Mange detektorfolk har prøvet at være på træf. Et træf kan have mange størrelse og former, have få eller mange deltagere, vare fra få timer til flere dage og råde over en enkelt eller mange marker. Træf finder sted over hele Danmark, hele året rundt. De fleste træf er små træf, arrangeret af en enkelt detektormand, varer en enkelt dag, har mellem 5 og 25 deltagere og finder sted i de deltagende detektorfolks lokalområde.
Men der findes også større træf. Et af disse fandt sted i september 2020 i det nordjyske, denne gang i omegnen af Aggersborg, nemlig Thy-Mors Detektorforenings årlige træf. Det såkaldte Thy Rally har i sagens natur først og fremmest deltagelse af klubbens egne medlemmer, men også af repræsentanter fra diverse venskabsklubber mv.
Jeg var så heldig at få lov at være med i 2020-træfet, så i løbet af en forlænget weekend rundede min skridttæller ikke mindre end 64.124 skridt eller 41,4 kilometer (på 3 dage), hvilket ganske givet har været sundt for krop og sjæl.
11. september, dag 1: Sørens rigsdaler
Af hensyn til den huserende pandemi var antallet af deltagere på årets Thy Rally skåret kraftigt ned i forhold til tidligere år og årets rally blev desuden afholdt uden deltagelse de normalt så effektive nordmænd fra Thy-Mors Detektorforenings norske venskabsklub ”Rygene Detektorklubb”, hvilket til gengæld gav ekstra plads (og ekstra øl) til de danske deltagere i træffet.
For mit vedkommende foregik overnatningen i telt, da vi jo skulle holde ekstra god afstand i år. Den første nats største oplevelse i det lyd-følsomme telt fandt sted i tidsrummet 04.30-06.00, hvor lejrens umiddelbare nabo fik afhentet svin til slagtning, hvilket foregik i en lydkulisse, der mest af alt henledte tankerne på en amerikansk rodeo.
Den første dags søgninger fandt sted på flere forskellige lokationer, men kastede ikke de vilde fund af sig, selv om vi var mange detektorfolk på markerne og selv om markerne var placeret gunstigt ned til tidligere fjordarme, der er i dag ligger som flade enge.
Det mest bemærkelsesværdige fund denne dag var en flot rigsdaler fra 1838 fundet af Søren Christensen. Ikke noget voldsomt gammelt fund, men til gengæld en ordentlig moppedreng af en mønt, som alle vi andre gerne havde set i vores egen fundtaske.
De fleste af os kørte sidst på dagen tilbage til lejren, hvor vi droslede ned med et par timers søgning på marken lige over for lejren, hvor der tidligere er fundet en del mønter. Personligt gav det mig den store oplevelse af finde en borgerkrigsmønt, som dermed kan indleveres med fundstedet ”Aggersborg”. Jeg vil glæde mig til engang ad åre at modtage et danefæbrev, som forhåbentlig vil indeholde dette stednavn, der jo i særklasse oser af historiens vingesus.
12. september, dag 2: Metalrus
Denne nats oplevelse i teltet var et adskillige timer langt regnvejr, som lød meget voldsomt mod den tynde teltdug. Ret forstyrrende for søvnen! Heldigvis var jeg træt efter den forrige nats rodeo-eventyr.
Nå, men på marken kom vi. Dog afventede hovedparten af styrken sindigt, at regnen lagde sig ved 10-tiden, før vi begav os på marken. En ret beskidt oplevelse på den sandede muld, men ”i regn, sne og slud, detektormanden må ud”, som man siger i Thy. Og i Norge.
Detektorfolkets første kollektive tanke var tilsyneladende, at der måtte være spændende middelaldermønter at finde på den store kirkemark, som blev givet fri fra morgenstunden. Her startede alle nemlig med at søge. Det viste sig dog at være lidt tyndt med sådanne fund, så ret snart forsvandt tålmodigheden med mønterne og detektorfolket søgte nysgerrigt ud over den store mark, som strakte sig ned mod Limfjorden.
Netop da jeg selv troppede op ved kanten af fjorden, iført et ustyrligt regnslag og tungt lastet med vejrforseglet fotoudstyr, valgte rutinerede Steen Agersø at hale en rigtig flot og usædvanlig sølvmønt op af mulden. Tydeligvis en mønt fra vikingetiden. Det viste sig senere at være en denar slået i Emden i det nordvestlige Tyskland i perioden 1059-1086. Den var i fantastisk fin stand, som var den slået i går.
Dette blev indledningen til en fundmæssig blodrus, hvor det ene fantastiske fund afløste det næste. Som fotograf havde jeg næsten ikke tid til at søge, da der hele tiden skulle tages fotos af flotte, nyfundne genstande, som jo altid tager sig flottest ud på selve ”gerningsstedet”.
Der blev, blandt meget andet, fundet adskillige flotte pladefibler, urnesfibler, dirhemklip, et sjældent skjoldgresbeslag, en tempeldenar og en fantastisk flot, komplet 3-fliget fibel med forgyldning.
Den trefligede blev fundet af Michael Rønde og det er næppe forkert at sige, at hans jubelhyl fint dækkede området fra Aggersborg til Fyrkat. Mette Norre Bækgaard fandt et usædvanligt flot og velbevaret, tungeformet smykke af karolingisk oprindelse, som var omgjort til først en fibel og senere til et hængesmykke.
Det skal særligt nævnes, at de 2 ”slemme” piger, Mette og Louise, diskret havde luret, at der kunne være fine fund at gøre på et bestemt område af marken, hvor de havde set spor af grubehuse, og dette stykke lynresearch (markerne blev først slået op til morgen) resulterede i en hel lille kollektion af udsøgte pladefibler til de 2 piger, inkl. det omtalte, tungeformede hængesmykke. Godt arbejde af tøserne!
Vi var 41 på træf og jeg vil estimere at mindst 10 af os fandt utroligt flotte fund på den nye lokation, hvilket er ganske usædvanligt. Fund der hver især ville være blandt de flotteste på de fleste træf der afholdes her i landet. Jeg er da også overbevist om, at hver enkelt af de 30 detektorfolk der ikke gjorde udenfor-kategori-fund hver især har følt, at de var de eneste der ikke fandt noget, selv om det jo er klassisk, detektormæssigt selvpineri uden bund i nogen form for rimelige proportioner. Men der var heldigvis rigeligt med fund at glæde sig over.
13. september, dag 3: Aggersborg
Søndag formiddag var der mulighed for at søge på adskillige marker, blot et par kilometer fra Aggersborg. Et meget stort område, hvor der tidligere er gjort mange, spredte fund. Der var langt mellem folk på markerne, da de jo er så vidtstrakte, så det var svært at følge med i, hvad der blev fundet og flere deltagere benyttede i løbet af formiddagen lejligheden til at sige farvel for denne gang.
Jeg så ikke selv nogen fine fund denne dag, men hørte dog, at der blev fundet en dubsko med bevaret træ inden i, så det var da et flot fund. Kort før middag sendte en regnbyge mig til tælling, og jeg valgte at vende snuden hjemad.
På vejen hjem mod det østjyske slog jeg et smut forbi den enorme vikingeborg Aggersborg og tog et par turistfotos i støvregnen. Både ringborgen og Aggersborg Kirke, der ligger lige ved siden af, tog sig godt ud i det lidt ruskede efterårsvejr.
Arrangementet
Medlemmerne af Thy-Mors Detektorforening er generelt enormt gode til at bidrage hvor de kan og det er helt sikkert med til at skabe en dejlig ro over arrangementet samt en høj kvalitet hele vejen rundt. Det gælder både indkvartering, lækker, lækker forplejning, festligt selskab og ikke mindst søgemarker.
Det siges helt uofficielt at Peder gør det godt som formand, men det er formentlig blot et rygte.
Et særkende ved Thy Rally er normalt deltagelse af en halv snes nordmænd, som normalt leverer en meget stor del af de fundne genstande. I år led træffet en smule under savnet af disse brave drenge og piger, men vi klarede den trods alt og trøstede os i stedet med masser af (hånd)sprit, smørrebrød, en stor, helstegt pattegris samt flotte, velfortjente præmier til 19 af de 41 deltagere. Dommerkomiteen var exceptionelt grundig, så spændingen ville ingen ende tage, i de 2-3 timer der voteredes.
Lærestreger
Og hvad kunne man så lære på dette træf?
I hvert fald, at man med fordel kan holde sig sammen med en større eller mindre flok af de øvrige detektorfolk. På den måde er der meget større chance for, at man finder noget. Hvis man er ”lone ranger” skal man være ganske usædvanligt heldig, for at finde et hotspot på de vidtstrakte, nordjyske marker.
Af samme grund kan man i øvrigt med fordel invitere folk med ud på sine egne, velkendte jagtmarker. På den måde får man stor hjælp til at identificere nye, interessante søgeområder og bliver måske til gengæld selv inviteret ud på spændende marker en anden dag.
Og så er det jo for resten altid en god ide at have et godt øje til ”frække” drenge og piger, som fx ovennævnte piger der bed sig fast i et lille område på marken. Det er jo ikke alle, der råber op, når de har gjort et fund. Der kunne jo ligge flere fund, så hvorfor ikke lige selv støvsuge området, før man giver sig tilkende med sine fund :-).
I år nåede de to nævnte piger at finde hele 4 flotte fibler, før det gik op for os andre, at der var så rigelige mængder af gode sager i farvandet. De var langt mere diskrete, faktisk ukarakteristisk og mistænkeligt stille, end fx den tidligere omtalte Michael Rønde, hvilket dog i hans tilfælde er meget forståeligt. Komplette, forgyldte, trefligede fibler hænger jo ikke på træerne!
Mine fund
Det er meget svingende, hvor mange mønter og øvrige genstande jeg finder på et træf, det afhænger naturligvis meget af, hvilke lokationer vi besøger og dagsformen. Det gælder jo om at være på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. På dette års Thy Rally blev det til 6 mønter, heraf en enkelt danefæ-mønt.
Mønter:
- Borgerkrigsmønt, 1241-1377, bronze
- ½ skilling, 1771, Christian VII, kobber
- 3 skilling, 1815, Frederik VI, kobber
- 1 øre, 1874-1904, Christian IX, bronze
- 5 øre, 1945, Christian X, zink
- Ubestemmelig bronzemønt, måske 2-øre
Sådan et træf plejer at kaste mindst en spandfuld fund af sig, heraf 99% affald. Med lidt held er der også et par fund til indlevering og et par fund til prale-kassen derhjemme. På dette træf var der 2 fund til indlevering, udover mønten, så det var slet ikke dårligt. Særligt glad var jeg for disse fund:
Øvrige fund:
- Skjoldgrebsbeslag, 800-tallet
- Tenvægt, ornamenteret
- Hestesko
- 9 musketkugler
- Hundetegn fra 1954, Politikreds 53