En vej til fortiden af Astrid Skou Hansen, 2020, Forlaget De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, 172 sider
Som godnat-læsning har jeg de seneste uger glædet mig til at række ud efter ”En vej til fortiden”. Ikke fordi den er søvndyssende, slet ikke, men fordi den er velskrevet og god at lære af. Bogen er skrevet at Astrid Skou Hansen, som mange af os jo har truffet i forbindelse med detektorarrangementer, hvor hun ofte står som den glade modtager af de fundne metalgenstande.
Astrid oplyste mig inden jeg læste bogen at: “Jeg har skrevet bogen med bl.a. detektorfolkene for øje. Den handler ikke om detektorfund, men om kulturlandskabet og dets udvikling. Jeg synes jo, at det at kunne ”læse” landskabet er meget relevant viden, når man leder efter nye lokaliteter, også selv om man ikke lige befinder sig i Holstebro. Så derfor tænkte jeg, at den kunne være relevant for andre end de lokale”.
Det var jo en meget fristende reklame, som jeg da gerne skrive under på er rigtig, nu hvor bogen er læst fra ende til anden.
”En vej til fortiden” præsenterer resultaterne af de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med etablering af Holstebromotorvejen. Et meget stort projekt, som har givet anledning til talrige arkæologiske undersøgelser af anlæg helt fra yngre stenalder og frem til 1800-tallet.
Bogen indledes med et kapitel om arkæologiske fagudtryk, hvilket er meget nyttigt for os der ikke er fagfolk. Vi får desuden en forståelse af, hvordan nutidens arkæologer står på skuldrene af tidligere generationer af arkæologer, hvilket gør det muligt at sikre og forstå de mange spor, der er efterladt af vore forfædre. Bogen er på ingen måde en videnskabelig eller arkæologisk fagsprogs-afhandling, som kan være svær at forstå. Tværtimod er bogen ikke skrevet til fagfolk, men kan læses af ganske almindelige (detektor)folk som du og jeg.
Efter de indledende kapitler, som sætter scenen, gennemgås i de næste 7 kapitler de mange arkæologiske lokaliteter og anlæg, der er fundet i forbindelse med forundersøgelserne ved Holstebromotorvejen. Og det er ikke så få anlæg og genstande, der er fundet i den anledning. Bogen fortæller om et mylder af fund, nogle mere overraskende end andre. Der er undersøgt 342 hektar i løbet af en 3-årig periode, 38 lokaliteter er nævnt i denne bog, der er undersøgt spor efter 347 bygninger, titusindvis af stolpehuller samt grøfter, gruber, grave, ovne, landsbyer, våben, redskaber, mønter, hulbælter, osv. osv.
Undersøgelserne har kort fortalt frembragt et væld af oplysninger. Nogle af disse står lysende klart og leverer flotte, nye puslespilsbrikker til det flerdimensionelle historiske puslespil som Holstebro Museum hele tiden forsøger at lægge. Andre brikker fremstår mere uldne, men rejser til gengæld nye, spændende spørgsmål, som man tidligere end ikke har kunnet stille.
For en detektormand er det yderst relevant at læse denne bog. Den indeholder en vigtig fortælling om, de mange spændende anlæg, der gemmer sig under mulden og dermed også i det pløjelag, som vi opererer i, og formentlig er dette mere eller mindre gældende for hele kongeriget. Man behøver altså ikke at søge med sin detektor ret op af en kirkegårdsmur eller på en middelaldermarkedsplads for at gøre spændende fund. Også langt fra nutidige byer kan der være vigtige fund at gøre.
Som detektormand bliver man også lidt ydmyg af at læse bogen. Det er ingen skade til, for den gennemsnitlige detektormand, at få en forståelse af, hvor kæmpestort et arbejde der, i regn, sne og slud, er udført af Holstebro Museum i forbindelse med disse forundersøgelser. Nok leverer detektorfolket mange spektakulære fund, der hver især udgør brikker i det store puslespil, men de professionelle arkæologer leverer dag ud og dag ind en solid arbejdsindsats med fx at indmåle utrolige mængder af stolpehuller med GPS, tildeling af individuelle anlægsnumre, håndtegning af hvert enkelt stolpehuls profil, dokumentering af yderligere observationer omkring det pågældende stolpehul, osv. osv. Faktisk er det meget sundt at have denne professionelle tilgang til materialet in mente, når man som detektormand overvejer, om man orker at tage et ordentligt foto, med målestok, af et fund til DIME og om man orker at måle og veje genstanden samt angive materiale-type og bud på ID, før man trykker på ”Indlevér til Museum” -knappen.
Det skal måske nævnes, at denne tolkning ikke fremgår af bogen, men er min egen 🙂
Bogen er en fin påmindelse om, at arkæologi er meget andet end at gå med detektor. Personligt får jeg mindelser om professionelle kriminalteknikere, der minutiøst undersøger et gerningssted, i dette tilfælde blot med relativt stor forsinkelse.
Bogen er meget velskrevet og illustreret med fine tegninger samt en mængde kort, der giver informationer om de omtalte fundsteder, før og nu, hvilket er særligt nyttigt for os der ikke er stedkendte i området omkring Holstebro.
Bogen kan købes i Holstebro Museums webbutik: https://holstebro-museum.dk/shop eller direkte i Museumsbutikken på Museumsvej 2, 7500 Holstebro.
