Thy Rally 2018
Årets Thy Rally foregik i Nordjylland, hvilket var heldigt, for netop i Nordjylland fik vi fuld valuta for pengene, rent vejrmæssigt. Læs blot den stormomsuste beretning herunder!
21. september, dag 1: Knud kom forbi
Der var lovet storm og løftet blev holdt. Næppe var vi nået på marken, før de første byger angreb os bagfra. Ikke et vejr at jage en hund ud i! En god dag at få testet sit regntøj og sin moral. En god dag at holde fast i alt, hvad man ejer og har. En god dag at gø, hvis man var hund.
Stille og roligt kom vi i gang, der blev fundet lidt af det obligatoriske affald og folk varmede i smug op til over middag, hvor nye, lovende marker var stillet i udsigt. Madpakker blev spist, imens detektorfolket diskret krabbede sig i retning af de relevante skel.
Turen tilbage til madpakkerne var ikke forgæves for mit vedkommende. Et fint lille vægtlod lod sig finde på marken ved bilen og på den måde var alt jo bedste orden. Ikke noget super gammelt vægtlod, bevares, men heller ikke spritnyt.
Klokken 12:30 blev der åbnet op for nye marker, hvor der tidligere er gjort fund. Ganske vist er det en del år siden, men markerne var store, så mon ikke en styrke på 70 mand skulle kunne finde en ekstra oldtidsgenstand eller to.
Det skulle det vise sig, at de kunne.
Jeg vil vove den påstand, at det var på dette tidspunkt, at vinden toppede. Hver gang der kom en byge tog den oven i købet kraftigt til og vi oplevede vindstød af stormstyrke. Det gjaldt om at holde godt fat i hat og briller.
Faktisk blev min kasket blæst af og trak WS5-headsettet med sig, så jeg måtte på jagt efter begge dele. Og da jeg hentede min madpakke sugede vinden min uskyldige stråhat ud af bilen og smed den i en ordentlig bunke mudder. Oh jammer.
Også dagens andet fund var for mit vedkommende et vægtlod, denne gang i bly og af ældre model. Vægtlodder var velegnede som fund denne fredag, da de er ganske modstandsdygtige imod vindens rasen.
Det samme kan ikke siges om borgerkrigsmønter. Det lykkedes vinden at suge en sådan ud af hånden på Peder og den er så vidt vides ikke set igen. Det er skam ikke for børn, at gå med detektor i Nordjylland!
Dagens flotteste fund blev gjort af Carina, som fiskede en uhyre sjælden vikingetidsmønt op af jorden, på en dejlig nysået mark. Carinas bukser var godt og grundigt gennemblødt på det tidspunkt, men hvad gør det, at man er lidt våd, når man finder så smuk en mønt?
Som sædvanligt gik der ikke længe før Carina havde udnyttet internettets overflødighedshorn af information og fået mønten bestemt, samt fået kontakt til Nationalmuseets ekspert på området.
Det var så nu, at jeg gjorde et af de dér dejlige hak-i-sengestolpen-fund, som vi alle risikerer at løbe ind i. Faktisk var jeg ikke sikker på, at det “var noget”, men det røg i en fundpose som “ornamenteret beslag” og vist til Brian Kristensen, som hjalp mig med at begribe, at det var et fragment af en trefliget fibula, jeg havde fundet. Mit første. Hvor dejligt! Man glemmer jo aldrig den første gang!
Det varede dog ikke længe, før der kom endnu et solidt hak i den gode gamle sengestolpe, denne gang udløst af dagens 3. vægtlod. Og det flotteste. Mit første dobbeltkoniske vægtlod, i massiv bronze, dateret til sen vikingetid / tidlig middelalder.
Herefter var det tid til at gå i pit, få sig en lille bid mad og udveksle pralerier med gud og hvermand.
22. september, dag 2: Flere fibler
Der blev fundet en god mængde flotte ting om fredagen, heriblandt ganske mange fibulaer. Dette fortsatte lørdag, hvor ikke mindst de norske nordmænd fra Norge gik til den med krum hals.
Det lykkedes for flere at finde 3 fibulaer (pr. mand) inden for ganske kort tid, både fredag og lørdag og det tefik mig til at tænke, at der måske er noget psykologi med i spillet. Jeg tænker, at når man først har fundet 1 fibula, så bliver man fuldt koncentreret, tror 100% på sig selv og sit udstyr og oplever at adrenalinen pumper ud i kroppen. Og så lykkedes det altså af og til at ramme en stime af fibulaer – eller andet godt.
På et tidspunkt løb jeg ind i Olof, som altid er yderst velinformeret om mængden af fund på de mange marker. Han har sine kilder og skyder jo traditionelt en ganske høj fart hen over prærien, med sin karakteristiske, effektive søgeteknik. Olof havde selv fundet et fragment af en trefliget fibula, en fundtype der gik igen, men der blev til gengæld ikke fundet nogen hele 3-fligede.
Der var stadig god grund til at sørge for vand- og vindtæt påklædning, hvis man havde sit helbred kært. Indimellem kom der en af de rasende regnstorme, hvor der ikke var andet at gøre end at ligge for drivanker og gå med vinden. Det var tydeligt at den rasende regn fik selv mågerne til at nødlande og fuglefibulaerne til at trække dybere ned i jorden.
Der blev fundet et par dirhemklip på de forskellige marker, det ene af Tobias, hvilket udløste en grundig afsøgning af det pågældende markafsnit. Dog uden yderligere fund af samme klasse.
Sidst på dagen tyndede det generelt set lidt ud i fundmængden, selv om der stadig blev fundet fine ting, hist og her. Især udemærkede Brian K. sig med en kæmpe, komplet pladefibula, med flotte forgyldninger og ornamenteringer, som dog alene kunne erkendes, når den var våd.
Trætheden begyndt at indfinde sig, Louise gik i pit og visse ældre mænd måtte have en pause i bilerne. En af dem havde medbragt et fund fra hjemmebanen, i form af en smuk, smuk guldberlok. Se bare det flotte fund på fotoet herunder, med finderen i baggrunden. Det er et af de hak, der absolut mangler i min sengestolpe.
Som sædvanligt dukkede der ting op, som jeg hverken har set eller hørt om før. Se blot det smukke englebeslag herunder. Hvem anede, at der var noget der hed et englebeslag? Ikke jeg!
Fredag aften fik Svetlana sig en ny detektor, en vaskeægte XP Deus, oven i købet udstyret med det hvide, højfrekvente 9″ søgehoved.
Allerede lørdag kastede investeringen et flot kulturhistorisk afkast af sig i form af en ligearmet fibula. En stor dag for Svetlana! En stor dag for John Møller. En stor dag for kulturhistorien! Og en fremragende propagandahistorie for Detektorshop.dk.
Iohannes sad i dommerkomiteen ved uddelingen af aftenens fund og var klædeligt beskeden, ved ikke at tildele præmie til sit flotte fragment af en relieffibula. Ikke desto mindre skal du have lov at nyde et foto af vidunderet, se blot herunder.
Ved aftenens store festmiddag havde vi selskab af den lokale arkæolog, Astrid, som frydede sig over de mange spændende fund, og der blev holdt et spændende foredrag af Tobias omkring forskningen i arkæologiske detektorfund, med udgangspunkt i fundene fra detektorpladsen Øster Vandet.
Der blev uddelt mængder af præmier og æresbevisninger, heriblandt for årets bedste vikingefund (Carinas vikingemønt) og året bedste fund (Brians pladefibula).
Og så var der naturligvis, som altid, Olofs quiz, god mad, gode drikkevarer, smukke detektorkvinder, mange øl, fotografering af fund, osv. osv. osv.
Erik havde medbragt semi-professionelt udstyr til fotografering af fund og der var kø til fotografering hele aftenen. Fund var der jo nok af, så det var bare at stille sig i kø.
Vi var nogen, der var trætte, da lørdag aften gik på hæld.
23. september, dag 3: Blød landing
Søndag formiddag var energiniveaudet hos de fleste nok ikke helt i top, men idet der var tale om en meget lovende lokation, hvor der sidste år blev gjort fantastiske fund, var der ikke andet at gøre, end at sluge en kande kaffe og stille sig klar ved startlinjen.
Det var et ræs mod toppen af den eneste bakke på marken, men det blev dog ikke til store mængder af fund i år. Til gengæld var kvaliteten af flere af fundene i særklasse.
Se blot den flotte ravnefibula på ovenstående foto.
Eller den flotte emaljefibula som Iohannes lirkede op af jorden i kanten af bakken. Sådan en ser man ikke hver dag, og slet ikke i den stand, det er helt sikkert. En værdig afslutning på et storslået træf.
Arrangementet
Endnu et dejligt rally, hvor arrangørerne havde lagt sig i selen for at finde gode søgemarker og gode overnatningsforhold. Vi havde alle vore tjanser og på den måde deltog vi alle i at få showet til at rulle.
Selv prøvede jeg for første gang i mit liv at koge 95 æg på én gang. Husk at tænde blusset under gryden i god tid, det er mit bedste råd! Næste år vil jeg dog huske at ligge på lur, så ham der sviner badeværelset til med sine støvler eller vask af søgehoveder selv får lov at gøre gulvet rent efter sig. Bortset fra det, så var folk flinke til at tage ansvar.
Lærestreger
Som jeg skrev ovenfor, så noterede jeg mig, at der var flere, der hver især fandt hele 3 fibler inden for kort tid. Jeg nægter at tro, at det er noget teknisk, der ligger bag, det må være en eller anden form for psykologisk effekt, der giver et turbo-boost af Formel 1 format, som gør at det første fund udløser troen på de næste og sikrer at man hopper fra fibel til fibel på den pureste adrenalinrus.
Tilsyneladende en tilstand, der fortrinsvis rammer folk af norsk afstamning. Måske man burde udfordre skæbnen næste år og møde op med sin nyanskaffede Rygene-kasket på issen?
Mine fund
Mønter:
- 1 skilling 1771, Christian VII, kobber
- ½ skilling, 1857, Frederik VII
- 5 øre 1874-1906, Christian IX, bronze
- 10 øre 1924-1947, Christian X, kobbernikkel
- 5 øre 1941-1945, Christian X, zink
- 10 øre 1948-1960, Frederik IX, kobbernikkel
- 1 øre 1948-1972, Frederik IX, zink
Øvrige fund:
- Vægtlod, pyramideformet, nyere tid
- Vægtlod, tabletformet, vikingetid
- Vægtlod, dobbeltkonisk, 100,5 gram, sen vikingetid/tidlig middelalder
- Fragment af ornamenteret, trefliget fibula
- Fragment af dubsko
- Fragment af seletøjsbslag
- Ornamenteret bæltespænde, nyere tid
Klik her for at se flere fotos fra turen