DIME: How do you do?

Jeg er også gået over til DIME.

I hvert fald har jeg tilpasset mine rutiner ved registrering af fund, således at de bedst muligt udnytter mulighederne i DIME. Det har gjort livet meget nemmere for mig. Meget nemmere!

Og hvad skal det så betyde? Jo, jeg har taget alle de gode ting fra DIME og krydret dem med nogle af de rutiner, jeg allerede har indarbejdet siden jeg startede med at gå med detektor i 2008.

Hvad er DIME

DIME er den nyanlagte, firsporede digitale motorvej, som fører direkte fra din mobiltelefon på marken, via det lokale museum, til de dygtige danefæinspektør hos Nationalmuseet.

Du har mulighed for at hælde data ind i DIME på marken og/eller fra din PC derhjemme. De data du lægger ind i DIME kun du, museerne og akkrediterede forskere fuld adgang til. Du kan altså roligt lægge dine funddata ind i systemet uden at risikere at andre kan se, hvor du har gjort dine fund.

Systemet har næppe sit lige i den ganske verden, da det i meget høj grad bygger på løbende pingpong med detektorfolket og da yderst kompetente udviklere konstant forbedrer systemet i rasende fart. DIME får tårer til at trille. Glædestårer vel at mærke!

På marken

Jeg har siden 2010 anvendt diverse håndholdte GPS´er fra Garmin, når jeg er på marken. Det gør jeg stadig. Når jeg søger, logger jeg alle mine spor og noterer ligeledes mine fund på denne. Min Garmin GPS er mere præcis end min telefon (næsten altid på +/- 3 meters nøjagtighed) da den ikke er afhængig af adgangen til mobilsignaler. Desuden er den i stand til at modstå mere snavs og fugt end mobiltelefonen og den har ikke touchskærm, hvilket er en stor fordel når vejret er fugtigt og fingeren er våd og beskidt.

Når jeg gør et fund, noterer jeg fundet på min Garmin GPS og noterer herefter de basale fundoplysninger på et fortrykt fundkort. Jeg har altid fundposer med på marken, som indeholder hver deres fortrykte kort, så jeg ikke glemmer noget. Kortene har jeg designet og bestilt på nettet på www.vistaprint.dk.

Jeg noterer altid fundoplysningerne med en blyant, da blyanter er vandfaste. Der ligger altid ekstra blyanter i bilen. Og en blyantspidser. Just in case! De informationer jeg noterer er:

• Fundnummer på GPS (det nummer GPS´en foreslår)
• Funddato
• Lokation
• Bud på ID
• GPS-koordinater

Disse oplysninger gør det meget nemt for mig at håndtere fundene på et senere tidspunkt. Der er plads til at påføre DIME ID på fundkortet, men det noterer jeg først, når jeg opretter fundet i DIME, da det jo er dér nummeret bliver genereret. Det synes jeg ikke at jeg vil bruge tid på, imens jeg søger. Medmindre jeg er på træf, hvor fundet skal afleveres med det samme – se senere afsnit om træf.

Derhjemme

Når jeg har hobet en håndfuld fund op derhjemme og når jeg er i humør til det, går jeg i gang med at oprette fund i DIME på min PC. Det foregår ideelt set således:

1. Jeg tager først gode fotos af alle de fund, der skal registreres. Jeg bruger selv et godt systemkamera med et makroobjektiv, men en mobiltelefon kan naturligvis også sagtens tage fundfotos i fremragende kvalitet. Fotos tages altid med en lille målestok ved siden af (har klæbet sådan en fast til mit skrivebord) og jeg tager normalt fotos af både fundenes forside og bagside. Fotos gemmes på min PC til brug under punkt 2.
2. Fund oprettes i DIME:
   • Fotos uploades. Det flotteste angives som foretrukket foto (den grønne stjerne), så det kommer med på fundsedlerne
   • Materiale(r)
   • Vægt
   • Mål (længde på længste led i mm)
   • Bud på ID
   • Bud på tidsperiode
3. Fund gemmes i DIME, men indleveres endnu ikke til museum
4. Fundsedler genereres fra DIME og de håndskrevne kort i fundposerne udskiftes med DIME-fundsedlerne.

Ud over de DIME-relevante opgaver noterer jeg alle fund i mit eget regneark, hvor jeg holder styr på mine fund, inkl. DIME ID. Også i regnearket har jeg dog glæde af DIME, da jeg fra DIME kan lave en eksport af alle mine DIME-fund til et regneark, som jeg kan flette sammen med mit eget og dermed løbende få en status på, hvor langt de fund jeg har afleveret er kommet i systemet. Lidt nørdet, men også lidt nice!

Jeg opretter desuden alle fund i Google Earth inkl. DIME ID, ikoner efter tidsperiode og bud på ID. Hermed får jeg et fint overblik over alle fund og sporlogs.

Og så omdøber jeg alle fundfotos på min PC til at indeholde DIME ID i navnet, så de er nemmere at finde senere. DIME ID er det gennemgående nummer. Det gør det nemmere at finde de pågældende fotos ved en senere lejlighed, hvilket eller kan være en udfordring, når man med tiden får titusindvis af fotos liggende (ikke alle fotos er jo af detektorfund). Bortset fra det kan man jo altid hente fotos af sine fund på DIME, hvis man da har uploadet nogen.

På træf

Når jeg er på træf, hvor fund skal afleveres med det samme, har jeg ikke mulighed for at vente med fundregistrering til jeg er hjemme ved min PC. I de tilfælde gør jeg det på en lidt anden måde.

• Bruger stadig min GPS til at registrere alle fund, så koordinaterne er helt præcise.
• Opretter alle fund i DIME, enten med det samme på marken eller tilbage i ”lejren”, før fundene afleveres.
• Foto som bruges ved oprettelse i DIME tages med mobiltelefonen. Jeg tilstræber dog at tage nogle gode fotos med mit systemkamera, som jeg senere kan uploade fra min PC. Helst med målestok.
• Bruger stadig fundposer på samme måde, men da jeg ikke har mulighed for at udskrive fundsedler fra DIME, når jeg er på træf, afleverer jeg blot fundposerne med egne håndskrevne fundkort, inkl. DIME ID.
• Når jeg på et tidspunkt kommer hjem, ofte nogle dage senere, logger jeg ind på DIME via min PC og tilføjer fotos til de afleverede fund samt tilretter yderligere informationer jeg måtte være i besiddelse af vedr. materiale, tidsperiode, bud på fund id mv. Dog ikke vægt, da jeg ikke har en vægt med på træf.

Desuden opretter jeg fundene i mit regneark og Google Earth, som jeg plejer.

Til lodsejerne

En kæmpe fordel ved DIME er muligheden for at udskrive fundrapporter. Det har jeg meget glæde af, når jeg besøger lodsejere for at vise dem sæsonens fund. Tidligere brugte jeg meget tid på at lave fundrapporter, men nu printer jeg dem blot fra DIME og det er utroligt nemt.

Jeg udskriver en fundrapport pr. matrikel, som lodsejeren får. Jeg medtager alle fund, der er gjort siden sidst jeg var på besøg. Jeg udskriver derfor en kopi til mig selv (samt en til museet, se senere), så jeg kan huske, hvor langt jeg er kommet i lodsejerrapporteringen. 

Rapporten afleveres typisk i løbet af vinteren, sammen med lidt god vin, chokolade samt en kopi af evt. danefæbreve jeg måtte have modtaget som vedrører lodsejeren.

Til Museet

Herefter er det ved at være tid til at besøge museet, for at aflevere fund. DIME er jo netop lavet for at lette denne proces, så også her er der stor hjælp at hente fra DIME.

Jeg sørger for at aflevere de pågældende fund til det lokale museum inde i DIME (klikker “Indlevér til museum”).

Desuden udskriver jeg en ekstra fundrapport til museet pr. matrikel som jeg har gjort fund på. Disse fundrapporter ryger i hver sin plasticlomme sammen med fundene fra den pågældende matrikel.

Det bliver vist ikke meget nemmere.

Tilbage på marken

Når mine fund er lagt ind i DIME giver det mig den store fordel, at når jeg e på marken næste gang, så har jeg alle koordinaterne på de tidligere fund med mig. Jeg behøver ikke bruge tid på at kopiere vigtige fund tilbage på min Garmin GPS, det er jo blot at logge på DIME, så har jeg det fulde overblik.

En ekstra fordel ved DIME er, at jeg her kan vælge mellem flere forskellige baggrundskort på telefonen, fx. de høje målebordsblade, og jeg kan vælge at få vist alle de fortidsminder, der er lagt ind i Fund og Fortidsminder.

5 simple råd vedr. fundfotos

Efter min opfattelse ligger en meget, meget stor del af værdien i DIME i, at vi alle gør en indsats for at tilføje så præcise data som muligt vedrørende de enkelte fund. Den ekstra lille umage er beskeden, i forhold til al den tid der er gået med at finde de fine genstande. Et godt foto giver dit fund ekstra stor værdi for alle os andre.

De 5 ting jeg selv vægter højest ved et foto er – i prioriteret rækkefølge:

1. Skarphed, alfa og omega ved et fundfoto – kan nemt opnås med et hvilket som helst kamera, kræver blot at man øver sig i ganske få minutter!
2. Målestok – læg et eller andet ved siden af med en kendt størrelse, fx et målebånd eller måske en 1-krone
3. Husk at fotografere både for- og bagside på de fund, hvor det giver mening, fx mønter og fibler
4. Beskæring af foto – skær omgivende ”luft” væk, det er kun fundet, der er interessant (inkl. målestokken)
5. Belysning – det er godt, hvis lyset kommer skråt ind fra siden, især på fund med ornamentering. Juster evt. fotografiets hvidbalance på telefonen, hvis foto er taget i kunstigt lys, så farverne bliver naturlige i stedet for at være for gule eller blå.

Fremtiden

Der arbejdes med at udvikle DIME yderligere og vi er mange der ser frem til at opleve nogle af de nye funktionaliteter, der er under udvikling, herunder mulighederne for sporlogning, DIME som app, træf-modul mv. Jeg vil helt sikkert indarbejde disse nyheder i min arbejdsgang, når de bliver tilgængelige, såfremt de fungerer bedre end det jeg gør i dag.

Stor tak herfra til holdet bag DIME!

Links:

• Her finder du DIME – prøv det før din nabo!
• Se Per Meinertsens video, der viser hvordan man tager optimale fotos med sin mobiltelefon. De 8 minutter er utroligt godt givet ud!
• Læse desuden Per Meinertsens fine artikler om at tage fotos med mobiltelefon
• Her kan du købe Michael Røndes 2 forskellige foto-standere til hhv. hjemmebrug og mark-brug
• Her kan du læse Poul Andersens og andres gode tips om at tage fantastiske fundfotos uden at blive ruineret