alt andet end at gå med detektor. Lektiehjælp, 40-års fødeselsdag (hvilket var en god ting), rengøring, vinduesvask, oprydning, støvsugning og det der er værre.

Men det gælder om at holde humøret oppe. Nu må det snart gå fremad. Uden for vinduerne kører der 2 store traktorer rundt med hver sin plov. Metal bliver vendt i kilovis og ligger snart klar til mig. Det skal blive skønt.

8. september: Kvinde i nød II

Imens jeg leder efter tid til at skrive lidt om Bifrost 2011 vil jeg gerne gentage efterlysningen af Tina Hansens armbånd. Tina skriver følgende (forkortet af redaktionen):

Hej Allan

Grunden til at jeg tror at det kunne ligge “under jorden” er at den dag jeg tabte armbåndet, begyndte det kort tid efter at styrt-regne og pludselig var der mudder over alt. Og her var der jo god mulighed for at det kunne forsvinde “under jorden” eller måske nærmere blive gemt lige under overfladen. Der blev også smidt sand ud flere steder, hvilket jo ikke gjorde det nemmere at lede i og i forvejen lå der jo også flis nogle steder. Så man kan vist godt sige at mine odds ikke var med mig den dag.

Ja jeg har forhørt mig så meget hos hittegods og politi, at når de bare hørte mit navn, så vidste de hvad min henvendelse drejede sig om.
Jeg har også sendt mail med billede, ligesom jeg gjorde til dig, rundt til diverse sølv og guld smede, i håb om at armbåndet måske skulle blive forsøgt solgt hos en af dem. Men har desværre intet hørt endnu.

…og jeg giver som sagt gerne en dusør til den der finder det og bringer det tilbage til mig.
Beskrivelsen er helt konkret; et Bismarck armbånd, med 3 vedhæng. En skildpadde, en hestesko og en bloddråbe der er omgivet af en krans af grene, som jeg også medsendte i sidste mail. Alt i 24 karat guld.

Kærlig Hilsen
Tina Hansen

5. september: Hjemme fra Bifrost 2011

Sikken en oplevelse. 51 mand og 1 kvinde på jagt efter sjældne metalgenstande i 3 dage. Og med stor succes. Der blev fundet 59 stykker metal som umiddelbart kunne klassificeres som danefæ og cirka 4 gange så mange der er danefæ-prospects. Så det ender nok med op mod 70 stykker danefæ på 3 dage. Der er virkelig noget at arbejde med for Varde Museum.

Jeg vil snarest gå til tasterne og skrive en lille historie om mine oplevelser de 3 dage. Hvis du deltog i træffet vil jeg gerne takke dig for 3 skønne dage. Jeg var godt træt søndag eftermiddag, så det var ikke alle jeg fik sagt ordentligt farvel til.

Du kan allerede nu læse en artikel om træffet hos Jydske Vestkysten. Bemærk ikke mindst dette foto af et af mine mest interessante fund 🙂

Bifrost 2011 – Henne Kirke i baggrunden

2. september: Efterlysning fra en kvinde i nød

Jeg har fået en lidt usædvanlig henvendelse fra en kvinde i nød – her er den i sin fulde ordlyd:

Hej Allan!

Mit navn er Tina Hansen og jeg skriver til dig fordi jeg har været så uheldig at miste et meget affektionsværdigt armbånd på Skanderborg Festivallen nu her for en lille måned siden.
I min eftersøgning efter forhåbentligt at finde det igen, er jeg blevet mindet om folk som dig, som tager ud med metaldetektorer for at finde “forsvundne skatte”.
Derfor skriver jeg til dig, i håb om at du evt. har været ude i bøgeskoven, da jeg jo kan se at du bor i nærheden, eller du måske har nogle forbindelser der har været der??
I min frustration over at have mistet armbåndet og mit store ønske om at få det tilbage, valgte jeg at gå til en clairvoyant, i håb om at hun kunne se hvor det befandt sig. Resultatet blev, at hun kunne se der var en ung mand der havde fundet armbåndet med en metaldetektor og at han bor i eller omkring Århus og har taget det med hjem, med henblik på at sælge det.

Ja… Jeg ved godt det lyder helt skørt… Men nu skriver jeg alligevel til dig, i håb om at du kan hjælpe? …hvis du kender nogle der har været ude og afsøge området? eller du måske kender nogle foreninger jeg kunne skrive til, så sandsynligheden for at finde den rigtige mand, der har mit armbånd, bliver større? eller du måske selv havde lyst til at se om det nu ikke stadig skulle ligge derude? …er selvfølgelig godt klar over at denne clairvoyant måske ikke har ret i det hun så…

Jeg har tilladt mig at vedhæfte et billede af armbåndet, som er det med vedhængene på, plus et billede af en af de vedhæng som sidder på armbåndet, da det er et specielt et, som ikke mange andre har. 

Jeg håber virkelig du har lyst til at hjælpe mig og jeg betaler selvfølgelig gerne en findeløn.

De mest kærlige og håbefulde hilsener fra
Tina Hansen

…og lidt senere:

Hej igen, jeg har lige en rettelse.. Det var omkring Ålborg den clairvoyante havde “set” at mit armbånd skulle befinde sig. Igen jeg håber virkelig du har lysten til at hjælpe mig…
Kærlig hilsen Tina Devika Hansen

Hvis du har fundet dette armbånd, så kontakt mig og jeg vil oplyse dig Tinas kontaktinformationer. Fuld anonymitet garanteres. Jeg har i øvrigt foreslået Tina at kontakte Skanderborg Hittegodskontor, idet et sådant armbånd sandsynligvis er fundet af en anden festivaldeltager.

1. september: Bifrost kalder

Så går turen til Oksbøl – 3 dages detektor-tur (ikke detek-tortur) sammen med 29 ligesindede fra Tellus og andre gode foreninger. Det skal blive mere end almindeligt spændende. Området ser lovende ud og jeg er sikker på, at der er nogen der finder et eller andet uventet.

Det skal blive skønt at se, hvad det bliver. Og jeg glæder mig til at lære lidt flere tricks.

30. august: 3 skæbner

Jeg bliver ind imellem kontaktet af folk vedr. detektorhobbyen, primært fordi de har set min hjemmeside. Her er 3 eksempler fra den seneste uge (så mange plejer der altså ikke at være).

Først var der der den unge mand fra Kjøwenhawn som købte min X-705. Han købte min detektor få timer efter at den var sat til salg, fik den leveret i København få dage senere og kunne snart melde tilbage, at han havde været ude og finde en 10-øre fra 1875 og en 4-skilling fra 1856. Se det var da en start for en detektormand! Her har vi en mand der går op i sagen. Det forlød fra sædvanligvis pålidelig kilde i storbyen, at manden nærmest gik søgende ud af kontorbygningen hvor han fik detektoren udleveret og startede sin søgekarriere på virksomhedens græsplæne, lige uden for døren. Sådan!

Så var der manden fra Hammel, der lånte min Ace 250 for at se om det var noget for ham at gå med detektor. Han kunne snart melde tilbage, at det var det ikke. Slut. Punktum. Så blev den sag da afklaret, godt at han trods alt ikke gik ud og investerede en større sum i udstyr.

Slutteligt var der en af mine bekendte som gerne ville med en tur som “føl”. Vi tog en tur på et par timer i et prægtigt landskab, på en “ny” mark. Dagens høst var en musketkugle og et komplet blytag til en lade i fragmenterede bidder med et areal på 1 cm² i gennemsnit. Han er til gengæld tændt og er klar til at iværksætte et investeringsprogram inden for detektorhobbyen. Meget lovende for det lokale detektormiljø.

27. august: Valgkampen er i gang

Her er et forslag til politikerne: Gør det lovligt at gå med detektor på stranden! Ingen fatter, at detektorfolket er afskåret fra at grave efter mønter i strandens sand, på lige vilkår med børnene. En afstemning her på sitet viser 96% for og 4% imod at tillade denne fornøjelse. Så kære, vågne politikere, her er sør´me hancen for at vinde et par hundrede stemmer ekstra fra detektorfolket 🙂

PS – Anthonys 4-skilling fra i går var sort som en neger, da han hev den op af jorden, men han sendte mig et billede her til morgen, hvor den havde været i citron natten over. Det havde hjulpet betragteligt. Nu stod årstallet klart og desværre også møntmesterens initialer. Hvis de havde været anderledes havde mønten været RR (møj sjælden).

26. august: 2 sølvmønter

I dag havde jeg så besøg af honningavler A. Lee i et par timer. De første knap 2 timer på stubmarken i Nr. Vissing gav ikke det store, men så lukkede vi festen den sidste halve time med først en 10-øre 1889 (undertegnede) og så en 4-skilling 1842 (Anthony). Og det var da i grunden slet ikke så slemt for os.

25. august: Danefæbrev, Sterling Longcross

Her har vi så brevet vedr. de 3 engelske mønter fra Sandgravvold. Der var de sædvanlige 200 kroner pr. mønt. Og jeg havde gættet rigtigt mht. Edward II.

Mønterne var for mig at se ens, så jeg antager at den graduerede klassificering henviser til at de 3 mønter var i forskellig stand. En af dem var virkelig fin, en var knap så fin og en var begyndt at krakelere.

21. august: Dyb misundelse

Jeg kan forstå på mit hemmelige netværk af detektorfolk, amatørarkæologer, tidligere FBI-agenter og det der er værre, at man på Fyn nyder det gode vejr med at søge løs på Bifrost 2010-højen, hvor vi fandt de fine celte og guldknapper.

Imens disse linier skrives, er der “ikke fundet andet end en stenøkse”, men det ændrer slet ikke på den kendsgerning, at jeg er dybt, dybt misundelig på de rare og dygtige mennesker, der har mulighed for at mærke duften af guld i næseborene, imens jeg render rundt her og støvsuger og vasker vinduer.

Afsluttede dagen med 1½ time på en af de jomfruelige marker i et engområde uden for byen. Det postitive var, at den var pløjet, harvet, tromlet og sået til med raps. Det negative var, at der ikke var noget at finde. Og dog. Jeg havde da 2 fine hestesko og en temmelig stor, økselignende kile af jern med hjem. Næste tur tror jeg bliver på en af markerne her ved Nr. Vissing. Jeg trænger til at finde en mønt der kan dateres. Metal der ikke er jern.

19. august: Høsten fortsætter

Her i Østjylland står kornet flot. Men landmanden er på vagt. Hver gang en regnbyge truer i vejrudsigten ruller han ud med alt hvad han har af udstyr. Der bliver høstet dag og nat. Mejetærskere ruller, traktorer med fyldte kornvogne brøler rundt på vejene.

Og nu er “mine” store marker i Nr. Vissing blevet høstet. Det hensætter mig i en tilstand af mild panik. Nye spændende marker lokker. Gamle velkendte marker ligeså. Hvilken mark skal jeg starte med? Hvor skal jeg slutte?

17. august: Hulveje ved Ry

Var i dag på en lille opgave for Skanderborg Museum. Der findes et spændende plateau i Ry som er omgivet af en masse gamle hulveje. Måske der var noget at finde her?

Forsøget blev gjort. I første omgang dukkede der ikke noget op, der havde arkæologisk interesse. Men det er et skønt område og der må være noget at finde. Her skal jeg ud igen!

Fik ved samme lejlighed afleveret vikingehængesmykket til Skanderborg Museum. Så er det i sikkerhed. Og så kom der brev fra Nationalmuseet! De 3 engelske mønter fra Sandgravvold er dateret til ca. år 1300, som ventet. Dejligt.

Spændende hulvej, ikke sandt? Og denne har jeg endda ikke nået at afsøge endnu…

Der var skam noget at finde, blot uden arkæologisk interesse – bemærk den skarpe jagtpatron…

15. august: Kanonkuglen, ballepresseren og nazi-rundsaven

I overmorgen mødes jeg med en repræsentant for Skanderborg Museum på et hemmeligt sted og vil i den forbindelse overdrage vikingehængesmykket fra Nr. Vissing. Derfor var jeg i dag på besøg hos bondemanden, han skulle jo have mulighed for ved selvsyn at se det prægtige vikingesmykke.

Han spøgte som vanligt med, om det nu også er klogt at overlade den slags pragtfund til museet, de har jo “en kæmpe affektionsværdi”, som han siger.

Og så kunne han da i øvrigt oplyse at han også har en kanonkugle liggende i en vogn i en lade. Fundet tæt på den jeg skrev om for nogle dage siden. Så er vi oppe på 2 kanonkugler. Hvis der dukker flere op, bevæger vi os fra “et tilfælde” i retning mod “det kan ikke være et tilfælde”. Gad nok vide, hvornår man har skudt med kanoner i Nr. Vissing!

Ikke nok med at han havde en kanonkugle liggende, som han nok genfinder en af dagene, så kunne han også fremvise et andet spændende stykke metal. Nemlig et forvredent stykke af en rundsavsklinge med tilhørende anekdote. Det var nemlig sådan, at der var en tømrer i Nr. Vissing, der savede træ for tyskerne under krigen. Og det var jo ikke så godt. Så derfor var der nogen der gjorde ham den tjeneste en nat, at sprænge hans savmaskineri i luften. Og et stykke af den sav var så blevet samlet op og anbragt på loftet af en garage hos bondemanden, som bor nogle hundrede meter derfra.

Det viste sig i øvrigt at stigen fra mejetærskeren i virkeligheden var stigen fra ballepresseren. Det kan jo være svært at se forskel for en amatør som mig 🙂

14. august: Tomhed

Gik en lang tur på vikingehængesmykkemarken uden yderligere, bemærkelsesværdige fund. Marken var dog skøn at gå på, idet den var pløjet, harvet, tromlet. Desværre blev jeg ramt af regnvejr en time før planlagt hjemtur. Efter at have læst mit Skalkblad-til-nødsituationer i bilen og drukket 2 kopper kaffe måtte jeg kapitulere.

Urtroligt så hurtigt som alting bliver svinet til, når der falder regn på en uskyldig detektorfører og hans kostbare udstyr.

13. august: Helt kanon!

Når man ikke kan finde noget på markerne, som er værd at prale af, så kan man jo gå sig en tur i området med sin kone. Vi kom “tilfældigt” forbi en mark, som jeg stille kunne glæde mig over nu var pløjet, harvet og tromlet samt tilsået med raps. Spændende, spændende, spændende. Det var den mark jeg fandt vikingesmykket på. Mon ikke det forbedrer oddsene, at den nu er jævnet, pudset og poleret til mig?

Jeg havde medbragt mit lille kamera, fordi jeg havde en anden skummel bagtanke. Jeg har nemlig en bekendt der siger, at han har gravet en kanonkugle ud af sin skrænt for nogen tid siden. Den måtte jeg have et billede af. Måske kan jeg hjælpe med at opklare, hvorfor der ligger en kanonkugle i jorden, i udkanten af Nr. Vissing.

Her er den så. 3,3 kilo, 9,5 cm i diameter. Kom frisk, hvad er det for en fætter?

10. august: 49 år er ingen alder

En helt jomfruelig mark, lige ved bygrænsen. Tæt ved de gamle veje gennem byen. Nyhøstet og harvet med friske rapsstubbe overalt. 40 millimeter regn har i ugens løb forbedret signalernes adgang til metallerne. Aftaler med såvel ejer som forpagter på plads.

Sådan en mark burde da kunne kaste noget af sig. Ikke nogen stor mark, men alligevel temmelig stor, hvis der skulle vise sig at ligge meget på den. Det vil tage lang tid at gå den over, helt metodisk. Og så ligger den kun få hundrede meter hjemmefra.

Håbet var helt i top!

Efter 2 timers søgning var det mest interessante fund en 10-øre fra 1962. Et hjørne af marken synes desuden at have rummet en sølvpapirfabrik. Ak ja. Nu er jeg jo ikke den der giver op så nemt, men der synes i hvert fald ikke at være metertykke kulturlag med metalaffald.

Nu får den lige lov at ligge lidt, den mark. Jorden skal falde til, skuffelsen skal skylles ned. Måske skal der en plov hen over. Så får vi se. Så får vi se…

8. august: To meter stige

Nåede en time på en ny stubmark her til aften. Fandt en stige til en mejetærsker og fik et par habile byger med i hatten. Det skal være skidt, før det kan blive godt! Så nu må det snart blive godt…

5. august: 11 år er gået

Det er i min bryllupsdag, intet detektormæssigt at rapportere…. 🙂

3. august: Så er man kommet på museum

Glemte at fortælle, at jeg i sommerferien benyttede lejligheden til at besøge Økomuseum Samsø. Her var der en udstilling omkring de udgravninger der foregår i forbindelse med undersøgelserne af de 5 voldsteder på Samsø. Og her var jeg jo med til den indledende detektorafsøgning i marts. Minsandten om ikke det har affødt at der den dag i dag hænger et billede af mig på museet i Tranebjerg. Sådan!

Jeg er godt nok fuldstændig ugenkendelig, men pyt med det. Jeg ses iført min røde detektorspade og huen fra Dansk metal. Jow, jow!

Det er mig til højre…

1. august: Strandraid

På stranden ligger der også en del jomfruer, så vidt jeg umiddelbart kan vurdere. Og så lå der kr. 112,30, heriblandt 2 stk. 25-ører med hul i og 3 stk. 10-ører. Og så et par blylodder og 3 små nøgler. Og en norsk 1-krone.

I alt 44 mønter, det var resultatet af dagens raid på strandene, på vej hjem fra arbejde. Ikke imponerende, idet jeg investerede 5 timer i turen. Men det skyldtes i bund og grund, at vejret var alt for godt. De mange skyer ville simpelthen ikke trække hen foran solen før klokken 19:30 og det betyder jo bare at folk bliver på strandene og nyder det gode vejr.

Og der er ikke så meget at finde, når man kommer et stykke væk fra de mest populære områder. Til gengæld dukker der lidt ældre mønter op, i dette tilfælde flere eksemplarer fra 60´erne og 70´erne. Kom først hjem klokken 22:30. Vejret var bare for godt!

31. juli: Jomfruerne ligger i kø og venter

Man skal aldrig gentage en succes. Tog en tur op for at finde et Fjæs mere, men kom tomhændet hjem. Marken var endda blevet harvet, men gyllevognen havde altså også været forbi. Tror jeg lader jorden falde til og gyllen dampe lidt af, før jeg tager næste runde. En regnbyge vil være godt for de små signaler.

Til gengæld begynder der at dukke flere ledige marker op i horisonten. Flere af dem er endda helt jomfruelige. Det skal blive spændende at komme i lag med dem!

29. juli: Fjæset fra Vikingetiden

Så kom afvekslingen. Efter kun 30 sekunder på stubmarken dukkede en regnepenning op, med hul og det hele. Men den har jeg slet ikke nået at kigge nærmere på endnu, for en time senere dukkede Fjæset op. Prøv at se her:

Fjæset – det har været et hængesmykke, desværre er bagsiden af hægten foroven knækket af engang i fortiden.

Det anede mig, at det kunne være af en vis alder og det har jeg til fulde fået bekræftet på Nordisk Detektor Forum.

Der er fundet lignende eksemplarer flere steder, bla. 3 i Skåne, 1 i Nordjylland og en på Fyn. Men denne her har jeg fundet :-). Godt nok fandt jeg ikke mange stykker metal på 2½ time, men hvad gør det, når der dukker sådan en fætter op.

Ansigt til ansigt

En sjov detalje er, at når man vender Fjæset på hovedet, så viser der sig et andet ansigt. Se selv her:

Fjæset er herover vist i forstørret udgave, den rigtige størrelse er ca. 4 x 2 centimeter

27. juli: Hoppeborgen og det store chok

Så var det check-ud tid på vandrerhjemmet. Nu var det gode vejr ellers kommet og solen skinnede fra en skyfri himmel.

….og sandet ved hoppeborgen var tørret, søen var væk! Så jeg tog lige en tur rundt om hoppeborgen, sammen med ungerne. Det blev lidt af et tilløbsstykke for de små børn og gav overraskende en samlet gevinst på kr. 101,50 fordelt på 40 mønter på cirka 20 minutter. Dvs. en mønt hvert 30 sekund. Tag den!

En fintællig giver derfor et samlet ferieresultat på:

• 114 mønter, i alt kr. 578,75 + lidt Euro
• 3 ringe
• 1 nøgle
• 1 lille motorcykel
• 1 fin teltpløk…

En lille analyse viser at mønterne fordeler sig således:

• 20 kr: 15 stk.
• 10 kr: 12 stk.
• 5 kr: 16 stk.
• 2 kr. 22 stk.
• 1 kr: 29 stk.
• 50 øre: 8 stk.
• 25-øre: 7 stk.

Det kan godt undre mig lidt, at jeg finder relativt få 25-ører og 50-ører (bronze). Det vil jeg tænke lidt over. Da jeg for et par år siden var på stranden med min Garrette Ace 250 fandt jeg udelukkende bronzemønter, men dengang var jeg ikke så erfaren som i dag og Garrett Ace har ikke et strandprogram, så den kræver nok lidt mere indstilling end jeg var i stand til at levere dengang.

Så vidt jeg kan se “synker” mønterne relativt nemt ned i strandens sand i forbindelse med sandfygning, bølger mv., så måske er det derfor jeg finder relativt mange store mønter (10´ere + 20´ere + 5´ere). De er jo nemmere at finde i dybden. Jeg finder dog også en del 1-kroner i en pæn dybde, så…

Her kunnne jeg godt tænke mig at dele erfaringer med andre “strand-vaskere”. Kom frit frem 🙂

Og nu choket: Da jeg kom hjem til Nr. Vissing gik der et par timer, før jeg opdagede at min rygsæk var væk. Forsvundet. Missing in action.

Glemt på færgen! Argh. Indeholdende headset og kontrolenhed til XP Deus, Garrett Pinpointer, kamera med alle feriebilleder, mønter fra hoppeborg… Katastrofe. Måtte ringe til færgen og det lykkedes at få lov til at komme ombord for at lede efter den nogle timer senere. Og den dukkede heldigvis op inkl. alle værdigenstande. Pyha. Måtte køre til Saxild og få en is får at få nervene ned på jorden igen.

I Nr. Vissing er man begyndt at høste. Nu skal det blive godt at komme ud på markerne igen. Måske man til en afveksling kan finde noget gammelt!

Det trænger jeg efterhånden til.

23. juli: Love, Hope and Cash

Min elskede frue er en praktisk kvinde med en vis økonomisk sans. Efter gårsdagens 197 kroner blev jeg derfor på det nærmeste beordret til at tage en dag mere ved stranden! Så jeg drog afsted i behageligt tørvejr. Frisk vind og skyet, så der burde være plads til lille mig på stranden. Jeg tog derfor et raid på en håndfuld små strande langs Sælvig bugten.

Det gav meget forskellige resultater. Ved nogle strande var der tabt ganske få mønter. Ved andre var der tabt hele “depoter” af mønter. Sådan et depot kan godt snyde! Det giver et ordentligt rabalder, der lyder som en tom dåse, når der ligger en 20´er, en 10´er, en 5´er og et par 2-kroner ved siden af hinanden. Alt i alt endte jeg med ca. 180 kroner, en halvgammel ring med en stor, billig smykkesten og et par sølv-agtige ringe med påskriften “Love” og “Hope”, som lå tæt på hinanden. Kunne dog ikke finde “Faith”, men med Kærlighed og Håb er man vel nået et stykke vej.

Der ligger ikke meget affald på Samsøs strande. Den smule der var, samlede jeg naturligvis op, som sædvanligt. Dog var enkelte kapsler for rustne og ulækre til mine fine bukser, så de røg ind i et buskads, hvis ikke der var en skraldespand i nærheden. Alt i alt efterlod jeg strandene i pænere stand, end da jeg kom.

22. juli: Når det regner, får man klejner

Det regner. Blæsten står ind fra vest. Fik lov til at køre et par timer til stranden, imens fruen strak løs på vandrerhjemmet og børnene legede med deres mange nye venner. Valgte lidt uklogt at tage til Sælvig bugten, hvor der var pålandsvind. Har nok været lidt optimistisk da jeg valgte tøj til ferien….

Nå, men det lykkedes at overleve turen. Afsøgte 2 små strandområder. Det første gav ca. 170 kroner, en nøgle og en rigtig fin teltpløk. Meget opmuntrende. Kontrolenheden måtte forblive i lommen en stor del af turen, idet regnen var lidt tæt. Det andet område gav til gengæld kun 27 kroner på den samme tid.

Jeg har efterfølgende konkluderet at forskellen nok skyldes at den første strand havde bedre mulighed for parkering tæt ved vandet. Det er her surferne kan parkere og de gider naturligvis ikke slæbe deres tunge grej over alt for store afstande. Og sådan nogle surfer-gutter har åbenbart en del kontanter i overskud…

20. juli: Tak for en hed aften

Vil lige starte med at nævne, at jeg sent i går aftes fik signeret en CD fra Anne Dorthe Michelsen med ordene “Tak for en hed aften…”.

Jow, jow!

Nå, men i dag var det så et helt utroligt smukt vejr. Sammen med fruen og børnene fandt jeg en diskret, afsidesliggende strand på Samsø, med en lille-bitte parkeringsplads og masser af sandstrand. Også her er der ind imellem kommet folk med huller i lommerne, for der lå kr 101,50 + € 1,20. Ingen smykker, skeer, blink eller teltpløkker, men pyt med det. Eksperimenterede lidt med indstilling af detektoren, men det er alt for tidligt at drage konklusioner omkring det.

Har desuden opnået søgeret omkring en hoppeborg på vandrerhjemmet i Kolby, hvor vi bor. Det plejer at kaste nogle 25-ører af sig. Mere herom senere.

Det er skønt at have ferie. Får ikke gået så meget med detektor men får dog læst et Skalk-blad om dagen. Og det er jo slet ikke så ringe endda.

16. juli: Alle gode gange 4

Var på (suk) samme strand for 4. gang i år. Børnene foretrækker præcis denne strand, idet den har fint sand, iskiosk, gode toiletforhold samt mulighed for at købe en habil, nærende omgang pølsemix. Og jeg følger så med som det tynde øl.

Men det lykkedes igen at presse små 50 kroner ud af det fine sand. Og ja, jeg når også at tilbringe tid sammen med familien 🙂

13. juli: Jeg har været så dum!

Gik i dag i krig med lidt fredelig tuning af XP Deus. Forsøger at give den en tand til, for at øge chancen for at finde en guldring på stranden med et par procent. I den forbindelse gik jeg over min “øvebane” på græsplænen, hvor jeg har gravet forskellige mønter ned på bestemte steder (dog ingen guldringe). “Desværre” fik jeg flere signaler end ventet.

Problemet viste sig at være, at når jeg skyller frasorterede fund en ekstra gang for at tjekke om der skulle være røget noget værdifuld med ud, så er der flydt nogle små metalgenstande med badevandet ud på græsplænen, lige oven på min øvebane.

Så jeg måtte lige bruge en rum tid på at grave 20 små metalgenstande op af græsplænen. I den sammenhæng virkede de nye, friske indstillinger i øvrigt ganske glimrende 🙂

12. juli: Høst

Så blev årets første kornmark høstet i Nr. Vissing. Desværre ikke en af “mine”, men det går da den rigtige vej. Snart vil man igen kunne ridse sine små ankler til blods på de nyhøstede strå!

11. juli: Stranden igen-igen

Så var man en tur på stranden med familien, desværre var det den sædvanlige strand, hvor jeg allerede har søgt 2 gange i år. Alligevel lykkedes det at vriste lidt ud af sandet. Gik først en laaaang tur for at tjekke et par nye områder, men det gav blot 20 kroner, et blylod og en teske på 2 timer. Og en masse motion. Så var det blevet sent og på ½ time fandt jeg yderligere 40 kroner på den centrale del af stranden.

Til gengæld fik jeg afprøvet en lille reperation på XP Deus. Skaftet der hele tiden ville glide tilbage er nu kureret for den skavank. Løsningen var blot at sætte et lille stykke dymo-tape (med mit navn) på det sted på stangen, hvor lukkemekanisken trykker. Viola! Den øverste lukke-fjeder har ikke samme problem, så måske er det kun mig der er ramt.

Dagens høst:

• 61,65 (1963-2007)
• 50 Eurocent
• Lille hængelås
• Blylod
• Den sædvanlige teske…

10. juli: Stentromlen ruller

Så er der gået 4 dage siden turen til stranden. Var egentlig ved stranden med familien igen i går, men det var ikke godt. Da vi ankom begyndte regnen at vælte ned og det blev den ved med. Så vi måtte køre hjem til svigermor i stedet for. Det gav godt nok 12 kroner og en lille sølvring på den lokale legeplads, men man havde vel sat næsen op efter et par timer ved en ny strand.

Anyway, nu har jeg haft tid til at køre fundene fra i onsdags gennem stentromlen. Det var jo alle nyere fund, den ældste mønt var en 25-øre fra 1950, så de kunne roligt udsættes for lidt mekanisk rensning. Jeg delte dem op i 4 bunker og så fik de den tid det nu engang tog, før de var rimeligt præsentable. Nogle fik få timer, andre 1-2 døgn. Specielt de blanke mønter var noget genstridige, men de fleste af dem er da blevet rimeligt pæne. Uden at være prangende. De har ikke haft godt af al den tid ved en saltvandsstrand.

Fundene som de så ud ved hjemkomst fra stranden

Fordelt til rensning – de 2 “mønt-vrag” blev ikke renset.

Efter rensning – ja, skeen var ikke med på før-billedet. Zink-2-øren var helt uhelbredelig. Bly-synket blev helt blankt.

6. juli: Møgvejr…

Så var man lige på stranden igen. En tur der har været planlagt i flere uger. Desværre valgte solen lige netop denne dag at skinne fra en skyfri himmel med 25 grader i skyggen og en blid vind fra sydøst.

Elendigt strandvejr for en detektormand!

Nå, men jeg hankede op i udstyret og tog datteren med. Og en veninde (til datteren). Så måtte vi jo få det bedste ud af det!

Vi startede ved en smal strand, ikke så langt fra en campingplads. I løbet af et par timer gav den 21 mønter, en nøgle, et blylod og et gammelt blink. Det sjove var, at alle mønterne var relativt gamle. De var jævnt spredt mellem 1950 (25-øre uden hul) og 2008, med en gennemsnitsalder på 1977. Det er ikke normalt på en badestrand ved havet, i hvert fald ikke for mig. Beløbsmæssigt var vi helt oppe i en samlet sum af kr. 14,95 idet der var en del 5-ører, 10-ører og 25-ører (med hul) imellem.

Herefter måtte vi fortrække til en mere badevenlig strand, idet der var for mange vandmænd, for mange sten og for få iskiosker til tøserne. På næste strand groede vi helt fast med strandtelt og det hele. En dejlig badestrand, hvor jeg desværre allerede har været for 1 måned siden. Den gav dog 59,75 i klingende dansk mønt, men det er heller ikke imponerende på 3 timer. Jeg måtte bevæge mig noget væk fra centrum, idet stranden var fyldt med mennesker pga. det dårlige detektorvejr.

Men tøserne hyggede sig. Det er vel ferie og man er vel en god far. Og stranden skal jo også “tankes op” engang imellem…

2. juli: I regn står urt og busk i skjul

Ih hvor det regner. Men hvad gør det, for nu har jeg ferie i en hel måned. Desværre lidt uden for detektorsæsonen, men jeg finder nok nogle gode steder. Jeg vil i hvert fald et par ture til stranden, når ellers sandet bliver lidt mere tørt.

I mellemtiden kan jeg jo gå og hygge lidt med noget fundrensning med min dejlige stentromle. Og så kan jeg forstå, at fruen også har en hel del ideer.

Rensede mønter

29. juni: Den gamle mose

Var i dag tilsagt af Skanderborg Museum som havde skrællet det øverste lag af en gammel mose ved det nye motorvejsbyggeri ved Låsby. Støvede hele området igennem 2 gange, men fik kun 2 signaler, begge jern. Så der var ikke nogen celte, guldringe eller andet godt metalhåndværk at finde i den mose. Men det var dejligt vejr, det var det! Og kaffe og den medbragte muffin hjalp også på humøret.

26. juni: Hvornår høster man egentlig?

Jeg tror at mit næste forskningsprojekt må være at finde ud af, hvornår de forskellige kornsorter høstes. Det må der være forskel på. Og så kunne jeg jo en gang for alle se at få lært, hvad der er rug, byg, havre og hvede. Det må være muligt at huske forskel.

Til gengæld har jeg styr på både raps og majs. Slet ikke nogen dårlig start. Og græs!

Ferien nærmer sig. Det må kunne udnyttes.

19. juni: Sommerstemning

Ja, ja. Der sker ikke så meget på disse kanter. Sidder med en kop kaffe og tænker tilbage på dengang, hvor markerne var til at gå på. Jow, jow, det var tider. Læser et par artikler i mine 10,3 kilo ulæste Skalk-blade. Tilbringer tid med familien. Overvejer at klippe hækken. Slapper af.

Og imens kværner stentromlen løs, ude i redskabsskuret. Øvelse gør mester. Har fået renset nogle af de strandmønter, der var så beskidte, at ungerne ikke engang ville have dem som lommepenge. Sjovt legetøj. Mere herom senere.

12. juni: Stentromle

Hip hurra. I dag er det min fødselsdag og jeg har fået en vaskeægte stentromle i gave. Med jernkugler, rensesæbe og det hele. Netop i dette øjeblik er vidunderet i fuld gang med at rense en snes knapper for mig. Det skal blive sjovt at se resultatet.

10. juni: På stranden

Tog en tur på stranden, på vej hjem fra arbejde. I virkeligheden var vejret alt for godt til at tage til stranden med detektoren, viste det sig. Men der var da også plads til mig. 2½ times søgning gav en dejlig naturoplevelse og 135 kroner. Så det kunne da have været værre. Aftensmaden bestod af 2 kopper kaffe fra thermokanden og 2 muffins. Nammenam (Intern note: Husk sandwich næste gang).

Næsten alle mønter så rimeligt friske ud, så de fleste er nok tabt i år. Det er utroligt som folk går og smider med deres kontanter. Men det gør jo stranden til en god øvebane for en stakkels, ensom detektormand. Og det gode ved solskinnet var jo, at udsigten blev betragteligt bedre. Man er jo ikke lavet af træ.

7. juni: Manden med mejetærskeren

Så lykkedes det, efter 14 dages pause, at komme lidt ud med detektoren. Var en tur oppe ved Onsild nær Hobro, for at besøge et gammelt vadested. Men først skulle jeg lige finde en meget vigtig del af en mejetærsker.

Bondemanden havde nemlig smidt et par stumper af et sideskær (tror jeg nok det hedder) ud i rabatten, da han høstede sidste år. 3 uger senere havde han så sendt en medarbejder hen for at hente delene, men den pågældende havde bare ikke fået at vide at der var tale om to dele. En tragisk misforståelse, må man nok sige.

Der gik så en hel del måneder før Bondemanden opdagede, at der manglede en stump. Stumpen kan ikke fås mere og skal derfor “håndsmedes”, hvis der skal laves en erstatning. Ak ja. Den slags er jo ikke gratis.

Heldigvis var der en nogenlunde viden om, hvor stumpen burde ligge. Uheldigvis var der tale om en jerngenstand. Men efter at have gravet en halv snes stykker bondejern op af jorden dukkede den stærkt savnede sideskærsstump frem af mulden. Den var i mellemtiden blevet pløjet ned, så den var meget, meget næppe blevet fundet uden detektor. Se det var jo et rigtigt eventyr.

Til gengæld var der ikke meget at finde ved vadestedet. Men det er jo en anden historie.

6. juni: Sædeskifte

Hmmm. Mistede vist en mark i dag i forbindelse med skift af forpagter. Sådan kan det gå. Desværre en mark, som jeg sætter meget pris på. Men det var godt, så længe det varede.

Fik til gengæld talt med en anden lodsejer, som har en spændende matrikel, tæt på mit hjem. Der er græsplæne i dag, så jeg venter lige med at grave på stedet, til der er kommet en ordentlig byge. Så er det lettere at gøre det på en pæn måde. Det skal blive en dejlig, lille hyggeopgave, skal det!

3. juni: Dansk XP-manual

Så modtog man lige de sædvanlige 3 kilo reklamer. Men blandt anprisninger af alt fra Sloggi-trusser til læsejl lå der en A4-kuvert med yderst detektorrelevant indhold. Det var nemlig den danske manual til XP Deus, fremsendt fra Detektorshop.dk.

Manualen er ikke en direkte oversættelse, men de vigtigste afsnit er medtaget, krydret med Jespers personlige erfaringer. Tak for det! Så er der lidt inspiration at hente.

30. maj: Bifrost 2011

Yes. Så kom bekræftelsen på, at jeg er med på Bifrost 2011 – et 3-dages detektortræf i september for 40 medlemmer af Tellus og andre gode amatørarkæologiske foreninger.

Det specielle ved tilmeldingen til Bifrost er, at den foregår via Tellus´ hjemmeside på det bestemt tidspunkt og at det er efter “først til mølle”-princippet. Så jeg sad klar kl. 19:00 med mit Frankfurt-styrede vækkeur, for at sikre at jeg ikke kom til at trykke på knappen for tidligt. Andre siges at have kigget på TTV. Problemet var, at hvis man trykkede på knappen for tidligt, så blev tilmeldingen angiveligt automatisk slettet. Meget spændende!

Klokken 19:00:10 trykkede jeg på knappen. Og håbede at de havde styr på tiden i Tellus´ kontrolcenter, for ellers kunne jeg jo nemt gå fra at være tilmeldt til at være automatisk slettet. Og det ville jo ikke være så godt. Men det gik. De havde styr på tiden. Sådan.

29. maj: Vielsesringen i hestefolden

Fik i dag kl. 9:41 en e-mail fra en trist fynbo, som havde mistet sin vielsesring i en hestefold. Sikke noget rod. Om jeg mon kendte nogen, der kunne hjælpe? Kl. 10:38 opdager jeg beskeden og spørger via SMS Claus fra Harja, om han kan hjælpe. Claus bekræfter glad kl. 10:40. Han håber vist, at der er tale om en lækker hestepige 🙂 Det er der dog ikke tale om, det er en mand der skriver. Og i givet fald var jeg jo nok selv kørt derned…

Kl. 11:45 modtager jeg en SMS fra Claus om, at ringen er fundet efter 2 minutter. Senere tikker der en e-mail ind fra ringens ejer, som bekræfter fundet, dog mener han at operationen tog hele 5 minutter. Se det var jo en historie fra det virkelige liv.

Lidt mere jordnært har jeg i dag konsulteret manualen til mit lommekamera og øvet mig i at styre dybdeskarpheden, når jeg tager billeder. Det er jo ret nyttigt, når man tager billeder af mønter. Det kan jeg godt se.

Forskel på dybdeskarphed i billedet – høj dybdeskarphed til venstre, lav til højre

25. maj: Det Beskidte Dusin

Detektoraften for Detektorklubben Tellus´ lokalafdeling Århus-Vejle. Første samling nogensinde. Stort fremmøde, 12 mand ud af 20 mulige. Flot!

Mødet var henlagt til min hybel i Nr. Vissing, fordi den ligger ca. i midten af distriktet. Der var en utroligt god stemning og der blev udvekslet mange ideer. Og enhver form for bureaukrati blev til min store glæde undgået (referater og den slags). Den lokalafdeling skal vi nok få glæde af.

Det Beskidte Dusin, vant til jord under neglene….

24. maj: Der blæst’ en vældig wind den daw ud’ fra west

Uha da da, uha da da da da. Så kom man lidt mere i gang med at samarbejde med Skanderborg Museum. Tog en halv fridag fra arbejde for at støve en mark af, før den skulle skrabes fri for muld i forbindelse med de udgravninger der foregår før bygningen af motorvejen fra Låsby til Silkeborg. Desværre uden epokegørende resultater. Der var kun jern og blyplomber fra kornsække i jorden.

Fik til gengæld afleveret sager til danefævurdering for 2. gang i år. Lidt overdrevet, men når jeg nu alligevel var forbi…  Og så må jeg da lige kommentere, at det er et utroligt foranderligt job at være arkæolog. Den ene dag er der pragtfuldt vejr. Den næste er det alt for varmt. Den næste er der stiv kuling med byger. De arkæologer kommer virkelig i kontakt med naturen!

22. maj: Vikingemønt nr. 3

Tilsmilet af heldet igen. På samme mark og kun få meter fra bilen dukkede en herlig lille sølvmønt op.

En Pfenning fra Köln, fra 900-tallet. Det sjove er jo, at jeg har fundet en magen til i Nr. Vissing, læs meget mere om den historie her.

En ekstra fornøjelse var det, at marken i mellemtiden er blevet harvet, tromlet og vasket. Gyllelugten er væk. Den tørre jord er væk. Alt er fladt og forhindringsløst og signalerne hygger sig vældigt i den fugtige jord. Fremad march!

15.maj: Fibel og lybsk 2-skilling

Så blev den nye mark taget i øjesyn en ekstra gang. I mellemtiden var der kommet en gyllevogn forbi. Og jorden var tør som mel. Men jeg havde medbragt forstærkning, i form af min hidtil ukendte detektorkollega Anthony, som havde besluttet sig for at genoptage sin detektorhobby efter 10 års stilstand. Og det gik jo fint. Vi fandt ikke mange ting, i de 3 timer, vi var i aktion, men nogle af dem var til gengæld ganske interessante.

Efter 2 minutter fandt jeg en fin lille sølvmønt, som senere på aftenen, på Nordisk Detektor Forum, blev identificeret som en flot 2 skilling lübsk, Johan den yngre af Sønderborg, også kaldet Hans den Yngre. Manden døde i 1622, men mønten er præget posthumt i 1625. Utroligt spændende!

Lybsk 2-skilling, Hans den Yngre af Sønderborg, 1625 – forside

Lybsk 2-skilling, Hans den Yngre af Sønderborg, 1625 – bagside

Så fandt vi ikke noget ophidsende de næste 3 timer.

I de sidste 2 minutter inden afgang kom der til gengæld gang i forretningen igen. Først gravede jeg min første fibel op af jorden. En lille bøjlefibel, så vidt jeg er blevet orienteret. 1 minut senere gravede Anthony så en regnepenning op af jorden, også den blev den kategoriseret af Nordisk Detektor Forum, samme aften.

Bøjlefibel – bemærk prikkerne

Selvsamme bøjlefibel, men fra en anden vinkel!

Anthonys regnepenning

Så det var i grunden ikke så galt!

13. maj: Tiden skrues 100 år tilbage

Her i Nr. Vissing har vi, midt i byen, et fællesareal, som det er gået støt tilbage for igennem det seneste år. Først blev vores legeplads kendt ulovlig, derefter blev det halve af arealet gravet op, fordi der skulle laves ny kloakering. Og så blev det vinter. Det har sandelig været et trist syn

Men nu er tidevandet vendt. Den lokale bondemand er blevet færdig med forårsopgaverne på markerne og nu har han været forbi med en gruber, en 7-furet plov, en harve og en tromle. Tag den. Der var så et vindue på nogle få timer, hvor jeg kunne suse lidt rundt med detektore. Det gav på 45 minutter, inden mørkets frembrud en 10-øre i sølv fra 1911 – svensk. Præcis 100 år gammel. Og en 5-øre fra 1940 samt en dæwel af en musketkugle. Men ingen nyere mønter, så det siger da lidt om, at jorden er blevet vendt effektivt. Jeg har tidligere fundet ca. 200 mønter på pladsen, dengang der var græs.

Næste dag rev vi sten af det meste af fællesarealet, såede græs og spærrede området af. Så nu er vinduet lukket. Men der er stadig 10% af området der er tilgængeligt, der skal nemlig bygges legeplads om 14 dage, så det skal jeg da have kigget lidt mere grundigt på.

10. maj: Nye jagtmarker

Ja, kornet gror. Markerne lukker til. Landmændene har helt styr på situationen. Nu gælder det efterhånden om at henlægge søgningen til majsmarker, græsmarker, skovstier, strande, køkkenhaven og det der er værre. Fik i går OK til at gå på et par marker, der ikke er dyrket. Jubii. På den ene er der dog parkeret en kæmpestor vendeplov, så…

Den anden ligger tæt på en kirke fra 1000-tallet, som engang var klosterkirke, så mon ikke der ligger et eller andet her. Den første halve time på stedet gav dog kun et enkelt spændende fund, så det er nok ikke den markedsplads jeg altid har drømt om. Men en OK start. Lidt regn ville gøre godt, for jorden er stenhård og det er jo ikke godt for hverken signalerne eller for spaden.

Var det i øvrigt ikke W. C. Fields der var manden bag detektorcitatet; “drought ain´t good for neither man nor spade”.

6. maj: Masser af bly!

Så fik jeg testet “Markedspladsen” af, og det blev en skuffelse. Fandt dog 5 musketkugler, alle af den cylinderformede udgave med spids. Tunge fætre. Og så en del tuber, formentlig en eller anden form for affald fra det apotek der lå ved siden af “Markedspladsen”.

Det varer tydeligvis ikke længe, før kornet på markerne er for højt. Og jorden er tør som ind i…  Min lille Lysbro-skovl blev bøjet til ukendelighed. Jeg må se at få fingre i en mere solid model. En regnbyge kunne gøre godt!. Nu gælder det så majsmarkerne og græsmarkerne og skovstierne og strandene….

Blev i øvrigt kontaktet af en rar svensker v. navnt Tobias, som gjorde mig opmærksom på at de 2 “matchende blyklumber” Lars Hebsgaard fandt på Rane Jonsens Borg (jeg fandt også en) er fyld fra spillebrikker, som er lavet ved at hælde smeltet bly ind i dyreknogler, for at gøre dem tungere og egnet til et kaste-spil. Meget interessant at få det på plads!

5. maj: Markedsplads?

Min yndlings-bondemand har udpeget 200 ha jord for mig på et kort. Markerne er spredt over et stort område og de fleste ligger et stykke fra større bebyggelser. Men det er skønt at have noget at gå i krig med. Mange af markerne ligger, så jeg kan tage en time på marken på vej hjem fra arbejde. Yes.

Et nærstudie af de forskellige matrikler viste at en af dem støder op til et område, der er benævnt “Markedsplads” på både de lave og de høje målebordsblade. Det lyder lovende, selv om selve markedspladsområdet i dag er dækket af en KFK-silo. Denne mark har nu højeste prioritet!

4. maj: Arkæologisk besøg

Meget fornemt! Min yndlingsarkæolog Louise kom igen forbi hos mig, for at hente fund, denne gang sagerne fra Rane Jonsens Borg. Til gengæld blev jeg (igen) stillet i udsigt at det godt kan vare meget længe, før jeg får en tilbagemelding fra Nationalmuseet. Ja, ja.

29. april: Årets gris

Så opnåede jeg den utrolige ære at blive kåret til den “Årets gris”.

Tro det eller lad være, men det skal forstås så positivt, som overhovedet muligt. Titlen uddeles nemlig ved det årlige Flæskelaug for mænd i Nr. Vissing, hvor vi i år var 60 deltagere. Forrige års vinder valgte ved dette års uddeling af titlen, den 11. i rækken, at recitere starten af Adam Oehlenschlägers “Guldhornene” og slog derefter over i en mere lokal udgave, som omhandlede en mand der med detektor gik hen over markerne.

Der er simpelthen ingen ende på, hvad det kan føre med sig, at gå med detektor!

27. april: På stranden

Har været på kursus i København og benyttede lejligheden til at øve med Deus´en på den nærliggende strand. Det gav på 5 timer, fordelt på 2 aftener flg. gevinst:

• 40 mønter
  • 130,70 danske kroner (ældst var en 1-krone fra 1967)
  • 100 spanske pesetas (1982)
  • 2,45 polske zloty (fordelt på 4 nyere mønter, nyeste var 2006)
• 6 nøgler (5 større nøgler og en kuffertnøgle)
• 2 teskeer
• 2 hundetegn (“Thelin” og “Samson”)
• 1 lille pyntenål i forgyldt sølv
• 1 sølvarmbånd

Slet ikke dårligt. Især ikke, når man tager i betragtning, at stranden allerede syntes at være støvsuget af lokale detektorfolk. Der var nemlig ikke mange store mønter at finde, fandt fx. kun 2 stk. 5-kroner og 3 stk. 20´ere på 5 timer. Hvoraf de 2 var tabt for ganske nylig, i det dejlige solskin.

Lærte af mine med-kursister, at der faktisk er præget numre i nyere smykker. Fx. betyder “585” guld og “925” sterling sølv.

Så klog man bliver

24. april: Små signaler

Nyttig info: En hulpenning slår 38 på Deus på 18 kHz og 34 på 12 kHz. Og signalet er endda lidt flakkende! Det er det laveste signal jeg nogensinde har fundet noget interessant på!

23. april: Så faldt 10-øren!

Et nærstudie af gårsdagens mønt viste, at det ikke var en mølædt Frederik IX 10-øre, men derimod en lækker lille Frederik VI 1-skilling fra 1812. Stort fremskridt. Der er tale om en kobbermønt, så den er ikke ligefrem i fantastisk stand efter (op til) 199 år i jorden, men man kan da se de sidste 3 tal i årstallet. Der står i Siigs, at den vejer 0,780 gram, men der er kun 0,290 gram tilbage af den.

Godt man har en XP Deus!

PS – Vejede lige den fragment af en sølv hulpenning jeg fandt d. 16. april. Vægtnålen faldt først til ro på 0,135 gram. Tag den!

22. april: 50 qvint

Tog i dag en 2 ½ time stor bue rundt over nogle marker, hvor jeg ikke har været før – bare lige for at se, om der skulle ligge noget så langt væk fra landsbyen. En slags ekperiment, kan man kalde det. Ingen forventning om fund. Indstillet på særdeles beskedne resultater. Sololie i nakken, en kasket til at dække issen og en ½ liter vandflaske i fundtasken.

Netop som jeg krydsede en nedlagt markvej fik jeg et heftigt signal – et 50 qvint lod, som stak halvt op af jorden. Pænt og rundt. Skønt. Yes. Sådan! Der er ikke noget som et godt lod.

50 qvint svarer til ca. 240 gram, så det er svært at gå forbi sådan en fætter. Udover qvint-loddet ramte jeg en lille, bitte mønt, som efter rensning viste sig at være en del af en Frederik IX 10-øre…

Og så på vejen hjem, hvor jeg var i tidsnød fordi datteren skulle hentes, ramte jeg endnu et fint signal – en kegleformet tenvægt / mankeperle. En lille bonus, såmænd.

Men en af dagene må jeg da vist hellere ud og gå en tur på den nedlagte markvej.

20. april: En 1771´er

De fleste erfarne detektorfolk fortæller mig, at de har fundet adskillige eksemplarer af den store 1-skilling 1771, populært kaldet “1771´eren”. Hidtil har jeg kun fundet ét stk. af denne mønt.

Men i går fandt jeg en mere, da jeg blev inviteret ud på en fin, nyharvet mark i en nabolandsby af Kenneth, som har gået med detektor, cirka siden afslutningen af 2. Verdenskrig.

Eller var det 1. Verdenskrig?

I hvert fald i mindst 25 år! Et smukt træk af Kenneth, på en dejlig sommerdag i april.

Grunden til at der (af alle andre) findes så mange 1771´ere er i øvrigt flere. Hvis ikke jeg har skrevet det før vil jeg gerne her gentage at:

• Den havde en lav værdi (1 skilling) og man har derfor ikke passet alt for godt på den
• Den er lavet af kobber og giver et kongeligt signal på detektoren (rent 97 på XP Deus 0-100 skala i 18kHz)
• Det er en stor mønt, svær at gå forbi, uanset hvilken detektor man bruger
• Der blev præget rigtigt mange af dem

Det føles som utroligt længe siden, at jorden var iskold og vinden skar i øjnene. Nu er det bare skønt. Så gælder det bare om at finde de marker, hvor afgrøderne tillader søgning her i påsken.

16. april: En dag på Rane Jonsens Borg

Så nåede vi frem til dagen, som jeg længe har set frem til. En hel dag på voldstedet sammen med min “penneven” fra i vinters, Lars Hebsgaard. Der blev gået til makronerne og det lykkedes da også at finde lidt af hvert. Status blev ikke mindre end 16,7 kg jernaffald, 10 gram mønter + det løse…

Til gængæld var der tale om 8 formodede 1300-tals hulpennige / borgerkrigsmønter / fragmenter heraf. Og da ingen af os tidligere har prøvet at finde sådan nogle, så var det jo slet ikke så ringe. De ligger helt ned omkring 40 på XP Deus skalaen i 18 kHz, så det er nogle lyssky små filurer.  Og så er det jo formodet danefæ.

To mand tog på detektortur. Begge kom hjem med danefæ. Se det var et rigtigt eventyr!

9. april: Har lavet numre!

Vejret er sandelig blevet velegnet til detektorgerningen. Jorden er jo faktisk perfekt. Den er fugtig, uden at være klæg. Tilsået, uden at være utilgængelig. Jomfruelig, uden at være knibsk.

Har forbedret udstyret med en lille detalje: Små sedler med numre!

Hvabehar?

Jo, det jeg har gjort er, at lave 50 små sedler med numrene 1-50. Dem har jeg så lamineret (inden jeg klippede dem ud) og bruger dem nu til at holde styr på mine fund. En lille nummerseddel i hver fundpose, og så behøver jeg blot at skrive “5” eller hvad der nu er for et nummer i posen, når jeg skal markere nummeret på min GPS. Det er jo nemmere end at skrive “delfin 1-oere 1899” eller “formodet guldbrakteat fra jernalderen, let bøjet”.

Spørgsmålet er så blot, hvor mange fundposer man skal tage med. Jeg har desværre hidtil været lige lovlig optimistisk, hvad det angår 🙂

Grunden til at jeg har lavet så mange, er for at have plads til en lille kø af ting på skrivebordet, som er klar til at blive noteret i fundloggen (Excel regneark).

8. april: Fynsk mobning

Fynsk mobning

Blev i dag udsat for rendyrket mobning. Mere specifikt et tilfælde af fynsk amatørarkæologihumor. Havde netop købt en dejlig spegepølse hos en lokal Limousine-kvæg opdrætter, da en SMS tikkede ind med overskriften ”Dagens fund i lokalområdet” – og med dette billede:

Jeg tænker jo straks – de fynboer! De bor jo i et smørhul. Der ligger flint og fine sager overalt. Jeg har jo selv søgt en enkelt gang på Fyn og fandt 2 fine, ornamenterede bronze-celte. Så det skulle jo nok passe. Ja, kald mig naiv.

Så jeg svarede at; ”Jeg er da ved at brække mig af misundelse..:-)” og ”Din nye detektor har sandelig gjort underværker…”.

Først efter nogen tid bryder Claus fra Harja (for ham var det) sammen og indrømmer, at han ligefrem har turneret med sin mobning. Han har i virkeligheden blot fundet en 25-øre fra 1949 og en knap, da en dame kommer forbi. Hun udsættes for lidt fynsk charme og en del pral omkring tidligere fund, herunder en stenøkse og viser derefter sine herligheder frem for Claus.

Altså de herligheder, der er afbildet herover 🙂

5. april: Endnu en 16-skilling 1856

Så kom kontrolenheden hjem til far efter en måned i Frankrig. Skønt. Så kan jeg igen få en fornemmelse af, hvad det er, jeg er skal til at grave op af mulden.

En lidt fugtig dag, men jeg skulle da lige teste kontrolenheden. Det blev til en time i finregn og hele 3 fine mønter. Den første var en dejlig 25-øre i sølv fra 1874. Den anden var en lige så dejlig 16-skilling i sølv fra 1856. Skønt at finde hele 2 fine sølvmønter.

Og så en lille 1-øre med hul fra 1929 på vejen hjem.

30. marts: 16-skilling 1856

Så har man været på marken en times tid, de seneste par aftener. Det giver en mønt hver halve time i gennemsnit, så det er fint. Og en blyplombe fra en kornsæk hvert kvarter.  Jorden er langt nemmere at have med at gøre, end i vinters.

I går dukkede der såmænd en 16-skilling 1856 frem fra mulden, en dejlig, stor sølvmønt i virkelig fin stand. En rar afveksling fra de sædvanlige kobber- og bronzemønter, selv om mange af disse er med flot patina.

Savner kontrolenheden til XP Deus, som nu har været hjemmefra i 23 dage. Den må være lige på trapperne. Med mindre de strejker på en eller anden socialistisk postterminal, nede i Frankrig.

Har efterhånden en hel håndfuld halve aftaler med gode detektorkolleger om at komme ud og søge sammen med dem, nu gælder det bare om at finde nogle huller i kalenderen.  Kan godt misunde de heldige asener, der er arbejdsløse, efterlønnere, på en lækker tjenestemandspension eller det der er værre.

27. marts: Forår på asfalt

Så kom det gode vejr. Marken ved siden af huset blev harvet i forgårs, men jeg har været 100% afskåret fra at forgribe mig på den jomfruelige muld, idet weekenden er tilbragt i selveste Hovedstaden København, helt derovre på Sjælland. Man har nemlig været til noget der hedder X-Factor Finale med kone og 2 børn. Min favorit blandt finaledeltagerne (som altid = den kønneste) blev nr. 2. Ja, ja, da.

Som modvægt til denne elektroniske familieopofrelse samt 200 besøg i diverse tøj- og skobutikker, tilbragte hele familien i dag et par timer på Nationalmuseet. Så fik man lige set en masse spændende, lavteknologiske ting og ungerne var helt med på den. Jeg blev bogstaveligt talt trukket hele vejen gennem Oldtidssamlingen og Mønt og Medaljesamlingen af børnene, som ville vise mig de spændende ting i det næste rum. De andre samlinger må så vente til næste gang.

Og så var det oven i købet helt gratis, at besøge Nationalmuseet. Det er jo (snøft) lige før at man bliver helt rørt…

21. marts: Som en ko der kommer på græs

Marken er perfekt nu. Man kan gå på den, med almindelige sko, den klæber ikke, er let at grave i og har høj fugtighed, som giver perfekte signaler.

Jeg føler mig som en ko, der er kommet på græs, efter en lang vinter i stalden. Kunne da også godt tåle at tabe et par kilo…

Har har de seneste par dage taget et par lidt længere gåture, i rask trav, ud over marken, for at se om der også er noget at finde dérude. Har benyttet lejligheden til at afprøve GM Power programmet. Det har været lidt småt med guldbrakteatere, men alligevel ganske pænt med sjove fund. Jeg nævner i flæng en rigtig flot 5-øre fra 1939, 2-skilling 1842, 1-Rigsbankskilling  1813 og en flot 2-øre fra 1912. Ingen små sølvmønter, men en hel del andre, ganske små ting, så der er håb endnu.

19. marts: Samsø – Hjortholm

Aaah, så kom den store dag. En hel dag med detektoren på Hjortholm uden for Samsø, sammen med gode detektorkolleger, på vegne af Moesgaard Museum. Fra (gaaaab) tidlig morgen, til sen aften. Tak til Ib Krause-Kjær for invitationen.

Ikke de store fund fra vikingetiden, men en stor oplevelse. Dagens fund blev en Christian IV 4-skilling fra 1630, fundet af Jannick Nielsen. En lækker lille mønt. Havde selv den fornøjelse at finde et par mankeperler ved strandbredden, lige før vi forlod øen. Plus en uidentificeret mønt. Det viste sig at Deus var fantastisk effektiv i vandkanten på Wet Beach programmet. Min totalt manglende beskedenhed byder mig i den forbindelse at nævne, at Hans Skov fra Moesgaard var meget glad for mankeperlerne, idet der ikke blev fundet andet på Hjortholm, som kunne være vikingetid.

Vi nåede også et par timer på en mark på selve Samsø (hvor vi jo holder sommerferie i år), hvor der bla. blev fundet flere små sølvmønter og en borgerkrigsmønt. En imponerende velassorteret mark. Selv løb jeg ind i en dejlig 1-skilling fra 1813, som var i fantastisk stand. Fik et par gode tips fra Detektorshop-Jesper til, hvordan jeg skulle indstille Deus´en. Han kunne oven i købet demonstrere at 18 kHz-programmerne ( Program 2, GM Power) kan finde noget, han fandt nemlig et par virkeligt fine og meget små sølvmønter. Og det virkede også for mig – da jeg slog over på 18 kHz fandt jeg straks et ½-punds lod…

Alle gode fund blev “konfiskeret” af Hans Skov. Det fine lod. Den fine Skilling. “Sølvmønten”. Mankeperlerne. Suk. Men der kommer nok et billede, en skønne dag 🙂

PS – Deus holdt fint strøm hele dagen. Den viste faktisk fuld batterikapacitet på headset og 66% ledig kapacitet på søgehovedet efter en lang dag i felten. Så der er ikke noget at bekymre sig over i den retning. Kontrolenheden er stadig til reparation, men (hurra) Jesper kunne oplyse, at den er repareret og klar til afsendelse fra Frankrig, naturligvis dækket garantien.

PPS – Rasmus havde jo øvet sig på sin mark i går og medbragte da lige en guldbrakteat til besigtigelse. Og en æske Anton Berg Guldchokolade. Respekt. Sådan en guldbrakteat slår ca. 49 på en Deus, hvilket er tæt på fruens guldring (som slår 52). Det var selvfølgelig også Rasmus der fandt en borgerkrigsmønt.

Uhua, hvor det er forår. Uha da da.

12. marts: Planlægning

Smukt vejr. Helt vindstille. Har tilbragt dagen i Ikea – svært at sige, hvad det har kostet nationen i danefæ. Har derefter hjulpet børnene med lektier og støvsuget. Samvittigheden er i top.

Er gået i krig med at kigge nærmere på årsskrifter fra de 2 lokalhistoriske foreninger jeg er medlem af. Det giver anledning til en del noter på Google Earth og i mit Excel- prioriterings-regneark. Og så har jeg fået lavet et par kort over de 3 områder, der står øverst på prioriteringslisten. Plus et par stykker mere. Jeg har hørt om en gut, der er god til at sørge for at have kort og andre historiske dokumenter med i bilen og bruger disse, når han pludselig har mulighed for at dreje forbi den pågældende lodsejer. Det giver jo en god stemning + mulighed for at søge begavet med det samme. Det vil jeg lade mig inspirere af. Jeg nøjes dog med kortene, i første omgang.

Har fået plottet et par kirketomter og et par nedlagte landsbyer ind på Google Earth. Så bliver det spændende, hvornår jeg får tid til at gøre noget ved det. Og om jeg kan finde spor efter dem.

10. marts: Kommentar på YouTube

Her til middag kommer der sørme en besked fra YouTube: “Comment posted on “Rensning af sølv 1-krone”. Jaaaa, lad mig straks se, hvad en betænksom sjæl har skrevet om mit hidtil mest tidskrævende videoklip til dato…

Der står: “this is BULLSHIT. all you need is lemon juice notting more.”

Arghhh. Idiot, spasser, hundehoved, hængerøv, elendige klamphugger, skidespræller, narrehat, bovlamme bidesild!

Hvad er det for en kommentar at komme med? Forstår du overhovedet dansk, din jammergøj. Nå, ikke? Hvordan kan du så vide, hvad der bliver sagt på den video. Arghh. Det var jo netop en video med de første erfaringer i at rense en sølvmønt. Fat det dog. Tåbe.

9. marts: Sølv og grønne skove

Pyha, så fik man rengjort en bunke af konens sølvsmykker. Godt for stemningen i huset.

Vil du glæde fruen? Rengør hendes smykker! Vis hende, at din detektorhobby er en god ting for alle i familien. Den kaster virkeligt nyttige erfaringer af sig, som kan bruges overalt. Som detektorfører bliver man god til at grave huller, gå koncentreret rundt i naturen, læse gamle kort – og til at pudse smykker! Sådan. Superdejlige evner. Godt for alle.

7. marts: Man kan også finde nedskudte fly med en detektor

Under 2. Verdenskrig fandt der en række flykampe sted over Danmark. Mange af dem fandt sted over det sydlige Fyn, Ærø og ikke mindst Langeland. Det har jeg i dag ladet mig fortælle af en flink mand fra Vissenbjerg, med syngende fynsk accent, som har den sjove hobby at finde disse fly.

Der ligger selvfølgelig ikke hele fly rundt omkring på markerne, men de gamle logbøger viser, hvor de forskellige fly styrtede ned over Danmark og på disse nedfaldssteder kan vor fynske ven så finde forvredne rester af de nedstyrtede tyske og engelske maskiner.  For godt nok samlede tyskerne alle stumperne sammen til omsmeltning, men det var nok svært at finde alle de små metalstumper på en dyrket kornmark. Sådan et nedstyrtet fly kan jo gå rigtigt meget i stykker.

De gode dele er forlængst væk, siger han. Altså propeller og projektiler og den slags samlerobjekter. Men der er meget at finde med det blotte øje og så var det at vor ven tænkte, at der måske var mere at finde, hvis man medbragte en detektor. Og det lyder jo meget fornuftigt. Jeg så da fx. for nylig i en funddatabase, at Steen fra Ærø havde fundet et spændende patronhylster fra en engelsk fly-maskinkanon.

Som en bifangst finder vores fly-søgende ven en hel del forarbejdet flint. Og har af og til lejlighed til at se de flotte samlinger af stenøkser som ikke mindst de vestfynske landmænd har i deres skuffer og skabe. Noge af dem på længde med en underarm. Jeg anbefalede ham, at notere GPS-positionen på de flinteredskaber han tager med hjem. Måske kan de være af interesse for museerne, nu eller senere. Hvad er et fund værd, uden fundsted.

6. marts: Psykisk terror

Det tenderer er psykisk terror. Først var der 1 måneds leveringstid på XP Deus. Derefter satte frosten ind og jeg måtte tilbringe 3 måneder i næsten uafbrudt frostvejr. Nu kommer så foråret og minsæl om så ikke kontrolenheden til Deus´en vælger at gå i koma.

Det gælder nu om at fokusere på, at man har sit gode helbred, 2 dejlige børn og en smuk kone. Og foråret er i gang udenfor. Det skal man fokusere på, ellers risikerer man jo at blive skør.

Og en Deus kan heldigvis fungere uden kontrolenheden. Headsettet er jo en kontrolenhed i sig selv. Det er god øvelse. Tænk positivt.

5. marts: Ro på

Nu gælder det om at tage det heeelt roligt. Vi må huske episoden med den knækkede spade. Ikke mere af den slags. Det er for farligt at grave i frossen jord. Og jorden vil tø.

Ja, jorden vil tø!

Det gælder bare om at vente på det rette øjeblik. Så slår jeg til. Ikke noget med at knække en spade mere. Ikke noget med at smadre et stykke danefæ. Jorden er ved at tø. Ja. Jeg må vente. Vente…!

4. marts: Forår

Endelig føles det som forår udenfor. Endelig. Nu skal det ikke vare længe. Nu skal det ikke vare længe, hæ, hæ, hæ…

3. marts: Telefon fra Fillippinerne

Ved slutningen af 2. Verdenskrig fik japanerne læsterlige klø på de fillippinske øer. Dem der kunne flygtede i huj og hast. Resten blev slået ihjel eller taget til fange. Og de efterlod sig bunker af materiel, ueksploderet ammunition, …og enorme værdier. De havde nemlig plyndret hele Asien, men blev til sidst forhindret i at bringe værdierne hjem til Japan. Surt for dem.

Men sjovt for den flinke mand, der i dag ringede til mig, for at høre om jeg kunne formidle kontakt til medlemmer i Tellus, som vidste noget om scanning på store vanddybder og dybt ned i jorden. Han havde fundet en detektor der kunne scanne i 200 fods dybde, men havde brug for assistance med at bruge apparatet. Det kunne jeg ikke hjælpe med, men jeg tillod mig at spørge lidt mere ind til mandens projekt.

Der er åbenbart en flok skattejægere i gang med at tyde “runelignende tegn” på gamle, japanske militærkort. Tegn der er hugget ind i klipperne på Fillippinerne og som viser vej til de gamle japanske militærlejre og angiver deres størrelse. Der skulle være masser at finde. Japanerne havde nemlig ikke tid til at gemme tingene ordentligt, så man kørte fx tog og lastbiler fyldt med guld og diamanter ind i tunneller og sprængte indgangene i luften.

Angiveligt har nogle af disse skattejægere for nylig fundet 40 tons guld! “…og de købte 40 lastbiler og et bjerg med en sukkerrørsplantage”. Hver sin lyst. Alene guldværdien må have være 10 mia. kroner, hvis det passer. Reglerne er ganske enkelt sådan, at man deler fund med den filipinske stat 50/50, hvis det er fundet på offentlige arealer og 70/30, hvis det er fundet på privat jord. Men det er vist ikke alle, der opgiver alt hvad de finder. Og der skulle være chancer for at finde både guldbarrer og diamanter omkring de gamle lejre.

De lokale er dog ikke helt ufarlige at samarbejde med. Og der ligger en del ueksploderet ammunition. Manden fortalte, at en lokal fillippinsk bjergbonde havde samlet en ueksploderet granat op, hvor tændsatsen var godt og grundigt rusten, og havde hamret den 3 gange ind i en plov, før vor ven havde stoppet ham og spurgt hvad f… han havde gang i. “Jamen han ville da bare se om den stadig virkede….”

Jeg tror nu nok, at det er mere trygt for os amatørarkæologer at færdes på den gode, gamle danske muld og nøjes med en lille danefædusør på et par hundrede kroner engang imellem.

Jow, jow.

28. februar: 12.218.750 gamle mønter ligger og venter

I morgen er det forår, iflg. kalenderen. Frosten ligger dog stadig tungt over Nr. Vissing. Er derfor gået i det detektorfilosofiske hjørne. Et lille regnestykke:

Hvis man antager, at der er 1.000 mennesker i Danmark, der ejer en detektor, hvoraf 250 bruger den jævnligt (mit bedste gæt), så giver det flg. tal:

• Hver person har 176 km² dansk jord til rådighed i gennemsnit
• Det svarer til 176.000.000 m², når man tager byer og hele molevitten med
• Med en detektor dækker man nok ca. 2 m² pr. sving
• Et sving tager nok cirka 1 sekund
• En detektorfører står i gennemsnit stille halvdelen af tiden, imens han graver
• Med disse forudsætninger dækker han dermed ca. 3.600 m² på en time
• En “gennemsnitlig” detektorfører der går 5 timer om ugen i 25 uger om året, går i alt i 125 timer om året, svarende til 450.000 m²
• Det vil dermed tage ham 391 år at dække sin del af Danmark. Og det er bare på den ene led.
• Hvis han også ønsker at gå på den anden led, for at finde flere signaler tager det dobbelt så lang tid, altså 782 år.
• Og når markerne bliver pløjet, skal han over dem igen. På begge led. Det kommer til at tage sin tid. Faktisk 782 år mere. Og så er der ligesom gået 1564 år.
• Hvis han finder 1 gammel mønt i timen bliver det til 125 mønter om året
• Det svarer til 12.218.750 gamle mønter for hele landet (125 timer x 391 år x 250 detektorførere), altså for den første gennemsøgning…
• Hvis man så kan sælge mønterne for en 10´er stykket (værdien falder jo, når der er så mange) så giver det en indtægt på 122.187.500 for den første gennemsøgning, alene for mønterne. Hertil kommer evt. edsringe i guld, guldhorn, sølvhorn, U-både, kapsler, blyplomber mv. man måtte finde.
• Det svarer til en indtægt på 1.250 pr. år pr. detektorfører, alene for mønterne. Jubii.

Danmarks Radio har lagt en besked på min datters telefon. Viste sig, at den søde pige ville have fat i Detektorklubben Tellus, men at de allerede havde fået fat i Hans. Alles gut. Noget med et indslag i P4 Nordjylland i morgen tidlig. Vist nok. Trofaste læsere er hermed adviseret.

26. februar: Sølvpapir, salt, kogende vand og citroner

Har nu renset min sølv 1-krone. Krævede 2 forsøg. Først med kogende vand, salt og sølvpapir, hvilket fjernede det meste af den sorte farve. Derefter en behandling med citron og salt for at tage det sidste. Men nu er den sandelig også blevet fin.

Har til gengæld fået en information fra en gæst på hjemmesiden om, at mit store vægtlod på 220g er et ½-punds lod fra 1700-tallet. Dvs. væsentligt ældre end jeg havde troet. Er derfor gået i tænkeboks mht. rensning af dette vægtlod, så jeg bedre kan sede forskellige indgraveringer. Overvejer nøje situationen.

23. februar: “Tøvejr om en uge” og min bare røv…

Er gået i hi. Meteorologerne lokker hele tiden med tøvejr “om en uge”, men det passer slet ikke. De fortryder hver gang. De dumme meteorologer. Benytter “fritiden” til at lægge planer. Har udset mig de områder der skal fokuseres på i den kommende sæson.

19. februar: Mere resignation

Resignationen fortsætter. Får læst lidt bøger. Blev i dag færdig med en svensk krimi. Ser en smule tøvejr i horisonten, men ikke noget der batter. Har været enormt forkølet siden gåturen i 13 sekundmeters isnende kulde. Tør nu igen vove mig uden for.

Pønser på at rense min 1-krone i sølv fra 1916. Har aldrig forsøgt mig med møntrensning, men har fået et tip fra en ekspert via e-mail. Skal lige tænke mig lidt om, inden jeg kaster mig ud i den slags. Skal huske at bestille nogle af de dér billige visitkort på vistaprint.dk, jeg tænker de er gode at putte i fundposerne.

14. februar: Resignation

Ja, ja, jeg tænkte det nok. Man kan ikke forlænge batteritider med 4-5 timer ved at opgradere noget software. Det viser sig, at de Deuser der er solgt siden ca. august 2010 har fået kraftigere batterier. Har skyndsomt rettet min vildledende artikel om Deus 2.0. Den gode nyhed er, at jeg jo først fik min Deus i december, så den må være en af de veludstyrede. Tak for det.

Har efterhånden resigneret vedr. vejret. Gik i dag en tur på en time, for at komme i topform til foråret, som jeg håber indfinder sig  pr. 1. marts. I mellemtiden er der ikke andet at gøre, end at udvide hjemmesiden. Overvejer at bestille visitkort på nettet til fundposer og lodsejere. De koster vist ikke så meget. Hmmm.

13. februar: Betonkommunistisk frost

Imens vejret kører sin betonkommunistiske frostlinie kan man jo kaste sig over indendørs sysler. Såsom at opgradere sin Deus fra version 1.2 til version 2.0. Det var temmeligt nemt. Men det er åbenbart en god ide at følge vejledningen til punkt og prikke, hvilket jeg da også gjorde.

Så nu har jeg fået et “Dry Beach” program på Deus´en. Nu mangler jeg så bare en tør strand at prøve programmet på. Og det har jo lange udsigter. Jeg kan jo starte med at vente en uge på at frosten (måske) driver over. Ak ja, utålmodighed er en udyd.

Og så det ser ud til at jeg har fået 4-5 timers længere batteritider. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Jeg tror (frygter), at der stikker noget under, så det ikke gælder for mig. Fx. at batterierne er blevet forbedret i de nye modeller. Tiden vil vise det.

Ja, tiden vil vise det!

11. februar: Kulden kommer igen

Uha, det er skidt! Den globale opvarmning er desværre stadig for svag til at vi kan “Ta’ til Costa Kalundborg, hvor de slanke palmer står og svajer blidt for brisen bag Jens Hansens bondegård“. Og hvad værre er, så vil isen nu langsomt gøre det mere og mere surt for en ærlig amatørarkæolog.

Hvis vi ser positivt på det, så vil mudder i første omgang blive afløst af en lækkert, tyndt lag is, som vi kan gå på, uden at svine tøj, udstyr og hud til med mudder, samtidig med at vi faktisk kan grave igennem det med yderst begrænsede anstrengelser. Så det gælder i princippet om at udnytte de første, kritiske dage med frost bedst muligt, inden vi igen er hensat til at skovle sne, strø salt og glo på de sidste nye genudsendelser i TV.

 7. februar: P1 morgen

Kørte gennem Århus mandag morgen, minding my own business, men blev kl. 8:50 distraheret af denne intro på P1 Morgen:

”Sidste år blev der fundet rekordmange vigtige arkæologiske fund i den danske muld – og det er i høj grad de glade amatørers fortjeneste. For selv om det er de uddannede arkæologer, der står for de store udgravninger, er det ofte amatørarkæologerne der med deres metaldetektorer gør de mest interessante fund. Asger Juhl har jagtet oldsager sammen med en amatørarkæolog lidt uden for Lejre.”

Se det kalder jeg minsæl for spændende og vedkommende journalistik. Der er nemlig alt for meget snak om efterløn og indvandrere og alt for lidt om amatørarkæologi i den radio. Det har jeg altid sagt.

Men nu er der da rettet lidt op på det!

Klik selv her for at høre indslaget, der er på ca. 10 minutter, til allersidst i udsendelsen….

6. februar: Blyplombernes dag

Det blev en sen eftermiddag i blyplombernes tegn. Jeg forestiller mig, at de er fra kornsække, alle disse små, runde filurer. De er karakteristiske ved deres furer langs kanten og deres grå-hvide farve af irret bly. De giver et fint signal og fylder snart en halv æske i samlingen. Og der står alle mulige navne på dem – “Horsens Dampmølle”, “A/S Dampmøllen Victoria Odense”, Trifolium Randers” og “Hadsteen Mølle”, for at nævne de mest udbredte. Specielt Victoria har åbenbart været storleverandør, her på egnen.

Efter kun 2 dage er jeg allerede ved at være træt af at gøre grej rent. Efter kun 1½-2 timer på marken virker det urimeligt, at alt er så indsølet i mudder. Overvejer kraftigt at finde en mere renlig græsmark eller en strand, indtil en tør vind og de klukkende drænrør har fragtet nogle milliarder ton vand væk fra de danske marker.

Kan glæde mig over at projekt Deus kører som planlagt. Selv en Deus bliver dog tung, når marken klæber til den. Ser frem til at besøge nogle af de lovende steder på listen, men det kan indtil videre kun ske i weekender. Solen går stadig for tidligt ned. Og i weekenderne hersker fruen. Hmmm.

5. februar: Det går strygende

Det er blevet helt menneskeligt udenfor. Nåede et par timer på marken. En klæg oplevelse i stiv kuling. Støvlerne bliver hurtigt et par kilo tungere, men det er jo blot med til at bringe de gamle ben i form igen.

Fandt en defin 1-øre og en 2-øre fra 1927. Det var da altid noget. Desværre var GPS´en løbet tør for strøm. Sikke noget sjusk. Måtte stikke et par raketpinde i jorden, så jeg i morgen kan få noteret positionerne til regnearket.

Er begyndt at føle mig godt tilpas med Deus´en. Den giver fine signaler og overser ikke noget. Syntes på et tidspunkt, at signalerne begyndte at blive lidt svage. Der kom faktisk slet ikke nogen tydelige signaler i flere minutter. Det viste sig, at det trådløse headset var gledet lidt ned af min hue og derfor ikke længere sad på ørerne. Så fik man den lektion.

Sluttede af med at finde en stor, trekantet metalklump som vejede godt til. Antog først at det var spidsen af et plovskær og valgte at slæbe den med hjem. Da jeg læssede den af i min lille bunke med hestesko gik det op for mig, at det nok snarere er et gammelt strygejern, der engang er røget ud af lommen på en hausfrau.

Så man må sige, at det går strygende, tante Møghe. Strygende!

4. februar: Forår i luften?

Så må jorden være smeltet. Til gengæld stormer det. Og det regner. Må hellere være forberedt på, at der bliver en del rengøring, når jeg kommer tilbage fra pløjemarken. Hvis jeg da kommer tilbage. Var der ikke noget med en markvandrer, der forsvandt i mudderet, på en pløjemark, sidste forår?

Det ser ud til at stormen løjer af om et par dage. Så er der jo noget at se frem til. En søndag med gevinstchance. Men jeg bliver garanteret møgbeskidt. Måske jeg bør fravælge pløjemarken og finde en skovsti eller en græsmark?

Problemet er bare, at pløjemarken bliver sået til med græs til foråret. Vinduet for en effektiv detektormand lukker måske i flere år. Måske skal der gå heste på den mark. Det ved man ikke. Lodsejeren har ikke besluttet sig. Trods alt er det måske nemmere at grave sig ned i en mudret pløjemark nu, end at komme igennem græsset og hestemøget til sommer.

Måske er hesten ikke sulten nok og så kommer den ikke ordentligt i bund med græsset? Måske er hesten agressiv og så tør jeg slet ikke bevæge mig ind på marken?

Jeg håber sådan, at det bliver en god hest! En sulten og velopdragen hest. En dejlig, lille hoppe. Måske en hel flok. Det ville være godt!

31. januar: Lugten af gnu

Har 2 børnespader der samler rust i garagen. Min vægt nærmer sig de 100 kg. Fruen er ved at blive lidt for vant til, at jeg altid er til rådighed. Livet består i stigende grad af køleskabsrengøringer, sofaflytninger og det der er værre. Fundtasken har ligget stille for længe. Den begynder så småt at lugte af gnu.

Er livet, som vi kender det, ved at gå i opløsning?

Nej! Der er rød kurve på dmi.dk. Der bliver tøvejr i de næste 5 dage. Mindst. Vinden går i vest, det bliver faktisk næsten storm. Og det er en god ting. For når Vesterhavets milde vinde blæser ind over den danske tundra, så kommer der revner i isen. Det bliver tøvejr. Jorden bliver blød og lækker. Lige til at spise.

Så kan vi endelig komme ud og finde nogle 2-ører, mælkekapsler og blyplomber. I stiv kuling og øsende regnvejr. Det skal blive skønt.

25. januar: Programoversigt

Nå, så er jorden tøet op.

Nå, så er det frostvejr igen.

Har set mit snit til, i de lange, kolde weekender i familiens skød, at lave en lille tabel over, hvor forskellige, typiske fund gemmer sig på nummerskalaen på en Deus.

Fokuserede i første omgang på de 3 standardprogrammer, der hedder Basic, Deus Fast og Wet Beach. Indså snart, at Deus Fast og Wet Beach giver samme resultater, idet de jo begge kører 18KHz, hvor Basic kører sølle 12 KHz. Formåede ikke i tide at regne ud, at jeg også skulle lave tal for 4KHz og 8KHz. Og nu er mønterne tilbage i mapperne.

Nå, men så er der noget til fremtidige genrationer at forske i.

24. januar: Bauhaus

Så gik turen i Bauhaus efter en ny spade. Faktisk endte det med at jeg købte 2 stk. af hensyn til redundansen.

Den ene blev en dejlig engelsk kvalitetshaveskovl med træskaft, magen til den der brak i isen. Den anden blev en rød Zink Lysbro “børnespade”. Sidstnævnte er ved nærmere eftersyn et lovende redskab. Den er lidt længere i skaftet og har desuden et længere blad. Og bladet ser også ud til at være mere solidt. Og så var den 70 kroner billigere.

Købte desuden 1 meter velcro med klæbeeffekt i et forsøg på at montere kontrolenheden til Deusen lidt mere solidt. Magnet-systemet er lidt for nervepirrende. Min nye Deus-kollega. Lars fra Holstebro, har gang i et forsøg med en lomme til montering på den ene arm. Ser lovende ud. Mere lovende end mit velcro-projekt, må jeg nu konstatere.

Jorden ser ud til at være tøet op igen, nu hvor det er blevet arbejdsdag. Men ak, frosten er på vej tilbage.

Ved Iris og ved Apis, vinter gå dog væk med dig!

21. januar: Let som en fjer

Frosten gnaver sig ubønhørligt ned i mulden. Fandt en sydvendt lækrog, hvor jeg akkurat kunne komme igennem. Gravede snart en fin 2-øre fra 1882 ud af den isede jord.

Vovede mig derefter lidt for langt ud på marken, så nu skal jeg ud og købe en ny spade. Det var sågu bladet der knækkede. Naturens kræfter er grusomme. Grusomme, siger jeg.

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at Deus er let som en fjer. Skønt, at der ikke er kabler. Super skønt.

20. januar: Første fund

Så blev det frost igen. Men det kunne være værre. Det betyder jo bare, at man nu kan svæve hen over marken og slipper for utrolige mængder af mudder på alting. Men det er en hårfin balance – der skal ikke meget mere frost til, før dynamitten skal op af lommerne igen.

Og så er der efterhånden lys over landet indtil kl. 17:00, når der da er klar himmel.

Summa Summarum – var på marken ½ time og det kastede en vaskeægte 4-skilling 1856 i sølv af sig. Hurra! En dejlig lille mønt.

Slet ikke dårligt. Slet ikke dårligt.

17. januar: Tøvejr

Dryp, dryp, dryp!

Tøvejret skrider fremad med museskridt. Kan nu komme 5 cm ned i græsplænen. Har i dag krattet 2 mønter frem, en 50-pfennig fra 1970 og en 1-pfennig fra 1989. Det blev så mine første regulære fund med Deusen. Er formentlig tabt ud af min søns skattekiste for et par år siden. Markerne er ved at forvandles fra benhård is til koldt, klæbrigt mudder.

Ja, ja. Det er plads til forbedring. Ser på de lyse sider. Dagen er tiltaget med ½ time og jeg har undgået vinterens forsøg på at få mig til at skvatte og brække knogler. Der begynder at dukke fund op på detektorklubben.dk og detekt.dk.

Dryp, dryp, dryp…

5. januar: Status

En kort status efter 2 måneder med XP Deus:

Intet af værdi fundet!

Ingen mønter, ingen blyplomber, ingen ulovlige patronhylstre, ingen 300g edsringe i guld.

Den dumme frost.

2. januar: Saxild Strand

12.25 – Afsted det går

Fruen pakker julepynt – check.
Christina leger hos Regitze – check.
Albert har besøg af Emil – check.

Fri bane. Jeg rykker til æ haw, 30 minutters kørsel, i håb om at havsalten holder strandsandet gravbart.

13.00 – Udfordringer i lange baner

Det gør salten ikke. Kun de 2 meter nærmest æ haw er gravbart.  Den møntfulde strand er en kilometerlang Franz Jäger skøjtebane med metertyk is. Ak ja. Det fryser 3 grader, høj sol, vindstille.

Udstyret rigges lynhurtigt til. Deusen er let som en fjer. Men det våde, salte strandsand giver straks problemer. Det er 2 måneder siden jeg læste manualen.  Skulle måske have medbragt den. Jeg slår noget der hedder “Beach Mode” til under Ground, men mikrofonerne lyder stadig som en radio uden antenne. Dammit.

Jeg hæver diskriminationsniveauet. Skruer ned for Iron Volume. Prøver mig i bund og grund forvirret frem. Svarer venligt på spørgsmål fra de utallige forbipasserende. Alle går på den smalle stribe, alt andet er livsfarligt. Jeg varierer svaret på hvad-leder-du-efter-spørgsmålet. “Mønter”, “Hvad jeg kan finde”, “Miner”. Stemningen er god, efterhånden får jeg dæmpet fejlsignalerne og begynder at finde dåse-ringe. Et godt tegn. Og små metalstykker. Men ingen mønter, smykker eller miner.

19.47  Mr. Wet Beach

Har vel hjemkommet konsulteret manualen. Der er åbenbart et helt program der hedder Wet Beach som bør kombineres med justering af Ground. Og det er åbenbart en dårlig ide at skrue ned for Iron Volume. Ja, ja. Jeg tror lige at jeg nærlæser den manual en gang til. Note: Husk Wet Beach programmet. Ikke glemme Wet Beach programmet!