April 2011: Sidste nyt fra Rane Jonsens Borg

Hvad er Rane Jonsens Borg?

Rane Johnsens Borg er et voldsted fra 12-1300-tallet, beliggende ved Søballe, på Gammelgaards marker. Voldstedet består af Sandgravvold, som er resterne af selve borgen og Klosterknoldene, som menes at have været en slags forpost som kontrollerede adgangen til den 300 meter lange bro der førte ud til borgen.

Hulpenninge og meget andet godt

Så blev det til et det 4. besøg på Borgen, denne gang i selskab med min nye penneven Lars Hebsgaard (den tidligere mangeårige formand for No Fibel Finders), med hvem jeg hele vinteren har delt forventningens glæde. Vi har nemlig begge investeret i en XP Deus detektor, lige inden frosten satte ind. Men nu skulle det være! På Rane Jonsens Borg / Sandgravvold er der nemlig virkeligt gode chancer for at finde noget småt, hvilket vi da også gjorde!

Vi var på voldstedet fra 11:00-19:00, så det blev til ca. 8 timers søgning x 2 mand. Det gav ikke kun småting, men også hele 16,7 kilo bondejern i spanden, hvilket gjorde et markant indtryk på mine skulderknogler, inden vi nåede tilbage til gården. Der er nemlig nogle hundrede meter fra voldstedet til dér hvor gården ligger i dag.  Og når man er vant til at gå med en Deus…..

Vi blev enige om, at GM Power programmet skulle stå sin prøve – området skulle finkæmmes på 18 kHz. Og det varede da heller ikke voldsomt længe, før en spændende lille fyr dukkede  op af mulden, nemlig en lille hulpenning fra 13-1400 tallet.  Vægten på sådan en fætter er ca. 0,3 gram, så hip hurra for XP Deus.

Hulpenning fra 1300-tallet

 

Flere hulpenninge

Det viste sig at være den første af flere. I alt fandt vi 3 hulpenninge samt et fragment af nr. 4. Særligt interessant var det, at Lars fandt sin hulpenning på Klosterknoldene, som består af 2 forhøjninger nogle hundrede meter fra selve voldstedet. Det lover godt for senere ture til stedet. Vi tilbragte nemlig kun en lille time på Klosterknoldende, da vi trætte var på vej tilbage til gården, så…

Udover de 3,25 hulpenninge dukkede der også andre møntlignende genstande op af jorden. Som det fremgår af billedet herover fandt vi flg.:

• 1 formodet borgerkrigsmønt
• 1 “plade” i møntstørrelse, med firkantet hul, måske noget fra en kniv
• 3 hele hulpenninge
• 1 kvart hulpenning
• 1 mulig borgerkrigsmønt
• 1 tyk, møntlignende fætter

Man må jo håbe at museet kan hitte rede i det 🙂

En firkløver i en cirkel?

 

Hvad har vi her? En mønt måske? Den er 1-2 mm tyk, vejer 4,1 gram og har noget der ligner en kongekrone på den ene side?

 

Vibeæg

Det var en ikke-alt-for-varm dag (dronningens fødselsdag), så der var brug for hue og handsker. Havde ellers pakket både shorts og sololie, men det blev der ikke brug for. Varmen gik vi os til. Og der var kaffe på kanden det meste af dagen. Og chokolade. Mums.

Lars Hebsgaard finkæmmer jorden for selv de mest mikroskopiske metalstykker med Gammelgaard i baggrunden. Tag ikke fejl, spaden kan bringes i funktion i løbet af få sekunder!

 

Naturen kalder – bemærk de 5 vibeæg bag detektoren!

 

Nærbillede af vibeæggene – man skal passe på, hvor man træder

 

Andre spændende fund

Der var naturligvis ikke kun små mønter på stedet, vi fandt skam også andre ting og sager. Det var dog ikke mange af dagens ældre fund, der umiddelbart var lette at kategorisere for de 2 amatører. Prøv selv at identificere disse filurer, alle fundet af Lars Hebsgaard:

Her er vores bedste beskrivelse vedr. ovenstående:

• Pilespids, bronze
• 2 blyelementer, der passer perfekt sammen
• Blyrulle
• Lille knap
• Zink-fragment
• Hulpenning
• Bly-dims
• Bly-dobbelt-kors
• Blyfragment
• Stor “knap” i bronze

 

Den lille hulpenning

Det er værd at nævne, at den lille fragment af en hulpenning vejer beskedne 0,135 gram. Det er jo ikke noget der giver de store udslag på skalaen, men så små objekter kan man altså finde med en god detektor.

Fragment af hulpenning, 0,135 gram

Er det mon en fibel?

 

Tidligere besøg på Rane Jonsens Borg

Den engelske mønt fra 1248-50

Via bogen “Historiens spor i Veng og Mesing Sogne” blev jeg opmærsom på, at der på Rane Johnsens Borg, er ved en udgravning i 1988 fundet en engelsk mønt, Henrik III, longcross sterling, London (1248-50).

Dette vakte min detektor-faglige interesse og jeg studerede derfor stedets historie hen over vinteren 2009/2010. I foråret 2010 tog jeg mig sammen og kørte ned for at besøge lodsejeren, for at spørge om lov til at gå på stedet med min detektor. Lodsejeren havde desværre dårlige erfaringer med nogle tidligere detektorbesøg midt i 90´erne, men det lykkedes mig at få lov til at gå på stedet og jeg fik endda en grundig  rundvisning med udpegning af, hvor såvel Klosterknoldene, broen og Sandgravvold havde ligget.

April 2010: En frisk engelsk mønt fra 1307-27

Allerede på mit første besøg dukkede der flere interssante ting op af jorden. Heriblandt noget der ligner en del af et smykke, en meget fin lille nøgle af bronze og et fint lille håndlavet søm. Bedst af alt var dog fundet af endnu en engelsk mønt, som var i meget fin stand. En Penny Longcross som jeg gætter på er Edward II (1307-27).

 

Maj 2010: 2 knapt så friske mønter

En måned senere var jeg på besøg igen. Denne gang blev det til 5 fine nagler af bronze og hele 2 engelske mønter af samme type som den forrige. Disse var dog i noget dårligere stand, den ene var ved at krakelere og den anden var bøjet helt sammen. Sjovt nok lå den ene af disse mønter kun 41 centimeter fra det sted, hvor jeg havde fundet den første mønt.

 

September 2010: Klokke / bjælde fra middelalderen

En efterårsdag var jeg på en lille tur til Sandgravvold med Skanderborg Museum. Turen var en del af et arrangement der var åbent for publikum og jeg var i fornemt selskab med op til flere arkæologer og en håndfuld andre detektorfolk.

Ved den lejlighed fandt jeg denne klokke / bjælde, som har været et pyntevedhæng på en dragt fra middelalderen og altså godt kan være fra 1300-tallet.

Bjælde / klokke (Foto: Skanderborg Museum)

Nærbillede af klokkeværket (Foto: Skanderborg Museum)

 

August 2011: Mit første danefæbrev fra Sandgravvold / Rane Jonsens Borg

Her er det så. Danefæbrevet vedr. de 3 engelske mønter. Jeg havde ikke gættet helt forkert med dateringen. Dejligt at det trods alt skrider fremad hos Nationalmuseets vurderingsfolk.

 

Fund og Fortidsminder

Du kan se omtale af de 3 engelske mønter mv. på Nationalmuseets webside; Fund og Fortidsminder . Klik på linket nederst på siden for at gå direkte til den rigtige side. Der er sågar omtale af “detektormand Allan Faurskov” 🙂 . Jow, jow.

Relaterede links:

Fund og Fortidsminder – Rane Johnsens Borg

Wikipedia om Rane Johnsens Borg

   

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse