Det var en fantastisk tur til Norge. Masser af oplevelser, smuk natur og flotte fund. Lad mig straks slå fast, at nedenstående alene viser et tilfældigt udsnit af de fine fund, der blev gjort på dette træf. Der blev indleveret op mod 300 genstande til de norske museumsmyndigheder, så det var langt fra alle jeg overhovedet opdagede.
3. oktober: Dag 1: Vikingespændet
På denne første dag i den majestætiske norske natur lagde vi ud på stærkt skrånende marker i kølig støvregn. Disen lå tungt over de tapre detektorfolk, som kæmpede sig gennem knæhøje kornstubbe på jagt efter oldtidsgenstande. Langs bredden af den tilstødende sø, den mægtige Mjøsa, fejede eskadrille efter eskadrille af snakkende gæs forbi, på deres færd mod sydens sol.
På denne første mark var der dog ikke mange fund. Og dog, den levende norske detektorlegende Hugo Falck slog straks til og fandt et flot hængesmykke i allerførste hul. Hugo skulle i det hele taget vise sig at blive en af træffets mest stabile storfindere!
Ud over spændet var det småt med fund. Men alt imens rusten så småt blev banket af detektorerne og de 120 muskuløse detektor-ben stille og roligt blev varmet op til de norske hældningsgrader blev der dog stille og roligt fundet enkelte fibelfragmenter og et fint gammelt knojern.
Efter frokost gik turen til nye marker nær en smuk, slank trækirke. Der blev straks fundet et par sølvmønter og efterhånden som timerne gik begyndte det gamle mønster, som vi kender fra så mange træf, at vise sig. Det virker ikke for den enkelte, som om at der findes noget særligt, men mange bække små gør som bekendt en stor å og ved dagens slutning var der gjort en række bemærkelsesværdige fund.
Jeg nævner i flæng det utroligt flotte ringspænde fra vikingetiden, som blev fundet i 3 dele af 3 forskellige findere samt en flot fibel fundet af Allan Krogh. Samt en stribe mønter fra 1500-tallet, som blev fundet i et lille hotspot over for kirken.
Mit eget bedste fund i dag var en bly-patrice til et remspænde i urnesstil, dvs. vikingetid, samt en nydelig lille 1-skilling i sølv fra 1779 som blev doneret til den lokale lodsejer.
Aftenen sluttede i højt humør med kolde øl samt vaskeægte ”elghakk” med tyttebær og fladbrød.
Og hvad er så elghakk egentlig for en størrelse? Jo, det er vel fjeldenes svar på millionbøf og som sådan utroligt velegnet til påføring af ketchup. Smagte elghakken godt? Ja, det gjorde den faktisk. Det gør det meste vel, når man har travet 20.000 skridt i kølig regn i stejlt terræn, men tak for oplevelsen! Der var dog indkøbt lidt rigeligt med elghakk. Strengt taget havde man nok hakket en elg eller to mere end der umiddelbart var behov for.
4. oktober: Dag 2: To fantastiske fund
På andendagen måtte vi køre en pæn bunke kilometer for at nå frem til de lokkende marker. Til gengæld var der her tale om en blanding af ”nye” marker, samt marker hvor der i forvejen er gjort en bunke fine fund.
Vi startede med de ”nye” marker, for at få et billede af, om der kunne være fund på disse, samt for at holde lidt mere sammen på flokken end på dag 1. Det er jo lidt mere hyggeligt at søge, når der er andre detektorfolk inden for jubel-afstand. Søgning i samlet flok er desuden en klar fordel for detektorfolk tungt lastet med kameraudstyr, som gerne vil have nogle smukke motiver og i bund og grund ikke ønsker at gå glip af noget som helst.
De fleste marker strakte sig igen ned mod den gigantiske Mjøsa (søen er 117 km lang) så det var ret en lyst at nyde den flotte udsigt. I dag brød solen endda godt og grundigt frem, hvilket betød at det ikke længere var nødvendigt at iklæde sig så massive mængder af tøj som i går. Det varede derfor ikke længe før en karavane af detektorfolk stønnende bevægede sig mod bilerne for at skære alvorligt ned på antallet af trøjer, jakker, huer og handsker.
Sidst på formiddagen opsteg dagens to flotteste fund fra fjeldenes oldtidsdyb. Det ene, fundet af Steen Agersø, var en komplet randlisteøkse fra bronzealderen, en af de ældste metalgenstande man som detektormand kan finde i Skandinavien.
Det andet var et uhyggeligt flot sølvkors fra sen vikingetid / tidlig middelalder, fundet af Ole Harpøth. De 2 herrer delte bil med Freddy Arntsen, som dermed formentlig måtte lægge ryg til en stribe velmente råd om at gå med detektor i de følgende dage. Måske lå her grundstenen til Freddys store tørst da aftenen omsider faldt på?
Eftermiddagens søgning blev udvidet til at omfatte marken, hvor der tidligere er gjort mange fund. Også her var der fund at gøre i form af fibler, spænder, mønter, vægtlodder med meget mere, men det var dog ikke muligt at overgå de 2 flotte fund fra formiddagens søgning.
Til gengæld faldt aftenens to helstegte lam helt ubetinget i detektorfolkets smag. Der er ikke noget der kan lukke munden på en glubsk detektormand, som at sætte tænderne et par lækre, saftige lammelår.
Efterfølgende blev vi udsat for Anders Lipperts Historiske Quiz©. Her var det en absolut fordel at kende diverse norske konger, specielt dem som hed noget med Håkon, Magnus, Olof, Olofsson Magnussen eller Håkonsson, samt disses mødre, fødselsår og hvilke slag de vandt/tabte/døde i. Ikke noget en normal dansker har styr på. Quizzen blev vundet med et mulehår af Tommy Storkås!
5. oktober: Dag 3: Guldringen
Endnu en indiansk sommerdag på marken med høj sol, røde trægårde og flotte blade på træerne. Denne gang på en utroligt flot gård, hvor en dansk embedsmand residerede i fordums tid og hvor ingen detektormand på noget tidligere tidspunkt i stedets tusindårige historie har fået lov at sætte sin usle fod. En tradition der i dag blev brudt.
De fleste af dagens fund dukkede op ganske nær selve gården. Der var et stort område på det højest beliggende plateau, som på det nærmeste kogte af signaler af jern, koks og andre gode sager. Men der var også gode fund at gøre. Renata fandt et smukt, irgrønt vægtlod fra 1500-tallet, formet som en hest! Ja, en hest! Hvad man dog ikke finder på. Faktisk en hingst, for at være helt præcis.
Det blev også fundet fibelfragmenter i området, som strakte sig over et mere end 100 meter langt område. Og bedst som man fornemmede at området var ved at være tømt fandt Hasse et smukt stykke sølv, en ring eller måske betalingssølv, som havde glemt sig mellem de utallige signaler. Da man mindst ventede det slog Hugo Falck derefter til igen, med fundet af et smukt, men skrøbeligt hængesmykke, også vikingetid.
Hen på eftermiddagen spredte detektorfolket sig over et større område, for at lede efter yderligere hotspots. Der blev gjort fine fund hist og her, blandt andet et fint stykke betalingssølv fundet af Stephanie. Andre marker var mere klippe end muld, her var der langt mellem fundene.
Men så var der gevinst igen i det store koks-og-jern hotspot, hvor norske Rune minsandten halede en flot guldring op af jorden. Tilsyneladende en ring fra oldtiden. Selv har jeg set en tilsvarende ring fundet på en jernalderplads i Danmark, Runes ring var dog forsynet med en indvendig inskription som tydeligvis var påført i middelalderen. Teorien er derfor at ringen er tabt i gammel tid, fundet igen i middelalderen, og så tabt endnu engang. Og fundet igen, denne gang af Rune.
Igen i dag hørtes den velkendte, skræppende lyd af dusinvis af gæs i formation. Til min undren virkede det som om, at de fløj meget, meget langsomt og lavt og der var ved nærmere eftersyn ikke en eneste gås at se på den smukke blå himmel. Det viste sig da også at det slet ikke var gæs jeg hørte, men såmænd blot de unge mødre Maria og Stephanie, der kom tøffende med deres detektorer og var så lykkelige over naturens og oldtidens gaver at de kogte helt over i en 100% gåselignende pludren. Det var så tårerne trillede.
6. oktober: Dag 4: Vikingesølv
Vi var nogle stykker, der skulle nå færgen i Larvik, så vi kunne derfor kun deltage i formiddagens søgning på denne fjerdedag. Vi nåede af samme grund ikke at få alle fundene med (blandt andre slog Hugo Falck til igen med en armring fra vikingetiden…) men vi nåede dog at få et glimt af nogle af herlighederne.
Blandt andet blev der fundet en halv dirhem, en arabisk sølvmønt fra vikingetiden, af en af de berømte, deltagende finner. Berømte fordi de deltager i en finsk TV-serie om at gå med detektor, med op imod 600.000 seere. Her kan vi vist ikke rigtigt være med i Danmark på DR-K eller TV Midt Vest. Akke nej.
Selv gjorde jeg hele 3 fund på fjerdedagen, henholdsvis et kvart vægtlod, en malmgrydefod og en plade fra en stor signetring med romersk motiv, antagelig fra 1700-tallet . Dermed blev det fundmæssigt min bedste dag, på trods af at der kun tilfaldt mig 2½ times søgning i dag.
Arrangementet
Aldrig i mine livsskabte dage har jeg deltaget i et træf, som var så velorganiseret som dette. Alt kørte efter en Olsen Banden-lignende drejebog, som indeholdt alle detaljer, lige fra elghakk til sporlog, hele 22 tætskrevne A4-sider med instruktioner, lokationsbestemte fundskemaer på 1 A4-side pr. indleveret fund, tankvogn med sort vand, flotte præmier, Mors Fladbrød, osv. osv. Bare sig til, så kommer jeg igen og igen og igen!
Takk til Terje, Britt, John, Anders, Morten og dere alle, for det flotte arbeidet med å stable dette på beina! Det var fantastisk! Vi håper at det store verket blir satt pris på av norske museumsmyndigheter!
Lærestreger
- Det er nok at hakke cirka 1 elg pr. 60 mand når man laver elghakk, ellers bliver der rester.
- Der er masser af fund at gøre i Norge, på trods af rygterne om det modsatte.
- Vær forberedt på alle vejrtyper.
- Medbring kamera!
Mine fund
Mønter:
Det blev for mit vedkommende til 8 mønter, som blev afleveret til de lokale lodsejere. Bedste mønt var en lille 1-skilling i sølv fra 1779, slået af Christian VII. De øvrige mønter var 1800-tals øre-mønter samt en moderne 1-krone som lodsejer frit kan bruge på snolder.
Øvrige fund:
- Patrice til rembeslag i urnes-stil
- ¼ kugle vægtlod
- Malmgrydefod
- Plade til signetring med romersk motiv, formentlig 1700-tals