Årets Bifrost var henlagt til skønne, skønne Tunø. Masser af frisk luft, ingen medbragte biler, men masser af ”traxier”.
Fredag morgen skete det så: 50 detektorfolk, flankeret af 2 arkæologer fra Moesgaard gik i land. Udstyret var pakket med ekstra omhu, da bilens trygge bagagerum var efterladt i Hou.
Det skal nævnes, at en enkelt detektormand ankom til Hou med et komplet sæt detektorudstyr, men til gengæld havde efterladt kufferten med tandbørsten og de rene underhylere hjemme i forgangen. Så måtte han jo lige en tur tilbage til Viborg efter sin kuffert og tage en færge kl. 15.00 i stedet for 7.00.
Ak ja.
Tynde marker
De første marker vi besøgte ligger et stykke inde på øen og kastede ikke mange fund af sig. Eller rettere, masser af fund, men ingen oldtidsfund. Der blev opgravet kilovis af hestesko, 1800-tals mønter, knapper, bæltespænder og det der er værre. Men heldigvis var vejret igen med os på Bifrost, så humøret fejlede ikke noget. Der kommer også flere og flere kvinder med på Bifrost, og den slags er jo altid godt for stemningen 🙂
Amund finder en granat
På førstedagen dukkede en granat op af mulden. Det var vist Amund der var på spil. Banditten blev fotograferet (altså granaten) og der blev taget kontakt til Forsvarets Minørkorps, som ud fra tilsendt billedmateriale vurderede at den var fra 1887 – præcision er en æressag – og tilpas farlig til, at de ville komme over med den første færge mandag morgen, for at sprænge den i luften.
Derefter blev granaten lige så stille båret ud i et skel, hvor den kunne tilbringe natten alene!
Da minørerne ankom mandag morgen blev det på stedet vurderet, at granaten var tilpas ufarlig til, at man kunne tage den med hjem i stedet for at sprænge et uskyldigt skel i luften på Tunø.
1600-tals mønter
På anden dagen blev det lidt bedre med fundene. Der begyndte at dukke 1600-tals mønter op. Vi fandt også nogle virkeligt flotte regnepenninger og, da vi kom tættere på byen, et par borgerkrigsmønter. Claus Jørgensen, Den Levende Støvsuger fra Fyn, fandt en lille ring med sten i.
En delegation fra Tellus var lørdag nede på festivalpladsen, for at vise de lokale børn, hvordan man bruger en metaldetektor. Der blev i den anledning fisket 300 kroner op af festival-mulden, som blev doneret til den lokale skole – skolen har 6 børn.
Regnepenning, Ludvig XIII
Personligt var det mig en stor glæde at finde en tysk Wolf Lauffer regnepenning, slået i Nürnberg i 1600-tallet. Der var så flot, at den ligefrem blev præmieret med en dejlig rygsæk, 2 poser læsø salt, en flaske rødvin og et par dejlige kasketter.
Rick finder en Cent
Der var ingen normænd med på træffet dette år. Til gengæld havde vi besøg af vores nye medlem, Rick fra Phoenix Arizona, som udemærkede sig ved at finde en enkelt mønt på førstedagen – en amerikansk Cent! Da jeg antydede at han selv havde medbragt denne mønt lød den indignerede kommentar, at ”You are the fourth person to accuse me of bringing this coin… :-)”
Jernaldersmykket
Da afsøgningen ramte de marker der lå tæt ved byen og kirken begyndte der at dukke ældre sager op. Først et par tenvægte og senere et virkeligt flot korsformet dragtsmykke fra germansk jernalder, med flotte farver og forgyldning. Smykket er hele 6 cm. i diameter og tæt på at være intakt, dog er 2 af korsarmenes ender væk.
Festivalpladsen
Søndagen sluttede på festivalpladsen, hvor der blev gravet yderligere 1.000 kroner op af mulden til de små poder på den lokale skole. Heraf fandt jeg (i al beskedenhed) de 375 kroner. Strandtræningen fornægter sig ikke…
Man skulle vel nok kunne få et par gode isvafler til 6 unger for 1.300 kroner .
Lærestreger
Ud over det sociale og alle de oplevelser der følger af at være på en dejlig ø, hvad fik jeg så ud af at være 3 dage på detektortur på Tunø?
Status er, at jeg i år fandt 17 ældre mønter (1763-1907), mod 11 stk. sidste år. Plus en tenvægt, en flot regnepenning, 2 musketkugler, et par fingerbøl og diverse andre typiske fund. Da der generelt set blev gjort færre fund end sidste år er det (i forhold til antal mønter) min oplevelse, at jeg personligt har søgt mere effektivt end sidste år.
Og hvorfor så det?
Detektoren er den samme, søgehovedet ligeså. I forhold til sidste år havde jeg gjort et par erfaringer, som jeg forsøgte at bruge i min søgning:
- Jeg brugte konsekvent det store 13×11” søgehoved, idet der var relativt få signaler på markerne. Dermed dækker jeg et større areal og får lidt ekstra dybde på stubmarkerne og græsmarkerne,
- De få steder, hvor der var virkeligt mange fund skruede jeg reactivity op fra de sædvanlige 2 til 3 eller 4, for at pille de gode ting ud (på bekostning af lidt dybde). Her gælder det om at være opmærksom på, at signalerne bliver hurtigere/tyndere. Af samme grund piller jeg ikke meget ved indstillingerne, idet for meget pilleri ofte giver mere lort end lagkage.
- Jeg svingede langsommere end tidligere, idet de helt små mønter ellers godt kan smutte, hvis ikke man rammer dem rent, midt på søgehovedet.
- Jeg forkortede skaftet lidt og svingede lige hen over stubbene, for at undgå den træthed, der nemt kommer, når man en hel dag maser søgehovedet gennem stubbene.
- Jeg benyttede teknikken med at sætte hovedet (altså søgehovedet) lidt på skrå (altså snuden ned i jorden og bagenden løftet fra jorden), når der skulle pionpointes, hvilket gjordet det meget præcist at pinpointe med snuden af det store søgehoved. Jeg ramte plet i første forsøg i skønsmæssigt 95% af alle gravninger.
- Jeg gik uden om signaler, der ”knitrer” (jern) og ikke kan gentages ved svingning fra mindst en vinkel.
- Jeg gik systematisk på alle marker fra start til slut, så jeg ikke spildte tid på at overlappe egne spor.
- Og så gik jeg konsekvent og optimistisk ud fra, at de andre detektorfolk ikke havde støvsuget deres spor, hvilket jo kan skyldes alt, fra detektorindstillinger til søgeteknik og erfaring.
Dette års ”ældre” mønter (mønter der er ude af cirkulation), fra venstre:
- 1-øre, 1954, Frederik IX, zink
- 1-øre, 1907, Frederik VIII, bronze
- 1-øre, 1974-1904, Christian IX, bronze
- 1-øre, 1974-1904, Christian IX, bronze
- 1-øre, 1974-1904, Christian IX, bronze
- 10-øre, 1941-1945, Christian X, zink
- 2-øre, 1926-1940, Christian X, bronze
- 2-øre, 1974-1904, Christian IX, bronze
- 2-øre, 1889, Christian IX, bronze
- 2-øre, 1974-1904, Christian IX, bronze
- 5-øre, 1891, Christian IX, bronze
- 5-øre, 1941-1945, Christian X, aluminium eller zink
- 10-øre. 1975, Margrethe II, kobbernikkel
- 10-øre. 1986, Margrethe II, kobbernikkel
- 10-øre, 1912, Frederik VIII, sølv
- 1-skilling, 1771, Christian VII, kobber
- 1-skilling, 1676-1680, Christian V, sølv
