Samsø efterår 2024

13. august, dag 1: Dragefibler og møntfest

Fredag d. 13. Uuh!

Altid en hård dag for de overtroiske, men denne skønne dag, var der ingen grund til klage. Vi lagde effektivt ud på en nyhøstet kartoffelmark nær Nordby. Dvs. march på geled frem og tilbage på marken i streng orden.

Og som altid gav taktikken pote i form af spredte fund. Mange mønter og enkelte lækkerbiskener. Først var det Karin, der slog til – en lækker dragefibel. Meget motiverende for os andre.

Snart efter var det Carina, der fik ram på en anden form for dragefibel, nærmest et gudslam med en drage i midten. Også smukt patineret. Altså (også) fiblen.

Herefter måtte Søren, i ligestillingens navn, blande sig i festen, denne gang med en meget, meget fin, klassisk urnesfibel fra øverste skuffe. Tre gange drage-guf på kartoffelmarken!

Efter en lille frokost i Nordby og en snak med en busfuld pensionister fra Hobro og Døstrup, var det tid til et skift. Vi afsøgte først en lille mark nær den første, denne gang med mindre gevinst, selv om jeg selv ramte et par nyere mønter i ”dåsesporet” langs vejen.

Tiden går jo, så vi havde pludselig kun en enkelt lille bitte time at gøre med, da vi afsluttede dagen på en større mark nær Mårup. Det lykkedes mig i løbet af denne time at finde hele 7 mønter, herunder en borgerkrigsmønt og to 1800-tals sølvmønter. I alt gav dagen hele 14 mønter, så det var lidt af en møntfest.

Andre var endnu mere heldige. Blandt andre Nicolai, som fik gravet et fint nøglehul, hvori der lå en rigtig fin vikingenøgle.

Og Sidse, som fandt en lækker tungeformet fibel, omgjort til hængesmykke. Et meget smukt og usædvanligt fund.

For mit vedkommende blev dagens fund en flad møntlignende genstand, som ved første øjekast gav mindelser om en dirhem med hul i. Da jorden blev børstet af, var der dog blot tale om en mager rad af en regnepenning. Jeg har dermed, ikke uventet, min første hele dirhem til gode.

14. august, dag 2: Blandede bolcher med havudsigt

Så blev det lørdag og tid til heldagssøgning. Markerne var store og stride, med stubbe i lange baner og mægtige bakker. Så der var nok at gå i krig med.

Bakker lokker, så inden vi fik set os om, var stort set hele banden i gang med afsøgningen af en større forhøjning ned mod havet. Desværre en bakke som hviler på et solidt fundament af ler og sten, så det var ikke en bakke der lokkede ret længe. Mest dygtig på bakken var lille Pia, som nappede en fin, fin tysk sølvmønt fra 1400-tallet.

Vores allesammens husmoderlige Britta havde også fået fingre i en detektor denne gang. Britta blev nede på den gode, flade muld og fandt et stykke af en jernalderfibel eller lignende.

Også Søren havde held på de kanter og ramlede ind i en lille møntskat, i form af en sammensmeltet klump af nyere mønter.

Jan begyndte nu også at røre på sig, og fandt en fin ligearmet fibel fra ældre vikingetid.

Det næste fund jeg fik lov at se, var gjort af selveste Claus J. fra Fyn, nemlig en remende med stiliseret dragehoved, vikingetid.

Rygerne ville vide, at ”Gulddrengen” (Tommy) havde fundet et par stykker af et bronzealdersværd, hvilket skulle vise sig at være korrekt. De øvrige fragmenter blev ikke fundet i denne omgang, men mon ikke de ligger og venter et eller andet sted?

Herefter var der frit slag på alle marker og jeg tog en lykkelig herretur ud over en kæmpe hestebønnemark, hvor der var enkelte flade områder at arbejde på. Her løb jeg ind i et område med fin muld og gav det lidt afsøgningsmæssig kærlighed, hvilket kastede et fint remendebeslag af sig. Smukt patineret og med diverse indgraverede tegn, som kunne minde om romertal og måske et S i den ene ende. Et fint og spændende fund.

15. august, dag 3: Guld og jernalder

Søndag rykkede vi til udkanten af Langemark, hvor der var huller i vores tidligere afsøgninger, som skulle lukkes. Vejret var aldeles fremragende, så humøret var højt da søgehovederne indledte deres kælne, pendulagtige svingninger over den nysåede muld.

Længe skulle der ikke gå, før Jan slog til. En lille guldskive så dagens lys, funktion ukendt. Men guld, det var det.

Den Klassiske Gulddreng, Tommy, fandt et stykke af et remspænde, hvorefter marken blev erklæret fuldstændig tømt. Dog fik jeg listet en ½ skilling 1771 ud af den lækre, sandede muld, før vi drog videre.

Næste mark nåede vi kun at søge på i 10 minutter, før vi i hast måtte trække os tilbage. Èn såmaskine trumfer nemt 20 detektorfolk. Nul fund her.

Vi sluttede af på næsten tomme marker nær Sælvigbugten. Helt tomme var de dog ikke, for Teddy tryllede en fibel fra ældre jernalder op af den lumske muld.

Michael måtte finde kassen med alle fundene frem, da et par tyske cykelturister var vilde efter at se, hvad vi søgte efter. Samme procedure gentog sig et par timer senere, hvor ejeren af den lokale grillbar havde samme trang. Michael har åbenbart svært ved at stå for kvinder, der gerne vil se danefæ. Men hvem har i ikke det?

Arrangementet

Den sædvanlige opskrift – Sælvig Camping, rundtur på øen, arkæologen finder marker. Systematisk afsøgning, krydret med lidt hønsegårdsafsøgning til slut. Fuld skrue på DIME, denne gang med brug af sporlogningsfunktionen for testbrugerne, som dermed undgik at bruge den klassiske GPS fra Garmin.

Og så er der forplejningen – som altid sørgede grill-holdet, Johnny og Claus, for at der var styr på den del. Ikke nogen lille opgave, da der bruges store mængder tidskrævende kul og da mange kommer forbi og forstyrrer.

Fredag: Ringriderpølser. Lørdag: bøffer. Her tages ingen chancer med menuen. Og Britta sørgede for alt tilbehør, herunder lækre salater og hjemmelavede brunsvigere.

Lærestreger

Mange gange fristes man til at undlade at grave på ringe signaler. Det skal man nok genoverveje, i hvert fald gav flere af mine bedste fund på dette træf ganske ringe signaler, især ved første ørekast. Med lidt ekstra svingaktivitet kunne signalet ofte forbedres, efter lidt gravning endda ganske meget.

Blandt andet vejede den borger jeg fandt kun usle 0,31 gram og gav af samme grund et ret svagt signal. Men en borger var det! Deus II ID på denne var 53 og på en anden lille sølvmønt, og mulig borger, med en kampvægt på kun 0,27 gram var ID helt nede på 48 i fri luft. Og signalerne på disse små fyre er tynde. Meget tynde.

Mine fund

Mønter

Penning (borgerkrigsmønt) 1241-1377, bronze
Lille sølvmønt uden ID
2 skilling 1677, Christian V, sølv
1 skilling 1770, Christian VII, sølv
½ skilling 1771, Christian VII, kobber
1 skilling 1771, Christian VII, kobber
4 skilling 1856, Frederik VII, sølv
4 rigsbankskilling 1842, Christian VIII, sølv
1 skilling 1856, Frederik VII, bronze
2 øre 1899, Christian IX, bronze
2 øre 1874-1906, Christian IX, bronze
2 øre 1874-1906, Christian IX, bronze
5 øre 1963, Frederik IX, bronze
10 øre 1964, Frederik IX, kobbernikkel
25 øre 1976, Margrethe II, kobbernikkel
25 øre 2007, Margrethe II, kobbernikkel
1 krone 1984, Margrethe II, kobbernikkel
Brændt mønt uden ID, muligvis 2-øre med hul

Øvrige fund:

Remendebeslag med inskription, bronze, muligvis middelalder
Regnepenning
2 x rand af lille krukke, bronze (2 forskellige lokationer)
5 x musketkugle, bly
Politikreds 10 1955 afgiftsfri skilt (hundetegn)
Politi 1959 skilt (hundetegn)