Seneste nyt

13. oktober: I plovens dybe, stille ro

Der er nu ikke noget som en nypløjet mark. Det skulle da lige være en mark der efterfølgende er blevet harvet. Netop en sådan mark havde jeg adgang til i dag. I over 12 år har jeg afsøgt denne mark, men alligevel bliver der ved med at dukke fund op, år efter år. Nævnte jeg, at den også er sandet og lækker at grav i?

I dag havde jeg hele 4½ timer til rådighed på denne luksuslokalitet og det skulle blive spændende at se, om der igen i den nye sæson kan være fund at gøre.

Det var der. Endda af flere forskellige typer. Blandt andet var der enkelte stykker ”frisk” sølvpapir, formentlig fra noget kompost af en slags, der er kørt på markerne. Det sker hvert år, men heldigvis i beskeden grad, selv om det altid er trist at opleve denne form for ”forurening”.

Men der var også ”friske bronzeslagger”, som er middelalderlige på denne mark. Et klart tegn på, at der er frisk metal til detektormanden. Når sådanne klumper på 1-100 gram har kunnet gemme sig igennem et dusin års grundige afsøgninger, så bør der også ligge andre gode sager.

Jeg startede i ”favorithjørnet”, hvor der ofte gemmer sig en mønt. Og ganske rigtigt, en borger. Så var dagen da ligesom i gang!

Herefter vovede jeg mig ud over den store mark, i håb om at finde flere mønter. Det gik lidt sløjt med den plan, men efter en times tid var der alligevel bingo. Et remspænde med blå sten, eller nok nærmere emalje, lod sig finde. Og det endda i en fjern udkant af marken, hvor jeg sjældent søger, da der ikke har været mange fund, helt derude.

Men det var der i dag, da jeg tog området nærmere i øjesyn. Under lidt systematisk afsøgning af området var der snart gevinst igen, denne gang en kobbersterling.

Jeg besluttede at snuse lidt rundt i området og fik mig snart endnu en overraskelse, denne gang i form af en skøn klipping, 1518-22, Christian II. Mit 7. eksemplar af slagsen og det 5. eksemplar hos denne lodsejer. Jeg er ret vild med klippinger, men hvem er ikke det?

Det var virkeligt skønt vejr at søge i, solskin og ingen vind. De gode vejrforhold havde tydeligvis lokket mønterne op fra dybet, for ud over de fine fund jeg allerede har nævnt var der et par bonus 1-skillinger fra 1719 og – ja, igen 1722!

For slet ikke at tale om en majestætisk 2-krone fra 1926. Sådan en er stor, rund og tæt på guldfarvet, så det gav lige et lille gib i detektormanden, da den tittede frem af mulden.

Og 5 musketkugler, men hvem tæller på en dag som denne…

11. oktober: Spottet der ej var hot

Gamle Hotspots drager. Efter mange måneders fravær grundet raps var det tid til gensyn med en kær mark. Hele fire timer, var til rådighed. Jeg havde solgt marken meget godt til Lone, for godt skulle det vise sig.

For desværre var heller ikke dette gamle hotspot længere særligt hot. Det var i dag blot et spot. Grunden er nok, at rapsen blot er harvet ganske mildt, jorden er ikke vendt i lange tider. Så før det sker er der nok langt mellem fundene, ser det ud til. Ja, marker kan godt tømmes ganske grundigt.

Tilbage til det gamle musketkugletællerhamsterhjul. Én sølle musketkugle, det var dagens fund. Ak ja.

Dagens oplevelse var nok den haglbyge, der passerede marken i et raseri af en anden verden. Lone havde regntøj på, jeg havde ikke, så jeg var første mand under det nærmeste træ, på jagt efter læ.

Dagens højdepunkt var igen Lones medbragte spandauere.

10. oktober: Mystik på Jernaldermarken

Forsøgte mig på et hotspot, som har været mere spot end hot i nogle år. Men måske et par år med kartofler og et par jordbehandlinger kunne forskyde metalgenstande opad fra de dybere lag?

Forsøget blev gjort, med en vis succes. Når der dukker gamle patronhylstre og 3 mønter op i løbet af en times tid er der vel også håb om, at der kan ligge flere romere derude. Det må afprøves i nær fremtid.

Dagens fund blev den klassiske 1 skilling 1722. Og ingen musketkugler i dag, mystisk!

8. oktober: Reddet på målstregen

”Mine” middelaldermarker var i dag pludselig nysåede. Pludselig er måske så meget sagt, for bondemanden har sikkert brugt meget tid på det, men det var i hvert fald i dag, at jeg opdagede det. Det kan næppe beskrives, hvor skønt det er at afsøge helt nysåede marker, med lækker sandet muld, det skal opleves.

Jeg måtte konstatere, at der i dag var ganske mange, pænt store bronzeslagger at finde, det virker faktisk som om, markerne er blevet pløjet, så det er meget lovende. Dog har jeg afsøgt markerne i over 10 år, så det vrimler desværre ikke med fund. Og der køres også noget kompost af en slags på markerne, så der dukker lidt frisk sølvpapir op hvert år, hvilket ikke er godt.

Havde kun 1½ time at gøre med, og var ved at frygte, at jeg igen i dag skulle tælle musketkugler (fandt 3), men blev reddet i sidste øjeblik, 50 meter før bilen. En kobbersterling, såmænd. Og gudhjælpemig om ikke den lå lige midt i et af mine egne fodspor fra tidligere på dagen. Fascinerende!

7. oktober: Musketkuglernes Herre

Endnu en tur efter arbejde, endnu en nysået mark. Det er den tid på året. Måtte kæmpe lidt med et hegn, det er den slags, der skiller de detektormæssige får fra de detektormæssige bukke, men med lidt indstillingstrylleri fandt jeg en vej frem.

Det er første gang jeg går på denne mark i nysået tilstand. En time er alt for lidt tid til at bedømme marken endeligt, men det er i hvert fald ikke en mark, der umiddelbart myldrer med oldtidsmetal. Jeg måtte endnu engang forfalde til at tælle musketkugler, da denne fundtype var den bedste jeg kunne opdrive – fem stk. blev det til i dag. Og nogle få smelteklumper i bly, som isoleret set også er lidt lovende.

3. oktober: Samsø kalder

Efter 1½ år var forholdene omsider optimale. Den ”jomfrumark”, hvis dyd Nicolai og jeg tog tilbage i 2023 var nu helt nypræpareret og klar til endnu en omgang. Tilbage i april 2023 fandt vi hele 22 borgerkrigsmønter (16-6 til mig, dengang) og i dag var det så tid til revanche.

Lidt uheldig optakt for mig, da jeg dagen før afgang løb ind i en omgang influenza. Men lidt søvn og et glas kamillete hjalp lidt på det, og da både færge og kroophold på Samsø var bestilt, marken var nysået og vejrudsigten aldeles fremragende, tog jeg afsted, på trods af at jeg i bund og grund svævede mellem liv og død. For kulturhistorien!

Det skulle vise sig at være en god prioritering. Næppe havde vi forladt bilerne, før dagens første overraskelse tikkede ind. Mit første fund viste sig at være ca. 80% af en dirhem på 2,22 gram. Og vi som troede, at vi skulle finde middelaldergenstande! Velkommen til virkeligheden. Velkommen til vikingetiden!

Nå, vi kastede os ivrigt over Hotspot 2 i håb om at finde nogle borgerkrigsmønter. Som sagt, så gjort. Efter systematisk afsøgning af Hotspot 2 stod der 5-3 til Nicolai på den front (host…).

Så var det tid til en himmelsk frokost. Nicolai har gode forbindelser til den lokale smørrebrødsjomfru, som havde smurt to lækre ”madpakker” til os – hver med hele otte stykker højt belagt smørrebrød og en ostemad. Ikke noget med at sulte på Samsø!

Efter lækker frokost var det Nicolai, der kom absolut bedst ud af starthullerne. Først nappede han en flot, flot urnesfibel, som godt nok var lidt bukket, men alligevel svær ikke at misunde.

Øboen fulgte op med endnu et yderst respektabelt fund, denne gang 2/3 af en trefliget fibel.

Nu begyndte en del af marken så småt at få karakter af vikingeområde, da der efterhånden var halet tre flotte vikingegenstande op inden for et område på 50 x 25 meter. Hvis man medtager nogle ornamenterede tenvægte, vægtlodder og en fuglefibel taler vi 50 x 80 meter. Absolut lovende! Af samme grund gav vi området en chance i yderligere en times tid, før vi gik videre til Hotspot 1A, middelalderområde.

Under søgningen fik vi besøg af Smørrebrødsjomfruen, som ivrigt studerede de mange fund, vi hele tiden hev op af den nysåede muld. Tenvægte, sølvmønter, vægtlodder, musketkugler, knapper osv. osv. Dejligt med en så overstrømmende interesse.

Straks efter et par flødeboller med marcipanbund, kaffe og hurtig forskydning til Hotspot 1A lagde jeg stenhårdt ud med fire borgere på stribe og førte derefter en lang periode borgerkonkurrencen med 7-5 og godt momentum. Og det føltes skønt. Men så gik der remspænder, musketkugler og blikfibler i den for mit vedkommende og ved lukketid havde Nicolai lusket en føring på 8-7 hjem på BM-fronten.

Kunne være værre. Men kunne bestemt også være bedre! En sjov ting var, at jeg fandt anden halvdel af et remendebeslag, hvor første del blev fundet for 1½ år siden blot fire meter derfra.

Jeg har herunder forsøgt at lave et spændende nørdeoverblik over dagens fund, som bestemt er tilfredsstillende med kryds og slange. Det skal siges, at Nicolais liste næppe er helt komplet, da jeg trods alt ikke har fotografisk hukommelse. Der er i hvert fald nogle nyere sølvmønter, jeg ikke har styr på.

Jeg har i dag medtaget musketkugler, da jeg synes, det er interessant, at jeg fandt 17 og Nicolai blot 1. Måske det delvist skyldes, at jeg gik med det lille 9” søgehoved og Nicolai med 11” søgehovedet. Det kan dog ikke forklare hele forskellen. Måske vi også prioriterer forskelligt. Det må vi have kigget på.

Nicolais væsentligste fund, inkl. danefæmønter:

1. Urnesfibel, vikingetid (bøjet…)
2. Trefliget fibel, vikingetid (2 flige…)
3. Vægtlod, bly
4. Vægtlod, bly (ja 2 stk.)
5. Tenvægt
6. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
7. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
8. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
9. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
10. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
11. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
12. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
13. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
14. 1 x musketkugle

Mine fund, excl. mønter:

1. Tenvægt, ornamenteret
2. Vendisk knivskedebeslag, MA
3. Remendebeslag, ornamenteret, MA
4. Remendebeslag, ornamenteret, MA (ja, 2 stk.)
5. Blikfibel, MA
6. Nål, MA
7. Knivgrebsbeslag
8. Klædeplombe
9. 17 x musketkugler

Mine mønter, revl og krat:

1. Arabisk dirhem, sølv
2. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
3. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
4. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
5. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
6. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
7. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
8. Borgerkrigsmønt, 1241-1375
9. 2 skilling 16XX, sølv
10. 2 skilling 1694, Christian V, sølv
11. 1 skilling 1755, Frederik V, sølv
12. 2 skilling 1783, Christian VII, sølv
13. 1 skilling 1812, Frederik VI, sølv
14. 2 øre 1907, Frederik VIII, bronze
15. 2 øre 1913-23, Christian X, bronze
16. 1 krone 1972, Frederik IX, kobbernikkel
17. 1 krone 1977, Margrethe II, kobbernikkel

PS: 9” søgehovedet løb i dag ikke tør for strøm, trods en hel dags søgning. Så det var altså min opladning, der på en eller anden måde var gået i hegnet. Til gengæld var jeg selv helt afladet og reelt set ikke mange søde sild værd, da jeg landede i Nørre Vissing efter en hel dags søgning i halvsyg tilstand. Men hvem klager 😊

29. september: Kronvildt

To timer på marken gav ét fund, en krone fra 1963. Gik ellers til den med krum hals, men dummede mig et par gange. Først var det mobilos, der var forsvundet. Mystisk. Først måtte jeg kropsvisitere mig selv, uden resultat. Så tilbage til bilen, heller ikke noget resultat. Og dog – banditten viste sig at ligge oven på bilen.

Godt så.

Så var det tilbage på marken. Flere kærlige strøg med søgehovedet lige neden for de store bakker gav, mod forventning, ingen resultater. Så var det tid til en tur op over de højre beliggende arealer, hvor jeg tidligere har fundet 3-4 fibler. Men ak, da jeg var længst fra bilen løb søgehovedet tør for strøm. Jeg må igen have dummet mig under opladningen.

20 minutters rask trav bragte mig tilbage til bilen og reservesøgehovedet. Så var det tid til en afsluttende søgning samt en snak med en af lodsejerne, en ivrig jæger. Han fortalte, at hans søn var på jagt efter kronvildt i nærheden.

Jeg nøjedes med en krone fra 1963. Knap så vildt.

20.-22. september: Midgaardsrally

Så blev det tid til Midtdetekts årlige træf, med usystematiske afsøgninger, helstegt pattegris, blandede fundbolcher, store menneskemængder og det der er værre.

Klik her for at læse om dette års oplevelser og erfaringer!

19. september: Borgerkrigsmønten

Som opvarmning til årets Midgaardsrally måtte jeg lige på marken i en times tid i dag. Og med en vis succes. På en mark, hvor jeg tidligere har fundet en håndfuld borgerkrigsmønter var der endnu engang gevinst.

Der er nu fundet mindst 10 danefægenstande inden for et område på 100 x 200 meter, det er da ganske pænt, synes jeg. Jeg tror vi er i den fase, hvor troen på marken er steget så meget, at det automatisk udløser flere fund. Tro flytter jo bjerge, ikke mindst i en detektormands hjerne!

18. september: Guldberlokken

Synes lige I skal se en fin genstand, fundet af Jesper og Magnus på en god mark i Skanderborg Kommune. Fundet af denne guldberlok udløste en udgravning, som tilvejebragte flere grave og en række romerske genstande. Læs meget mere i denne pressemeddelelse fra Museum Skanderborg.

Sådan en guldberlok giver Target ID 56 på XP Deus II. Jeg siger det bare…..

13.-15. september: Samsø Træf – efterår

Så blev det tid til det årlige træf på Samsø, med systematiske afsøgninger, sporlogning, ringriderpølser, grillkul, blandede fundbolcher, færgekaffe og det der er værre.

Klik her for at læse om dette års oplevelser og erfaringer!

6. september: Tre marker, fire fund

Tryllestaven virker endnu! Forsøgte optimistisk at finde ud af, om der kunne ligge flere guldmønter, hvor Lone fandt sin, men uden held. Til gengæld indkasserede jeg en lille bøjlefibel på vej tilbage til bilen.

Efter en kort kagepause (ja, den jeg købte for 1 uge siden….) var det tid til Rapsmark II, hvor der også var gevinst, denne gang en lille kobbersterling. Slog ud på 44 på Deus II, ligger ellers normalt lidt højere på skalaen, da de består af kobber. Tænker at det lave ID skyldes at denne kobbersterling kun vejer usle 0,42 gram.

Tid til at forsøge sig på høstet og harvet rapsmark, hvor der graves kloakrør ned. I en bunke muld ved siden af den åbne graverende var der omgående gevinst, denne gang broderparten af en borgerkrigsmønt.

Som en lille dessert dukkede en lille sølvmønt op, kort før solnedgang – 2 skilling 1690. Vejret var guddommeligt, så det var vist det man i fagsproget kalder en god fredags fyraftenstur på marken.

3. september: Stub

Jeg lærer det aldrig, men en ny mark var for fristende. En time i stub, halm i skoene, 2 knapper og en fingerbøl. Næste mark skal være flad!

2. september: Arvestykket

En lille specialopgave. Ørering tabt af ung kvinde efter badning i skovsø, da hegn skulle forceres nær grusvej, kvindens taske fik fat i øret og rev øreringen med sig ud i intetheden. Et arvestykke endda.

Da gerningsstedet kunne udpeges ganske præcist, tog det heldigvis kun få minutter at udløse spændingen for smykkets ejer og de 3 medbragte børn. Stor jubel, da detektoren gav udslag og en af pigerne spottede arvestykket på grusvejen.

1. september: Detektordag på Nationalmuseet

Så blev det tid til den årlige Danefædag på Nationalmuseet. Eller Detektordag, som den hed i år. Faktisk er det godt 1½ år siden, der senest var Detektordag, så der har været tid til at glæde sig til et gensyn med detektorkollegerne fra det øvrige Danmark og Sverige. Dog var der ikke helt fuldt hus i år, måske fordi begivenheden i år lå på en søndag – og midt i detektorsæsonen.

Vi startede med en kop kaffe, i år desværre uden croissanter, det er altid spændende, om de er på menuen. Herefter var der velkomst ved samlingschef Bobo Magid, som også indeholdt lidt drypvise statistikker, om året der gik.

Der laves ikke længere opgørelser over antal behandlede sager, hvilket giver god mening, men Bobo kunne oplyse, at der blev danefæbehandlet ca. 20.000 genstande og udbetalt rekordhøje 9 mio. i danefægodtgørelser, jeg antager at dette gælder kalenderåret 2023. Desuden er det nu sådan at alle fund behandles i samme rækkefølge, som de kommer ind og behandlingstiden på Nationalmuseet ligger under 2 år. Kvikkøen er altså fortid, hvilket også giver god mening, når behandlingstiden er under 2 år.

Herefter var der et fint, kort indlæg af Kirstine Pommergaard om ”Guldringen fra Emmerlev”. Dagens hovedtaler var herefter Museumsinspektør Peter Pentz som holdt et super veloplagt foredrag om Nationalmuseets nye udstilling “Vølvens varsel”. Peter gik en halv time over tid, men det var fint, for han var virkelig i hopla og tryllebandt forsamlingen med sin store indsigt og sit gode humør.

Herefter blev der serveret en sandwich og en dejlig sodavand, så der var lidt strøm til batterierne til eftermiddagsbrug. Vi fik mulighed for at opleve ”Vølvens varsel” samt for at mingle med de øvrige detektorfolk fra nær og fjern.

Vi kunne også gense Line Bjergs fine danefæudstilling fra februar 2023, ”Jagten på danmarkshistorien”, som stadig er et besøg værd, ikke mindst hvis man ikke har været forhindret i at se den tidligere. Det er den med guldskatten fra Vindelev, som dronningen skulle have åbnet, hvis ikke en rygskade var kommet i vejen.

Der var ikke taget initiativ til fællesspisning i år, måske fordi det var søndag. Men heldigvis nåede jeg at sikre mig en smørcroissant til togturen hjem i en 7-Eleven på Hovedbanegården.

Klik her for at se flere fotos fra dagen!

30. august: Fibel-fredag

Fredag betyder fredet dag. Fredet til detektorafsøgning.

Første stop blev en ”ny” mark, hvor jeg ikke har søgt før. Høstet, men i stub. En kort tur, blev det. Lidt for meget sølvpapir og lidt for mange stubbe. Bedste / eneste fund blev et stykke af en lille krukke af en slags.

Herefter gik turen til Den Genoplivede Mark, hvor Lone allerede var på plads. Vi gav den hele armen i et par timer, uden nævneværdige fund, før det var tid til en lille pause. Jeg havde i hast indkøbt et par chokolademuffins på vejen, men de blev pakket væk til en anden god gang, da Lone diskede op med lækker, hjemmelavet æblekage med creme fraiche. Portionsanrettet. Stadig lun. Nammenam!

Således opløftet gik det meget bedre i andet stint. Straks efter genoptaget søgning nappede jeg en intakt bøjlefibel og reddede dermed markens ære.

To minutter senere landede Lone en fin borgerkrigsmønt. Så var vi begge på tavlen. Yderligere et par minutter senere var der gevinst igen, denne gang en Christian IV 4 skilling, slået i 1645. En af de såkaldte hebræermønter, i fin stand.

Herefter indfandt aftenfreden sig og enhver form for oldtidsmetal søgte tilsyneladende dybt ned under pløjelaget.

29. august: Voldstedsflint

Var i dag på fyraftenstur med selveste Arne Hertz, i hvis turban, en mark nær et voldsted ved Aarhus, var dumpet ned.

Marken viste sig at stå i stub med harvede striber og klimaet viste sig fra den varme side med 29 graders varme. Så der var noget at arbejde med, for et par ihærdige detektorfolk.

Det blev til mere snak end fund, men der var dog mønter at finde, samt en del knapper. Men ingen middelaldermønter eller andre spor af middelaldermetal.

Dagens fund blev et stykke af en dolk i flint, faktisk ikke noget ringe fund.

27. august: Fragmentjagt

Igen blev et par lokationer testet. Først blev der gjort et forsøg på at finde resten af gårsdagens flotte korsfibel. Lykkedes ikke. Dernæst et tilsvarende forsøg på at finde flere fragmenter af en trefliget på en nærliggende mark. Ej heller succes.

Sådan kan det gå.

26. august: Bytte guld og finde fibelfragment

Lidt hektisk dag på marken. Ramt af møder, trafik og skybrud, så det blev kun til 40 minutter på marken, på vej hjem fra arbejde. Senest jeg var på denne mark, fandt jeg både 1-øre, 2-øre, 5-øre, 10-øre og 25-øre, den sidste endda i sølv. I dag kom så 1-kronen. Hvad bliver mon det næste?

Efter aftensmaden måtte jeg afsted igen. Denne gang for at se, om der skulle være mere guld, hvor Lone fandt det flotte smykke. Det var der ikke, til gengæld fik jeg selskab af Guld-Lone. Og da mørket faldt på ramlede jeg ind i en uventet halv korsfibel fra øverste skuffe. Lækkert!

En lynhurtig afduskning af området omkring findestedet gav ikke flere fragmenter, men til gengæld en lidt overraskende 2 skilling 1694.

Så var der bare tilbage at bytte guld med Lone. Hun fik sin guldmønt tilbage og jeg fik det fine smykke med hjem til fotografering.

Hun smiler godt nok meget for tiden, hende Lone.

22. august: På tur med Guld-Lone

Fik i dag lokket Lone væk fra Guldmarken og over på Den Genoplivede Mark. Sjældent har man mødt en kvinde med så stort et smil – og tungt lastet med spandauere var hun også!

Jeg fik lov at se den fine guldmønt og det er jo virkelig noget, der kan få en lille tåre til at pible frem. Hvis tårer var guld….

Nå, men vi måtte jo på den igen, teste om marken virkelig var så genoplivet, som jeg oplevede det i går.

Og ja, det var den sådan set. Der gik ikke længe, før jeg stod med en bøjet borgerkrigsmønt, som godt nok lå så langt fra en 12 mark i guld som man kunne tænke sig. Men trods alt en middelaldermønt.

Derefter var der igen hurtig bingo, denne gang en lidt ældre bøjlefibel, som gav et usselt signal – faktisk tænkte jeg i gerningsøjeblikket, at det nok var et lidt for dårligt signal til at kunne være en borger, hvilket det da heller ikke var, men så meget desto bedre burde signalet jo have været. Fibelen vejer 7,74 gram, altså over 10 gange så meget som borgeren, der vejer 0,65 gram og burde give et væsentligt bedre signal.

Så manglede vi bare at få Lone med på oldsagsvognen og sørme om ikke også det lykkedes – et solidt stykke af en næbfibel såmænd.

Så gjorde det ikke så meget, at de seneste dages sommervejr var afløst af blæst og en solid regnbyge. Regntøjet findes jo og 17 grader varmt regnvand dør man (host) ikke af.

21. august: Markant genoplivning af mark

På vej hjem fra arbejde passerer jeg – hvis jeg kører en relativt stor omvej – en mark, hvor jeg gennem 7 år har fundet en håndfuld borgerkrigsmønter og en enkelt bøjlefibel. Marken står nu nyharvet, så måske den skulle have en chance igen-igen?

Det skulle den. Den er lang, så jeg tog en rask tur derudaf og stod pludselig med et fragment af en bøjlefibel. Meget lovende.

Herefter løb søgehovedet tør for strøm og jeg måtte ile tilbage til bilen for at skifte coil. Fordømt. Nå, tilbage til ”hotspottet”, hvor næste fund var en fin lille fingerring med en blå sten – ikke en gammel ring som sådan, men fin. Ametyst måske?

Jeg havde egentlig ikke så meget tid at gøre med, men der var flere fund. Først en plade med alder og masser af huller. Måske noget middelalder? Ved nærmere eftersyn ser det ud til, at der faktisk er indridset et motiv på den ene side, aner jeg en hest i nederste, højre hjørne? Er vi ude i noget urnes-agtigt?

Det var ikke alt. Sørme om ikke eftersommerens første hele fibel viste sig på vej tilbage til bilen. Endda i form af en fuglefibel, absolut ikke noget almindeligt fund for mig i ”lokalområdet”.

Da jeg sidder i bilen tikker der en besked ind fra Lone: ”Tør du kigge, hvis jeg viser dig et fund fra …marken?”

Foruroligende….

Og det er virkelig et lækkert fund. Hølløj da!

I har nok alle set hendes lækre 12 mark (ja, 12!) fra 1761 på Facebook. I guld. Mere herom senere! Har fået lov at fotografere den, det glæder jeg mig til!

20. august: Flot fibel i græsset

Efter en lang tur til Hovedstaden var der tid til en lille tur på marken. Her løber jeg ind i Den Dynamiske Duo – Jesper og Magnus, som har haft en vis succes. Især Magnus. Se bare den lækre fibel, han har halet op af græsmarken:

Selv nøjedes jeg med at finde en lidt kedelig dims, muligvis middelalderlig. Men vejret var godt nok godt!

19. august: Borgerrettigheder

Ingen kan vel sige, at de har krav på at finde en borger, men det var ikke desto mindre det, jeg gjorde i dag. Den Bedste Mark var nyhøstet, endda med lav stub, og hvorfor så ikke forsøge at luske et par fund ud af den.

I første hul var der fuld bonus i form af en bøjet borgerkrigsmønt. Endnu engang i et traktorspor – hold fokus på disse, når du søger i stub. Traktorspor indeholder den mytiske blanding af stub-fri og kompakt jord. Dobbelt odds-øgende.

16. august: På stranden

Tid til den årlige strandtur med selveste Cristian Hougaard. Den glæder jeg mig altid til. Christian søger for at booke i god tid, det er god kalenderskik!

Igen påstod Christian at vi havde 10 års jubilæum, det er vist ikke første gang. Vi fulgte den sædvanlige fremgangsmåde: Cheeseburger med cola. Så søge. Softice med kaffe. Så søge.

Denne gang endda på hele 2 strande!

Dagens resultat for mit vedkommende blev kr. 40,75 i moderne mønt, samt en mør Frederik IX 1-krone og en mere veltrænet 10-øre fra 1977. Og en forgyldt sølvring med nogle fine glas-sten.

Christian brillierede med en lille sølvkæde. Og kunne oplyse, at han havde solgt den sølvring han fandt sidste år til den lokale guldsmed for 19 kroner. Genbrug er godt.

Vi forsøgte at hjælpe en lokal kvinde med at finde et armbånd som er tabt under hundeluftning, et arvestykke. Desværre en ret umulig opgave, da hundeluftningen foregår af lange, lange ruter på stier og strande. Men måske en dag? Vi ved at hun har et lille loppemarked oppe ved det gule hus, hvis armbåndet dukker op.

14. august: Onsdagsmusketkuglen

Er svinget ind i en semi-ond cirkel bestående af degnelus, musketkugler, affald og gylle. I dag krydret med regn.

Havde ellers set frem til et par timer i mildt aftenklima, men efter 5 minutter silede regnen ned. På med regnjakken, Faurskov.

Faktisk ikke så slemt at søge i regnvejr på den nyharvede mark. Desværre stod fundene ikke mål med indsatsen. En degnelus er da altid en oplevelse, ligeså en solid, rund musketkugle, men så er det heller ikke vildere.

Men godt med lidt motion.

13. august: 100 hektar muld forvandlet til losseplads

Havde i dag en aldeles skrækkelig oplevelse på en af de marker jeg har gået på i 15 år. Jeg var derude for et par dage siden og der var næsten ingen signaler på de dele af marken, hvor jeg har fundet de fineste ting. De gode spots på marken er nemlig grundigt afsøgt, men hver gang den bliver harvet eller pløjet, får de en lille tur med søgeren.

Det er desværre slut nu.

For et par dage siden blev der kørt kompost på markerne. Kompost som leveres i rå mængder fra en stor, lokal forbrænding i store lastbiler. Store lastbiler, i pendulfart. Meget lange lastbiler, nogle med anhænger. Og herefter spredt på markerne med en moderne udgaver af en god, gammeldags møgspreder.

En smuk tanke, at genbruge den megen kompost på en god måde, men desværre med alvorlige bivirkninger for miljøet og den lokale detektormand. Efter højst 5 minutter på marken med detektoren stod jeg med en hel fundpose fyldt med aluminiumsfragmenter og andet metalaffald.

Og efter yderligere 2½ minut, helt uden hjælp fra detektoren, havde jeg opsamlet en hel håndfuld plasticaffald – plasticposestykker, en undervogn fra en legetøjsbil, et stykke af en tøjklemme osv.

Jeg vil gætte på, at der er mindst 100 hektar god landbrugsjord som nu er ramt af dette kompost-problem. Jeg vil tro at jeg snildt kan finde mindst et stykke plastic pr. 10 m2. Hvis det er rigtigt, er der kørt mindst 100.000 stykker plastic ud på disse marker i løbet af de seneste dage – og hertil et tilsvarende antal metalstykker.

Jeg tillader mig at være deprimeret. Jeg begriber ikke, at det kan lade sig gøre, at blande så meget affald ind i noget kompost. Hvordan sker dette? Er det vi borgere, der afleverer tøjklemmer, afspærringstape, plasticposer og legetøjsbiler sammen med bladene og grenene fra hækken? Og hvad er der så ellers i den kompost, som vi ikke kan se? Er det i virkeligheden forurenet jord, vi kører ud på markerne i disse år, hvor vi ellers alle sammen gør så meget for at få et grønnere miljø?

Kamillete! Det er beroligende, siger man. Det må jeg have, nu!

PS: Efter disse rædselsvækkende minutter på ”lossepladsen” kørte jeg i stedet ud til en kompostfri stubmark, med håb om lindring. Her viste det sig, at en udgravning netop var lukket ned, så jeg fik mulighed for at afsøge et stykke helt flad mark. Det gav et tabletformet vægtlod og et par tynde fragmenter af en gryde fra jernalderen, som er blevet udgravet her på stedet som samlesæt. Mere herom senere.

Og så fik Deres Udsendte da også lige glæde af en syndflod af regn, som aldeles pludseligt gennemblødte alt, fra stråhat til shorts. Godt at Deus II fungerer under vand!

Søgningen blev naturligvis gennemført.

12. august: Danefæbrevet

Fik i dag danefæbrev på 2 genstande fundet 5/1 2017. Dvs. at det er godt 7½ år siden jeg fandt de 2 genstande. Heraf er godt 4½ år tilbragt hos det lokale museum (ikke Museum Skanderborg).

Til gengæld er både et gudslam (forventet) og et remspænde (ikke forventet) erklæret danefæ. Dejligt, for det var en MEGET kold dag, dengang. Her er de to genstande:

Remspændet beskrives således af Nationalmuseet: Et lille, muligt remspænde af bronze. Den består af en cirkulær ramme med 2 rektangulære rammer på hver sin side. Forsiden er dækket af fin liljeornamentik og har svage rester af forgyldning. Genstandens funktion kan ikke bestemmes med sikkerhed – det er sandsynligvis en form for remspænde. Dateret til middelalder eller renæssance…

12, august: Systematisk fundtørke på Gyllemark I

Gav Gyllemark I (den med den seneste korsfibel) en kæmpe chance i dag. Godt 2 timers systematisk afsøgning af et pænt stort felt, med flag i jorden og det hele. Desværre uden fund af nogen art, hvis man da ser bort fra et par musketkugler og et par af de tunge, gamle Remington projektiler.

Vejret var absolut fremragende – dagens oplevelse blev den flotte ballon, der overfløj marken hen under aften.

Sluttede af med en lang march i håb om at finde lidt flint på den nyharvede mark. Også dette uden succes.

Da jeg ved 21:30-tiden nærmede mig bilen lød der en markant summen i luften, som viste sig at stamme fra eskadrille efter eskadrille af myg, som udviste stærkt stigende interesse for at dræne mig for blod.

Der var ikke andet at gøre end at holde et stabilt tempo på de sidste meter. Lige som ved OL.

9. august: Lones emaljerede pladefibel

I dag var der dømt gyllefri dag. Til gengæld var planen at afsøge nyhøstede rapsmarker, som dog var harvet. Det viste sig helt overraskende, at der skal mere end en almindelig harve til at gøre kål på rapsstubbe, så det blev lidt af en jagt efter flade områder, hvor stubbene var kørt ned eller barberet i bund.

Efter en times tid fik jeg forstærkning i form af Lone, som heldigvis ikke er bange for lidt rapsstubbe. Det blev da også Lone, der reddede dagen, da hun nappede en lækker, lækker pladefibel med smuk ornamentik og endda indlagt emalje. Lidt af en sjældenhed og virkelig smuk.

For ikke at falde helt ud af dansen nappede jeg beskedent en flig af en trefliget fibel før fyraften. Faktisk fra en trefliget fibel som jeg fandt de centrale dele af, tilbage i april 2022. To år og 9 meter fra hinanden, som man siger.

9. august: Møntskat eller fiskerens byttepenge?

Har over en periode på 11 år fundet 16 sølvmønter fra perioden 1605 til 1735 på en ”sort plet” på en mark i Skanderborg Kommune. Senest en mulig falsk mønt, som jeg derfor indleverede. Dette har affødt at Nationalmuseet gerne vil have de 16 sølvmønter ind som muligt skattefund.

Omkring den sorte plet har jeg desuden fundet mange blyruller, hvilket antyder at der kan være tale om stedet for en fiskers bolig i den nævnte periode. Blyrullerne har været brugt til at holde bunden af fiskerens net på plads nede ved søbunden.

Heldigvis har jeg målt alle mønterne ind, så har opgaven blot været at genfinde de små bæster i møntkassen – og få dem DIMEt.

Om ikke andet, så fortæller mønterne en historie om en fisker eller hans kunder og deres hullede lommer.

Det tager faktisk sin tid at finde 16 specifikke sølvmønter i en kasse med flere hundrede af slagsen. Fx skulle jeg finde en skilling fra 1722 og alene dem har jeg fundet 5 af gennem årene, så der gik lidt tid med at finde det korrekte eksemplar. Heldigvis var der hjælp at hente i min private fundlog og på denne side.

Et par af mønterne har jeg endda renset tilbage i 2013, da jeg fandt dem. Det kan jeg ikke anbefale, godt nok er de blanke, men…. nej…!

Her er 5 eksempler på mønter fra “Den Sorte Plet”:

8. august: Guld på Gyllemark II

Lad os kalde marken fra i går for Gyllemark I. I dag foregik søgningen så på Gyllemark II, blot 100 meter fra den hjemmebaneskrivebordsstol jeg sidder på lige nu. Og med en vis succes, skulle jeg mene.

Marken er harvet, så den er rent faktisk til at have med at gøre. Som altid, når denne mark er den mindste smule behandlet, strejfede jeg et par ture hen over den lækre krumning, som en håndfuld gange har kastet en vikingetidsmønt eller to af sig. Men ingen vikingetidsmønt i dag, det er snart længe siden. Ak ja.

Til gengæld dukkede en spændende perle op i stedet. Eller måske en pynteknap. I et materiale, der meget giver alvorlige mindelser om guld, faktisk. Og med en meget fin ornamentering, der lugter lidt af oldtid. Se selv:

Desværre ser det ud til, at knappen ikke er så gammel endda, nok nærmest 17-1800-tals. Tak til Iohannes for ID. Men uanset hvad er det et fint fund, der vil blive indleveret.

Det er jo guld og forsølvet guld, skulle jeg mene.

6. august: Gyllemarken

Når en detektormand har sat sig i hovedet, at han vil afsøge en bestemt mark, så skal der meget til, for at ændre de planer. Således også i dag, hvor jeg ved ankomst til nyharvet stubmark kunne konstatere, at der var en grund til at det harveri, som har fundet sted på det seneste. Nemlig – gyllespredning!

Men det er en stor mark, vinden var frisk og det store gyllemonstrum var designet til at pumpe gyllen en hel fod under mulde, så søgeplanen blev stædigt gennemført. Dog med løbende forskydning af detektormandens placering på marken, med henblik på så vidt muligt at ligge op mod vinden og gerne med betryggende afstand til det gule djævelsmaskineri.

Forsigtigheden gik nok lidt ud over fundmængden og kvaliteten, da jeg aldrig rigtigt kom i ”zonen” og da jeg ikke frit kunne vælge søgefelt. Dagens fund blev en 1771´er, et ret almindeligt fund, denne eftersommer.

3. august: Først var der de 7 onde år…

Fredag efter en travl uge uden mulighed for rekognosceringsture. Drog afsted hjemmefra, tungt lastet med optimisme, men med en dun-let søgeplan. Efter en grundig runde i lokalområdet endte jeg på samme stubmark som forrige fredag, denne gang uden kagemedbringende sekundant.

Fokus blev markerne nærmest den nærliggende gård, hvor jeg længe har troet på, at der burde være fund at finde, men intet har fundet, trods 7 års søgeret på stedet. Der er dog fundet jernaldergenstande ½-1 kilometer derfra, så hvorfor skulle jernalderfolket totalt have overset dette lækre område dengang?

Efter en times opvarmning og senere nedkøling havde jeg en pæn bunke nymodens fund i lasten:

• 3 musketkugler, 1 stor og 2 små
• 2 fingerbøl, fragmenterede
• 2 fine, intakte knapper
• 1 skilling 1771, kobber
• 1 øre delfin, 1882
• 2 øre delfin, årstal slidt væk
• 5 øre delfin, irret
• 10 øre 1914-19, sølv

Men!

Hvad betyder 7 års søgning, når man pludselig står med et solidt fragment af en korsfibel i hånden?

Intet! Det er hvad det betyder.

Sådan et fund giver blod på den gode, gamle tand. Et par røde flag blev plantet og et område på 30 x 30 meter blev støvet af. Ikke optimalt med stub, men der var signaler, så systemet virkede.

Ikke flere fund i dette felt, men nu var det også tid til en drink. Nåede dog dårligt ud af feltet, før der var et fint signal igen. Endnu en fibel, denne gang en af de små, lækre kurvede sager med høj hæl og ring i næsen.

Faktisk min første af denne type.

Så er eftersommersæsonen da så småt skudt i gang!

29. juli: Hjemmebanen

En lille aftentur på stubmarken i Nørre Vissing. Ingen tur uden en delfin-mønt, denne gang i form af en 1-øre.

Altid rart med lidt motion.

27. juli: Sprøjtekapacitet

Lige et kort tip vedr. vandflasker til rengøring af fund. Årets ferie blev afholdt i nærheden af storbyen Fjerritslev (ja, jeg traf den berømte detektorkvinde Ghita i Brugsen), hvor der er et rigt handelsliv. I den lokale “Normal” fandt jeg en sprayflaske til kun 8 kroner, som er meget velegnet til detektorbrug. Med sådan en filur i en lomme er det en smal sag at foretage en første rensning af et fund for at afklare, om der er tale om skat eller skrot.

26. juli: Nyere mønter i lav stub

Eftersommerssæsonen blev for alvor skudt i gang på den helt store stubmark, i selskab med søgemaskinen Lone. Heldigvis med fin jord og lav stub, så terrænet kunne være værre.

Det blev en ret lang tur, da vi gerne ville tjekke hele området af. Masser af fin jord, men desværre ingen fund ældre end en delfin 10-øre. Gudskelov havde Lone plyndret en bagerbutik på vejen, så der var et ganske fint lille udvalg af sukkerprodukter at boltre sig i efter endt søgegerning.

Det blev en spandauer for mit vedkommende.

21. juli: Tenvægten

Så blev det tid til første søgning efter høst. Der var tale om en stubmark lige ved siden af min hjemmeadresse, så det var nemt at gå til.

Bliver aldrig venner med stub, men når der ikke er andet til rådighed, må man tage det med. Dagens fund blev en fin lille tenvægt i bly, som ikke gør meget væsen af sig.

Men en tenvægt er en tenvægt!

Boganmeldelse: Vindelevskatten – et sted – et fund

Så fik jeg tid til at skrive en lille anmeldelse, det sker ellers ikke så tit. Men i dette tilfælde ligger det så heldigt, at jeg kender den ene af skattefinderne fra min dunkle fortid og så mangler det da bare, at jeg giver min mening til kende.

Bogen kommer hele vejen rundt om det fantastiske fund af guldbrakteater, medaljer og andet godt som blev gjort i Vindelev i julen 2020. Der samles op på de fakta vi kender i dag og suppleres med personlige betragtninger omkring skatten og den lokale kontekst, som den er fundet i. Læs min anmeldelse af bogen her!

10. juni: De røde briller i det høje græs

Ring, ring. Så var der en lodsejer i røret. En af hans jagtkammeraters frue havde tabt sine briller i højt græs. Om jeg ville give det et forsøg med detektoren?

Det ville jeg da gerne. Selvsamme eftermiddag troppede jeg op, og i selskab med jagtkammeraten søgte vi os metodisk igennem det meterhøje græs, hvor de røde metalbriller forsvandt for op mod 14 dage siden.

Efter 40 meter og fem minutters hård og anstrengende søgning var den klaret. Vist første gang jeg finder et par briller, i hvert fald på bestilling.

4. juni: Reformationsmønten

En lille uventet, men meget velkommen appelsin dumpede ned i min turban i dag, da jeg kiggede forbi Moesgaards prøvegravning ved Øm Kloster. Jeg havde nemlig lovet at afsøge deres jordbunker for at se, om der kunne være overset et metalstykke eller 2.

Og det var der. En smuk 2-skilling fra reformationsåret 1536, med en ikke helt uskyldig lille revne, lå forførende og ventede på mig, da jeg svingede forbi med vidunderstaven. Det tog ikke længe at afsøge de små bunker, selv om det altid er lidt bøvlet at afsøge jord, der ikke ligger helt vandret. Men fundraten var jo heldigvis fin og de studerende fandt da også mønten – og detektoren – interessante.

Nævnte jeg at mønten er slået i København? Se selv teksten: MONETA:NOVA:HAFNIENSIS:36 (Mønt ny København 1536) – i øvrigt slået af Christian III. Danmarks og Norges våbenskjold + Dannebrog.

30. maj: Grusgrave og vandhuller

Så var der lige et par timer at gøre med. I går kørte jeg en tur på små 100 km rundt i kommunen, for at sikre, at jeg ikke kunne have overset en nysået mark, et eller andet sted. Det havde jeg (næsten) ikke.

Forårssæsonen er reelt ved at gå i dvale for mit vedkommende. Og dog, der findes jo græsmarker, hestefolde, fårefolde og den slags. Og så var der den mark, jeg startede med i dag. Den ligger nyharvet, da der skal plantes træer om et par dage. Desværre er der tale om det pureste sand, krydret med småsten, så der var ikke rigtigt noget at finde.

Herefter brugte jeg 1½ time på en af de bedre marker, hvor jeg systematisk afsøgte 2 vandhuller, der nu er tørret ind. Her er der nemlig ingen afgrøder. Og der var rent faktisk fund at gøre, fx en musketkugle, en blyrulle og en fin 1-øre.

Og i sprøjtesporet, som jeg måtte følge, for at komme rundt på marken, lå der en vaskeægte degnelus fra 1809. En af de finere.

Tænker, at jeg i de kommende uger så småt vil forsøge at give kunstigt åndedræt til mine kundskaber inden for fuglefotografering!

21. maj: En klassisk 1722´er

Små 2 timer på marken, mulighederne indskrænkes efterhånden til de helt nysåede marker eller områder, hvor afgrøderne ikke har kunnet vokse pga. vandhuller.

Forsøgte mig igen med Reaktion 1, dog uden at der dukkede væsentligt flere fund op end normalt. Dagens fund blev en skilling fra 1722. Det er hele 6. gang jeg finder sådan en lille fyr. Åbenbart en årgang man ikke har passet så godt på – og det er da også en meget lille mønt, som tydeligvis bliver nemt væk.

Ofte er 1722´eren i rigtig fin kvalitet, så den skal være så velkommen!

20. maj: Dupskoen og de langsomme reaktioner

En lille, uskyldig aftentur i det dejlige vejr. To nye marker afprøvet i al hast. Den første mindede for meget om en grusgrav, så den blev hurtigt droppet. Den anden var beskyttet af en robotplæneklipper, hvis overdimensionerede styringssignaler effektivt eliminerede enhver form for detektorudstyr og flytrafik i miles omkreds. Du fredsens!

En tredje lokation var lige så tør som de 2 første, men rystede dog op med en fragmenteret dubsko. Man har oplevet værre!

Den sidste time blev reserveret til ”Den Gode Mark”, hvor afgrøderne nu vokser som besat. Tiden løber ud, fundene ligeså. Og dog, et enkelt fund blev det til, en lille klædeplombe. Bedre end ingenting. Lone havde advaret mig imod myg, men de holdt sig i skindet i den friske vind.

Og dog, da solen gik ned, gik adskillige eskadriller af Lones myg i luften. Med tænder som piratfisk! Jeg måtte kapitulere, fuld retræte!

PS: Et lille eksperiment på Den Gode Mark gav spændende resultater. Jeg skruede reaktionshastigheden drastisk ned fra 2,5 til 1 og forsøgte mig med meget lav svinghastighed. Det gave fine resultater, synes jeg, den korte søgetid taget i betragtning. Ud over klædeplomben var der flere knapper og et skår af en malmgryde som blev hentet op fra usædvanlige dybder. Dog helst i sandet jord, uden for mange sten. Og der skulle svinges meget langsomt. Meget.

17. maj: Hestefolden

Tilbragte i dag fuldgode 4 timer med at afsøge en lille græsmark, hvor der er planlagt en lille uddannelsesudgravning. Marken ligger utroligt spændende placeret, nær et nedlagt kloster, så der var begrundet håb om, at der kunne lirkes et par genstande fra middelalderen op, gerne nogle mønter, bogbeslag og den slags.

Marken har været hestefold i årevis, så først måtte jeg sikre, at hestene ikke var hjemme. Tjek.

Næste udfordring var, at hegnet gik i detektoren. Duk, duk, dukduk, duk, duk, dukduk…. Heldigvis fik en af naboerne fixet dette ret hurtigt. Tjek.

Så var det ellers bare med at finde knofedtet frem. Sådan en hestefold bliver godt stampet med årene og dermed hård at grave i. Godt at jeg var forsynet med en spritny, solid spade. En anden udfordring var de mange tuer på marken samt områder med højt græs og diverse ukrudt. Der var også områder med affald, men heldigvis kunne jeg jo få en pause engang imellem, når nysgerrige forbipasserende skulle høre om jeg havde fundet noget.

I det hele taget er det heldigt at min krop primært består af muskler og nogle få, strategiske fedtreserver, for der var god brug for at gøre brug af tyngdekraften, når jeg skulle trænge spaden gennem den hårde jord.

Heldigvis var der en vis succes med fundene. Da det blev fyraften. havde jeg fundet en 4-skilling 1648, et flot spænde af en slags og 2 borgerkrigsmønter.

Lad udgravningen begynde!

15. maj: Fibeljagt i høj sol

Drog sidst på dagen ud på diverse nysåede marker med Plan A, B og C i bagagen.

Plan A var at afsøge et felt omkring fundstedet for en stor, ligearmet fibel, fundet i foråret. Planen lykkedes fint, da feltet kastede hele 2 fund af sig. Først et stykke af en pladefibel i gennembrudt arbejde, dernæst en skilling fra 1763. Meget fin start. Hang måske af samme grund lidt for længe ved i dette felt.

Herefter til Plan B – et noget mindre felt omkring fundstedet for 2 fibelfragmenter fra 2 helt forskellige fibler, også fundet i foråret. Her var der desværre ingen gevinst.

Finalen var Plan C – et felt omkring fundstedet for 4 fragmenter af 2 korsfibler, fundet for et par uger siden. En nidkær afsøgning af de 2×20 meter + 10 meter til siderne gav 0 fund. Men så er det jo tjekket.

Spørgsmålet er efterhånden, hvad de næste planer skal være?

13. maj: Jagten på vikingemønter

For faktisk præcis en måned siden fandt Peter Dybdahl en vikingemønt, langt, langt ude på en pløjemark. Og straks efter en nældeskilling. I dag var Lars Thygesen igen gæstfri, den stod på fyraftenssøgning på ”vikingemarken”. Nu nysået. Måske der kunne ligge mere?

Det gjorde der desværre ikke rigtigt. Og dog, yngste mand på marken, en ung mand fra lokalområdet, fandt en middelalder sølvring, så helt forgæves var turen ikke.

10. maj: Den Lange March

På marken igen, nu bevæbnet med spritny spade. Forsøgte mig på enorme, nysåede marker, med begrænset succes. Dagens fund blev et fragment af en malmgryde og en 2-øre delfin.

Det er blevet den tid på året, hvor der skal afprøves nye marker. Det var så det jeg gjorde i dag. I den grad – rundede de 15.000 skridt, og det er mange skridt!

Sluttede dog dagen på en velkendt lokation, blot for (igen) at konstatere, at den altså bare er ved at være tømt.

8. maj: Sølvmønten

Var i dag tilbage på tilbage på Den Knækkede Spades Mark. Forstærket med 1 stk. Lone gik jagten på fibler ind på ”Fibelbakken”, der så dramatisk havde leveret fine resultater for 5 dage siden.

Et par times intensiv afsøgning af alle lovende områder på marken gav ingen resultater af betydning. Og dog – jeg fandt en 2 skilling fra 1702, norsk. Ikke helt dårligt.

Og en fingerring, som ser ud af mere end den er – er lavet af aluminium, desværre.

7. maj: Sortspættesøgning

I dage var det planen at spotte en sortspætte i selskab med J. J. Hansen fra Detektorshop. Da Jesper først havde mulighed for at troppe op sidst på dagen, var der 1½ time til rådighed på Den Gode Nysåede Mark, som ivrigt blev udnyttet.

Efterhånden må man glædes over de små ting på den mark. Med få meters afstand, langt, langt ude, lå der 2 fibelfragmenter, måske fra den samme, lille fibel. Det er sandelig fibelfragmenternes tid, der er oprindet.

Senere løb jeg ind i en bøjet nål, tæt på bilen.

Det var i øvrigt hyggeligt at spotte sortspætter i et par timer, også selvom der ikke viste sig at være en eneste sort spætte at spotte.

6. maj: Flintesønnens store dag

Ny mark afprøvet, gammel mark genbesøgt.

Den nye mark ligger meget afsides, men ned til et vandløb og ikke voldsomt langt fra et gammelt voldsted. Bedste metalfund på denne mark var en flot 5-øre, svensk fra 1884. Ikke så vildt. Men inden da var der gevinst i form af flint. Først en grov økse, ganske komplet, dernæst et flot stykke af en ”flad kniv”. Virkelig fint flintesmedsarbejde.

Den anden mark ligger på et næs ud til et vådområde, med en lille å på den ene side. Har været der et par gange før uden fund, men optimisme er som bekendt dybt indlejret i detektormandens inderste, martrede sjæl. Dagens forsøg gav da også 3 fund.

Først en flække i flint.

Dernæst en ”billig” fingerring med en rød sten.

Og til sidst en sølvmønt, en 2 skilling 1677 i fin stand.

Længe har jeg planlagt at besøge disse 2 marker, nu kan de krydses af på tjeklisten. Jeg har endda lyst til at besøge mark 1 igen for at se om der skulle ligge mere lækkert flint til mig!

5. maj: Nysået mark

Så ligger Den Gode Mark nysået. Altid en fryd med uendelige, flade, nysåede arealer. Ingen gyllelugt af betydning.

Desværre heller ingen fund af betydning. Dagens fund blev en enkelt 1-øre delfin, som boltrede sig i den bløde muld. Småt med signaler til både Lone og jeg. Marken er ikke metalmæssigt genoplivet, som sådan.

Måske er det tid at (gen)besøge andre marker?

PS – Ny spade bestilt hos Plantorama! Er kommet til at tænke på, at den gamle kan have været svækket, efter at jeg har bakket hen over den et par gange i foråret. Note til mig selv: Lad være med at bakke hen over spader fra nu af!

3. maj: Fibeldrama i høj sol

Læs og lær af en dag med masser af detektormæssige højdepunkter og tåbeligheder!

Det skulle have været en almindelig fredag på marken, dog med deadline kl. 19:30, da jeg gerne skulle være hjemme hos Fruen kl. 20:00. Tanken var at fordele de 4-5 timer på forskellige, nysåede marker, for at aflure, om der skulle være et overset lille hotspot et eller andet sted. Med start på en nysået gravhøj på jagt efter fragment 8+ af et bronzealdersværd i puslespilsformat.

(Gårs)dagens første fejl var, at min GPS havde været tændt siden søgeturen i går og nu var tæt på tom for batteri. Ingen panik! Heldigvis har den erfarne detektormand altid et par gode batterier inden for rækkevidde!

Dagens Første Succes var til gengæld at jeg på vej ned mod gravhøjen løb ind i et fragment af en formodet bøjlefibel, lidt tyk i det, men grangiveligt den ægte vare. Et rødt flag blev placeret på fundstedet og fundet blev målt ind. Dagens Anden Fejl var så, at jeg knækkede spidsen på min blyant. En lille fejl – heldigvis har den erfarne detektormand altid 2 blyanter med på marken! Og en blyantspidser og flere blyanter i bilen.

Den ene halvdel af gravhøjen blev herefter afsøgt uden fund. Ak ja, en del af gamet. Det tog en time, hvor den dér fibel rumsterede mere og mere i baghovedet! Det var ret varmt, ingen væske medbragt, jeg måtte tilbage til bilen efter vand. Den erfarne detektormand har naturligvis altid en flamingokasse i bilen med ekstra vand, chokolade, cola mv.

Dagens Anden Succes var så, at jeg fandt endnu et fibelfragment på vej tilbage til bilen, denne gang helt klart korsfibel. Ganske tæt på det første fragment. Nu var jeg helt oppe at køre – var der mon tale om et decideret hotspot, måske ligefrem en slags gravplads. Sandet skråning, nær sø, nær gravhøje i striber. Kunne sagtens være tilfældet. Hvad kunne det ikke blive til, de næste 2 timer? Jeg måtte huske at nappe et ekstra bundt fundposer i bilen!

Jeg besluttede at flytte bilen længere ind på grusvejen, væk fra alfarvej og tættere på hotspottet. Det var så Fejl Nummer 3, måske dagens største. Græsset blev vådere på vejen og pludselig sad bilen fast. Mild panik.

Fejl Nummer 3 blev lynhurtigt efterfulgt af Fejl Nummer 4. Jeg forsøger nemlig at grave bilens forhjul fri men knækker straks min spade.

Vildtvoksende panik. Er nu fanget nær et jernalder hotspot, i fremragende vejr, med 2 timer til rådighed, men ingen spade. Det eneste jeg ikke har en ekstra af i bilen, er spader. Hvis man da ser bort fra mig selv. Jeg medbringer kun en ekstra spade på træf. Jeg har en lille håndskovl i plastic, men det er slet ikke godt.

Det var præcis den måde Anden Verdenskrig startede på. Tid til en tår cola. Lidt chokolade. Tænke. Skal jeg ringe efter vejhælp, ringe efter Fruen eller bare råbe ud i horisonten?

Dagens Tredje Succes er da det falder mig ind at ringe til lodsejeren Hans, som bor i nærheden. Han har en firhjulstrækker og kører tit rundt i den og inspicerer fugle, vildt og detektorfolk. Ham ringer jeg til. Han har godt set mig suse rundt ude på marken og vil gerne trække mig fri. Han kan være der om få minutter! Genialt!

Dagens Fjerde Success er, at jeg har åndsnærværelse nok til at spørge Hans om jeg kan låne en spade af ham i et par timer. Det kan jeg godt, den tager han med!

20 minutter senere er min bil trukket i land, jeg har en spade (3 gange tungere end min aluminiumsspade) og jeg er tilbage på marken! Hvilket drama!

Jeg laver et lille søgegitter på marken for at se om der ligger fibler overalt. Det gør der ikke. I stedet begynder jeg at afsøge området mellem de 2 fibelfragmenter systematisk og udløser dermed Dagens Femte og Sjette Succeser i form af yderligere 2 fibelfragmenter.

Efter at have udvidet søgefeltet et par gange uden yderligere fund beslutter jeg i stedet at tage den sidste halve time i fristil ud over marken. Her bliver jeg ramt af Fejl Nummer 5, da mit søgehoved løber tør for strøm. Heldigvis har den erfarne detektormand altid et ekstra søgehoved i bilen, men jeg må gå en lille, beklagelig omvej.

Hjemkommet fra marken kan jeg nu se, at i hvert fald 2 af fibelfragmenterne passer sammen. Mon ikke jeg løb ind i en grav af en slags, hvor et par fibler nu er pløjet til pindebrænde og fordelt på et lille område af marken.

Nå, jeg må se at få fat i et par spader og et par gode batterier. Og få spidset en blyant. Og opladet et søgehoved…

2. maj: Genoplivning af Den Gode Mark?

Der begynder at ske ting og sager på ”Den Gode Mark”. I dag blev marken hastigt harvet og det gav anledning til et besøg. Det var ikke en totalt genoplivet mark, men lidt var der da til Deres Udsendte.

Få meter fra bilen var der et usselt signal, vi var helt nede og vende på 35 på Deus II. Det skulle vise sig at være et fragment af et gudslam på kun 0,4 gram. Lone har tidligere fundet et gudslam på marken, men 270 meter fra dette fragment, så det er nok ikke tale om tæt slægtskab.

Næste fund blev en skilling fra 1764 som var på strejfetur, denne gang var vi helt oppe i 0,53 gram, noget af en kleppert i disse tider!

Dagens sidste fund blev 80% af en borgerkrigsmønt på hele 0,68 gram. Denne slog ud på 39 på Deus II, det laveste ID jeg har fået på en borgerkrigsmønt i den periode, hvor jeg har noteret dette, dvs. de seneste 64 borgerkrigsmønter. Tidligere har jeg fundet 3 stk. som slog ud på 44. Måske skyldes de lave signaler at jorden er tør som støv, et sådant signalfald synes jeg at have oplevet tidligere.

Du altforbarmende, hvor er der meget at holde styr på for en stakkels, ensom detektormand!

PS – Mødte bondemanden ude på marken, i morgen står den på den store gylletur, derfor dagens harvning. Derefter såning. Nok bedst at holde snuden væk i nogle dage!

30. april: Guldringen der forblev væk

Forsøgte mig i dag sammen med Lone på en ”ny” mark nord for Tønder. Ret meget nord for Tønder faktisk, nærmere kan jeg ikke komme det. Desværre var der ikke store mængder af fund i spil, bedste fund blev en 4-skilling 1856. Men vejret var fantastisk, strålende sol så langt øjet rakte.

En nabo dukkede op langt ude på marken, i håb om at vi kunne finde hans vielsesring, som for år tilbage er tabt på marken under en jagt. Vi forsøgte ganske kort, men da den pågældende del af marken stadig står med efterafgrøder får det vente til en anden god lejlighed.

Jeg glæder mig allerede til at finde den ring!

26-28. april: Samsø, forårstræf

For 10. år i træk var der træf på Samsø – nogle år har der været 2 træf, andre kun 1. Med andre ord er der tale om en vellykket tradition. Igen blev turen krydret med rigelige forsyninger af ringriderpølser, lækre bøffer, godt selskab og passende mængder af fund.

Klik her for at læse om årets tur, der startede med vinterkulde og sluttede med forårsvejr. 

22. april: Ohøj, et næb til far!

Dejligt vejr, ingen bagkant. Ret frisk, kølig vind, men man må jo gå sig varm. Jeg afløste Lone på marken kl. 16:45 og kunne dermed se frem til 4 timers søgning på den efterhånden godt plyndrede mark.

Der var ingen troværdige alternativer i dag, da landmændene har svært ved for alvor at få såmaskinerne i gang. Den dumme fugtighed i jorden!

Nå, men inden Lone nåede at starte bilen kunne jeg prale af dagens første fund, en noget mager borger, som dog var yderst velkommen. Dag reddet.

Kunne der være mere middelalder i området?

Nej, det kunne der ikke! Ikke i dag, i hvert fald.

Heldigvis er man jo optimist, så 9” søgehovedet blev sendt på ivrig sniffetur over den bedagede skønhed af en mark. Og splitte mine bramsejl om ikke der var gevinst igen! Denne gang i form af en intakt næbfibel. Jow jow!

Jeg afsøgte et felt rundt om fibelspottet og fik da signaler, så det var ok. Og et enkelt fund blev det også til, i form af en 2-skilling fra 1600-tallet.

19. april: Presset fra Flæskelauget

Man går sjældent helt forgæves på en detektortur, således ej heller i dag.

Beskedne 6 grader kombineret med frisk vind gav anledning til at rulle garderoben tilbage til vinterkuldens hue, støvler og vindskærmende sportsbriller. Detektor og GPS blev startet op og så var det blot et spørgsmål om at komme i ”zonen”. I dag var der nemlig en skarp bagkant i form af det årlige ”Flæskelaug for Mænd i Nørre Vissing og Omegn”, med 74 deltagende og rigelige mængder af både flæs, persillesovs, snaps og så videre!

Og sporenstregs skete der noget, faktisk var jeg dårligt nået 10 meter væk fra bilen før jeg stod jeg med et interessant fund – en smelteklump i sølv, hvor der ved nærmere øjesyn viste sig at ”stikke en mønt ud” i den ene side. Yderligere studier viste, at der stod ”Danmark” og ”1897”. Det skulle senere vise sig at være en 10-øre i sølv, der var fanget i fortiden.

Det skulle vise sig at blive dagens mest interessante fund, tappert flankeret af en hærget skillingsmønt fra 172X.

18. april: Bronzealder

En lille tur efter arbejdstid gav lidt oplevelser. Første besøg gik til en nyharvet mark, hvor jeg siden 2018 har fundet 7 stykker af en sværdklinge fra bronzealderen.

Marken viste sig lidt grov at gå på, så vi rykkede videre efter en times tid. Inden da havde Lone (som startede før mig) fundet et pænt stort stykke af sværdklingen, så der nu er fundet 8 stykker af den.

Selv nøjedes jeg med en beskeden remende.

Herefter forsøgte vi os på en anden harvet mark, som tidligere har kastet en pæn bunke danefæfund og ca. 100 hønseringe af sig. Også denne mark lå nyharvet efter tidligere at være pløjet.

Bedste fund blev en sølvmønt fra 1842. Også denne mark bliver nu gemt lidt, til den har fået en omgang tromling og lidt regn.

16. april: Nøglefund

En græsmark viste sig på Dronningens (den gamles) fødselsdag pludselig at være forvandlet til en nysået mark. Vel at mærke en mark, hvor der tidligere er gjort sporadiske fund. Ofte kun et enkelt fund pr. sæson, men det skyldes nok delvist den store konkurrence om detektormandens gunst, på denne tid af sæsonen.

Marken er lang, men jeg havde et par timer, så jeg tog den i fuld længde. Zigzaggende op af marken blev det ikke til nogen fund, før jeg nåede helt op til højen i enden af marken. Jeg huskede jorden her som leret, men den viste sig at være ganske sandet, så jeg gav området en chance.

De første par fund var smelteklumper af bronze og bly, så det var motiverende for yderligere søgning. Første fine fund blev en lækker, lækker nøgle fra vikingetid/middelalder. Et sjældent fund i min fundpose.

Det gav anledning til en times systematisk afsøgning af området, hvilket kastede et enkelt fund mere af sig, nemlig en tenvægt, som sagtens kan være samtidig med nøglen.

To fine fund på to timer, det er ganske fint!

13. april: Kongetræf

På tur med 9 (andre) tosser. Skulle egentlig have været den dag Frederik X blev kronet, deraf navnet. Grundet dårligt vejr blev begivenheden udskudt til påske (herefter: ”Fastelavnskongetræf”), men igen måtte vi udskyde, denne gang pga. sne.

Forventningerne var dermed store. Og dagen blev en totaloplevelse, som her umuligt kan gengives i sin helhed. Her er dog nogle af dagens højdepunkter.

Første højdepunkt var naturligvis morgenbrød. Herefter tog Rønde over med et fint fund på marken, en klassisk, ligearmet bøjlefibel. Underberg blev rituelt indtaget.

Selv gik jeg lidt stille med dørene, mit bedste fund blev en flig af en meget lille trefliget fibel, samt en ”støbetap” (tror jeg det hedder) i bronze. Støbemester Marxen var meget begejstret for dette fund og delte højlydt og gavmildt ud af sine erfaringer udi støberiets kunst. Og det var meget værdsat!

Så var det tid til den store Kongetræfmiddag i Bondemandens Slyngelstue. Niels Sejersen havde igen overgået sig selv med lækkert kød, grillet før solopgang samt kartoffelsalat og Underberg-marinerede rødløg. Støbemester Marxen leverede belgiske øl, egen import.

Nammenam!

Efter denne lækre frokost, med de mange løg, var det bedst at holde sig stik vest for Marxen. Vi befandt os nu på sammenfalden pløjejord og det viste sig at være særligt gunstige forhold for Dybdahl, som havde en lille møntfest.

Først fandt Peter en lækker mønt som godt kan være tabt af en midaldrende viking, dog tidligst 18 år efter vikingetidens afslutning, da den er slået af Kejser Heinrich IV i perioden 1084 til 1106.

Herefter fandt han en fin lille lybsk nældeskilling fra ca. 1620, så der var muligheder på denne mark!

Dagens fund til Deres Udsendte blev en blandet landhandel:

• Malmgrydefod
• Smelteklump sølv (eller tin)
• Støbetap
• Lille flig af trefliget
• Fibelfragment
• 2 x 1 skilling 1771
• 2 x 10 øre, nyere
• Kobbermønt, ca. 1814

11. april: Hurtige reaktioner II

Tilbage på den lille, gennem flere år udyrkede og upløjede græsmark, hvor jeg, når forholdene er til det, jagter middelalder mønter. Der er utroligt mange jernsignaler på denne mark, så det er et godt sted at teste nye indstillinger. Jeg skal ikke kunne sige, hvorfor jeg ikke har gjort det for længst, men i dag tog jeg er par timer med ”Reaktion” skruet op fra de normale 2,5 til 4 og endda 5.

Det gav resultater. Jeg ved ikke om det var sket alligevel, men trods over 10 års søgning på marken lykkedes det i løbet af et par timer, at lokke 4 mønter ud af den i dag, fine mønter endda.

Første mønt var en 2-skilling, som jeg først troede var fra 1678, men da der slet ikke er slået 2-skillinger i 1678 måtte jeg kigge nærmere efter. Det viste sig, at det var en Christian IV-mønt – og at den var slået i 1618. Aha.

Næste mønt lod vente på sig, først måtte jeg udholde at finde en svær malmgrydefod, men da mønten lod sig finde, var der til gengæld tale om en meget fin borgerkrigsmønt, næsten blank i udtrykket.

Og så på vej tilbage til bilen – først 1 fin borger og så en mere ½ meter derfra. Det gav anledning til en lidt grundigere afduskning af det nærliggende vådområde, dog uden yderligere resultater.

Jeg konkluderer foreløbigt, at den højere hastighed afslører nogle signaler, jeg ellers mister. Godt nok er signalerne der stadig, hvis jeg skruer ned fra 4 eller 5 til 2,5, men måske kun fordi jeg ved, de skulle være der.

Værd at have i baghovedet på marker med meget jern!

9. april: Hurtige reaktioner

Forsøgte mig i dag igen-igen på en lille middelaldermark, som ofte har givet møntfund mm. For en gangs skyld var der ingen vind, så det var rent ud sagt skønt.

Desværre var det til gengæld regnvejr, men man kan jo ikke få alt. Efter en lille time forsøgte jeg mig, midt i et jernfyldt hotspot, med at sætte indstillingen ”Reaktion” på Deus II op fra de vanlige 2,5 til 3 og derefter endda 4. Og vupti, stod jeg med en grovkornet borgerkrigsmønt! Meget lovende.

Næste signal kom fra min mobiltelefon – det var Fruen, der savnede mig – og den pose løg jeg havde liggende i bilen. Jeg måtte reagere hurtigt og straks køre hjem. Aftensmaden var ganske enkelt i fare!

Mere om hurtige reaktionstider i næste afsnit!

8. april: Flint

Havde i dag 1 time til rådighed, lige før solnedgang. Denne kostbare time blev allokeret til at støve en overpløjet gravhøj af, som netop var blevet harvet. Desværre uden resultater.

Højen er meget leret, så jeg kom faktisk i tvivl om det nogensinde har været en gravhøj, jeg ville nok forvente en mere muldet konsistens. Der ligger mange andre intakte og overpløjede gravhøje i nærheden, men der kan vel også findes naturligt skabte bakker derude, tænker jeg.

En sidste desperat bane ud over en græsmark gav et uventet resultat. Mellem 2 rækker græs lå en næsten intakt, grovhugget flintøkse.

6. april: De små tings dag

Efter et par ret overvældende måneder er jeg fundmæssigt kommet ned på jorden igen. Efter 3 ture helt uden nævneværdige fund var det derfor i dag tid til en rask lille forårsoffensiv. Hele dagen var ganske enkelt afsat til projekt ”vend skuden”.

Tanken var at besøge et par gammelkendte lokationer og se om der ikke var nogen af dem, der var i det gavmilde hjørne. En time her og en time dér, det bliver nemlig hurtigt til 8 timers søgetid!

Og hvordan gik det så?

Jo, det blev i uhørt grad småtingsafdelingens dag.

Den første mark er var en gammel traver, hvor jeg skulle passe på ikke at fortabe mig i timevis af søgning uden fund. En stiv klokketime var derfor afsat og så måtte vi se. For hvert danefæfund ville jeg forlænge opholdet med ½ time.

Der blev dog ikke tale om forlængelser – eneste fund var et minimalt fragment af en sølvmønt på beskedne 0,26 gram, af Brian Hansen bestemt til at være en 8-skilling 1700-1705 – dvs. 8,5% af den (0,26 gram af 3,057 gram).

Da jeg forlod stedet testede jeg lige igen, at spaden har det fint med at blive kørt over af en Nissan Qashqai. Det havde den. Tror lodsejeren fik sig et godt grin, da han passerede på sin traktor imens jeg diskret trak spadens greb ud fra sit favntag under bilen…

Nå. Samme opskrift på mark 2, en græsmark som i dag var venligt stemt, idet naboens hegn for en gangs skyld var skullet. Først en lille skilling fra 1779 (0,52 gram), derefter en kobbersterling (0,58 gram). Altså blev opholdet forlænget med ½ time, dog uden yderligere fund.

Tid til en lille timeout, som blev tilbragt i selskab med en lækker steg i cafeteriet i Kvickly i Ry – i form af en flæskestegsburger!

Med nu kun 5 timer til solnedgang var det tid til den store finale på de før så gavmilde marker, der med tiden er blevet lidt nærige. Og det minimalistiske tema fortsatte. For at skåne tennisalbuen var jeg nødsaget til at skifte fra 11” til 9” søgehovedet, som føles markant lettere.

Første hurtige fund var et fragment af en fibel, tror jeg da. Meget småt, typisk. Skulle vise sig at blive dagens tungeste genstand med sine 1,17 gram!

Herefter 2 timers systematisk afsøgning af et felt, som virkede lovende, men ikke var det. Ingen fund at rapportere. Lone dukkede op, så i det mindste var vi nu to der kunne hjælpe hinanden med ikke at finde noget.

Og dog. Det lykkedes mig at finde et mikroskopisk guldbelagt stykke, faktisk en meget lille ring, imellem alle luftbøssekuglerne. Med et par små kors på siderne og bronze på indersiden. Her er vi nede og skrabe 0,24 gram, så vi taler virkelig finkæmning nu.

I dag har jeg dermed målt 5 fund ind med en samlet vægt på 2,75 gram, et gennemsnit på 0,55 gram pr. fund.

Heldigvis lykkedes det Lone at slutte dagen af med et fint forgyldt beslag af en slags, muligvis insulært / vikingetid og helt klart dagens mest spændende fund. Og formentlig tungere end mine 5 fund tilsammen!

Det er egentlig utroligt, hvor effektivt 2 detektorfolk helt kan tømme en god mark på et par måneder!

Og dog, harven, ploven og såmaskinen er jo heldigvis opfundet!

4. april: Kolde fødder

Gammelkendt lokation besøgt i dag. Nysået, sandet jord, lækker udsigt til sø og land. Desværre et ret regnfuldt stykke natur i dag, men regntøjet er som bekendt opfundet, så pyt med det!

Vejret blev gradvist bedre og bedre, men fundmængden forblev stabil, på meget lavt niveau. Efter 2½ time på den lækre mark stod jeg ganske enkelt med 0 fund og et 2 ret våde fødder.

Men så fik jeg da den mark ud af hovedet for en stund!

2. april: 2 timer, 0 fund, masser af regn

Min PC gik ned 8 gange på en arbejdsdag, tæt på ny rekord. På vej til marken måtte jeg konstatere, at jeg havde glemt spaden. Hjemad det gik i træg eftermiddagstrafik, en halv times søgetid down the drain.

Øs-regnvejr, men heldigvis for aftagende. Og regntøj findes jo. Trak det sikre kort og afsøgte et udvalgt område systematisk. Low and slow, maximal chance for gevinst. Desværre ingen brugbare fund.

Bedste fund blev en slidt 2-øre delfin, fundet lige før jeg ramte bilen ved ”solnedgang”.

Livet er skønt! 😊

31. marts: Sommertid, hurra!

At skifte til sommertid har flere formodede fordele, selvom de kan variere afhængigt af geografisk placering og personlige omstændigheder. Her er nogle af de mest almindeligt nævnte fordele:

1. Mere dagslys om aftenen: Når uret stilles en time frem om foråret, bliver det mørkt senere om aftenen, hvilket betyder, at der er mere dagslys til rådighed efter arbejde eller skole. Dette kan øge mulighederne for fritidsaktiviteter udendørs. Ikke mindst metaldetektering, hvor der nu er en hel time ekstra om aftenen de næste 6 måneder!
2. Energibesparelse: Teorien bag sommertid er, at ved at flytte en time af dagslyset til aftenen, kan man reducere behovet for kunstig belysning og derved spare på energiforbruget. Det skal dog bemærkes, at moderne undersøgelser har vist, at besparelsen kan være minimal eller endda modsat effekt i nogle områder på grund af ændrede forbrugsmønstre og afhængighed af aircondition.
3. Økonomisk vækst: Længere aftener med dagslys kan tilskynde til øget forbrug, da folk er mere tilbøjelige til at gå ud og deltage i aktiviteter såsom shopping, restaurantbesøg og andre former for underholdning.
4. Forbedret folkesundhed og velvære: Nogle undersøgelser tyder på, at ekstra dagslys om aftenen kan have positive effekter på den mentale og fysiske sundhed, herunder reduktion i depression, forbedring af søvnkvalitet, og øget fysisk aktivitet.
5. Sikkerhed: Der er argumenteret for, at sommertid kan reducere antallet af trafikulykker og -ofre, fordi det er lysere i spidsbelastningsperioderne om aftenen. Dagslys kan forbedre synligheden for bilister.

Det er dog vigtigt at nævne, at ikke alle er enige i disse fordele, og skiftet til sommertid har også sine kritikere. Nogle påpeger de sundhedsmæssige ulemper ved at justere vores biologiske ur to gange om året, såsom forstyrrelser i søvnmønstre og døgnrytme. Desuden er de faktiske energibesparelser blevet udfordret af nyere forskning, som tyder på, at de måske ikke er så betydelige, som tidligere antaget.

For mig vægter de lange sommeraftener højest af alle disse punkter. Skarpt fulgt af punkt 4 herover – jeg sætter nemlig også stor pris på de lange sommeraftener, hvor man kan sidde ude og få et glas kølig hvidvin sent på aftenen. Ah!

Hvis man ønsker at afskaffe de 2 årlige skift vil jeg derfor gerne støtte dette, på betingelse af, at ny normaltid bliver det vi i dag kalder sommertid! 🙂

29. marts: Ostekagen

Så blev det rigtigt fredag, endda en rigtig lang fredag. Igen 4 timer til rådighed til lidt seriøs afsøgning, men denne gang med et helt andet resultat.

Samme marker, samme tidsforbrug, samme detektorfolk, men denne gang 0 fund. Ja, man fatter det jo ikke, men der var ikke et eneste fotogent fund i dag.

Til gengæld var Lone jo også på marken i 3 timer og hun havde medbragt resterne af gårsdagens fødselsdagskage – en lækker ostekage!

27. marts: Den blandede landhandel

Endelig onsdag (føles som fredag i anledning af påsken), endelig forår. I dag var der endda hele 4 timer til rådighed og de blev udnyttet godt!

Da jeg ankom til ”Den Gode Mark” kunne Tidligt-Fri-Lone fremvise en intakt næbfibel og et eksploderet dobbeltkonisk vægtlod. Så var barren da ligesom sat. Lidt højt faktisk.

Jeg valgte at lægge ud med en lille norsk 1-skilling slået i 1652. Så var jeg da også lidt med på fundfronten.

Herefter tog vi en frisk beslutning om at besøge den nærliggende, godt afsøgte ”Classic”-mark, for at se om der kunne være flere fund. Celt-fragmentet fra i går var lidt inspirerende.

Det viste sig at være en fin idé, især for mig. Først ramlede jeg ind i broderparten af en lille bøjlefibel, nydeligt ornamenteret.

Det gav naturligvis blod på tanden og da jeg støvede et område af nær det nu slukkede hestehegn var der fin gevinst i form af en fortinnet skålfibel. Absolut ikke et hverdagsfund for hverken Lone eller jeg.

Herefter var der stilstand i en rum tid og Lone til sidst måtte forlade scenen, da der skulle forberedes fødselsdag til i morgen (hendes egen). Stort tillykke herfra! Jeg valgte herefter at afsøge et lille felt systematisk, nær fundstedet for en romer i vinters. Det gav lidt resultater.

Først en lækker, lækker, lækker 4-skilling lybsk “rytterskilling”, min første af slagsen. Noget større end de sædvanlige 2 skilling lybsk, som jeg ”plejer” at finde.

Herefter et mystisk lille beslag, som lidt ligner en ”brillefibel”, men så alligevel ikke. Med et lille kors på den ene kugle.

Herefter en tenvægt af ”musketkugletypen”, som åbenbart er typiske for området. Dette var min anden af slagsen og jeg kan forstå på mine gode kolleger i området, at de også har fundet flere af dem, på det seneste.

På vej tilbage til bilen nappede jeg lige en 2-skilling fra 1654. I alt 7 fundposer, samt lidt sidemønter, herunder en fin 10-øre i sølv.

En af de dage, hvor man føler at der sker noget! Igen i dag var det 11” søgehovedet der stille og roligt tryllede signaler ud af den kompakte muld, ofte i form af en ganske spinkel og lys sang fra dybet.

Spæde toner kan bestem noget, når de hviskes ind i øret af en velopladet, multifrekvent Deus II!

PS – Fik i dag testet at min hvide aluminiumsspade fint kan tåle at blive bakket hen over af min bil. Godt at vide!

26. marts: Bronzealder

Efter en tidlig påskeferie i Tyskland havde jeg nu været afskåret fra markerne i en hel uge, men har det efter omstændighederne godt. Desværre blev mine kort i dag spillet så uheldigt, at jeg først kunne være på marken kl. 17:30, men 1½ time var trods alt værd at gå efter.

Det meste af søgetiden blev tilbragt på forårets gode mark og der var da også et enkelt fornuftigt fund i form af en lille borgerkrigsmønt. Det var 11” søgehovedet, der med lidt ”low-and-slow-dans” over et sandet område fik halet den lille fyr op fra dybet. Jeg går mere og mere efter de helt tynde signaler, den taktik har vist sig at hale overraskende mange fine metalstykker op fra uhørte dybder.

De sidste få minutter af søgetiden blev tilbragt på den nærliggende ”classic”-mark, hvor der har været knap så mange fund til mig, da flere har søgt på marken gennem årene. Jeg kunne til min store fryd konstatere, at hegnet til en hestefold var blevet slukket, tilsyneladende for første gang nogensinde, så det gav mulighed for lidt kvalificeret søgning op langs folden. Og med et spændende resultat, skulle jeg mene!

Jeg ramlede nemlig ind i et pænt, stort fragment af det jeg antager er en itubrudt bronzealder celt. Altså et virkeligt gammelt stykke skrotmetal. Faktisk mere end 3.000 år ældre end borgerkrigsmønten, som ellers heller ikke er nogen årsunge.

25. marts: Flotte fundborde i høj kvalitet

Blev i dag kontaktet af Niels Ole, som har fået fremstillet nogle flotte fundborde i høj kvalitet. Prisen på disse borde har liget fået et gok i nødden, så nu har du mulighed for at gøre en god handel, hvis du står og mangler sådan en svend.

Klik her for at læse mere om fundbordene og se fotos af vidunderne. Niels Ole kan kontaktes på noc@mail123.dk eller tlf. 61 14 39 10, hvis du vil sikre dig et af bordene eller hvis du har uddybende spørgsmål.

19. marts: Systematikkens og optimismens triumf

I går tilbragte jeg lidt tid med at ”rense spor”, med henblik på at søge lidt effektivt i de kommende uger. Desuden lagde jeg et enkelt koordinat på en skivefibel, fundet af Lone for nogle uger siden, ned på min GPS, da jeg gerne ville se om der kunne ligge mere i det pågældende område.

I dag var jeg egentlig træt og ramt af hovedpine, men 2 piller, et krus kakao og tanken om gode fund kurerede mig mirakuløst. Til stort held for kulturhistorien og mig selv.

Jeg stak et flag i jorden på skivefiblens fundsted og 5 minutter / 15 meter senere stod jeg med min helt egen skivefibel. Tak for kaffe, hva´? Tag lige den, grønært! Træk mig da lige baglæns ind i fuglekassen!

Nå, men de næste 2 timer gav til gengæld intet, ud over et tiltagende mørkefald. Belært af tidligere erfaringer fortsatte jeg alligevel søgningen helt hen til bilen – og med held! Kun latterlige 4 meter fra bilen var der et flot signal og så var der en intakt bøjlefibel i kassen. På det mest afsøgte sted på den pågældende mark – min sporlog er nærmest blændende hvid på den del af marken, hvor vi altid parkerer.

Har nu bygget en lille mindelund af sten, så Lone ved næste besøg kan arbejde lidt på at slå den rekord 😊

17. marts: Den grønne dims

Lod mig for en gangs skyld lokke væk fra den sædvanlige lokation, da jeg havde mulighed for at afprøve en ny mark i lokalområdet. Den har hidtil været for våd, men nu begynder selv de våde marker at kunne bære os detektorfolk med de store skonumre.

En time uden fund var dog nok for mig i dag. Jeg rykkede tilbage til start, med lige så svingende held, som man siger. Dagens fund blev en grøn ”dims” fundet på en gammel traver af en mark, som vi er flere der har hjulpet hinanden med at tømme hen over efterår og vinter.

15. marts: Et par heldige fibelfindere

Fredag er søgedag, det er så sikkert, som det er vist. Jeg er jo altid tilbøjelig til at gå direkte efter den mest lovende mark, og det gælder også Lone. Så vi endte tilfældigvis på den samme, sædvanlige mark, hvor særligt lokkende områder blev afsøgt lidt metodisk.

Der skal efterhånden en større indsats til, for at lokke nye fund ud af denne mark, men det skulle jo prøves. Jeg fik i den forbindelse ram på en nydelig, nyere klædeplombe og et meget stort randskår fra en malmgryde. Efterfulgt af en croissant med nutellafyld, medbragt af Lone.

Som en pludselig indskydelse slog vi derefter et slag ud over en nærtliggende mark, som også er ganske afsøgt, og det viste sig at være en fin idé. Først var det mig, der var heldig, da jeg ramlede ind i en fin og intakt fibel.

Senere fik Lone samme gode indfald og nappede 2/3 af en ligearmet bøjlefibel, en fundtype der efterhånden er blevet hendes speciale. Og det endda på trods af at denne type af fibler åbenbart ikke vokser i nævneværdigt omfang på de sjællandske marker.

12. marts: Den mulige tenvægt

Så blev det tirsdag og igen tid til lidt uskyldig jagt på oldtidsmetaller. Målet var at komme væsentligt længere tilbage i tiden end gårsdagens 10-krone fra 2008. Et mere end rimeligt mål, skulle jeg mene!

Og det lykkedes. Et enkelt fund blev det til, i form af en mulig tenvægt, alternativt er der tale om en musketkugle med hul igennem. Jeg hælder optimistisk mod tenvægten.

Et lidt magert resultat af 2½ times søgning på en mark, der har været ganske gavmild de seneste 3-4 uger. Det ser ud til, at vi skal til at vænne os til mere almindelige fundmængder.

Ak ja.

9. marts: VETEKTOR Buddy træf i Illerup Ådal

Var dag inviteret på et spændende træf i Illerup Ådal, som jo nærmest ligger i min egen baghave – mest som fotograf, men med søgetilladelse. Træffet var arrangeret af ”Veteraner i Arkæologien”, formålet var dels det sociale, dels at aflure, om der kunne være fund at gøre på skrænterne ned mod Illerup Ådal.

Der blev fundet masser af metal, desværre ikke med den ønskede jern-alder, men ingen fund er jo også et resultat. Personligt var mit bedste fund en 10-krone, 2008, Margrethe II. Og så selvfølgelig en stak skønne fotos, som er videregivet til arrangørerne.

Veteraner i Arkæologien er en mentorordning, der introducerer veteraner med PTSD eller andre mén efter udsendelse til metaldetektorarkæologi. Læs meget mere om programmet her – der er altid plads til flere veteraner og mentorer!

Det var rigtig sjovt at møde både Veteraner og Buddies fra hele Danmark. Nogle havde kørt i 3-4 timer fra Frederikshavn eller København for at nå frem, andre havde overnattet i et shelter 500 fra Illerup Ådal, i den bidende vind fra nord.

Jeg var lidt imponeret af ham med alt det pinligt rene detektorudstyr – det tager ham pt. 29 minutter at gennemgå sit renselsesprogram efter hver detektortur og processen er under stadig udvikling og effektivisering! Respekt!

8. marts: Middelalderfund

Endelig fredag, som man siger. Og hvad kan man så finde på 3 ½ time på en god mark?

Jo, det blev middelaldertema i dag, for mit vedkommende. En blandet landhandel. Lidt godt fra brokkassen. En klassisk rodebutik.

Vi taler her om en mølædt malmgrydefod, et par mønter og 3 dele af knive.

Faktisk tog jeg udgangspunkt i, at jeg for et par dage siden havde fundet et lille fragment af en bøjlefibel, men jernalder var der intet af til mig i dag. Første fund var til gengæld en vaskeægte borgerkrigsmønt, min første på denne lokation, så det var en overraskelse.

Der gik så et par timer med at afsøge området mellem fibelfragmentet og borgeren. Næste fund blev en halv hulpenning, tror jeg da. Den er godt nok flad, af en hulpenning at være. Lå kun en meter fra borgeren.

Dernæst i rap 2 knivplader fra de såkaldte nyredolke, så vidt jeg kan forstå. Næsten ens, faktisk.

Og til sidst enden af en kniv, med fin ornamentering, der på en god dag faktisk ligner runer, i hvert fald på den ene side.

Lone var også i sving, hun huserede med vanlig intensitet på den anden side af en stor bakke og kom selvfølgelig vadende efter et par timer med det meste af en bøjlefibel og et par andre fine ting, ikke mindst et stykke bronze, der grangiveligt ligner æggen fra en celt.

Så der var ikke kun middelalder til de midaldrende i dag.

6. marts: Tusmørkebeslaget

Nu trænger detektorarmen vist snart til en pause, jeg tror efterhånden også at vi er ved at have fået taget pynten af den mark, som vi har finkæmmet i et par uger. Men kunne der ligge mere i dag?

Endnu en kølig dag med masser af lag tøj, cykelbriller, stort headset og et lommetørklæde til bekæmpe floden af tårer fra den bidende vind. Et nyt felt blev udstukket og afsøgt i to timer uden succes.

Men heldigvis er der jo altid turen tilbage til bilen at satse på…..

Der blev fyret op under pandelampen og afsøgt et meget zigzaggende returspor. Med en vis succes, faktisk. Først i form af en middelalder bjælde, dernæste et lille fragment af en ligearmet fibel. OK uden at være prangende.

Men så, 25 meter fra bilen, man tror det er løgn, i mørket ½ time efter solnedgang – tænk at der kan være flere signaler i det område! Og sørme om ikke det var et fint, lille beslag, måske fra en sværdhjalte, det ved man ikke, men med fin vikingetidsornamentik, lidt forgyldning og det hele.

Optimisme, stædighed og held, det skal der til!

5. marts: Den trefligede fibel, som kom op fra dybet

På det seneste har vi på skift afsøgt vores fine mark efter arbejdstid. Hver gang Lone er på marken er det solskin og forår, når jeg er på marken er det kuling, kulde og dis. Det er snyd, men det får vel en ende en dag.

Så var det jo godt, at jeg i dag ret hurtigt kunne varme mig med et rigtigt klassefund i form af en vaskeægte trefliget fibel, op mod 95% intakt! Den gav det svageste signal i mands minde, men heldigvis havde jeg det store søgehoved på og havde lige bundet en slurp cola, ellers havde jeg næppe fået noget signal eller fattet at det var der.

Herefter var der stilstand i et par timer, før turen gik tilbage mod bilen. Og som det sig hør og bør ramlede jeg ind i en fin næbfibel, eller hovedparten heraf, på returbanen. Et held kommer sjældent alene, som man siger.

Herefter var der ikke meget andet at gøre end at køre hjem og gøre Lone opmærksom på, at nu ligger bolden vist på hendes banehalvdel 😊

3. marts: Den arabiske skønhed

Når man finder et lille stykke guld får man jo lyst til at se, om der skulle ligge flere. Så selv om det var tæt tåge og frisk vind fra øst fik Deus II en chance med det lille søgehoved, og det var ikke helt forgæves.

Lidt systematisk afsøgning i nærheden af fundstedet for det lille guldstykke kastede en næbfibel af sig, i 2 dele. Så var det jo allerede en god dag og jeg kunne slappe lidt mere af.

Efter endnu en time gik jeg i slow-mo hen over den lille mindesten som markerede guldfundet. Gravede på alle ikke-jern signaler. Et usselt signal kastede et lidt spændende fund af sig, som godt kunne lige noget sølv/guld/smykke. Måske til dekoration af et sværd. Vurder selv. Ret spændende. Lå 1-2 meter fra guldstykket.

Endnu et lortesignal blev forvandlet til et fint signal, da spaden havde givet slip på mulden. Sørme om ikke det var et lækkert stykke af en dirhem! Endnu engang var jeg inden for 2 meters afstand af guldstykket fra i fredags. Tankevækkende!

Det var så også dagens fund. Jeg forsøgte mig på en helt anden del af marken sidst på dagen, desværre helt uden succes.

Regntøj tog vinden, kan anbefales!

1. marts: forår på markerne

Så blev det fredag og forår på marken. Lone tyvstartede et par timer før mig, så jeg frygtede at skulle tilbringe det første kvarter med at se en bunke fund fra hendes hånd.

”Heldigvis” havde hun ”kun” fundet en borger, sådan er det jo at gå med detektor eller være lystfisker – man ved aldrig, hvornår fiblerne hugger.

Et nyt felt blev forsøgt. Der burde ligge masser af fund, det tænkte jeg i hvert fald, men det gjorde der ikke. Efter en times tid løb jeg ind i en 2-skilling, norsk, 1716. Et yderst hæderligt møntfund. Så var der da lidt at glæde sig over.

Efter 2 timer bød Lone på spandauere og tænkepause. Vi besluttede at gå i krig med hvert vores lovende felt i håb om at løbe ind i bare en enkelt fibel. Det skulle ikke lykkes, men til gengæld var der et par andre fund i vente.

Igen var klokken tæt på 18.00 og solen var gået ned, da jeg fik et svagt signal af dem man ikke altid gider grave på. Dette lå så højt, at jeg kunne skubbe det op med pinpointeren – og sørme om ikke der var tale om noget gult!

Man når jo lige at se et stykke guldpapir for sig, men sørme om ikke det var den ægte vare! Et lille stykke betalingsguld, det første jeg nogensinde har fundet (når man ser bort fra en guldmønt).

Man bliver jo helt glad af den slags fund. Desværre var det ved at være lysmæssig lukketid, så jeg søgte tilbage mod bilerne. Lone dukkede op i skumringen og fik dermed lov til at opleve dagens sidste fund, som blev en kæmpe dupsko.

Det går jo godt.

29. februar: Sene fibelfragmenter

Er ret ofte på marken i disse dage, så jeg bruger konsekvent det lille søgehoved, for at skåne tennisalbuen mest muligt. Desuden laver jeg øvelser 3 gange om ugen, hvilket har hjulpet gevaldigt.

I dag var der ingen fund at rapportere, før klokken ramte 17:57 – dvs. i det svindende lys og den stille regn lige efter solnedgang. Og bum, så lå der et lille stykke af en pladefibel på ca. 1×1 cm. Med forgyldning og ornamentik og det hele. Meget tiltrængt, faktisk.

Takket være den genopladelige pandelampe kunne jeg tage 10 minutter mere og gøre grovafsøgningen af mit udstukne felt færdigt, før hjemturen. Og sørme om ikke der var endnu et fibelfragment, af en noget anden karakter. Det ligner grangiveligt et stykke af en fibel fra ældre romersk jernalder, som er brudt i stykke i fordums tid.

Det er gode tider.

27. februar: Der er dage, hvor alting lykkes

Hende Lone L. holder mig på stikkerne, det må man sige. Endnu en tur efter arbejde på en god mark. Men da jeg ankom til marken kunne Lone allerede fremvise hele 3 fine fund – et dirhemklip, en bøjlefibel og et ramponeret stykke af en afbrændt korsfibel. Ret flotte fund.

Nå, så måtte jeg jo se at komme i sving, som man siger. To timer var der jo at gøre med, før mørkefald, og de skulle udbyttes godt. Der var lækkerier i farvandet, kunne jeg forstå.

Efter en times tid, netop som lodsejerparret kiggede forbi på deres aftentur, var heldet med mig. En næbfibel, såmænd. Så var jeg da også lidt med.

Lone fortsatte sit orgie af fund med et stykke af en apostel-ske, et fibelfragment for til sidst at slutte af med en slangefibel. Lidt hårdt for min selvtillid, men jeg kunne jo kun fortsætte min desperate søgning i den råkolde skumring.

Og med en vis succes, faktisk. Pludselig stod jeg med et lækkert ”dobbeltansigt” med masser af forgyldning.

Det er ikke så tit jeg løber ind i sådan nogle ansigter, så det var en god ting. Jeg blev faktisk lidt glad.

Faktisk ret glad.

26. februar: Ornamenteret nål

Dejligt, at man sådan en mandag efter arbejde, kan nå et par timer på marken. Farvel f0r evigt, sne og frost!

En skam blot, at det var lidt tyndt med fundene – men helt forgæves var turen ikke. Dagens fund blev en lille, ornamenteret nål, formentlig middelalderlig. Har tidligere fundet lignende nåle nær et nedlagt middelalderkloster.

24. februar: Musketkuglen

Så var det tid til et par timer på marken med Rønde, Dybdahl og Thygesen. Dagens fund var nok de kager, som Michael havde medbragt – personligt kunne jeg toppe op med et par musketkugler, men det var også alt. Michael fandt et sørgeligt fibelfragment.

Alt i alt var vi ikke i stand til at genoplive et hotspot, der mest af alt trænger til en solid dybdepløjning!

Men foråret er på vej, selv om jeg lige er blevet ringe op af min tennisalbue, der har bedt om et par dages våbenhvile 🙂

23. februar: Kors!

I dag var der 3 timer til rådighed efter arbejdstid – i stormen Rolfs kølvand. Det blev en kølig dag på marken på den evige jagt efter oldtidsmetaller.

Først en tur på “den nye mark”, som heller ikke i dag var gavmild, hvis man da ser bort fra en muligvis stadig fungerende Stanley-kniv.

Herefter en strejfetur ud over “den store mark” på jagt efter nye hotspots – og med en vis succes. Først i form af en 2-skilling, norsk, slået i 1660 og fundet i kølvandet på en 1771´er. Et absolut respektabelt fund!

Så var det tid til dagens højdepunkt i form af et lækkert fragment af en korsfibel, fundet på markens højeste punkt.

Det tog en times tid eller to, før jeg havde varmen igen, efter denne tur. Uha for en kold og våd vind!

22. februar: Dominoeffekten

Blev i dag ringet op på arbejde af lodsejeren med visitkortet – se opdateringen fra i forgårs. Det gav naturligvis anledning til et lynbesøg på den nye mark. Desværre var der ingen fund, ud over de sædvanlige, nyre 1- og 2-ører. Men det skal nok komme!

Sjovt som vi hopper fra mark til mark dette forår. Altid en god ide at tage en snak med dem, der kommer forbi!

20. februar: Udgravningen

Var i dag forbi en større udgravning og fik taget et par fotos – mere herom senere. Efter museets fyraften fik jeg tid til en lille tur på marken, hvilket ikke var helt forgæves.

Første fund var en nydelig 2-skilling, slået af Frederik IV i Glücksborg i Det Herrens År 1716.

Herefter var der gevinst i form af de sørgelige rester af en fibel med ombukket fod. Lidt af et vrag af en fibel, men dog et fibelfragment af de større.

Sidst på dagen løb jeg ind i sønnen til den næste marks lodsejer. Jeg fremviste fund og han fik mit kort med hjem, så de kunne ringe, hvis vi en dag kunne få lov at søge på deres marker. Det kunne jo være at vi kunne fortsætte omringningen af landsbyen på et senere tidspunkt?

17. februar: Solskin og lærkesang

Som sagt så gjort. jeg havde lige tjekket med forpagteren også, så nu var der for første gang i lange tider udsigt til en dag med fund på en ny mark på et godt sted.

Og sådan gik det da også. Efter 2 x 6 ½ times timers søgning på marken var status følgende:

• 3 x bøjefibel + et par fragmenter
• 1 lillebitte næbfibel-fragment
• 1 x fuglefibel af den lange, tynde, lidt møre slags
• 1 x romersk denar

Hertil et par følgefund i form af en formodet blikfibel, et remendebeslag, en regnepenning samt en halv snes mønter fra nyere tid.

Alt i alt en dag med usædvanligt fint vejr, dejligt selskab og fundmænger ud over det sædvanlige. Det er præcis den slags detektorfolk lever for!

Lones fugleagtige bøjlefibel

16. februar: Tåge, regn og dis

Hvad kan man nå en fredag efter arbejdstid? Well, først en tur på en mark, der viste sig fra sin allermest nærige side. Derefter en hurtig relokation til en anden mark, hvor der umuligt kunne ligge mindre. Fleksibilitet er et nøgleord i vores branche. Her nåede vi (Lone og jeg) ikke at søge ret længe, før vi blev kontaktet af en nysgerrig forbipasserende.

Vi fremviste lidt affald og det viste sig, at den flinke mand var selveste ejeren af nabomarken. Og gæt engang – ja, du gættede rigtigt – vi fik da lov til også at søge på hans marker.

Vi nåede ikke meget denne sene eftermiddag, men fik dog lavet en plan om et besøg mere ved først givne lejlighed. Jeg tror vi begge trænger til at finde en fibel eller to.

15. februar: En nitte

Besøgte i dag en lille mark, diskret mark, som jeg har flirtet lidt med i nogen tid. Desværre var den ikke så hot som jeg havde forestillet mig, faktisk så den langt bedre ud på et detektorkorts afstand end i virkeligheden, så jeg tror stille og roligt at vi går hver til sit.

Dagens fund blev en totalt nedslidt 1771´er.

11. februar: Jagten på den tørre sko

Status er, at de fleste af mine gode marker er dækket af efterafgrøder. I virkeligheden mangler jeg et sted at søge, hvor der reelt er noget at finde.

Nå, markerne er rigeligt våde uden mine tårer. I dag gik jeg derfor (igen) efter sandede marker, gerne med chancer for fund. Først en time på en stor middelalder mark. Masser af signaler, bedste fund var en musketkugle. Dernæst en time på en ganske lille middelalder mark. Masser af signaler, mest fra naboens elektriske hegn, men også et yderst hæderligt fund i form af en søsling, slået i København i det Herrens år 1524. Årets hidtil mest respektable fund!

Slutteligt en time på en tyndt besat jernaldermark. Igen var vi tilbage på musketkugleniveau.

Er så småt klar til at prøve et par nye marker. Har flere i tankerne. Venter blot på at den sidste sne smelter, før jeg foretager mit næste, snedige træk!

Friskt blod skal der til!

5. februar: Ny artikel: 3 vidunderlige detektor-“apps”

Hvis du går med detektor kender du muligvis en eller flere af disse apps – ellers vil jeg da anbefale dig at kigge på dem alle 3 🙂

• Find Ejeren
• VisEjendom
• Detektorkort

Klik her for at læse artiklen: How-to-find-and-eat-a-lodsejer

4. februar: Et par gode batterier

I dag var det tid til flere jomfrumarker. Først i et forsøg på at finde en forsvunden landsby, hvilket ikke lykkedes specielt godt.

Jeg havde hjemmefra skiftet batterier i min GPS, men alligevel gik den ud efter 10 sekunder på marken. Så måtte jeg tilbage til bilen for ikke straks at bruge mine reservebatterier. Meget uforståeligt, da de svigtende batterier var taget direkte ud af en kasse med nye Duracell batterier?

Nå, men jeg fik gået en lang march i den stive kuling, uden at finde hverken det ene eller det andet.

Herefter transmogriffede jeg mig videre til en anden uafsøgt mark, lige ned til en sø, der i dag er tørlagt. For 3-400 år siden blev der udvundet salpeter et sted i nærheden af søen, man ved ikke præcis hvor, men jeg håbede at være på sporet.

Det var jeg tilsyneladende ikke, i hvert fald var der ingen fund fra den periode. Til gengæld var der flere knapper og en del patronhylstre. Og lidt motion til mig.

Da jeg kom hjem tjekkede jeg alle batterierne i Duracell-kassen med knægtens multimeter. Kun 3 var OK. Mystisk. Det viser sig, at de slidte batterier har været en tur forbi juletræet i en måneds tid, hvorefter Fruen nydeligt har lagt dem tilbage i kassen. Desværre nu uden tilstrækkelig spænding til at kunne trække min GPS.

Ak ja 😊

2. februar: Våde marker og stiv kuling

Fik helt tilbage i 2017 lov at lå på en mark nær en fritliggende kirke – nåede dog kun en enkelt tur dengang. Har nu fornyet aftalen med lodsejeren, som selvfølgelig havde glemt alt om, at vi dengang havde talt sammen, og i dag var det tid til et nyt forsøg på marken.

Jeg havde medbragt forstærkning i form af rutinerede Lone L., som er flyttet hjem til Skanderborg fra det fjerne, fjerne Sjælland. Vi gjorde en ihærdig indsats for at finde et eller andet, først på den nye mark, som viste sig ret fugtig, derefter på de øvrige marker, rundt om kirken.

Det var lidt småt med fund, da vi kun havde 2 timer til rådighed denne fredag eftermiddag. Mine bedste fund blev en vejrbidt 25-øre i sølv fra 1874 og et muligt vægtlod / spillebrik i bly.

Heldigvis havde Lone medbragt lækre, hjemmelavede fastelavnskager, et lille højdepunkt på dagen.

Efter mørkefald besøgte jeg lodsejeren, for at finde en del af en plov, der var mistet sidste efterår. Vi gav den en lille times tid på marken og sørme om ikke dimsen dukkede op, netop som vi var på vej tilbage til gården.

Søgningen blev besværliggjort af en sød, lille killing, der gik lige foran os og hvert 10 sekund smed sig om på ryggen for at blive kælet. Det er ikke oplevelser, det skorter på, på de marker!

27. januar: På omgang

Sneen er væk. Isen er gået af jorden. Det er weekend.

Efter 29 dage uden søgning, var det som at være en ko der blev lukket på græs efter en lang vinter. Detektormandens værste fjende, frosten i jorden, er ude af spillet for denne omgang.

Opladning af detektor, pakning af tøj, støvsugning af hus. Fri bane!

Første mark var et gensyn med en kær gammel ven. For 3.227 dage siden var jeg senest på denne mark og fandt dengang 2 borgere. I dag var jeg inviteret derud igen af De Unge Løver, Jesper og Magnus, som nu har søgeretten på marken. Jeg kunne naturligvis fortælle anekdoter om gamle dage, men desværre var der ingen fund til nogen af os, så vi drog hver til sit efter et par hyggelige timer.

Desperat efter et første 2024-fund tog jeg forbi en ”sikker” mark, hvor der straks var en form for gevinst. Jeg tænker, at der er tale om en middelalder mønt, som nogen har hamret et eller andet stort og spidst igennem. Jeg aner middelalder-bogstaver, prikker i randen og et kors øverst til højre.

Dertil kom et senere fund af en borger, der vist hører hjemme i en respirator.

Således tilfredsstillet zigzaggede jeg forbi en stribe marker på hjemturen og forsøgte mig på en enkelt af dem. Der lå et fint stykke gammelt bly, firkantet og det hele, men ellers intet i de forkølede efterafgrøder. Men det er sådan set også nok til, at marken skal genbesøges ved lejlighed.

Jeg er tilbage!

13. januar: Køligt

Imens vi venter på igen at kunne grave i jorden er her et foto af en blåmejse:

6, januar: Søgning umuligt

Det ser ud til, at det trækker ud med tøvejret. Ak ja.

1. januar: Et nyt år lokker

Så er det tid at tage fat i et nyt år og hvorfor ikke starte med en lille statistik, over året der gik. Her er et par udvalgte nøgletal:

• Ca. 4.500 fotos taget med drone og systemkamera (ikke alle detektorrelaterede)
• 157 fund registreret i mit fundregneark (oldtidsgenstande + sølvmønter før 1800)
• 126 af disse registreret i DIME
• 65 af disse vurderer jeg er danefæ
• 38 af disse var borgerkrigsmønter, ny personlig rekord, tidligere var 2022 med 31
• Til sammenligning blot 2 kobbersterlinger
• 35 sølvmønter fra før 1800 (excl. borgere), også ny personlig rekord, tidligere var 2023 med 32
• 1 romersk denar, det er næsten standard pr. år
• 17 fibler / fragmenter (stort fald fra 32 i 2023, gode marker er ved at være tømt / var utilgængelige i det meste af året)
• 0 bronzealdergenstande (rekorden er 2018 med 8)

Altså stor succes på møntfronten, tilbagegang på fibelfronten. Til gengæld stabilt antal fotos og jeg er meget tilfreds med udviklingen i kvaliteten af disse. Har dog stadig ambitioner om at hæve kvaliteten af mine fotos. Vi får se om det lykkes.

Lidt mere statistik – jeg er i efteråret 2022 begyndt at notere, hvilket signal (tal) Deus II giver på de forskellige fund. Tallet kan variere meget inden for den samme fundgruppe, men der er alligevel nytte i at kende dem. Her er nogle udvalgte eksempler, baseret på 220 DIME-genstande samt 52 sidefund:

• Borgere: Gennemsnitligt 62 i intervallet 48-83, baseret på 54 stk.
• Fibler: Gennemsnitligt 61 i intervallet 41-83, baseret på 46 stk.
• Næbfibler: Gennemsnitligt 76 i intervallet 71-83, baseret på 6 stk.
• Pladefibler: Gennemsnitligt 58 i intervallet 41-71, baseret på 6 stk.
• Bøjlefibler: Gennemsnitligt 60 i intervallet 42-79, baseret på 10 stk.
• Blygenstande: Gennemsnitligt 73 i intervallet 52-88, baseret på 33 stk.
• Danefæ sølvmønter excl. borgere: Gennemsnitligt 68 i intervallet 46-84, baseret på 19 stk.
• Alle sølvmønter før 1800 excl. borgere: Gennemsnitligt 63 i intervallet 37-89, baseret på 63 stk.
• Alle genstande: Gennemsnitligt 65 i intervallet 37-89, baseret på 272 stk.

Klik her for at se, hvordan 2023 sluttede