Lusehøj, et lovende område
Fredag d. 3. september 2010 drog jeg på 3 dages detektortur på Sydvestfyn. Vi var 22 detektor entusiaster fra Detektorklubben Tellus og 11 fra Harja, en amatørarkæologisk f orening på Fyn. Det skulle vise sig at blive en oplevelse for livet. Amatørarkæologerne fra Harja havde fundet nogle spændende marker til os, midt imellem nogle af Fyns mest berømte gravhøje. På den nærliggende Lusehøj blev der i 1861, af kong Frederik VII, udgravet den rigeste skat, der i Norden er udgravet fra yngre bronzealder.
En skuffende start
Den første dag levede ikke op til forventningerne. Starten var ellers god, et spændende foredrag om flint, med mulighed for at se og røre rigtige flintredskaber og for at lære at genkende forskellige flintredskaber på marken. Men ude på marken var der ikke meget at finde. Vi gravede hundredvis af søm op af stubmarken, men ellers var der ikke de store gevinster. Aftenens fundpræmier gik bl.a. til en ½-krone fra 1925 og dagens fund var en hestesko fra middelalderen. En fin hestesko, men ikke noget sensationelt fund.
Hårdt arbejde med detektoren
Lørdagen startede, hvor fredagen sluttede. Masser af søm og skrammel. Jeg hjalp en fynbo med at grave en gammel mælkejunge ud af en bakketop, men ellers var der intet ophidsende at berette. Der var problemer med at holde de afmærkede baner og til sidst blev banerne droppet og vi fik lov til at gå rundt i hele området.
En gammel gravhøj?
Jeg slukker detektoren og går direkte hen til en bakketop, som har en fantastisk udsigt ud over Lillebælt. Jeg forestiller mig at det engang har været en gravhøj, som nu er pløjet godt og grundigt ned. Chancen for at finde noget fra bronzealderen er mikroskopisk, men chancen er der altid og om ikke andet, så plejer jeg at finde en gammel skillingsmønt på sådanne udsigtspunkter. Der har jo været meget trafik på markerne i gamle dage, når der skulle høstes og sås med håndkraft. Også dengang har man sikkert valgt at sætte sig på de smukkeste punkter, når der skulle hviles.
En flot økse fra bronzealderen ser dagens lys
Den ene side af højen er allerede afsøgt, idet flere af de anlagte baner næsten dækker højens nordside. Jeg runder derfor højen venstre om, i sydlig retning, og tænder så min Minelab X-terra 705.
Jeg har sat det store DD-søgehoved på og det sikrer at jeg kan søge så dybt som de lange kornstubbe tillader. Jeg sætter tempoet ned til museskridt og afsøger langsomt, midt på den sydvendte skråning.
Der går kun få sekunder, så får jeg et flot signal. Jeg graver og finder lynhurtigt en lille grøn bronzeøkse.
Jeg måber.
Kan det virkelig være rigtigt? Jeg står på noget der ligner en nedpløjet bronzealder gravhøj, med en grøn bronzeøkse i hånden. Det er næsten for godt til at være sandt. Mine 29 kammerater er spredt over et enormt område, så jeg kan ikke engang sige det til nogen. Jeg noterer GPS-positionen og markerer desuden det præcise fundsted med 5 sten i en bunke.
En fuldstændig fantastisk økse fra bronzealderen ligger på jorden
En kammerat kommer forbi. Jeg viser ham øksen og vi er enige om, at det ligner dagens fund. Han går 50 meter væk og begynder at søge. Jeg fortsætter, skråt ned af siden af højen og efter meget kort tid er der endnu et flot signal. Jeg drejer min lille haveskovl, men ser så et fantastisk syn.
En perfekt, smukt ornamenteret bronzeøkse ligger foran mig på jorden, lige til at samle op.
Fotografen
På toppen af højen dukker Harjas formand Helge op. Han har et virkeligt flot kamera, som han bruger til at tage billeder af de hårdtarbejdende detektorfolk. Jeg går kækt op for at spørge, om ikke det var noget at få et par billeder af 2 brozealder økser.
Det syntes Helge var en virkelig god ide og han får råbt nogle af de andre an. Snart er næsten alle samlet på højen, for at glædes over de fine fund. Michael fra Harja, som har fundet stedet, er særdeles tilfreds. Nu er der noget at vise frem til de gæster der forventes at komme om eftermiddagen, ikke mindst TV2 Fyn.
3000 år gammelt træ
Det viser sig, at der i begge økser stadig sidder træ fra skaftet. Altså 3000 år gammelt træ. Det rører vi naturligvis ikke ved, det gælder om at aflevere økserne i jomfruelig stand til Odense Bys Museer. Fundstederne bliver desuden markeret med pæle og X-numre, for at sikre en helt præcis positionering, når museet får bragt deres høj-præcisions GPS til stedet.
En dejlig frokost
Det siges at alle får 10 minutters berømmelse i deres liv. Jeg fik 30. Hele frokosten blev jeg lykønsket af alle detektor kollegerne, som alle gav udtryk for at nu havde turen været en succes. Jeg blev desuden belært om, at de økser jeg havde fundet ikke var økser men celte. Det er noget med, at der ikke er et hul igennem øksen til skaftet, men i stedet et hul i enden af øksen til skaftet.
Guldfeber
Da frokosten var slut startede en sand arkæologisk fest. Først blev der fundet endnu en celt, en virkelig fin økse med ornamenteringer, næsten lige så fin som min nr. 2.
Snart efter findes der en stangknap i guld. Så endnu én. Så en mere. I alt 3 stangknapper i guld og dertil en række mindre bronzegenstande, heriblandt et par ornamenterede knivskæfter.
TV2 Fyn er på stedet og filmer to opgravninger af guldknapper. En fantastisk god timing, idet der jo nu er tale om et betragteligt fund, som må høre til iblandt de mest spændende bronzealderfund i Danmark i lang tid. Et fund der mere og mere ligner fundene fra Lusehøj og dermed indikerer at vi har ramt nr. 2 stormandgrav fra den tids rigeste område, i det vi i dag kalder Danmark.
Dagen derpå
Dagen efter gennemsøger vi højen fuldstændig struktureret og nidkært. Dette bringer endnu en guldknap for dagens lys samt en virkelig flot guldnål. En guldnål der lukkede festen i Peter Steens skælvende hånd.
Alt i alt er vi 7 forskellige detektor entusiaster der prøver at grave en økse eller et guldsmykke op af den fynske muld – ingen nævnt, ingen glemt. Dertil kommer en række mindre fund, som er blevet overset i rusen over de fantastiske økser og guldsmykker, men som vi kommer til at høre mere til, når Odense Bys Museer får kigget på tingene.
En fantastisk oplevelse, som vi aldrig glemmer
Efterspil
Da marken var majet og pløjet kørte Harja igen en tur ud til stedet, for at se om der skulle være dukket mere op af mulden. Det var der. Der blev bla. fundet yderligere 3 stangknapper, så der nu i alt er fundet 7. Der må altså mangle een, idet de sikkert er nedlagt parvis. Desuden har Odense Bys Museer gravet et par gamle fund frem fra magasinerne, som muligvis er fundet på samme høj, hvilket ikke gør fundet mindre interessant. Vi taler efterhånden om et virkeligt markant fund.
Det skal desuden være ganske vist, at stedet vil blive udsat for en grundig arkæologisk undersøgelse, ja faktisk en udgravning, i efteråret 2011, når den næste høst er i hus. Det bliver spændende, hvad der så dukker op.
Danefæ-brev
November 2010: Efter kun 2 måneder dukkede der et danefæ-brev op i postkassen, så nu er der lidt til julegaver hos bondemanden og jeg 🙂 Og Fruen har fået væsentligt større forståelse for detektor hobbyens velsignelser.
Udstilling på Møntergården i Odense
I december 2010 og januar 2011 blev de mange fine fund udstillet på Møntergården i Odense, som hører under Odense Bys Museer. Udstillingen fik en prominent plads, i en montre lige ved indgangen. Jeg nåede selv at besøge udstillingen og optog i den anledning nedenstående video.
Desuden fik jeg så lejlighed til at se de øvrige udstillinger på Møntergården, som langt oversteg mine forventninger. Jeg havde medbragt min kone, 2 børn og svigerfar, men der var slet ingen, der hundsede på mig, for at komme videre fra udstillingen. Selv ikke fruen, som ellers er ret vild med at se på sko.
Møntergården har en virkelig fin udstilling af flint. Dertil kommer en komplet rejse gennem oldtiden, med alt hvad hjertet begærer af skattefund, gamle mønter, smykker, våben, lurer og jeg ved ikke hvad. Det kan varmt anbefales at besøge Møntergården, hvis man skulle være i Odense.
De fine fund fra “Harjahøj”
De 3 celte fra “Harjahøj”
Pingback:Allan Faurskovs detektorside » Video fra Møntergården i Odense