Er detektorfolk sexede?
Ja, det er de.
Unge kvinder i alle aldre er vilde med mænd der går med detektor. Unge kvinder er i denne sammenhæng et rummeligt begreb – jo ældre mænd, jo flere unge kvinder – og visa versa. Nogle detektorfolk er endda selv kvinder, herunder mange unge skår på langt under 60.
Detektorfolk, som de er flest, er mænd med masser af erfaring og masser af tålmodighed. Mænd med masser af fortid og ofte fornuftige mænger fremtid. Mænd, som ikke er bange for at prøve nye græsgange. Mænd med hår på brystet og masser af andre steder. Mænd der lugter godt. Mænd der lugter. Mænd der lugter guld.
Nogle er ensomme ulve på jagt efter bytte. Nogle er flokdyr, som henrykt bader i de mange beundrende blikke. Ofte er detektorfolk i god form, outdoor mennesker som de er, med senede muskler og masser af solbrændt hud. Til tider en ren overflod af solbrændt hud, faktisk. Eller måske bare hud.
De er vant til at færdes i naturen, sætter pris på at afsøge attraktive områder, der måske alt for sjældent får besøg. Måske ligefrem trænger til besøg. Mange store oplevelser venter utvivlsomt i terræn som af uransagelige årsager er sparsomt dusket.
Hvis du er vild med muskler, så er detektorførere de rette. De flotteste biceps finder du på den rutinerede Minelab-ejer. Nogle på højre arm, nogle på venstre. Hvis du i stedet søger varieret humor, tålmodighed, stamina, patina, nysgerrighed og eventyrlyst, så er der frit valg på alle hylder. Og hvis det er den overlegne intelligens du søger, så er det typisk XP-ejeren, du skal gå til.
Lad os bare sige det som det er: Det er sexet at gå med detektor! Det gælder både mænd og kvinder. Men hvad er det, der gør detektorfolk så sexede? Lad os gå et spadestik dybere!
Fantastiske naturoplevelser
At gå med detektor, er det ikke noget med at gå og svinge kækt med sit ædleste udstyr, i Guds frie natur, med næsen dybt begravet i fugtige huller, forført af tanken om at få fingrene i en dejlig, lille skat?
Jo, det er det. Men det er slet ikke hele historien.
Detektormanden sætter pris på naturen i al sin forførende pragt. Han elsker det bølgende landskab med dets utallige variationer. Bakkerne, dalene, måtterne af velduftende kørvel i skovbrynet, med deres lette strejf af lakridssmag. De frodige enge som ligger glatbarberede i sommersolen. Mylderet af liv i hver en sprække. Han kigger på fugle, han spotter en ræv og nyder i fulde drag, når han oplever det sjældne syn af en ivrig bæver, der er gået i aktion.
Vi kender det alle, den kildrende, ophidsede fornemmelse, når man vover sig ud på det man håber er en jomfruelig lokation, hvor man med forventningens glæde forestiller sig, at man er den første til nogensinde at stryge hen over dets lækre kurver, struttende høje og lokkende vådområder.
Den rutinerede detektormand søger instinktivt mod de nærmeste forhøjninger. Når de forførende buler er afsøgt, ofte med forbløffende resultater, er det tid at søge videre, måske til en kælen, langhåret parcel. Eller måske til lavtliggende arealer, en indbydende, fugtig eng, endeløst blød, med bevoksningen klippet ganske tæt – eller måske endda gnasket og gumlet helt i bund af en flok ivrige, unge hingste.
I det våde lavland høres signalerne sjovt nok næsten altid tydeligere end noget andet sted og det er da også her man kan være heldig at gøre den helt store jackpot.
Grundig og metodisk afsøgning
Den erfarne detektormand er særdeles veludstyret. Han fremdrager rutineret sit veltunede instrument og afsøger erfarent dagens prioriterede lokationer med samme grundighed som den længselsfulde elsker afsøger hver en flig af sin elskerindes krop. Tålmodighed er i denne sammenhæng et nøgleord. Det gælder om at lytte efter de helt rigtige toner, når først det går rigtigt løs og hjertet begynder at banke ekstra højt. Når denne rytmiske pumpen når sit højdepunkt og en sveddråbe triller ned over næsen, gælder det om at bevare roen.
Hvis han befinder sig i et lovende område, går han efter alle signaler. Han prøver sig metodisk frem, er i ét med sin spade og dens rytmiske, stødvise penetration. Husker, at hvis signalerne svækkes, er det måske tid til at aktivere det store søgehoved. Det som går rigtig dybt.
Den erfarne detektormand hører de bittesmå nuancer i tonerne, der fortæller om han er på ret kurs. Det kan være en dyb brummen, der signalerer at han har bevæget sig ind i en mindre tilfredsstillende zone. Men det kan bestemt også være høje, klare toner fra hans magiske vidunderstav, der fortæller at han bevæger sig rundt, lige midt i et hotspot.
Den erfarne detektormand bevarer køligt koncentrationen til allersidste sekund. Han besidder den velforberedtes stamina. Han ved, at det ofte er dagens sidste hul, der er det bedste.
”Low and slow”
En ægte detektorguru ved, at tålmodighed er den største af alle dyder. Hvis godt planlagt, er der ikke noget der haster. Ingen deadlines, ingen distraktioner, ingen fast bagkant. Allerhøjst en blød bagkant. Der skal være tid til at køre ”det fulde program”.
Det fulde program indeholder flere nøgleelementer. For det første skal lokationen gås over, når den er allermest indbydende. Gerne helt nysået eller i det mindste med meget lave vækster. Lange, stive stubbe er et absolut no-go. Fugtighed er, som absolut hovedregel, helt fantastisk for signalerne.
For det andet er det optimalt, hvis der er god tid til en grundig og systematisk afsøgning. Der skal helst være mindst to timer til rådighed. Gerne tre eller flere. Ofte er det en god idé at holde en lille pause efter 1-1½ time hvor man kan få sig noget sukker og lidt ilt til hjernen og lave en mental plan for det næste stint. Danne sig et overblik over mulighederne og eventuelt gå i gang med et helt nyt område.
Den gamle ”low and slow”-metode vinder altid på den lange bane. Når man er kommet rigtig godt i gang, kan det give mening at gå over de mest givende områder flere gange fra flere forskellige vinkler. Ofte bliver der ved med at komme nye, fantastiske signaler, faktisk overraskende tydelige, fra områder man troede var søgt helt i bund. Endda på steder, hvor mange andre detektorfolk måske allerede er gået grundigt til værks og hvor tonen på vandrørene har givet det indtryk, at der absolut ikke burde være mere at komme efter.
En god lokation bliver man aldrig færdig med. På Bornholm er der eksempler på, at ”low and slow” har giver resultater på visse lokationer i op mod 20 år! Ikke mindst i de tilfælde, hvor nyt, potent udstyr, som ikke tidligere har været til rådighed, er blevet introduceret på velkendte hotspots.
Quickies
En detektormand med meget erfaring, men kun lidt tid, forstår at prioritere. Ofte har han kun en time til rådighed, måske endda mindre. I så fald skal man ikke forvente mirakler, men selv et kvarter på en lækker lokation er selvsagt altid bedre end ingenting.
Den rutinerede detektormand har derfor altid sit udstyr klar. Rengjort. Let at få fat i. Opladet til lang tids brug. Han udfører regelmæssigt funktionskontrol. Alle relevante hjælpemidler er inden for rækkevidde, så de hurtigt kan bringes i spil, når chancen måske uventet byder sig. Det kan dreje sig om beskyttelse mod stenslag, knæpuder, albuebind og diverse smørelse. Eksempelvis, Underberg, sololie og vaseline. På en varm dag er det super godt at lubrikere tørre læber regelmæssigt.
Herefter er et blot at søge mod sin udvalgte lokation. Med lidt god planlægning kan det blive en stor succes at gå direkte til et formodet hotspot, lave en grov afsøgning, håbe på hurtig gevinst og så ellers hurtigt trække sig tilbage, inden for den afsatte tidsgrænse.
Også her gør øvelse naturligvis mester. De første 20 år er typisk de værste.
Forfra eller bagfra?
Hvis tiden er til det, vil den erfarne detektormand ofte tillade sig at afprøve flere strategier. Først går han måske efter de velkendte hotspots, og efter her at have tanket lidt selvtillid kan der måske opstå overskud til at afprøve en mere eksperimentel tilgang.
Eksempelvis kan man vove sig ud af sin comfort zone og prøve at angribe et hotspot bagfra. Prøv at gå helt op i enden af plovfuren og søg herfra tilbage imod hotspottets centrum. Men brug lidt tid oppe i enden, før du søger tilbage. Ofte er et hotspot langt større end du tror. Med lidt tålmodighed vil du næsten altid opleve, at det vokser med tiden, ofte både i længen og i bredden.
Hvis du ønsker at gøre arbejdet færdig og ikke efterlade noget som helst til ham der kommer efter dig, så er der ikke andet at gøre, end at være både vedholdende og fantasifuld. Kun på den måde får du afsøgt hver en flig af hotspottet og samtidig elimineret enhver form for konkurrence.
Hvis det kniber med tiden, må du skære elefanten op i bidder, som man siger. Dette er naturligvis mest oplagt på smukt beliggende attraktioner som med deres herlighed og drilske gavmildhed giver lyst til at man kommer igen og igen, indtil man er helt færdig.
Stivhed
Detektorfolk kan godt være lidt stive i det, siger man, men det kan man jo vælge at se som en god ting. Tag det som en udfordring. Nyd processen med at gøre ham blød som smør. Det kan tage sin tid, men er som oftest meget givende for alle.
Der kan naturligvis også være tale om en mere fysisk stivhed. Vi kender jo alle problemet med at være godt og grundigt stive i alle lemmer en kold lørdag morgen, når man træder lækkersøvnig ud af bilen og håber at finde den dér lille drillesyge, gyldne ring, i morgenens dampende gry.
En fælles tro på at man nok skal få de stive lemmer til at glide og drømmen om en ”happy ending” virker her stærkt motiverende og giver energi til en ekstra grundig omgang, hvor hver en drilsk lille dusk på den fugtige eng bliver grundigt afsøgt. Ofte afdækker detektormanden ting og sager i muldens skød, som man aldrig havde forestillet sig, igen skulle se dagens lys.
Svinger-klubber
Hvorfor svinge alene? Detektorfolk flest er meget sociale væsener og de fleste foretrækker at svinge med andre. Der findes endda klubber! Nogle har faste søgepartnere, andre går på omgang, som man siger. En motiveret detektormand kører gerne langt for at få en detektormæssig kinddans ved de mosgroede ruiner af en smuk ødekirke.
I en klub får du adgang til masser af ny inspiration og mange nye tricks. Nogle medlemmer er erfarne, andre er nybegyndere. Men alle er de fælles om den samme trang.
Klubarrangementer er det perfekte sted for en nybegynder at blive lært op. Man lærer de helt basale ting som håndtering af udstyret, indhentning af de nødvendige samtykker før du går i gang, altid at dække sine huller når man er færdig, hvor man må søge, hvor dybt man må gå, hvornår man skal stoppe, de komplicerede regler om fredningszoner samt alle reglerne omkring omhu, herunder mulighederne for at blive belønnet med det såkaldte omhu-tillæg.
Prøv det! Vær ikke nærig med dig selv! Hvem sætter ikke pris på at støde ind i en smuk, beslægtet sjæl.
Og ja, detektorfolk er fortidens og bliver fremtidens – sexsymboler!
