Detektor kalender

Naturen kalder

Du kan gå med detektor året rundt. Det gælder bare om at have forskellige arealer nok i porteføljen, så du er dækket ind. Læs selv herunder, hvordan du kan sikre dig imod detektormæssig tørke og lediggang.

En fiks collage, der løfter lidt af sløret for, hvad der venter dig i denne artikel 🙂

 

Forår

Når isen smelter starter detektormandens forår. Hvis du er heldig tørrer jorden hurtigt, og så kan du pludselig igen gå på markerne uden at lave dybe spor og skade afgrøderne. Diskretion er en æressag for den passionerede detektormand, i hvert fald hvad angår at efterlade sig spor. 

Foråret er en dejlig årstid. Dagene bliver længere, jorden bliver mere og mere lækker at grave i og på de dyrkede marker er jorden fast, jævn og god at søge i. En del marker bliver først tilsået om foråret, så der er rigtigt gode muligheder for at komme ud på de åbne vidder. Måske er du heldig at have adgang til marker, der blev harvet eller pløjet, men ikke tromlet om efteråret. Sådanne “kuperede” marker giver lidt “spildplads” foroven, som koster lidt i detektoreffektiviteten. Vi taler her om “der-svæver-jo-ikke-mønter-i-luften”-spildplads.

Marts – den mark der blev pløjet i oktober er nu lidt mere slatten og flintøkserne er vasket rene

Til gengæld giver sådanne marker lidt bedre muligheder for at finde flint. Jo mere rodet jorden er, jo lettere er det at få øje på flintøksen, der ligger som en jomfru i nød og hvisker “kom og tag mig”. Når sådan en økse har ligget hele vinteren og er blevet spulet af regn og sne, så kunne det jo være at det var din tur…

April, marken er tromlet (det er et påskeæg der ligger oven på den stolpe, der beskytter blåbærbusken)

Efterhånden bliver alle markerne dog dækket af så høje afgrøder, at det til sidst ikke mere er muligt at svinge detektoren uden at udsætte sig selv for potentielle skulderskader. Noget at det sidste der bliver utilgængeligt er majsmarkerne. Majsen bliver sået sået i maj, når jorden er varm nok. Herefter er det slut.

Aber dann haben wir anderen Methoden.

Kornet står grønt, der er lang vej hjem

 

Sommer

Når vi kommer frem til sommerperioden er markerne for alvor utilgængelige. Med mindre, naturligvis, du er så heldig at have adgang til en kartoffelmark, hvor der jo løbende bliver taget kartofler op og dermed frigivet nye arealer til den hungrende detektormand. Ellers må du kigge sig om efter andre græsgange og her er der flere muligheder.

Kornmark i juni, svær at have med at gøre for en detektormand

For det første er der den gode gamle strand. Du kan jo altid gå en tur på stranden, men der er nogle tidspunkter, der er bedre end andre. Personligt forsøger jeg at henlægge mine strandture til tidspunkter, hvor der ikke er alt for mange andre mennesker på stranden. Så kan du jo lede, hvor du ønsker, uden at skulle bede folk om at flytte sig først 🙂

Det vil sige, når der er overskyet, køligt, tidligt eller sent (mest sent, gaab). Desuden er stranden bedst sidst på badesæsonen, hvor folk har haft lejlighed til at efterlade lidt frisk mønt og andre gode metalsager til værdigt trængende detektorfolk.

Dagens høst på stranden

For det andet er der skovene. Her er der dog det problem om sommeren, at du risikerer en solid bunke myggestik. Myggetætheden varierer meget hen over sommeren og fra skov til skov, så lad dig ikke afskrække af en enkelt dags oplevelser. Der findes jo også myggebeskyttende beklædningsgenstande og sågar diverse kemiske midler der skulle kunne holde myg væk.

Spændende skovområde, omgivet af hulveje

For det tredje er der græsarealerne. Der er mange marker, der er udlagt til fx. hestefolde, græsning af kvæg eller benyttes til festivaler, cirkus, markeder og hvad ved jeg. Sådanne arealer kan man med fordel “gemme” til perioder, hvor afgrøderne er på deres højeste.  Græsmarker er specielt nemme at gå til, når græsset ikke er for højt. Det er altså kun en fordel, hvis der går samfundsnyttige dyr, som æder græsset.

Hoppepuden, de gode signalers mekka

Der er desuden græsmarker, som slås et par gange om året for at skaffe hø til diverse formål. Ofte på tværs af de tidspunkter, hvor andre afgrøder høstes. Her gælder det om at slå til, netop som der er blevet høstet. Græsset gror nemlig hurtigt op igen.

Børnene tæller rovet fra hoppepuden (kr. 101,50)

Allerede midt på sommeren begynder tingene at vende. Midt i juli høstes de første marker med vintersæd, på de marker der er bedst placeret med hensyn til sol og vind. Herefter går det bare hurtigere og hurtigere med at få marker frigivet til detektorbrug. Stubmarkerne er fortrinlige detektormarker.

Højtliggende stubmark ultimo august (Foto: Flemming Randel)

Det første år jeg gik med detektor ventede jeg tålmodigt på at stubmarkerne blev pløjet, før jeg gik ud på markerne. Det er der ingen grund til. Du kan sagtens søge på stubmarker, selv om stubbene er lidt irriterende. Jorden er nemlig dejligt flad og kompakt nedenunder, så du søger alligevel ganske effektivt. Det er en god lejlighed til at tage de lange ture hen over markerne for at se om du kan finde et nyt spændende område at afsøge på en ny, stor mark. det kan give højst overraskende resultater samtidig med at du forbedrer dit kondital og oparbejder en dejlig appetit.

 

Efterår

Efteråret er detektormandens gyldne stund. På denne årstid er det som om at alle gode kræfter rotter sig sammen for at glæde netop ham. Marker bliver høstet, pløjet, harvet og tromlet i et væk. Det er nu alene et spørgsmål om at vælge og vrage imellem de mange marker der ligger og kalder. Oh, hvilken glæde. Hvilken herlig tid!

På det seneste har jeg vekslet imellem at prøve nye marker og at søge på de gamle. Ofte giver de nye marker ikke noget som helst og så er det rart at komme hjem igen og finde et par mønter. Det giver så igen energi til nye eventyr. Og så, lige pludselig, finder du et spændende hængesmykke fra vikingetiden på en ny mark.

Nypløjet mark i oktober

Bagsiden af medaljen er, at dagene bliver kortere og vejret bliver koldere. Det går ned af bakke, men på første klasse. September og oktober er årets højdepunkt. Herefter bliver vejret mere risikabelt. Nu er det man begynder at kigge efter de marker, der ligger i kanten af en skov. Her kan man finde læ for den bidende vind. Et lommetørklæde er godt, når tårerne fra den skarpe efterårsvind skal tørres væk. Støvlerne kommer ned fra skohylden. Huer og handsker er nu en absolut nødvendighed.

Pludselig sætter frosten ind og så har vi balladen!

 

Vinter

I begge de to seneste vintre (2009/10 + 2010/11) har vi stakkels detektorfolk stået samfulde 3 måneders frost igennem. Den rene elendighed. Jeg har svoret ved profetens skæg, at jeg aldrig igen vil slæbe mig rundt på markerne i den slags vejr. Når der ind imellem sætter et tøvejr ind, som i løbet af nogle dage smelter hul i iskappen over pløjemarkerne, så er det nemlig, at man bliver fristet til at bevæge sig ud med detektoren.

Men det er et svineri af en anden verden. Detektorskadelig virksomhed. Fodtøj, tøj, udstyr og min ungdommelige krop bliver smurt ind i mudder, så det er ret en lyst. Det er skidekoldt at vaske det af igen, med den kolde vandslange. Og man er for beskidt til at gå indenfor. Et vaskeægte dilemme. Vaske-ægte…

Men når vinteren kommer, så gør jeg det nok igen.
– “Don´t panic Mr. Fawlty!”
– “What else is there to do?”

Det skulle da lige være en tur på arealer, der er beklædt med græs, en tur i skoven eller en tur på stranden. Disse steder er også frosset til, når vinteren er værst, men de er mindre beskidte, når tøvejret sætter ind. Især stranden. Vær opmærksom på, at når kun den yderste meter af stranden er optøet, så skal detektoren indstilles til våd sand. En god ting at have forberedt hjemmefra, det er jo ikke hver dag man bruger det program.

Hulvej i skov – guf for en detektormand, året rundt

Når der er huller i frosten og når vinteren begynder at slippe sit tag, så er det græsmarkerne der først er til at hugge og stikke i. Græsset virker isolerende mod frosten og specielt sydvendte græsarealer er værd at gå efter. Græsset er heller ikke så beskidt. Her kan man ofte vinde flere værdifulde dage med detektoren, før de afgrødefattige, fedtede, smeltevandshærgede marker bliver klar.

Mens vinteren står på kan du jo altid hjælpe folk med at finde deres nøgler og vielsesringe i sneen