Vikingesmykket

Bavnehøj

Det var sommeren 2011 og høsten var i fuld gang i Nr. Vissing. Udstyret var toptunet, aftenerne var lange, detektorarmen trænet helt op. Jeg holdt dagligt øje med Bondemandens fremskridt og fulgte diskret efter, hver gang han havde forladt en nyhøstet mark. Målet var at teste så mange nye marker som muligt for at se om der kunne dukke noget spændende op. Allerhelst en koncentration af metal fra en svunden tid, måske en forladt landsby eller en boplads fra tiden før mands minde, måske endda en vikingebeboelse eller noget bronzealder.

Sidst i juli blev der høstet på et højdedrag lige uden for byen, et højdedrag jeg længe havde haft et godt øje til. Toppen hedder Baunehøj, et navn der altid garanterer en god udsigt. Marken med højen er meget stor, så jeg gemte den til en dag, hvor jeg havde et par timer til rådighed og så startede jeg med et par ture frem og tilbage på den lange led – godt 900 meter pr. stræk.

Et returløb på 1.800 meter er slet ikke så lidt, når man arbejder sig fremad med en detektor på en varm stubmark. Heller ikke med en relativt let XP Deus…

Hver gang jeg passerede det højeste punkt krydsede jeg lidt rundt i området (jeg har et særigt godt øje til højt beliggende punkter). Og fik mig en bid chokolade. Og lidt kaffe. Og vand. Det var jo varmt og der var slet ingen grund til at rende livet af sig. Man bliver nemlig ukoncentreret, hvis sukkertallet kommer for langt ned. Jeg var hele tiden fuldt koncentreret.

Men der faldt ikke meget metal af på de lange stræk. Dagen startede godt nok med en regnepenning, så det var ikke helt forgæves at rykke ud. Men det var også alt. Det var altså ikke ligefrem et område med voldsomt megen trafik. Heller ikke toppen kastede noget af sig. Og dog…

Fjæset

Pludselig dukkede Fjæset op. Lidt nede af en skråning, nær områdets højeste punkt. Tandbørsten kom frem. Der blev børstet lidt forsigtigt.

Hvad var nu det for noget? Det var tydeligt, at der var forgyldning i spændende mønstre. Og det var ikke noget nyt stykke metal. Håbet steg. Det her kunne godt være noget usædvanligt. Ned i fundtasken med den. Positionen blev noteret på GPS og så tog jeg lige et par støvsugende runder mere i cirkler rundt om fundstedet. Ikke mere guf i denne omgang.

Nordisk Detektor Forum

Jeg fik straks uploadet et billede af vidunderet. Både til Tellus og NDF. Godt nok lidt mørkt, men sådan er det at tage billeder om aftenen:

Det første foto af vikingesmykket fra. Nr. Vissing

Så tog jeg en kop kaffe og vupti, så var der en tilbagemelding. Steen Agersøe fra Ærø var som sædvanligt fremme i skoene med denne kommetar:

“Det her er rent fra hoften: Sen germansk Jernalder / tidlig Vikingetid !   Et helt fantastisk fund, Tillykke.”

Det er jo en besked der varmer. Helt åbenbart et fund man godt kunne være bekendt. Herefter fulgte godt 15 yderligere kommentarer med rare hilsener og et par supplerende informationer. Blandt andet en bekræftelse af, at smykket er fra Vikingetiden, nærmere betegnet 900-tallet, og at det er i den såkaldte Borrestil.

Rasmus “Højben” fra Viborg gjorde opmærksom på, at der i foråret blev fundet et lignende smykke i Nordjylland. Der er iflg. NDF desuden fundet et tilsvarende på Fyn og 3 i Skåne (Uppåkra, Gårdsstånga och Skegrie). Og 1 i Härad.

Og så gjorde Håkan fra NDF opmærksom på, at der er tale om en vendefigur – hvis man vender figuren på hovedet vil der vise sig et nyt ansigt. Meget snedigt!

Forstørrelse i dagslys – bemærk “hængeringen” for oven som snoren er gået igennem

Et nyt ansigt viser sig, når man vender smykket på hovedet. Meget snedigt!

Tidligere fund

Det vil altså sige at der er fundet mindst 6 af disse hængesmykker i Danmark og Sverige. De er ikke ens, men minder alligevel meget om hinanden. Men det er ikke alt. Under fredelig læsning af gamle numre af mit yndlingsblad Skalk løb jeg i efteråret ind i en artikel om hængesmykker. Artiklen omtaler 3 danske “masker” fra Brudager på Fyn (fibula), Ejby Mølle på Fyn (hængesmykke) og Silkeborg (dragtnål) samt flere lignende fra Norge. Artiklen er med tilladelse fra Skalk og artiklens forfattere gengivet herunder.

Skalk 1991:5, Nis Hardt/Karsten Kjer Michaelsen

Ikke nok med det. En dag på biblioteket løb jeg ind i en bog fra 1990 med titlen “Oldtidens Ansigt”, med indlæg fra 57 arkæologer i anledning af Dronning Margrethe IIs 50-årsdag. Denne bog indeholder mange spændende artikler, herunder er angivet en af dem, med tilladelse fra Poul Kristensens Forlag og Rikke Agnete Olsen. Artiklen omhandler 2 tilsvarende “fikserbilleder”, et af dem er et hængesmykke (det fra Ejby Mølle på Fyn), det andet en dragtnål fra Kathrinelund (Voel v. Silkeborg). Det nævnes desuden at der er fundet 4 lignende i Norge.

Oldtidens Ansigt, 1990, foto: Lennart Larsen

Oltidens Ansigt, 1990
Bogen kan pt. købes hos Skalk for den latterlige pris af 80 kroner.

Danefæbrev: Odin, forklædningens mester!

Så kom danefæbrevet. Skævt, men godt. Smykket viser måske selveste Odin, forklædningens mester. Sådan!

Epilog

Med lidt let hovedregning  kan det konkluderes at der i Danmark, Sverige og Norge tilsammen er fundet mindst 10 af disse smykker. Det synes jeg er meget spændende og det skal blive sjovt at se, hvor mange der yderligere dukker op i de kommende år. Måske bliver jeg den første der finder 2? Forsøget skal gøres!

Jeg vil gerne slutte af med endnu engang at sige tak til de mange bidragsydere fra Nordisk Detektor Forum samt forfatterne til de 2 gengivne artikler.

Det har været en udpræget fornøjelse at bede om tilladelse til at bruge artiklerne – jeg citerer:

• Hej Allan – brug løs, brug løs!
• Du skal naturligvis være meget velkommen til at bruge min artikel…
• Det var vel nok morsomt at se det fine dobbeltansigt. Det må være så overvældende dejligt at gøre sådan et fund, og vi har begge beundret det her i huset, og vi glæder os til at høre mere…