Jomfrujord
Det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser. Men vi har det da nogenlunde her, her på Forbrændingsanlægget i Lisbjerg. Vi har nemlig fået mulighed for at afsøge 100% ægte jomfrujord. Mere herom senere!
Historie starter for nogle dage siden, jeg ved faktisk ikke hvor mange, hvor der etableres et samarbejde mellem Moesgaard og Midtdetekt om af afsøge noget jord i Aarhus midtby, lige ved Vor Frue Kirke. Altså i det allerældste Aarhus. Denne opgave løses af bla. Terese Refsgaard og Niels Sejersen og der gøres fine fund på stedet. Desværre er det ikke muligt at afsøge jorden på stedet lige så hurtigt som den rømmes, idet der er megen trafik af tunge arbejdskøretøjer.
Niels og Terese får derfor arrangeret, at jorden køres til Forbrændingsanlægget i Lisbjerg, hvor frivillige fra Midtdetekt får mulighed for at afsøge jorden i løbet af den følgende weekend. På trods af isnende kulde er der stort fremmøde i løbet af weekenden, både fredag, lørdag og søndag, og der gøres mange fine fund i den rømmede jord. Heriblandt et par helt utrolige fund.
Fredag
Jeg var ikke med, så jeg kan kun på 2. hånd oplyse, at der blev fundet en mængde mønter, knogler, brosten mv. Jorden ligger udbredt i et ca. 20-50cm tykt lag og der er fredag mulighed for at flytte rundt på den ufrosne jord med en rive og dermed frigøre nye fund.
Lørdag
Lørdag havde jeg selv mulighed for at deltage og jeg vil skyde på at vi var ca. 15 mand (heriblandt et par tøser), som stillede kl. 9.00 ved Forbrændingens sikkerhedskontrol, for at blive lukket ind i samlet flok. Det er en iskold dag med heftig kuling og en chillfaktor på -12 grader.
Jorden er i dag stivfrossen, men der er ganske mange signaler og med lidt hjertevarme og fingervarme kan kapsler, mønter og andet godt reddes ud af den forbrændingstruede jord.
Jorden er som sagt fra Vor Frue Kirke, dvs. Jomfru Marias Kirke og dermed jomfrujord i bogstaveligste forstand. Jord som har ligget tæt ved den næsten 1.000 år gamle kirke, som har en krypt som er opført helt tilbage omkring 1060, dvs. i slutningen af Vikingetiden. Knogler i jorden indikerer, at der har været begravelser i området.
Det er ikke et stort område, der skal afsøges i Lisbjerg, måske ikke mere end 50×50 meter, men jorden er fuld af signaler. Der er arbejde nok til alle.
Dagens fund er ganske mange, mest i form af mønter fra middelalderen og frem til i dag, samt andre metalgenstande fra middelalderen, bla. i form af et bogspænde.
I dagens løb hjælper en flink mand fra forbrændingen med at flytte lidt rundt på jorden således at vi kan komme ned under den frosne jord og få adgang til endnu mere jomfruelig jomfrujord. I perioder minder situationen om den velkendte forårspløjning med måger efter ploven, denne gang blot med en sværm detektorfolk efter gravemaskinen.
Netop i en sådan situation benytter Erik Olsen lejligheden til at søge langt væk fra gravemaskinen og pludselig dukker han op med en stor klump jord, hvor man svagt aner noget, der minder om en kæmpestor, rød ædelsten.
Ganske forsigtigt, med talrige kameraer i sving, børster Erik stenen fri og ret hurtigt står det klart, at Erik har fundet en kæmpe guldring med en stor, facetsleben rubin. Det er slet ikke første gang at Erik brillerer med at gøre dagens fund, men dette fund er alligevel i særklasse, fordi det er guld og fordi der sidder så flot en ædelsten i ringen.
FAlle er i den syvende himmel, vi fordobler vore anstrengelser og det besluttes at give den endnu en skalle den efterfølgende dag. Der kan bestemt sagtens være flere fund at gøre i denne jord.
Søndag
Sidste mulighed for fund var søndag. Man skulle tro, at så lille et område burde være afsøgt, når der har været så mange folk på, men der bliver stadig gjort fund, formentlig hjulpet af, at rendegraveren flytter lidt rundt på jorden. Jeg ser på Facebook, at der bla. er fundet endnu en heftig guldring af Brian Skibby, denne gang dog uden rubin, men alligevel et utroligt fund.
Det er vist det, man kalder en succes. Mon ikke det kan inspirere til, at der kommer flere detektorfolk på banen i forbindelse med udgravninger og Moesgaard og andre steder. Der er jo efterhånden ved at være rigtigt mange, der gerne vil hjælpe. Tænk hvis sådan et par guldringe var endt i Aarhus Bugt som havnefyld eller under en motorvej.
Tak til Moesgaard, Midtdetekt og ikke mindst Terese og Niels for at have gjort endnu en god gerning for den danske kulturhistorie. Og tak til Terese og Rasmus for at sponsorere kaffe og kage lørdag.