Jagten på det tredje guldhorn
Interessen for at gå på opdagelse med en metaldetektor er en stigende tendens, som flere og flere danskere gør til sin hobby. Det er en udvikling, som kommer landets museer til gode, da de i høj grad gør brug af detektorfolkets arbejde.
Af Signe Breitenstein
Antikke sølvmønter, vægtlodder fra vikingetiden, forskelligformede blykugler og smykker i massevis. Allan Faurskovs samling af genstande fundet med metaldetektor byder på lidt af hvert. I skabet har han flere kasser med fund, renseudstyr, hørebøffer og vigtigst af alt: metaldetektoren.
”Det er helt utroligt hvad der kan dukke op, når man går med detektoren. En lille dims kan vise sig at være nøglen til et lommeur, som en eller anden har tabt. Eller det kan være en tenvægt fra middelalderen,” fortæller Allan.
Allan Faurskov er en af de mange entusiastiske detektorførere i Danmark. Interessen startede i 2008, da han i en sommerferie købte sin første metaldetektor. Siden da er interessen for amatørarkæologi kun steget.
En stigende interesse
Igennem de seneste år er interessen for at gå på opdagelse med en metaldetektor steget markant på landsplan. Det kan ses på et voksende antal medlemmer i klubber og forummer rundt om i landet.
Et andet sted, hvor man mærker den stigende interesse for amatørarkæologi, er hos landets museer. På Danmarks Nationalmuseum har man mærket en forøgelse af detektorfund, der sendes ind til museet for at blive vurderet som danefæ. De mange nye fund skyldes, ifølge Peter Vang Petersen, museumsinspektør ved Nationalmuseet, at interessen for at gå med detektor er steget.
”Hver gang det kommer frem i medierne, at en eller anden har fundet noget af stor historisk værdi, bliver flere folk interesserede og går ud og køber en metaldetektor. Det er ikke alle, der finder noget, for det kræver en hvis interesse, og man skal kunne læse landskabet. Men der er helt klart sket en stigning i fund,” fortæller Peter Vang Petersen.
Spændingen trækker
Om sommeren bruger Allan gerne 10-15 timer om ugen på at gå med sin metaldetektor. For ham er det spændingselementet, der er motivationen.
”Det er spændingen, der trækker. Og det bedste er, at det er så uforudsigeligt, hvad der sker. Hver eneste gang man graver, kan det være noget forskelligt, der dukker op,” fortæller han.
Allans hidtil fornemmeste fund er et par økser fra bronzealderen, som han fandt på en tur til Fyn. De gav 7000 kroner i danefædusør og blev udstillet i Odense. Et sådan fund vækker Allans interesse for historie.
”Når der dukker sådan et par intakte økser op fra bronzealderen, kan jeg godt gnave mig igennem en hel bog om bronzealderen. Jeg får lyst til at sætte mig ind i historien bag de ting, jeg finder.”
Samarbejdet med museer
På nationalmuseet ser man den stigende interesse for at gå med detektor som en positiv udvikling. Over 90% af alt danefæ bliver i dag fundet af detektorfolk.
”Det er en god ting, at almindelige mennesker hjælper med at samle kulturarven. Tingene, der ligger under jorden, slides langsomt i stykker, og det kan ikke ligge og vente på, at der kommer en fagarkæolog forbi,” fortæller Peter Vang Petersen og tilføjer, at der slet ikke er penge til at betale fagarkæologer for at bruge alle de timer, som detektorfolkene frivilligt bruger.
”Vi er meget glade for arbejdsfordelingen. De penge vi giver ud i danefædusør er de bedst brugte penge i dansk arkæologi,” siger Peter Vang Petersen.
For Allan Faurskov er metaldetektering en hobby, som han har tænkt sig at fortsætte med. Han prioriterer det i hverdagen og forsøger at finde tid ved siden af jobbet og familielivet. På hans ønskeliste over fremtidige fund står blandt andet en Tors hammer, betalingsguld og det tredje guldhorn.
“Mønter er rigtig gode at finde. Det står på dem, hvornår de er fra, så man ved med det samme, hvor gammel mønten er,” fortæller Allan om sin møntsamling.
Allans interesse for metaldetektering stopper ikke ved de mange gåture på markerne. Han har en hjemmeside, hvor han skriver om sine fund og oplevelser, og han har også holdt foredrag om detektorfund