Fem gutter i England med detektorer i en uge. Det var hvad der stod på kalenderen, her midt i oktober, med en fin vejrudsigt, flere lodsejeraftaler, indledende kontakt til de lokale fundregistratorer (FLO´s) og lovende B&B-ophold på plads. Det skulle vise sig at blive en yderst mindeværdig tur.
Da vi tog hjemmefra, var drømmen at finde nogle af de flotte engelske long cross-mønter samt nogle romerske mønter, gerne skillemønterne i bronze, men allerhelst en sølv-denar. Måske endda en romersk fibel eller to. Eller måske endda en keltisk sceatta, eventuelt i guld, hvis det skulle være helt vildt. Men en long cross – eller måske en af de ældre short cross-mønter ville snildt kunne gøre det.
9. oktober, dag 1: Pæreplantagen
Den første dag gik stort set med at rejse. Afgang fra lufthavnen i Billund, bus til biludlejnings-området i Stanford og derefter nogle timer på diverse engelske veje. Der blev uddelt et par dummebøder af Ryanair for en lidt for stor kabinekuffert og en 2 minutter for sen indtjekning (senest 2 timer før, gør det hellere hjemmefra), men alt sammen noget som pågældende kunne betale sig fra.
Da vi ankom til de første marker og var sluppet igennem den lokale sikkerhedsport, kunne vi konstatere, at vi havde valget mellem at søge i en pæretræsplantage, i en majsmark (ikke høstet) eller i halvhøjt græs på stenhård, tør jord.
Vi valgte pæretræerne og begyndte ret hurtigt at overveje at fremskynde vores rejse til næste lokation. Da vi senere mødtes i skumringen, uden nævneværdige fund, indløb en god nyhed. Morten og Michael havde charmeret nabomarkens ejers søn, da han fredeligt var ude at gå tur med sin hund, og vi havde nu en dugfrisk aftale om i morgen at kunne søge på flad, nysået mark. Endda en mark med tegn på romersk bebyggelse!
10. oktober, dag 2: Det romerske taffel
Næste formiddag kl. 9.12 stod vi klar ved den nysåede mark. Det forlød fra ejeren, at der har været søgt på marken for 10 år siden og igen for 1 år siden, men der er ikke rapporteret nogen fund til ejeren. Det kunne dog ikke afskrække os, for marken var uden pæretræer og majs, den var meget stor og det samme var vores selvtillid.
Kl. 9.13 krydsede vi den sidste, udtørrede afvandingskanal og stod nu på tærsklen til et nyt eventyr. Og dog, kun fire af os. Da Michael krydsede ”kløften”, røg han lukt i dybet og måtte, lettere forpjusket, bugseres op i sikkerhed af et par stærke mænd. Den dumme tyngdekraft!
Heldigvis var han uskadt, men til gengæld var stangen til Deus II søgehovedet knækket i bunden. Få centimeter fra den nysåede, romerske mark! Efter alle disse forberedelser. Oh jammer!
Heldigvis havde Deres udsendte et ekstra søgehoved i bilen, hvorfra en stang kunne afmonteres, så 5 minutter senere var kløften krydset endnu to gange, Michaels øjne var igen noget der mindede om tørre og søgningen kunne sættes i værk.
Der skulle vise sig at være lidt langt mellem fundene. De ventede romerske skillemønter dukkede slet ikke op og det vi havde håbet ville være et hotspot var måske nærmere et kraftigt afsøgt spot. Måske de tidligere detektorfolk havde glemt at fortælle om deres fund?
Der var dog enkelte trøstepræmier, fx i form af en sølv-shilling fra 1872 (Victoria) og et par bronze-”nøgler”, formentlig nyere tid. Desuden fandt Kim et lille fibel-fragment, men det blev først erkendt senere på dagen, hvor vi var blevet meget klogere. Mere herom senere!
Da vi samlede os til frokost, var der igen godt nyt fra vestfronten. Ingen fund, men til gengæld havde lodsejeren været forbi og han havde udstyret os med telefonnummeret på ejeren af nabomarken, som stod i ret lav raps. Altså marken. En mark som på luftfotos antydede ganske kraftig romersk aktivitet i form af cirkulære aftegninger af en større bygning. Peter var igen den store mobiltelefon-charmetrold og efter få minutters sweet-talk var en ny, lovende eftermiddagsmark i hus.
Så kom der da ellers lige gang i festen! Det skulle faktisk vise sig at blive en af de mest fundrige eftermiddage vi havde oplevet.
Først var det Morten, der fiskede en fibel op af den dejlige, bløde muld. Et lækkert, romersk eksemplar, præcis som vi havde drømt om.
Hurtigt derefter var det den genopstandne Michael der kunne melde om fundet af en fin denar.
Herefter var det igen Mortens tur, denne gang en romersk bronze-mønt med ”strålekrans”.
Så blev det Kims tur med endnu en fibel føjedes til vores hastigt voksende samling. Denne gang endda en fin lille ”tyksak” med bevaret bronzenål og det hele.
Herefter gik det raskt derudaf med fibler og romerske skillemønter i bronze. Et særligt flot og velbevaret eksemplar af en fibel blev fundet af Michael, en lækker trompetfibel, som fik os alle helt op at ringe.
Selv havde jeg stor succes med at finde romerske skillemønter, fibler og fibelfragmenter, i alt fik jeg ram på 6 romerske mønter, 3 nogenlunde intakte fibler og 3 fibelfragmenter. Det føltes som om, at der var fund hele tiden.
Vi gjorde alle sammen fine fund fra romertiden og Peter slog endda til med et fint middelalderfund, i form af turens første long cross. Dermed kunne vi allerede på dag 2 sætte kryds ved alle de fundtyper, vi havde drømt om ved turens start.
Som et kuriosum kan jeg nævne at jeg i skumringen løb ind i en ½ amerikansk dime i sølv fra 1839, med 13 stjerner og et gennemboret hul, ”slået” under USA´s 8. præsident, demokraten Martin Van Buren.
Velvidende at turen skulle gå videre til nye jagtmarker den følgende dag søgte vi indtil til solen var gået godt og grundigt ned og fundmængden var kraftigt faldende. Det ville helt sikkert blive svært at leve op til disse fundmængder i de kommende dage!
11. oktober, dag 3: 1.000 tønder land
Det var fristende at ansøge lodsejeren om en halv dag mere på romermarken, men rejsen til næste lokation var ganske lang, så vi drog videre, straks fra morgenstunden.
Efter nogle timers kørsel, med Peter “Verstappen” som chauffør, nåede vi frem til nye, spændende marker. Den lokale lodsejer tog yderst venligt imod os og vi lagde ud med en yderst fascinerende rundvisning. Efter en times kørsel på alle slags veje havde vi adgang til ca. 1.000 hektar søgejord, hvoraf de fleste var mere eller mindre nysåede. Nogle lå endda langs en gammel romersk landevej, på andre var der påvist keltisk aktivitet og så måtte vi da også gerne søge i den lokale herregårdshave.
Vi var som små børn i en slikbutik, hver gang vi blev præsenteret for en nye, kæmpestor mark. Det var næsten lidt pinligt, men man har jo lov at være lidt begejstret, ikke sandt.
Vi nåede at besøge de første 3 marker, sidst på dagen, med begrænset succes. Kim fandt en gammel ring på en stenhård mark, vi andre nappede et par 1800-tals mønter.
Mon ikke morgendagen ville bringe nye fund?
12. oktober, dag 4: Short cross og long cross
Det var nu blevet onsdag og vi gik til den med krum hals. Markerne var blevet lyn-prioriteret den foregående aften og nu måtte vores hurtige research stå sin prøve.
Klokken 10.45 slog Kim til med dagens første fornuftige fund i form af ½ short cross penny. Short cross mønterne er som bekendt ældre end long cross varianterne, så det var faktisk en smule over forventning at finde en af disse. Men også kun en smule.
Der har gennem årene, frem til pandemien, afholdt flere velgørenhedstræf på markerne. Senere fandt vi ud af, at der har været op til 200 deltagere på disse træf og det forklarer nok, hvorfor der var relativt langt mellem fundene, ikke mindst på de marker der lå nærmest hovedgården og romervejen.
Alligevel var der fund at gøre. Næste gevinst tilfaldt Michael, som fik ram på en uforsigtig, strejfende long cross. Lidt slidt, men den var der!
Herefter var det min egen tur – endnu en af de små, romerske fibler. Slet ikke dårligt.
Hvorefter Peter slog til med sin 2. long cross. Peter skulle på denne tur vise sig at have et ganske særligt talent for at svinge sit 13” søgehoved hen over denne mønttype. Og Morten tog endnu en af de små fibler.
På dette tidspunkt var jeg faktisk begyndt at blive lidt nervøs for, om jeg skulle blive en af de triste skæbner, der kommer hjem fra en uges søgning i England uden en ærlig middelalder sølvmønt. Men det skulle jeg heldigvis ikke, for efter en hurtig migrering til en ny mark blev det min tur. Bum, så lå der en helt fantastisk fin long cross i min hule hånd, slået i Bristol, ca. 1280. Dermed var min tur for alvor reddet! Tak til Henrik Brinck for ID på Detektormønten!
Aftenen sluttede på en skøn pub, in the middle of nowhere, i selskab med den fantastiske lodsejer med frue, hvor vi virkeligt hyggede med god mad, pralerier af enhver art og fremvisning af dagens fund.
13. oktober, dag 5: Herregårdsparken – mønter overalt
Dagen startede i den lokale herregårds park, hvor vi søgte ved den flotte hovedbygning som var delvist omgivet af overgroede voldgrave. Her fandt vi i løbet af en times tid 20-30 mønter, alle fra ca. 1800-2022. Fine signaler, men lidt tungt at grave i det halvtørre græs. Og ingen af de helt gamle fund.
Vi nød en dejlig kop kaffe med lodsejeren og hans familie i deres fantastiske køkken, hvor vi fik fremvist fotos af tidligere fund på stedet samt spændende artefakter, bla. en hjelm brugt af en forfader i slaget ved Waterloo in 1815 samt en anden hjelm som en forfader havde båret under ”The Battle of Balaclava” ved Sevastopol på Krim i 1854. Den seneste forfader var desværre blevet ramt af en kugle som var gået gennem hjelmen, hvilket havde kostet ham livet.
Herefter valgte vi at gå efter de gamle mønter og forsøgte os på forskellige marker. Markerne bliver ikke pløjet på disse kanter og vejret havde været tørt i meget lang tid, så det viste sig ganske hårdt at grave mange steder. Jeg tog derfor konsekvensen og lavede en ny konfiguration af min Deus II:
- Skiftede til 9” søgehoved (normalt 11”)
- Satte reaktion op til 3 (normalt 2,5)
- Satte diskrimination ned til 0 (normalt 20)
Tanken var, at jeg så kunne lave en lynoffensiv ud over nogle af de enorme marker, svinge forholdsvis hurtigt og fokusere på de øverste lag af marken, så jeg ikke skulle bruge så meget tid på at grave i de hårdere, dybere lag med min lille, latterlige rejsespade. På steder med meget aktivitet kunne jeg måske endda pille et par oversete sølvmønter ud af et hotspot. Og på fjerdedagen var det slet ikke nogen skade til med et lidt lettere søgehoved, særligt ikke i lyset af at jeg det meste af tiden gik rundt med mit halvtunge kamera.
Morten havde igen i dag fin succes med sin XP ORX. Først nappede han en penny slået af Elisabeth 1 (1558-1603), derefter en kvart short cross.
Michael fik ram på en uforsigtig tenvægt og jeg selv havde faktisk en vis succes med mit nye setup. Først var der resultat i form af en lillebitte, lidt krøllet short cross, som gav signalet 41 på Deus II. Ret lavt, set i lyset af at de long cross mønter vi havde fundet havde ligget i spændet 62-77.
I skumringen, hvor et par udmattede detektorfolk allerede havde sat sig hen i bilen, var der endnu et fund til mig. Lidt af et drømmefund, faktisk. På signalet 82 lokkede jeg en tung mønt ud af en jordklump. Først troede jeg at der var tale om en moderne mønt, men pludselig gik det op for mig, at der var tale om en romersk denar. Endda en gammel svend fra republikkens tid, dvs. fra før år 8.
Så kunne jeg med en vis sindsro også søge tilbage mod bilen.
14. oktober, dag 6: Groat
På denne sidste dag i England kunne vi søge til ca. 14.00, hvorefter den lange hjemrejse kunne begynde. Vi parkerede strategisk fornuftigt mellem en række nye marker, men det viste sig at fundene gemte sig på de kendte matrikler.
Morten havde igen succes med den gode XP ORX og tryllede først en short cross op af mulden og derefter en godt slidt denar.
Hvorefter Peter lukkede festen med endnu en long cross, denne gang en stor svend – en såkaldt ”groat”.
Det var nu tid til at sige farvel til lodsejer med frue, før Peter kunne sætte bilen i 7. gear og suse mod lufthavnen.
A week well spent!
Arrangementet
Der er mange ting at tage stilling til, når man rejser udenlands som en gruppe. Her er nogle af de ting, der skulle arrangeres:
- Adgang til søgemarker / kontakt til lodsejere
- Overnatning
- En ret stor bil med plads til 5 mand + bagage
- Flybilletter
- Kontakt til de lokale fundregistratorer (FLO´er)
Heldigvis var vi gode til at fordele opgaverne. Fællesudgifterne blev håndteret i appen WeShare og vi lærte hurtigt, som dagene gik. Fx at maden er rigtig god på pubs og hoteller. Samt at billig mad ikke nødvendigvis er god mad, kig evt. på gulve og borde, når du ankommer til en ”restaurant”. Hvis bordene er klæbrige og gulvet er dækket af brødstykker og iturevne ketchup-emballager, så smager maden formentlig af måneluft.
Lærestreger
Man lærer, så længe man lever. Her er et par learnings fra dette års Englands-tur:
- Vi kan nu prale af at have tilbragt tid i England, da Liz Truss var premierminister.
- Det er en god idé at researche marker mest muligt hjemmefra, det gør prioriteringen nemmere og sparer tid og bekymringer (det havde vi gjort, men fik alligevel et par overraskelser).
- Overnatning med morgenmad er genialt og sparer meget tid.
- Tag madpakke med på markerne fra morgenstunden, det tager 10 minutter at købe ind på vejen, men sparer 1 times søgetid ved frokosttid.
- Dobbeltseng på B&B med morgenmad og det hele er godt, men hvad koster enkeltværelser på et hotel egentlig?
- Vær meget opmærksomme på reglerne omkring Litium-batterier i kufferter. De varierer lidt fra flyselskab til flyselskab – og der er (små) genopladelige batterier i XP Deus søgehoveder, headsets, pinpointer og kontrolenhed.
- Vær klar til at stille på indstillingerne på XP Deus, når forholdene er anderledes end ellers. Som beskrevet ovenfor (13. oktober) lavede jeg et nyt program som jeg var meget tilfreds med og som imødekom flere udfordringer, herunder hård jord, tennisalbue, ønske om hurtig afsøgning og områder med mange signaler.
Stor koncentration
Mine fund
Mønter
- Republikansk Denar, sølv
- Romersk bronzemønt, as
- Mellemstor romersk bronzemønt, nr. 1
- Mellemstor romersk bronzemønt, nr. 2
- Mellemstor romersk bronzemønt, nr. 3
- Mellemstor romersk bronzemønt, nr. 4
- Mellemstor romersk bronzemønt, nr. 5 (halv)
- Short Cross penny, 1180-1247, sølv
- Long Cross penny, Edward I, Bristol, ca. 1280, sølv
- ½ dime 1839, USA, sølv
- ½ penny 1874, Victoria, bronze
- ½ penny, 1902-10, Edward VII
- ½ penny, 1910-36, George V
- 1 penny 1920, George V, bronze
- 1 shilling, 1954-70, Elizabeth II
- 2 pence, 1954-2015, Elizabeth II
- 1 pound, 1954-2022, Elizabeth II
- 5 pence, 2006, Elisabeth II
- 5 pence, 1968-2010, Elisabeth II
- 1 nyere engelske mønt, uidentificeret
Øvrige fund:
- 3 x nogenlunde hele romerske fibler
- 4 x romerske fibel-fragmenter
- Tenvægt, bly
- 2 x malmgrydekanter
- 3 x ”nøgler”