Hvem skal betale?
Jeg har hørt, at nogle lodsejere er bange for, at komme til at hænge på en stor omkostning, hvis du som detektorfører finder noget spændende på deres jord. De lider af den relativt sjældne lidelse kaldet ”fossiofobi” (frygt for udgravninger), som går ud på, at hvis du finder noget, så vil museet lave en udgravning som lodsejeren skal betale.
Denne frygt er helt ubegrundet. Hvis der dukker ting op ved almindelig dyrkning, herunder naturligvis ting der findes i pløjelaget med metaldetektor, er der ikke noget at frygte.
Det fremgår klart af Museumsloven, som trådte i kraft 1. januar 2003, at en lodsejer ikke skal betale for evt. udgravninger, med mindre han da er ved at bygge på stedet og dermed er i færd med at forstyrre kulturlagene (jorden under pløjelaget). Ikke engang, hvis kulturlevn er truet af almindeligt landbrugsarbejde, fx ved at ploven årligt gnaver sig længere og længere ned i en oltidsboplads, er det lodsejeren, der skal betale en evt. arkæologisk udgravning.
Princippet i loven er, at den der foretager jord- eller anlægsarbejder financierer en eventuel arkæologisk udgravning. Undtaget herfra er dog kulturlevn fundet ved almindeligt landbrugs- og skovbrugsarbejde.
Hvis du finder noget spændende, som inspirerer dit museum til at ønske en udgravning på stedet, så vil det i praksis foregå på den måde, at museet pænt spørger lodsejeren om lov til at foretage en udgravning. Typisk vil museet derefter foretage udgravningen, når det ikke forstyrrer dyrkningen af arealerne. Museet vil desuden betale for udgravningen og erstatte evt. afgrødetab.
Summa summarum:
- Støder man på fortidsminder under jordarbejde i landbruget eller skovdriften, skal man henvende sig til det lokale arkæologisk ansvarlige museum. Såfremt fortidsminderne dukker op i forbindelse med lodsejers normale og uændrede drift, påhviler finansieringen af den efterfølgende arkæologiske udgravning ikke lodsejer.
- Det er muligt inden for landbrug og skovdrift at opnå erstatning for tab af afgrøde forårsaget af den arkæologiske udgravning, såfremt der er tale om tab ved uændret og fortsat drift. Ved ændring af jordbehandling, f.eks. fra almindelig pløjning til dybdepløjning (der har en markant destruktiv effekt på kulturlevn), kan man omkostningsfrit henvende sig til det lokale kulturhistoriske museum og anmode om en udtalelse og eventuel forundersøgelse af arealet.
Det skal i den forbindelse også lige nævnes, at det kun sker ganske få gange om året, at et detektorfund giver anledning til en udgravning. Jeg vil gætte på at vi ligger mellem 5 og 10 på landsplan. Men det er som nævnt kun et gæt. Og typisk dækker disse nødudgravninger et areal på ganske få kvadratmeter.
Så der er reelt set ikke noget at være bange for. Jeg har aldrig selv mødt lodsejere, der har snakket om dette, men der er et par stykker der har sagt nej, når jeg har bedt om lov til at søge på deres marker (ca. 10% af dem jeg har spurgt), så måske de i virkeligheden har lidt en smule af fossiofobi?
Det fik jeg aldrig spurgt om…
§27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt.
Stk. 2. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Fundne genstande, der ikke er danefæ, jf. § 30, stk. 1, skal efter anmodning fra kulturministeren eller det pågældende kulturhistoriske museum afleveres til vedkommende statslige eller statsanerkendte museum, således at det indgår i museets samling.
Stk. 3. Kulturministeren beslutter snarest, om arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse, eller indtil spørgsmålet om erhvervelse efter stk. 8 er afgjort. Senest 1 år efter, at anmeldelsen er modtaget, kan arbejdet genoptages, medmindre kulturministeren har afgivet indstilling om erhvervelse af fortidsmindet efter stk. 8.
Stk. 4. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.
Stk. 5. Udgiften afholdes dog af kulturministeren, såfremt
1) årsagen til undersøgelsen er erosion eller jordarbejde i forbindelse hermed eller jordarbejde udført som led i dyrkning af almindelige landbrugsafgrøder eller som led i almindelig skovdrift, medmindre driften forestås af en statslig eller kommunal myndighed, i hvilke tilfælde udgiften afholdes af vedkommende myndighed,
2) det kulturhistoriske museum i udtalelsen efter § 25 har oplyst, at jordarbejdet ikke vil indebære en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder, eller
3) fortidsmindet fredes efter lov om naturbeskyttelse eller erhverves med henblik på bevaring på stedet efter stk. 8.
Stk. 6. Kulturministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til udgifter til arkæologiske undersøgelser, der gennemføres efter stk. 3, jf. stk. 4.
Stk. 7. Private grundejeres tab ved ikke at kunne fortsætte den hidtidige drift, mens undersøgelsen foretages, eller indtil spørgsmålet om erhvervelse efter stk. 8 er endeligt afgjort, erstattes af kulturministeren. Kan der ikke opnås enighed om erstatningen, fastsættes denne af den taksationskommission, der er nævnt i naturbeskyttelsesloven.
Stk. 8. Finder kulturministeren, at det pågældende fortidsminde bør bevares på stedet for eftertiden, kan kulturministeren erhverve fortidsmindet og eventuelt omkringliggende areal. Erhvervelsen kan ske ved ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 9. Kulturministeren eller den, kulturministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse adgang til steder, hvor der foretages jordarbejder, og hvor der fremkommer fund eller under arbejder kan formodes at fremkomme fund som nævnt i stk. 1. Legitimation skal forevises på forlangende. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten.
Stk. 10. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed efter stk. 3 og om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 4-6.
