Denne artikel er skrevet af Per Meinertsen
I forrige afsnit om Lys og Farvetemperatur beskrev jeg, hvorledes man ved hjælp af små batteri lygter kunne belyse sine fund ved fotografering. Jeg vil her skrive lidt mere om belysning, men nu ved brug af en lampe til stærkstrøm, udstyret med svanehals og med en til vores brug velegnet lille reflektor.
Den her på billederne viste lampe er fra IKEA og hedder “Jansjö”, men den er desværre udgået efter jeg skrev denne artikel. Den er blevet erstattet med andre modeller, som ikke umiddelbart ser ud til at være lige så praktisk anvendelige til vores formål, men måske godt kan bruges alligevel. Der findes imidlertid andre fabrikater med lang svanehals og lille reflektor som kan være interessante, men som er en del dyrere end dem fra IKEA.
Fordelen ved sådanne lamper er, at de giver et kraftigt og koncentreret lys, og at de på grund af deres lange svanehalse og små reflektorer er nemme at justere så lyset rammer emnet fra præcist den vinkel, man måtte ønske sig, uden at være i vejen for kameraet ved de nære afstande, vi ofte arbejder med.
Og suppleret med et lille spejl eller en stump hvidt karton, har man alt det lys man kan ønske sig til nem, hurtig og måske oven i købet kreativ fotografering af de fleste fund, og det med kun én lampe.
Men selvfølgelig kan en arkitektlampe også bruges, med de fordele og begrænsninger som nævnes i artiklen. Og såfremt skærmens større diameter måtte være i vejen for et evt. meget fladt sidelys, kan man klodse emnet op.
Her er nogle forskellige eksempler på lyssætninger, først på en tinsoldats hest. Det øverste billede er fotograferet med en alm. arkitektlampe skråt oppefra og lidt til siden – den giver et forholdsvis blødt lys pga. den store skærm i forhold til emnets størrelse.
Dernæst er det LED lampen i samme position – man kan se hvordan skyggerne og dermed konturerne er mere markante, pga. at lyskilden er mindre.
Dernæst et billede hvor LED lampen er sænket, så lyset falder mere skråt ind – det er en sådan belysning, der er god til at fremdrage konturerne i emner, som fx prægningen i slidte mønter.
Men da skyggerne herved bliver ret hårde (og mørke) bør disse, især ved rumlige former, som fx hesten, her blødes op, enten med et spejl hvorved man yderligere kan modellere belysningen lidt, eller med noget hvidt karton, som giver en mere diffus opblødning. Det er især på hestens bagkrop man kan se forskellene.
Jeg har også endnu engang fotograferet min godt slidte skillingsmønt med lampen, og fordelen ved den lange svanehals og lille reflektor fremgår tydeligt:
Her har jeg fotograferet en lidt større ting, nemlig en fin celt økse, hvis enkle udsmykning jeg naturligvis gerne ville fremhæve.
Belyst lige for og oppefra kan man da se øksen, men det giver en lidt flad og kedelig præsentation af den:
Hvis derimod lyset sættes, så det falder på emnet i en eller anden grad som side- eller modlys så mønstret tydeliggøres, bliver billedet mere spændende at kigge på. Men i dette tilfælde måske nok for dramatisk med de helt sorte partier:
Så noget opblødning af skyggesiden bør foretages, her ved hjælp af et lille stykke hvidt karton, som på en diffus måde reflekterer lys tilbage på den mørke side af øksen, som vender mod kameraet:
Hvis man i stedet for karton bruger et spejl, reflekteres mere lys og man kan styre dette lys ved at placere og vinkle spejlet til ønsket effekt opnås:
Derudover kan man evt. tilføre lidt krydderi, ved at supplere med et diskret strejf af lys med en anden farvetone. Dette kan fx være fra en mini led-lampe, som med sit, i dette tilfælde, lidt koldere lys skiller sig ud og bidrager til at accentuere øksens form, samt tilfører billedet en vis stemning:
Og nu vi er ved stemning, så skal her også nævnes, at valget af baggrund ikke er ligegyldig for præsentationen. Om den skal være lys eller mørk eller farvet eller ensartet eller broget, må man prøve sig frem med, kun bør man være opmærksom på, at den ikke tiltrækker sig for megen opmærksomhed.
Og vedrørende baggrunden skal man sikre sig, at Smartphonen kun måler lyset på emnet, og ikke på den enten lyse eller mørke baggrund, da dette vil resultere i enten under- eller overbelysning af vores egentlige motiv. Men da denne måling jo hænger sammen med en korrekt afstandsindstilling, hvor man bruger det på skærmen indikerede måleområde indenfor hvilket både afstand, lys og farvetemperatur måles, bør den ikke give anledning til de store problemer, forudsat man følger procedurerne desangående som beskrevet i tidligere afsnit.
På situationsbillederne af mine opstillinger ses, hvordan den sorte baggrund har influeret på lysmålingen i en grad, så selve emnerne, som jo i disse billeder fylder meget lidt, bliver totalt overbelyst, ja faktisk kridter helt ud, som man kalder det.
Omvendt hvis baggrunden havde været hvid, ville denne have påvirket målingen i modsat retning, hvorved emnerne så risikerer at blive for mørke.
En fordel ved denne lampe er også dens forholdsvis kraftige lys som har til følge, at Smarpthonen indstiller eksponeringstiden til at være kortere end tilfældet er, når jeg bruger fx en alm. arkitektlampe (eller mine små batterilygter).
Dette indebærer, at risikoen for rystede billeder mindskes, og at man derfor har større chance for gode skarpe billeder uden brug af stativ. De fleste billeder til denne artikel er taget med Samsung Galaxy A3 uden stativ, men med hånden eller albuen støttet på bordpladen. Billederne af hesten har jeg dog optaget med stativ, som vist her:
Den langsomste eksponeringstid har på ét af billederne været 1/17 sekund på nogen 1/100 sek. De fleste har ligget på omkring 1/40 sek. (disse tider indstilles automatisk efter lysforholdene, og værdierne kan efterfølgende aflæses i billedernes metadata).
Eksponeringstiden er den tid lukkeren er åben for at slippe lys gennem objektivet ind på fotosensoren. Denne tid skal være minimum 1/50 sekund og helst hurtigere, såfremt man vil være nogenlunde garderet mod rystede billeder.
Her skal for god ordens skyld nævnes, at disse ting ikke gælder for rigtige fotoapparater, da disse har betydeligt længere brændvidder, og derfor oftest benyttes med mindre blændeåbninger for at opnå større dybdeskarphed. Og da mindre blænde kræver længere lukkertid (for at slippe den samme mængde lys ind), er stativ ubetinget nødvendigt ved indendørs fotografering med lamper.
Men som tidligere nævnt, så er det en rigtig god idé, også ved brug af Smartphone, at sørge for at holde denne så stille som muligt. Og her er det sikreste naturligvis en eller anden form for stativ.