Den lille mark

Den lille landsby med den lille mark ved den lille sø

Der ligger en lille landsby i nærheden af, hvor jeg bor. Det er en gammel landsby med en klosterkirke fra 1000-tallet. Ikke langt fra den gamle klosterkirke, ligger der en lille sø og ned til den ligger der en lille mark.

Denne mark har jeg længe haft et godt øje til. Jeg kører forbi den næsten hver dag og har bemærket at den ligger tæt på kirken og selv om den skråner en del, så må den have været dyrket i århundreder. I lang tid har der bare gået køer på marken og sådan nogle er jeg ikke så vild med. Ikke at jeg er bange for dem, bestemt ikke, men jeg kan godt lide at detekte i ro og fred, uden pludselig at have en ko til at stå og ånde mig i nakken. Man hører jo ikke alle de omgivende lyde, når man er dybt koncentreret om at detekte og koncentrerer sig om lydene fra headsettet. Lige pludselig kan en ko eller en hest snige sig ind på én, helt uden at man opdager det. Og så får man jo et chok!

Nå, men som sagt har der længe gået køer på den pågældende mark. Køerne æder græsset, så på den måde er de jo gode nok. Og de smager aldeles glimrende, sådan nogle køer, det skal de have! Og giver mælk. Jeg er godt klar over at køer er nyttedyr. Men pludselig en dag var køerne væk og marken lå øde hen i en tid. Så var det at jeg tog mig sammen og fik spurgt lodsejeren om lov til at gå på marken. Og det var OK.

Den gamle kosterkirke

Den lille sølvmønt fra 1625

Jeg nåede kun et par besøg, før der blev sået korn på marken, men det var et par lovende besøg. På det første besøg var marken endnu ikke klargjort til afgrøder. Den var blot kradset lidt op af en harve og havde fået en helt frisk omgang husdyrgødning spredt overalt. Det gav en lugt i bageriet, som ikke var velgenet til fine damenæser. Men ikke noget der kunne slå en detektorfører ud af kurs. Vi var 2 på marken denne dag, idet jeg havde medbragt min nye ven, Anthony, som efter en del års fravær fra branchen ønskede at starte sin detektorkarriere igen.

Og der gik ikke mere end 2 minutter, så dukkede en sjov lille sølvmønt op af jorden. Vi kunne ikke umiddelbart identificere den, selv om årstallet var tydeligt nok, 1625 – altså Christian IV´s regeringstid! Men Christian IV´s initialer var ikke at finde på mønten og så var mønten i øvrigt helt fyldt med bogstaver på bagsiden. Via Nordisk Detektor Forum blev den som sædvanligt hurtigt identificeret som en lübsk 2-skilling fra Hertug Johan den Yngre af Sønderborg, slået posthumt efter hertugens død i 1622.

Lübsk 2-skilling, forside

Lübsk 2-skilling, bagside

Den lille fibel

Vi fandt desuden et par musketkugler og forskellige beslag, altsammen på et meget begrænset område af marken. Og så, lige inden vi lukkede og slukkede, dukkede der 2 ekstra spændende ting op af jorden. Først ramte jeg et lille fragment af en bronzefibel. Min (snif) første fibel! Den blev fundet få meter fra bilen, netop som jeg skulle til at slukke detektoren. Og dernæst ramte Anthony en regnepenning lige ved siden af. En fin lille slutspurt!

Den lille fibel – alder ukendt (for mig)

 Samme fibel med bunden i vejret

Regnepenning, datering ukendt

Vikingemønten

Men så gik bondemanden jo hen og såede og jeg besluttede at lade marken være. Der er jo tid nok igen efter høst. Jeg nåede dog lige en enkelt lille tur, før kornet spirede. Det var en dejlig aften, marken var blød og lækker, efter en grundig bearbejdning med harve og tromle. Alle spor af gyllelugt var væk. Og resultaterne udeblev ikke. Der dukkede forskellige småting op, men det mest interessante kom igen ved lukketid. Det var nemlig en lille sølvmønt fra vikingetiden. En Pfenning fra Köln, fra 900-tallet. En mønt jeg tidligere har fundet et eksemplar af i Nr. Vissing, hvor jeg bor, læs meget mere om den historie her.

Pfenning fra Köln, Otto I 961-973

Andre fine småting

Der nåede at dukke flere småting op af den kvægfri mark. Herunder et lille overblik.

Mønt, fibel, regnepenning og et spændende spænde

Stjerneformet beslag, blydims (vægtlod?) og 2 musketkugler

Sommer Summarum: Jeg fandt mindst 2 ting, som er ældre end kirken – fibel og vikingemønt. Slet ikke dårligt.

Nu glæder jeg bare til høstens tid  🙂