Der er sikkert mange af os detektorfolk, der ind imellem går og hygger med lidt lommestatistik. Jeg er i hvert fald ikke den eneste. Jeg har herunder tilladt mig at indsætte essensen af en artikel fra det engelske detektor månedsmagasin ”The Searcher” fra september 2013, hvor den erfarne detektormand Peter D. Spencer opsummerer sine resultater for kalenderåret 2012.
Det er noget han gør årligt (eller i hvert gjorde fald dengang), altid til min store fryd. Grunden til at jeg bruger tallene tilbage fra 2012 er, at jeg dengang var abonnent på ”The Searcher”. Desværre var jeg nødsaget til at opsige abonnementet, da jeg ikke kunne lade være med at læse alt hvad der stod i bladet, og det havde jeg ganske enkelt ikke tid til i længden. Lidt nysgerrig er man vel altid.
Tilbage til statistikken. Jeg synes denne artikel er tankevækkende, ikke mindst fordi Peter D. Spencer runder artiklen af med en interessant statistik over sine detektoraktiviteter. Tallene er som nævnt for kalenderåret 2012 og tallene i parentes er for 2011, til sammenligning. Jeg har selv oversat samt omregnet Peters ”miles” til kilometer i forholdet 1 mile = 1.6 km.
Overordnet statistik for kalenderåret 2012 (og 2011):
- Detektorture: 34 (24)
- Timer på marken: Ca. 160 (110)
- Kilometer gået: Ca. 160 (97)
- Huller gravet: Ca. 2.600 (1.750)
- Mønter fundet: 120 (74)
Og nu kommer det interessante! Peter omregner ovenstående tal til:
- 1 mønt pr. 21,6 huller gravet
- 1 mønt pr. 1,3 kilometer gået
- 1 mønt pr. 1,33 timers detektering
Hvis vi taler ”hammered silver coins”, altså håndslåede sølvmønter, som jo er en eftertragtet fundtype, er tallene således:
- 1 mønt pr. 236 huller gravet
- 1 mønt pr. 14,5 kilometer gået
- 1 mønt pr. 14,5 timers detektering
- 1 mønt på hver 3. tur
Hvis vi taler knapper ser tallene således ud:
- Totalt antal knapper: 362
- 3 knapper pr. mønt
- 33 knapper pr. håndslået sølvmønt
Peter har desuden fundet 187 patroner / patronhylstre. Han oplyser at han går på marker der hverken er de bedste eller de dårligste der findes.
Jeg synes jeg kan genkende meget i Peter D. Spencers tal. Jeg tror ikke at tallene for mine egne søgninger ligger helt ved siden af og jeg vil gætte på at disse tal gælder for store dele af Europa, måske endda med større chancer for at finde gamle mønter i de gamle romerske provinser i egnene nærmere Middelhavet, hvor der jo har været stor aktivitet og møntøkonomi i årtusinder. Det må tiden i givet fald vise, såfremt der med årene bliver åbnet op for detektorafsøgninger i disse områder.
PS: Et abonnement på ”The Searcher” koster £75 for 12 numre (2021-priser), leveret månedligt, direkte til din postkasse i Danmark. Bladet indeholder altid et par spændende artikler, mange spændende reklamer for nyt grej og nyt om fine fund gjort på de britiske øer.
Der er plads til alle
Lad os regne en lille smule videre. Jeg ved ikke, hvor mange detektorfolk der er i Danmark, men jeg ved at der er plads til ganske mange. Prøv selv at tænke over disse tal:
- Danmarks areal er 43.094 km².
- En hektar er 100 x 100 meter, svarende til 10.000 m² eller 0,01 km².
- Der er altså 100 hektar på 1 km². Danmarks areal er dermed 4.309.400 hektar.
- En tønde land er 0,55 hektar. Danmarks areal er dermed 7.835.273 tønder land.
- En tønde land var det areal man i gamle dage kunne tilså med en tønde korn. En tønde rummer ca. 139 liter korn (udsæd), og vejer 100 kg. Dette er ikke så vigtig her, men sjovt at vide.
Men hvor mange detektorfolk er der i Danmark? Ingen ved det med sikkerhed, men lad os sige at der er 1.000 detektorfolk, der nogenlunde regelmæssigt går med detektor. Et eller andet antal skal man jo regne med. I så fald råder hver detektormand, hvis man fordeler arealet ligeligt, i gennemsnit over et areal på rundt regnet:
- 43 km² eller
- 300 hektar eller
- 800 tønder land
Lad os sige, at en detektormand afsøger cirka 1.000 m2 på en time – selv har jeg på de seneste par søgninger ligget på godt 900 m2 i timen, men det afhænger meget af markens konsistens og antallet af huller der skal graves. Det vil sige at det tager 1.000 timer eller 42 fulde døgn at afsøge 1 km², hvis man søger uafbrudt, dag og nat. Her skal man nok være påpasselig i forhold til risikoen at oparbejde en tennisalbue!
Hvis man nøjes med at søge 5 timer om ugen, 40 uger om året, vil det vare 200 uger at afsøge 1 km² systematisk. Eller 5 år.
Og så er der stadig 42 km² tilbage af denne ihærdige detektormands kvote. Pyha da. Og den km² man allerede har afsøgt er næppe tømt efter en enkelt afsøgning, selv om det var systematisk. Gisp, siger jeg bare!
Der er i øvrigt cirka 5.000 landsbyer i Danmark med cirka 2.400 kirker. Plus cirka 415 ødekirker. Der (gen)findes en ny ødekirke cirka hvert år i gennemsnit. Der er masser af gamle kirkestier, vindmøller, vandmøller, nedlagte landsbyer, jernalderpladser, markedspladser, legepladser, fodboldbaner, parker, strande, tofter osv. osv.
Så der burde være gode muligheder for masser af søgesteder, marker og lækre fund til os alle sammen.
Millioner af mønter på de danske marker?
Vi kan også gå lidt mere amok. Her er et andet lille regnestykke, bær venligst over med at nogle af tallene går igen, især i starten.
Hvis man antager, at der er 5.000 mennesker i Danmark, der ejer en detektor, hvoraf 1.000 bruger den regelmæssigt (mit bedste gæt), så giver det flg. tal:
- Hver person har 43 km² dansk jord til rådighed i gennemsnit
- Det svarer til 43.000.000 m² eller 4.300 hektar, når man tager byer og hele molevitten med
- Med en detektor dækker man ca. 2 m² pr. sving
- Et sving tager cirka 1-2 sekunder
- En detektorfører står i gennemsnit stille 20% af tiden, imens han graver
- Med disse forudsætninger dækker han ca. 1.000 m² (0,1 hektar) på en time
- En “gennemsnitlig” detektorfører der går 5 timer om ugen i 40 uger om året, går i alt i 200 timer om året, svarende til 200.000 m² eller 20 hektar.
- Det vil dermed tage ham ca. 215 år at dække sin del af Danmark. Og det er bare på den ene led.
- Hvis han også ønsker at afsøge arealet på den anden led, for at finde flere signaler, tager det dobbelt så lang tid, ca. 431 år. Vi er dermed nok i virkeligheden ude i et flergenerationsprojekt her!
- Og når markerne bliver pløjet, skal han over dem igen. På begge leder. Det kommer til at tage sin tid. Faktisk 431 år mere. Og så er der ligesom gået 862 år. Som tiden dog flyver, vil hans slægt nok tænke.
- Hvis han finder 1 mønt hver 2. time bliver det til 100 mønter om året
- Det svarer til 21.547.000 mønter når hele landet er afsøgt (200 timer x 0,5 mønt i timen x 215 år x 1.000 detektorførere). Altså for den første gennemsøgning…
- Hvis man så kan sælge mønterne for gennemsnitligt en 10´er stykket (værdien falder jo, når der er så mange) så giver det kr. 215.470.000 til benzinpenge (eller til strøm) for den første gennemsøgning, alene for mønterne. I 2021-priser. Hertil kommer evt. edsringe i guld, guldhorn, sølvhorn, U-både, kapsler, blyplomber mv. man måtte finde.
- Det svarer til en indtægt på kr. 1.000 pr. år pr. detektorfører, alene for mønterne. Jubii.
- Hvis man finder 3 knapper pr. mønt, så vil man desuden have fundet 64.641.000 knapper. Det er lige præcis derfor jeg kun gemmer dem, der er intakte. Ellers vil de hobe sig op med tiden. Det gælder om at tænke langsigtet! Jeg vejede en håndfuld af mine knapper, de vejer 3,5 gram i gennemsnit, så vi taler altså om godt 226 tons knapper, det er jo en slat!
- Hvis man finder 20 stykker affald pr. mønt, så vil man desuden have fjernet små 431 millioner stykker affald fra markerne. Altså efter 215 år.
- Hvis en gennemsnitlig detektormand fjerner ca. 75 kilo affald fra markerne hvert år (se næste afsnit) vil der blive fjernet hele 16.160 tons affald fra markerne i løbet af de 215 år! Det er da også værd at tage med!
Det skal siges at ovenstående tal ikke tager høje for, at store dele af Danmark må forventes at være fundtomme, herunder skove, søer, heder, ikke dyrkede arealer mv.
Til gengæld vil der være meget at finde i og omkring de mange nuværende og tidligere byer og bebyggelser, især i de tykke kulturlag i nogle af de større købstæder. Meget af dette er begravet under bygninger og veje, men næsten alle bygninger og veje bliver jo udskiftet hen over århundrederne, så det gælder bare om at være på pletten når det sker!
En klar konklusion må derfor være, at der ideelt set er brug for flere detektorfolk, hvis alt skal afsøges inden for en overskuelig periode. Alternativt vil ting der bliver tabt under de første søgninger jo være danefæ, når de sidste søgninger finder sted og på den måde vil opgaven blive uendelig.
Op mod 75 tons affald fjernes fra markerne
I løbet af kalenderåret 2017 sørgede jeg for at gemme alt hjembragt affald i nogle spande, hjemme hos mig selv. Jeg ville nemlig gerne vide, hvor meget affald går man egentlig og samler op.
For mit vedkommende blev det til 74,6 kilo metalaffald i 2017. Det er første gang jeg vejer et års akkumulerede affaldsmængde, så jeg ved ikke om det er meget eller lidt, men mon ikke det svarer til normalen for en flittig detektorfører?
De 74,6 kilo er vægten inkl. plasticspandene, men efter at affaldet er skyllet rent for den værste jord. Til gengæld mangler det affald som jeg har afleveret på diverse træf, hvilket dog næppe rykker billedet markant, men helt sikkert trækker opad. Desuden har jeg jo opsamlet en større mængde slagger, som naturligvis ikke tæller med, da disse jo afleveres til museet, men idet der som oftest er tale om bronze og bly er der jo også her tale om en slags giftigt affald, som fjernes fra naturen.
Hvis vi igen estimerer at der er 1.000 aktive detektorførere i Danmark og de hver fjerner 75 kilo affald fra markerne pr. år, så fjerner detektorfolket altså 75 tons affald fra markerne årligt. Heraf store mængder bly, som er et meget giftigt metal.
Godt gået folkens!
