Sjove fund

Fund til eftertanke

Når man sådan trasker rundt på markerne, dukker der af og til et uventet fund op. Nogle kan identificeres med det samme, nogle kræver nærmere undersøgelser. Nogle kan slæbes med hjem, andre er for tunge og må efterlades i kanten af marken.

Her er nogle eksempler på fund som ikke er specielt sjældne, men som indimellem har givet lidt ekstra farve på hverdagen, til en hårdarbejdende detektormand. Jeg har desværre ikke billeder af dem alle – endnu.

Hestesko

Normalvis diskriminerer jeg jern fra. Jeg orker ikke at grave det ene søm op efter det andet. Og derfor burde jeg ikke finde hestesko, som jo er lavet af jern. Men det sker jo alligevel, idet hestesko jo næsten er runde og dermed på en eller anden måde, som jeg ikke umiddelbart kan forklare, alligevel bliver fanget af detektoren.

Det er mit indtryk, at der er flest hestesko at finde i fugtige områder, hvilket jo kan hænge sammen med, at hesteskoene her har haft en større tendens til at blive “suget” af hestens hov, i den fugtige jord. Ligesom gummistøvler har en tendens til at blive “suget” af mine fødder, når pløjemarken er våd.

Det er langt fra altid at hestesko er hele, når de dukker op af jorden. Når jeg finder en hel hestesko betragter jeg det til gengæld som et lykketegn, selv om jeg ikke er ret overtroisk. Jeg tage naturligvis altid hestesko med hjem og beholder dem. De halve og kvarte ryger til gengæld ud.

“Der stod 4 hestesko i en baghave”. Den ene er faktisk temmeligt stor!

 

Skelpæle

Jeg har jo ikke været så længe i branchen, men jeg har alligevel haft fornøjelsen af at lede efter skelpæle hele 3 gange for gode venner og deres venner.

Den første gang var i et villakvarter i den sydlige del af Århus. Der skulle bygges en garage og der stod en skæv hæk i skellet, som ejeren dog ikke turde tro var i skel. Det viste sig da også at være godt tænkt, for skelpælen stod et pænt stykke væk fra den formodede position. Lidt skuffende for ejeren, tror jeg nok. Men han sparede en landmåler og jeg slap for selv at købe et par flasker vin.

Andet forsøg var i et sommerhusområde i Ebeltoft. Vi fandt ingen skelpæle. Måske var der slet ikke nogen. Vi kunne slet ikke finde nogen i området. Så livet er ikke lutter lagkage. Vi var til gengæld lige ved at grave telefonkablet til huset over. Det lå meget få centimeter under jordorverfladen og gav fint signal til detektoren.

Tredje forsøg var på en mark nær Nr. Vissing. Noget jord var solgt fra en gård, men skelpælene var der ikke nogen der havde set i mange år. Jeg fik dem heller aldrig at se, men fik til gengæld en god ide om, hvor meget jern der ligger i en mark, når man ikke har diskrimination slået til. Jeg havde flere kilo jern med hjem. Flere kilo, siger jeg. Og landmåleren skal jo også leve.

…men hvor er skelpælen?

 

Lommeursnøgle

Den filur der er afbilledet herunder, havde jeg haft liggende i min brokkasse i nogen tid, før en mønthandler på Låsby marked, som har gået med detektor i 30 år, gjorde mig opmærksom på, at det er en lommeursnøgle. Nu ved jeg det og mangler sådan set kun at finde selve lommeuret. Jeg kan forstå, at det slet ikke er sjældent at finde sådanne nøgler, som jo gik af mode for mange år siden.

Det er oplevelser som denne der får mig til at gemme flere og flere af de ting jeg går og finder. Det er jo lidt sjovt, at få historien bag en mystisk metaldims.

 …men hvor er lommeuret?

 

Hundetegn

I forbindelse med mine indledende øvelser med detektoren, som typisk foregik diskret i skumringen på den lokale legeplads, fandt jeg en mørk aften en oval plade med påskriften “Trine” og et telefonnummer. Det viste sig at være et hundetegn, tabt af en hund, som desværre ikke er mere, men som jeg godt kunne huske, idet den havde hjemme hos min datters dagplejer. Jeg lod derfor min datter overrække hundetegnet til den rette ejer.

Siden har jeg sågar talt med den unge mand der gik tur med hunden, den fatale aften, hvor hundetegnet blev tabt. På den måde er et mysterium, som jeg slet ikke anede fandtes, nu pludselig blevet opklaret. Den unge mand hedder for øvrigt John.

Strygejern

En kold vinterdag, hvor frosten havde løsnet sit tag i jorden, gik jeg en tur med min nye Deus. Da var det jeg fandt et tungt stykke metal, som jeg i første omgang tippede til at være spidsen af et plovskær eller noget i den retning. Det var så tungt, at jeg overvejede at smide det ud i skellet til skræk og advarsel. Men jeg havde brug for motionen, efter den megen stilstand pga. den lange vinter, så jeg slæbte den med i fundtasken. Hvis ikke det var for den megen gode julemad ville den garanteret have trukket mine bukser ned.

Da jeg kom hjem, sidst på eftermiddagen, var det ved at blive mørkt. Jeg smed plovskæret ved siden af min lille samling af hestesko i baghaven og netop da så jeg den karakteristiske form. Det gik op for mig, at det var et strygejern, jeg havde slæbt med hjem. Hvad så end det lavede ude midt på en mark.

 …lettere brugt strygejern sælges, vægt: 1,8 kg…

 

Skrue til petroleumslampe

På de gamle petroleumslampe var der en skrue til at regulere tilstrømningen af petroleum til vægen. Tror jeg nok. Det var igen mønthandleren på Låsby Marked (han hedder Kenneth Svendsen) som gjorde mig opmærksom på, hvad det var jeg havde i kassen. Det er rart at have en ekspert ved hånden.

Endnu engang et fund fra en mark nær Nr. Vissing. Den er nok røget med på møddingen, som så meget andet, og så er den fulgt med møget ud på marken, dog uden at den har bidraget med den store gødningseffekt. Og så en dag kom der et søgehoved fra en X-Terra 705 hen over den. Og så kom den på internettet og dens lykke var gjort.

Se det var et rigtigt eventyr.

…men hvor er petroleumslampen?

 

Fingerbøl

Det er utroligt så tit at detektorfolk finder fingerbøl. De findes i forskellige aldre, nogle kan være meget gamle. Herunder har jeg afbildet et par stykker og toppen af en tredje. Derudover har Skanderborg Museum fået et par stykker, som efter min bedste overbevisning ikke var særligt gamle. Men pyt med det, jeg finder nok nogle flere.

Det er naturligvis ikke fordi folk har syet i vildskab ude på markerne. Det er igen kosten i stuen, der har fejet et fingerbøl med ud, sammen med skidtet. Så er det endt i møddingen og bla. bla. bla. 🙂

3 små fingerbøl, en hel lille familie